REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1058: Spm., om det er hensigtsmæssigt, at advokatundersøgelser bruges til at undersøge forhold, der ikke er af juridisk karakter, eksempelvis undersøgelser der har til formål at afdække kulturen i en organisation, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

7. september 2022

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Sofie Dahl-Larsen

Sagsnr.: 2022-0030-7765

Dok.:

2493210

Dato:

Kontor:

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1058 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1058 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. juni 2022.

Mattias Tesfaye

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1058: Spm., om det er hensigtsmæssigt, at advokatundersøgelser bruges til at undersøge forhold, der ikke er af juridisk karakter, eksempelvis undersøgelser der har til formål at afdække kulturen i en organisation, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1058 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren tilkendegive, om det efter ministerens opfattelse

er hensigtsmæssigt, at advokatundersøgelser bruges til at under-

søge forhold, der ikke er af juridisk karakter, eksempelvis un-

dersøgelser der har til formål at afdække kulturen i en organisa-

tion?”

Svar:

Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at advokatundersøgelser

–

og lignende undersøgelser forestået af en jurist, der ikke er advokat, eller af

andre særligt sagkyndige

–

ikke er reguleret i lovgivning eller administrative

regler. Nedsættelse af en advokatundersøgelse kræver ikke lovhjemmel.

For advokater gælder dog det særlige forhold, at advokater efter retsplejelo-

vens § 126 er forpligtet til at iagttage god advokatskik i forbindelse med

udøvelse af advokatvirksomhed. Denne adfærdsnorm finder også anven-

delse på advokatundersøgelser.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-

gende udtalelse fra Advokatsamfundet, hvortil jeg kan henholde mig:

”Det

er Advokatsamfundets opfattelse, at en advokat, som over-

vejer at påtage sig opdraget med at udføre en advokatundersø-

gelse, altid mere overordnet bør overveje, om opdragsgivers for-

mål med den påtænkte undersøgelse bedst opnås via en advo-

katundersøgelse eller på anden vis.

Advokater er særligt uddannet til og har erfaring med at kunne

indsamle og bedømme en stor mængde information og ud fra

det fastlægge et begivenhedsforløb eller et faktum, og eventuelt

foretage en retlig vurdering på baggrund heraf. Hvis undersø-

gelsen ikke omfatter nogle af disse elementer, bør advokaten

overveje, om undersøgelsen i stedet bør udføres på anden måde

end ved en advokatundersøgelse.

I denne forbindelse bør advokaten også overveje, om der

–

hvis

advokaten beslutter at påtage sig sagen

–

er behov for at ind-

drage andre fagkompetencer end advokatens, for eksempel en

revisor, IT-kyndig, psykolog, arbejdsmiljøekspert eller andre

faggrupper.

Side 2/3

Der henvises i øvrigt til artikel 5 i de advokatetiske regler, som

er godkendt af Advokatrådet den 16. juni 2022, hvoraf det frem-

går, at en advokat ikke må påtage sig en sag, til hvis udførelse

advokaten savner fornøden kompetence, medmindre advokaten

efter aftale med klienten sikrer sig tilstrækkelig kvalificeret bi-

stand til at udføre sagen.”

Side 3/3