Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2606710_0001.png
Folketingets Retsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. juli 2022
Besvarelse af spørgsmål 1054 alm. del stillet af udvalget den 16. juni
2022 efter ønske fra Karina Adsbøl (UFG).
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 14. juni 2022 om organiseret
økonomisk kriminalitet redegøre for, om regeringen i forbindelse med for-
handlingerne om EU-Kommissionens forslag om en hvidvaskpakke har fo-
kus på at sikre en fornuftig balance mellem effektive kontroltiltag og de
byrder, der pålægges virksomheder og almindelige borgere?
Svar:
EU-Kommissionen fremsatte den 20. juli 2021 en række lovforslag for at
styrke bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering. Pakken indeholder
bl.a. et forslag til en ny hvidvaskforordning, som dele af det eksisterende
hvidvaskdirektiv overføres til.
Reglerne i forordningen retter sig mod de forpligtede virksomheder og stil-
ler ikke direkte krav til borgerne. Borgerne kan dog indirekte blive påvirket
gennem de krav, forordningen stiller til virksomhederne. Forslaget til en
ny forordning er fortsat under forhandling.
Regeringen støtter overordnet set Kommissionens pakke af forslag til at
bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, herunder at der fremadrettet sik-
res en mere ensartet regulering på hvidvaskområdet ved at omdanne dele
af hvidvaskdirektivet til en forordning. Det er nødvendigt at styrke indsat-
sen med at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering både nationalt og på
EU-niveau, da hvidvask ofte har grænseoverskridende karakter.
Regeringen arbejder under forhandlingerne for, at reglerne bliver propor-
tionale, så de administrative omkostninger står mål med formålet med reg-
lerne. Reglerne skal dermed tage hensyn til virksomhedernes og deres kun-
ders størrelse og risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Det er også nød-
vendigt for at målrette indsatsen og sætte ind dér, hvor behovet og effekten
er størst.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk