Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2611387_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. august 2022
Politikontoret
Freja Bruun
2022-0030-7756
2532755
Supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 1066 (Alm. del) fra Folketin-
gets Retsudvalg
Hermed sendes supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 1066 (Alm. del),
som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. juni
2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1066: Spm. om kommentar til artiklen »Voldsomt børnehave-hærværk«, bragt på ekstrabladet.dk, den 18/5-22, og om, hvorfor Silkeborg Kommune har givet Funder Børnehus afslag på videoovervågning m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1066 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Voldsomt børnehave-
hærværk«, bragt på ekstrabladet.dk, den 18. maj 2022, herunder
sætningen: "Funder Børnehus bliver igen og igen udsat for hær-
værk. Løsningen bør være videoovervågning mener Børnehuset
og vil ministeren på den baggrund og på baggrund af de øvrige
oplysninger i artiklen redegøre for de 76 hærværksepisoder hos
Østjyllands Politi, samt de fire sager i Silkeborg Kommune? Vil
ministeren endvidere redegøre for hvorfor Silkeborg Kommune
to gange har givet Funder Børnehus afslag på videoovervåg-
ning?”
Svar:
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 4. juli 2022 af spørgs-
mål nr. 1066 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, ville Justitsministeriet
vende tilbage til Folketingets Retsudvalg, når der var modtaget en udtalelse
fra Rigspolitiet.
Justitsministeriet har modtaget udtalelsen fra Rigspolitiet, der har oplyst føl-
gende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Østjyllands Politi, der indledningsvis bekræfter de i artiklen
oplyste 76 anmeldelser siden 1. januar 2021. Politikredsen gør
dog opmærksom på, at der sandsynligvis findes et mørketal på
området, da det af og til opleves, at institutionerne har en baga-
telgrænse for, hvornår de vil indgive anmeldelse til politiet. Øst-
jyllands Politi opfordrer generelt institutionerne til altid at an-
melde hærværk mv., således at politikredsen kan handle ud fra
et retvisende billede af problemets omfang.
Det kan om sagerne generelt oplyses, at anmeldelserne overve-
jende ses at være fordelt på flere forskellige institutioner, mens
nogle institutioner dog har flere anmeldelser over perioden. De
hyppigste former for hærværk er knuste ruder, bålafbrænding,
hærværk mod legeredskaber, hærværk på legepladserne og graf-
fiti. Der ses ligeledes anmeldelser om opbrudte skure. Ifølge an-
meldelserne foregår hærværket typisk uden for institutionernes
åbningstid
alle ugens dage og i weekender.
Der ses i forhold til anmeldelserne ikke at være udfundet hver-
ken vidner eller mistænkte, og der er således ingen sigtede i sa-
gerne.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1066: Spm. om kommentar til artiklen »Voldsomt børnehave-hærværk«, bragt på ekstrabladet.dk, den 18/5-22, og om, hvorfor Silkeborg Kommune har givet Funder Børnehus afslag på videoovervågning m.v., til justitsministeren
Østjyllands Politi bemærker hertil, at disse hærværkssager ge-
nerelt set kan være svære at opklare, både fordi der typisk ikke
findes vidner til hærværket, men også fordi der sjældent er over-
vågning på gerningsstederne. Hertil kommer, at de fleste insti-
tutioners legepladser og udearealer gerne må anvendes af offent-
ligheden uden for institutionens åbningstid, hvilket kan gøre en
eventuel sporsikring af området vanskelig.
Gerningsstedsundersøgelser og sporsikring på arealerne vanske-
liggøres ydermere af, at institutionerne oftest
før der indgives
anmeldelse
har ryddet op og fjernet diverse genstande (poten-
tielle spor) i forbindelse med åbningen af institutionen, da om-
råderne skal være tilgængelige og sikre for børn. Der foretages
i den forbindelse altid en konkret vurdering af, om det er for-
målstjenstligt at foretage en gerningsstedsundersøgelse på ste-
det. Institutionerne instrueres i forbindelse med en anmeldelse
om at lade eventuelle effekter mv. ligge.
I forbindelse med en aktuel sag, hvor en institution har indgivet
anmeldelse om hærværk, er der iværksat opfølgende dialog med
institutionen, hvor der vil være fokus på ovenstående, ligesom
der efterforskningsmæssigt tages kontakt til bl.a. nærliggende
institutioner og lignende.
Østjyllands Politi er i løbende og tæt dialog med bl.a. Aarhus
Kommune vedrørende gener og hærværk på kommunens lege-
pladser. Der koordineres i forhold til Aarhus Kommune både
med kommunens gadeplansteams samt Magistratsafdelingen for
Børn og Unge, hvorunder institutionerne er organiseret. Ud over
dette løbende samarbejde foregår der ligeledes en tæt dialog i
koordinationsgruppen i regi af SSP-samarbejdet.
Rigspolitiet har endvidere indhentet en udtalelse fra Midt- og
Vestjyllands Politi, som oplyser, at politikredsen i forbindelse
med en aktindsigt fra TV2 Østjylland har identificeret fem an-
meldelser i perioden fra den 1. januar 2021 til den 2. maj 2022
om hærværk mod børnehaver i Silkeborg Kommune.
To anmeldelser vedrører hærværk i form af graffiti og de reste-
rende tre anmeldelser vedrører hærværk forårsaget af ukontrol-
leret afbrænding af bål, spark, fyrværkeri mv.
Midt- og Vestjyllands Politi har ikke indledt efterforskning i sa-
gerne, idet politikredsen i hver sag konkret har vurderet, at der
ikke er relevante muligheder for efterforskning, som kan føre til
identifikation af en mistænkt.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser supplerende, at der på bag-
grund af en anmodning om aktindsigt fra TV2 Danmark er iden-
tificeret 24 anmeldelser om hærværk mod børnehaver/
Side 3/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 1066: Spm. om kommentar til artiklen »Voldsomt børnehave-hærværk«, bragt på ekstrabladet.dk, den 18/5-22, og om, hvorfor Silkeborg Kommune har givet Funder Børnehus afslag på videoovervågning m.v., til justitsministeren
vuggestuer i politikredsen i perioden fra den 1. januar 2021 til
den 27. juni 2022. Otte af anmeldelserne vedrører Silkeborg
Kommune, hvoraf tre anmeldelser er indgivet i perioden efter 2.
maj 2022.
Politikredsen oplyser sluttelig, at der ikke er registreret en an-
søgning om tilladelse til videoovervågning fra Funder Børnehus
i Politiets Sagsstyringssystem, POLSAS. Midt- og Vestjyllands
Politi gør i den forbindelse opmærksom på, at en eventuel hen-
vendelse om tilladelse til videoovervågning fra en kommunal
daginstitution vil blive henvist til den kommunale forvaltning,
idet adgangen til tv-overvågning i sådanne tilfælde ikke er regu-
leret af tv-overvågningsloven, men i stedet af generelle forvalt-
ningsretlige regler om saglig forvaltning og proportionalitets-
princippet samt persondataretlige
regler. ”
Side 4/4