Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2595537_0001.png
INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
13. juni 2022
Samråd i Folketingets Retsudvalg alm. del den 14. juni 2022.
Spørgsmål AL-AN vedrørende organiseret kriminalitet stillet af
Folketingets Retsudvalg på vegne af Peter Skaarup (DF) den 24. marts
2022.
Samrådsspørgsmål AL
”Vil
ministeren redegøre for myndighedernes indsats overfor de
kunder, der køber fiktive fakturaer af hovedbagmændene i
”Operation Greed” og andre fakturafabrikker, herunder i
forhold til rejste straffesager, og vil ministeren oplyse, hvilke
konsekvenser myndighedernes indsats har haft over for disse
kunder, der køber fiktive fakturaer, jf. bl.a. artiklen ”’Tager
røven på Danmark’: Fakturafabrikker hvidvasker for milliarder
–
men tusindvis
af deres kunder ser ud til at gå fri for straf”,
dr.dk den 14. marts 2022?”.
Samrådsspørgsmål AM
”Vil
ministeren redegøre for myndighedernes indsats mod det
såkaldte Hollændernetværk, der mistænkes for at have
unddraget staten for et stort millionbeløb ved at sende over 370
mio. kr. primært gennem konti hos neobanker, dvs. banker, der
udelukkende opererer online, og vil ministeren redegøre for,
hvorledes regeringen vil imødegå udfordringerne med
neobanker, der har til huse i lande med en ringe kontrol og
lempelig lovgivning, hvorved de undgår hvidvaskkontrollen, jf.
artiklen ”Eksperter slår alarm: Her er de kriminelles nye
metode til at hvidvaske millioner af kroner”, dr.dk den 7. marts
2022?.
Samrådsspørgsmål AN
”Vil
ministeren tilkendegive, om bagmænd og kunder, der er
indblandet i organiseret økonomisk kriminalitet som f.eks.
”Operation Greed” og det såkaldte Hollændernetværk, bør
kunne vinde offentlige udbud og modtage ordrer fra offentlige
myndigheder, og vil ministeren redegøre for om regeringen
eller de relevante myndigheder på nogen måde har taget
initiativ til at forhindre dette, jf. bl.a. artiklen ”Taxafirma i
København har sendt millioner gennem svindeldømt
maskinfabrik”, dr.dk den 28. februar 2022?”.
 REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1050: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14. juni om indsatsen mod organiseret økonomisk kriminalitet, jf. REU alm. del – samrådsspm. AL-AN, til justitsministeren, skatteministeren og erhvervsministeren
2595537_0002.png
[Indledning]
•
Tak for det formand og også tak for invitationen fra min side til
samrådet her.
•
Økonomisk
kriminalitet
er
pr.
definition
fuldstændig
uacceptabelt. Der er jo ikke bare tale om bøller i fine jakkesæt,
der tager lidt skjulte gebyrer her og der. Det er reel kriminalitet,
og det har store menneskelige og samfundsøkonomiske
konsekvenser.
•
Derfor er det også helt centralt for os som regering, at vi
bekæmper økonomisk kriminalitet.
•
Det er en kriminalitetsform, der konstant ændrer karakter, og
derfor er der en vigtig opgave i hele tiden at holde lovgivning
og tilsyn opdateret. At afsløre de nyeste tricks og svindelnumre
og stoppe dem.
•
Regeringen er og vil fortsat være indstillet på at tage ethvert
skridt i retningen af at styrke forebyggelsen og bekæmpelsen af
økonomisk kriminalitet.
•
Et skridt, som regeringen for eksempel har taget med de nye
ændringer af udbudsloven, som jeg er glad for, at blandt andet
DF er med til og står bag. Med ændringerne der går det
offentlige forrest og afskærer kriminelle virksomheder fra at
kunne blive leverandører til det offentlige.
2
 REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1050: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14. juni om indsatsen mod organiseret økonomisk kriminalitet, jf. REU alm. del – samrådsspm. AL-AN, til justitsministeren, skatteministeren og erhvervsministeren
[Besvarelse af delspørgsmål AM]
[”[…]
vil ministeren redegøre for, hvorledes regeringen vil imødegå
udfordringerne med neobanker, der har til huse i lande med en ringe kontrol
og lempelig lovgivning, hvorved de undgår hvidvaskkontrollen”]
•
I det delspørgsmål der hedder AM,
bliver der spurgt til,
hvordan
regeringen
vil
imødegå
udfordringerne
med
neobanker. Og både justitsministeren og skatteministeren har
allerede været inde på spørgsmålet. Jeg skal bare supplere her.
