REU, Alm.del - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1080: Spm. om, hvorvidt det efter ministerens opfattelse generelt er hensigtsmæssigt at bevare landsretternes bitingsteder herunder bevare det nuværende antal bitingsteder, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1080

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

4. juli 2022

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Sofie Dahl-Larsen

Sagsnr.: 2022-0030-7799

Dok.:

2497128

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1080 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1080 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. juni 2022. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup.

Mattias Tesfaye

Lisbeth Funck Hansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1080: Spm. om, hvorvidt det efter ministerens opfattelse generelt er hensigtsmæssigt at bevare landsretternes bitingsteder herunder bevare det nuværende antal bitingsteder, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1080 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, hvorvidt det efter ministerens opfattelse

generelt er hensigtsmæssigt at bevare landsretternes bitingsteder

herunder bevare det nuværende antal bitingsteder?”

Svar:

Efter retsplejelovens § 8, stk. 1, har landsretten hovedtingsted på det sted,

hvor den har sit sæde. Østre Landsret har derfor hovedtingsted i København,

mens Vestre Landsret har hovedtingsted i Viborg, jf. retsplejelovens § 5,

stk. 2. Alle borgerlige sager behandles som udgangspunkt ved landsrettens

hovedtingsted, mens straffesager, herunder nævningesager og domsmands-

sager, både kan behandles ved landsretternes hovedtingsteder og bitingste-

der.

Domstolsstyrelsen fastsætter, hvor bitingstederne skal være, og hvilke dele

af landsretskredsen, der skal henlægges til hvert af dem, jf. retsplejelovens

§ 8, stk. 2. I overensstemmelse hermed har Domstolsstyrelsen ved bekendt-

gørelse nr. 1040 af 18. oktober 2006 fastsat tingstederne for landsretterne

ved hovedforhandling af sager, i hvilke nævninger eller domsmænd med-

virker. Vestre Landsret har således bitingsteder i Aarhus, Esbjerg, Aalborg,

Kolding og Sønderborg, mens Østre Landsret har bitingsteder i Odense, Ny-

købing Falster og Rønne.

Spørgsmålet om hvorvidt visse af landsrettens bitingsteder bør nedlægges

har tidligere været overvejet af Domstolenes Strukturkommission, jf. be-

tænkning nr. 1398/2001. Betænkningen dannede bl.a. grundlag for, at Dom-

stolsstyrelsen nedlagde en række bitingsteder.

Som det fremgår af betænkningen, jf. pkt. 1.5.2, fandt kommissionen, at

landsrettens daværende bitingsteder som det klare udgangspunkt burde op-

retholdes. Kommissionen begrundede dette med bl.a., at bitingstederne

–

henset til de store geografiske afstande til hovedtingstederne

–

indebar be-

tydelige fordele i form af mindre rejseaktivitet for brugerne af domstolene,

samtidig med at der ikke var grundlag for at antage, at en flytning af sagerne

ville sikre bedre kvalitet i sagsbehandlingen eller hurtigere sagsbehandling.

Kommissionen fandt dog, at der ikke var afgørende betænkeligheder ved at

nedlægge de daværende bitingsteder i Holbæk, Slagelse og Næstved. Kom-

missionen begrundede dette med bl.a. gode trafikale forbindelser, og at en

Side 2/3

del af domstolenes brugere alligevel rejser ind mod København dagligt for

at arbejde. Kommissionen fandt derfor, at nedlæggelsen alene ville medføre

en begrænset øget rejseaktivitet.

Vi ser desværre fortsat store udfordringer med domstolenes sagsbehand-

lingstider. Der er ingen tvivl om, at det er utilfredsstillende navnlig for de

parter, der er involveret i en retssag. Det er derfor vigtigt at få afdækket

mulige løsninger, der kan bidrage til at afhjælpe problemet, og jeg vil se

åbent på de forslag, der kommer frem i den forbindelse.

Som det fremgår ovenfor, er det efter de gældende regler i retsplejeloven

Domstolsstyrelsen, der fastsætter, hvor landsretternes bitingsteder skal

være, og hvilke dele af landsretskredsen, der skal henlægges til hvert af dem.

Henset hertil mener jeg, at Domstolsstyrelsen bør have lejlighed til at udtale

sig om spørgsmålet. Hvis Domstolsstyrelsens udtalelse giver mig anledning

til at afgive en supplerende besvarelse til Retsudvalget, forventer jeg at

kunne sende denne til udvalget inden udgangen af august 2022.

Side 3/3