Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2484641_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. november 2021
Politikontoret
Michelle Knudsen
2021-0030-6785
2185631
Besvarelse af spørgsmål nr. 106 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 106 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. oktober 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om kommentar til artiklen "På dette fortov er fem yngre kvinder blevet overfaldet og befamlet, nordjyske.dk, den 2/10-21, og om redegørelse for episoderne m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 106 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "På dette fortov er fem
yngre kvinder blevet overfaldet og befamlet”, nordjyske.dk, den
2. oktober 2021, og i forlængelse heraf redegøre for episoderne,
herunder at en 40-årig mand angiveligt blev løsladt efter et vold-
tægtsforsøg begået den 26. september 2021? Vil ministeren des-
uden oplyse, om politiet slet ikke har noget signalement af ger-
ningsmanden i de øvrige sager om overfald på Mariagervej i
Hobro?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Nordjyllands Politi, der har oplyst følgende i forhold til de i
spørgsmålet omtalte episoder, der har fundet sted på Mariager-
vej i Hobro:
Den første episode fandt sted natten til lørdag den 9. februar
2019, hvor en kvinde, der kom gående, blev overfaldet af en
mand, der kom løbende bagfra. Manden førte kvinden ned i en
kælder, hvor han berørte hende i skridtet. Han stoppede sit fore-
havende, og kvinden løb fra stedet. Signalementet blev bl.a. an-
givet som: Mand, yngre, ”udlænding”, 170-175 cm, engelskta-
lende. Sagen er endnu uopklaret.
Den anden episode fandt sted natten til søndag den 24. februar
2019, hvor en kvinde, der kom gående, blev overfaldet af en
mand bagfra. Gerningsmanden holdt kvinden om halsen og mel-
lem hendes ben. Kvinden råbte op, og gerningsmanden løb fra
stedet. Signalementet blev bl.a. angivet som: Mand, ikke etnisk
dansk, brun i huden, 25 år, 175-180 cm, spinkel/almindelig af
bygning, sort hår. Sagen er endnu uopklaret.
Den tredje episode fandt sted natten til lørdag den 2. november
2019, hvor en kvinde, der kom gående, blev overfaldet af en
mand bagfra. Gerningsmanden holdt hende for munden med den
ene hånd og den anden hånd i skridtet, uden på tøjet. Kvinden
blev trukket bagover og væltet rundt på fortovet. Gerningsman-
den løb herefter fra stedet. Signalementet blev bl.a. angivet som:
Mand, højere end 162 cm. Sagen er endnu uopklaret.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om kommentar til artiklen "På dette fortov er fem yngre kvinder blevet overfaldet og befamlet, nordjyske.dk, den 2/10-21, og om redegørelse for episoderne m.v., til justitsministeren
Den fjerde episode fandt sted natten til lørdag den 1. februar
2020, hvor en kvinde, der kom gående, blev overfaldet af en
mand, der lagde den ene arm på hendes skulder og efterfølgende
befølte hende i skridtet uden på tøjet. Kvinden råbte op, hvoref-
ter gerningsmanden løb fra stedet. Signalementet blev bl.a. an-
givet som: Mand, 25-30 år, 170-175 cm, almindelig af bygning.
Sagen er endnu uopklaret.
Den femte episode fandt sted natten til søndag den 26. septem-
ber 2021, hvor en kvinde, der kom gående, blev overfaldet af en
mand bagfra, der holdt den ene arm om halsen på hende og den
anden hånd i skridtet. Gerningsmanden lagde kvinden ned på
jorden. Kvinden sparkede og slog gerningsmanden, hvorefter
han stak af fra stedet. Signalementet blev bl.a. angivet som:
Mand, 40-45 år, ca. 180 cm, kvabset af bygning, kort lyst hår.
Nordjyllands Politi har hertil oplyst, at politiet i forbindelse med
den femte episode anholdte en 40-årig mand. Pågældende blev
dog efterfølgende løsladt, da politikredsen vurderede, at grund-
laget for varetægtsfængsling ikke var til stede. Sagen efterfor-
skes fortsat, og pågældende er fortsat sigtet.
Det skal endelig bemærkes, at det af ovenstående fremgår, at de
forurettede har afgivet signalementer i forbindelse med episo-
derne.”
Side 3/3