•
I Danmark skal en neobank have en banklicens eller en
tilladelse som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut. Derfor er
neobankerne underlagt den finansielle lovgivning, herunder de
samme hvidvaskregler som andre banker m.v.
•
Og det betyder blandt andet, at neobanker er forpligtet til at
gennemføre effektive procedurer for kundekendskab og
foretage løbende overvågning af deres kunder og kundernes
transaktioner for at undgå at blive misbrugt til hvidvask.
•
De krav følger af EU’s hvidvaskdirektiv, som gælder på tværs
af samtlige EU-lande, hvorfor neobanker etableret i udlandet er
underlagt tilsvarende regler.
•
Herhjemme i Danmark er det Finanstilsynet, der fører tilsyn
med neobanker ud fra samme grundlag som øvrige banker, også
i forhold til hvidvasktilsynet.
3
 REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1050: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14. juni om indsatsen mod organiseret økonomisk kriminalitet, jf. REU alm. del – samrådsspm. AL-AN, til justitsministeren, skatteministeren og erhvervsministeren
•
Hvis en udenlandsk neobank ikke har en filial eller
datterselskab i Danmark, så er det tilsynsmyndigheden i det
land, hvor neobanken er etableret, som har opgaven med at føre
tilsyn.
•
Altså: hvert land skal holde styr på, at deres egne neobanker
opfører sig ordentligt. Det er den ansvarsfordeling, der er
fastlagt i EU’s hvidvaskdirektiv.
•
Hvis Finanstilsynet bliver opmærksomme på mistænkelige
forhold i en udenlandsk neobank, så vil Finanstilsynet rette
henvendelse til tilsynsmyndigheden i det relevante land og gøre
opmærksom på de mistænkelige forhold, der måtte være
observeret.
•
Udfordringerne med den grænseoverskridende kriminalitet fra
blandt andet neobanker drøftes i øjeblikket i EU-regi.
•
I forbindelse med de igangværende forhandlinger om
Kommissionens hvidvaskpakke bliver det drøftet, hvordan vi
reguleringsmæssigt
og
tilsynsmæssigt
håndterer
pengeinstitutter, der opererer fra et EU-land og ind i en række
andre EU-lande uden at de så i øvrigt også er fysisk etableret i
de pågældende lande.
•
Der er fokus på behovet for at styrke og for at ensarte tilsynet
på tværs af medlemslandene, blandt andet ved at øge
samarbejde på tværs af grænserne.
4
 REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1050: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14. juni om indsatsen mod organiseret økonomisk kriminalitet, jf. REU alm. del – samrådsspm. AL-AN, til justitsministeren, skatteministeren og erhvervsministeren
•
Det skal ikke mindst sikre, at der ikke er lande, hvor neobanker
eller andre banker kan ”gemme sig”
så at sige.
•
Regeringen støtter Kommissionens hvidvaskpakke, som kan
bidrage betydeligt til en styrket og mere koordineret indsats på
hvidvaskområdet.
•
Ethvert tiltag, der kan afskære kriminelle fra mulighederne for
at hvidvaske penge har været og er fortsat meget højt prioritet
for regeringen.
•
Som led i at bekæmpe svindel med selskaber og regnskaber der
har vi også i Erhvervsstyrelsen fået udviklet en såkaldt machine
learning-model, som med høj sandsynlighed kan udpege
årsregnskaber, som er fiktive eller som er groft misvisende. Det
er en model der er sat i drift i november sidste år.
•
Og dermed er der på dette område sket et egentligt
paradigmeskifte,
hvor
Erhvervsstyrelsen
går
fra
helt
gammeldags, havde jeg nær sagt, stikprøvekontroller til
overvågning af faktisk alle regnskaber.
•
Herudover vil den nye bogføringslov, som vi vedtog den 19.
maj i år, gøre det nemt for de fleste virksomheder at leve op til
reglerne, det er der jo langt de fleste som gør og gerne vil, men
samtidig gøre det sværere for det lille mindretal, som laver
økonomisk svindel og skatteunddragelse.
