Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2619386_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
7. september 2022
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Sofie Dahl-Larsen
Sagsnr.: 2022-0030-7765
Dok.:
2493210
Dato:
Kontor:
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1058 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1058 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. juni 2022.
Mattias Tesfaye
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1058: Spm., om det er hensigtsmæssigt, at advokatundersøgelser bruges til at undersøge forhold, der ikke er af juridisk karakter, eksempelvis undersøgelser der har til formål at afdække kulturen i en organisation, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1058 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren tilkendegive, om det efter ministerens opfattelse
er hensigtsmæssigt, at advokatundersøgelser bruges til at under-
søge forhold, der ikke er af juridisk karakter, eksempelvis un-
dersøgelser der har til formål at afdække kulturen i en organisa-
tion?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at advokatundersøgelser
og lignende undersøgelser forestået af en jurist, der ikke er advokat, eller af
andre særligt sagkyndige
ikke er reguleret i lovgivning eller administrative
regler. Nedsættelse af en advokatundersøgelse kræver ikke lovhjemmel.
For advokater gælder dog det særlige forhold, at advokater efter retsplejelo-
vens § 126 er forpligtet til at iagttage god advokatskik i forbindelse med
udøvelse af advokatvirksomhed. Denne adfærdsnorm finder også anven-
delse på advokatundersøgelser.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Advokatsamfundet, hvortil jeg kan henholde mig:
”Det
er Advokatsamfundets opfattelse, at en advokat, som over-
vejer at påtage sig opdraget med at udføre en advokatundersø-
gelse, altid mere overordnet bør overveje, om opdragsgivers for-
mål med den påtænkte undersøgelse bedst opnås via en advo-
katundersøgelse eller på anden vis.
Advokater er særligt uddannet til og har erfaring med at kunne
indsamle og bedømme en stor mængde information og ud fra
det fastlægge et begivenhedsforløb eller et faktum, og eventuelt
foretage en retlig vurdering på baggrund heraf. Hvis undersø-
gelsen ikke omfatter nogle af disse elementer, bør advokaten
overveje, om undersøgelsen i stedet bør udføres på anden måde
end ved en advokatundersøgelse.
I denne forbindelse bør advokaten også overveje, om der
hvis
advokaten beslutter at påtage sig sagen
er behov for at ind-
drage andre fagkompetencer end advokatens, for eksempel en
revisor, IT-kyndig, psykolog, arbejdsmiljøekspert eller andre
faggrupper.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1058: Spm., om det er hensigtsmæssigt, at advokatundersøgelser bruges til at undersøge forhold, der ikke er af juridisk karakter, eksempelvis undersøgelser der har til formål at afdække kulturen i en organisation, til justitsministeren
Der henvises i øvrigt til artikel 5 i de advokatetiske regler, som
er godkendt af Advokatrådet den 16. juni 2022, hvoraf det frem-
går, at en advokat ikke må påtage sig en sag, til hvis udførelse
advokaten savner fornøden kompetence, medmindre advokaten
efter aftale med klienten sikrer sig tilstrækkelig kvalificeret bi-
stand til at udføre sagen.”
Side 3/3