REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1066: Spm. om kommentar til artiklen »Voldsomt børnehave-hærværk«, bragt på ekstrabladet.dk, den 18/5-22, og om, hvorfor Silkeborg Kommune har givet Funder Børnehus afslag på videoovervågning m.v., til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. juli 2022

Politikontoret

Freja Bruun

2022-0030-7756

2491156

Besvarelse af spørgsmål nr. 1066 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1066 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. juni 2022. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (UFG).

Mattias Tesfaye

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1066: Spm. om kommentar til artiklen »Voldsomt børnehave-hærværk«, bragt på ekstrabladet.dk, den 18/5-22, og om, hvorfor Silkeborg Kommune har givet Funder Børnehus afslag på videoovervågning m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1066 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen »Voldsomt børnehave-

hærværk«, bragt på ekstrabladet.dk, den 18. maj 2022, herunder

sætningen: "Funder Børnehus bliver igen og igen udsat for hær-

værk. Løsningen bør være videoovervågning mener Børnehuset

og vil ministeren på den baggrund og på baggrund af de øvrige

oplysninger i artiklen redegøre for de 76 hærværksepisoder hos

Østjyllands Politi, samt de fire sager i Silkeborg Kommune? Vil

ministeren endvidere redegøre for hvorfor Silkeborg Kommune

to gange har givet Funder Børnehus afslag på videoovervåg-

ning?”

Svar:

Som justitsminister er det vigtigt for mig, at alle danskere kan føle sig

trygge, uanset hvor og hvornår de færdes i det offentlige rum. Derfor finder

jeg det naturligvis uacceptabelt, at børnehaver gentagne gange udsættes for

hærværk.

Der er ingen tvivl om, at videoovervågning kan være et afgørende redskab

for politiet i forbindelse med efterforskning af kriminalitet. Det gælder også

hærværkskriminalitet, og regeringen har derfor de seneste år sat markant ind

for at styrke og øge brugen af videoovervågning.

Med Trygheds- og Sikkerhedspakken fra oktober 2019 har vi således bl.a.

udvidet kommunernes og privates adgang til at videoovervåge. Ved at ud-

vide området for videoovervågning har politiet fået yderligere redskaber,

der vil kunne lede til en hurtigere og mere effektiv opklaring af kriminalitet.

Endvidere har vi sikret, at politiets brug af video-overvågning bliver styrket

markant med yderligere 300 tryghedskameraer rundt om i landet.

Herudover vil jeg fremhæve flerårsaftalen for politiets og anklagemyndig-

hedens økonomi 2021-2023. Med aftalen får vi et styrket politi, der rykker

tættere på borgerne. Med aftalen gennemføres bl.a. en nærhedsreform af po-

litiet, der styrker politiets tilstedeværelse i hele Danmark med bl.a. 20 nye

nærpolitistationer, 110 ekstra lokalbetjente frem mod 2023 og flere bered-

skabspatruljer i form af ca. 100 ekstra patruljevagter á 8 timer om ugen. De

ekstra patruljer gør det bl.a. muligt for politiet at være til stede i aften- og

nattetimerne på tidspunkter, hvor det lokale politi vurderer, at behovet er

størst for at sikre den bedst mulige borgerbetjening og hurtig tilstedevæ-

relse.

Side 2/3

Senest har et flertal i Folketinget i juni 2022 vedtaget et lovforslag, der gen-

nemfører størstedelen af regeringens tryghedsudspil ”Et tryggere Danmark”

fra november 2021. Med det nu vedtagne lovforslag vil vi skabe større tryg-

hed i nattelivet, på gader og S-togsstationer, ligesom det vedtagne lovforslag

også rummer flere tiltag direkte målrettet utryghedsskabende og kriminelle

unge, der skal understøttes i at komme ud af den kriminelle løbebane.

Med det vedtagne lovforslag er det blevet tydeliggjort, at utryghedsska-

bende adfærd hos børn og unge kan føre til et forældrepålæg eller et børne-

og ungepålæg efter servicelovens regler. Derudover er der indført en ny

handlepligt til børne- og ungepålægget, så kommunen kan bestemme, at bar-

net eller den unge i en begrænset periode ikke må opholde sig eller færdes

frem og tilbage i et afgrænset område, f.eks. en bestemt plads, en S-togssta-

tion eller et storcenter, hvor barnet eller den unge f.eks. har udvist utrygheds

skabende adfærd. Det skal hjælpe barnet eller den unge med at bryde med

miljøer, der har en negativ indflydelse på barnets eller den unges udvikling.

Desuden er der indført et nyt særvilkår om økonomisk kontrol i straffeloven,

der retter sig mod unge mellem 18 og 25 år, som idømmes en betinget dom

for visse typer af utryghedsskabende kriminalitet.

Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen anmodet Rigspolitiet

om en udtalelse. Justitsministeriet forventer i august 2022 at kunne vende

tilbage til Folketingets Retsudvalg, når Justitsministeriet har modtaget op-

lysningerne fra Rigspolitiet.

Side 3/3