5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1050: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14. juni om indsatsen mod organiseret økonomisk kriminalitet, jf. REU alm. del – samrådsspm. AL-AN, til justitsministeren, skatteministeren og erhvervsministeren
•
Så meget om spørgsmål AM fra min side.
[Besvarelse af spørgsmål AN]
[”Vil
ministeren tilkendegive, om bagmænd og kunder, der er indblandet i
organiseret økonomisk kriminalitet som f.eks. ”Operation Greed” og det
såkaldte Hollændernetværk, bør kunne vinde offentlige udbud og modtage
ordrer fra offentlige myndigheder, og vil ministeren redegøre for om
regeringen eller de relevante myndigheder på nogen måde har taget initiativ
til at forhindre dette, jf. bl.a. artiklen ”Taxafirma i København har sendt
millioner gennem svindeldømt maskinfabrik”, dr.dk den 28. februar 2022?”]
•
Så til spørgsmål AN om, hvorvidt for eksempel bagmænd, der
er indblandet i organiseret økonomisk kriminalitet, bør kunne
vinde offentlige udbud.
•
Vi har i Folketinget for nyligt, det var d. 9. juni, vedtaget en
række ændringer af udbudsloven som sagt.
•
Det er en vigtig prioritet for os i regeringen, at vi afskærer
kriminelle virksomheder fra at kunne blive leverandører til det
offentlige.
•
Og med de ændringer af udbudsloven vi lige har vedtaget,
jamen der har vi taget store skridt i den retning.
•
Og der er særligt tre tiltag, som jeg gerne vil fremhæve her:
[Skærpelse
af
udbudslovens
regler
for
udelukkelse
af
virksomheder]
6
 REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1050: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14. juni om indsatsen mod organiseret økonomisk kriminalitet, jf. REU alm. del – samrådsspm. AL-AN, til justitsministeren, skatteministeren og erhvervsministeren
•
For det første bliver det fremover obligatorisk for offentlige
ordregivere at udelukke virksomheder, der har begået
alvorlige
forsømmelser,
der sår tvivl om deres
integritet.
•
Det kunne for eksempel være, hvis en virksomhed har været
involveret i hvidvask eller anden økonomisk kriminalitet.
•
Og så gælder det jo allerede, at hvis en virksomhed allerede er
dømt for eksempel for hvidvask, så kan de som udgangspunkt
slet ikke deltage i offentlige udbud.
•
For det andet så kan ordregivere fremover opsige en kontrakt,
hvis leverandøren begår økonomisk kriminalitet i kontraktens
løbetid.
•
Og for det tredje så er udelukkelsesperioderne nu forlænget.
Udelukkelsesperioderne er forlænget til henholdsvis 3 eller 5 år
afhængig af, om det er en frivillig eller en obligatorisk
udelukkelsesgrund, som er tale om her.
[Virksomheders mulighed for at dokumentere pålidelighed]
•
Hvis en virksomhed kan dokumentere sin pålidelighed, så kan
den få lov at deltage i offentlige udbud igen. Altså før der er
gået 3 eller 5 år.
•
Tidligere var det op til den enkelte ordregiver at vurdere
virksomhedernes pålidelighed. Og det ændrer vi også på nu.
7
 REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1050: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14. juni om indsatsen mod organiseret økonomisk kriminalitet, jf. REU alm. del – samrådsspm. AL-AN, til justitsministeren, skatteministeren og erhvervsministeren
•
Fremover der bliver det i stedet for Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
der
bliver
det
centrale
organ
for
pålidelighedsvurderinger. Og det gør vi simpelthen for at samle
den nødvendige viden og erfaring og sikre ensartethed i
vurderingen af virksomhedernes dokumentation.
•
Alt der her det vil aflaste den enkelte ordregiver, og så vil det
også bidrage til en mere ensartet vurdering af pålideligheden i
danske udbud.
[Afrunding]
•
Så med de nye ændringer af udbudsloven der har vi nu for
ganske nyligt
–
få dage siden
–
taget vigtige skridt for at
sikre, at det offentlige ikke handler med virksomheder, som
ikke handler ansvarligt
.
8