REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1050: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14. juni om indsatsen mod organiseret økonomisk kriminalitet, jf. REU alm. del – samrådsspm. AL-AN, til justitsministeren, skatteministeren og erhvervsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

14. juni 2022

2022-0035-0307

2380284

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AL, AM og AN fra Fol-

ketingets Retsudvalg den 14. juni 2022.

Samrådsspørgsmål AL

”Vil

ministeren redegøre for myndighedernes indsats overfor de

kunder, der køber fiktive fakturaer af hovedbagmændene i

”Operation Greed” og andre fakturafabrikker, herunder i for-

hold til rejste straffesager, og vil ministeren oplyse, hvilke kon-

sekvenser myndighedernes indsats har haft over for disse kun-

der, der køber fiktive fakturaer, jf. bl.a. artiklen ”’Tager røven

på Danmark’: Fakturafabrikker hvidvasker for milliarder –

men

tusindvis af deres kunder ser ud til at

gå fri for straf”, dr.dk den

14. marts 2022?”.

Samrådsspørgsmål AM

”Vil

ministeren redegøre for myndighedernes indsats mod det

såkaldte Hollændernetværk, der mistænkes for at have unddra-

get staten for et stort millionbeløb ved at sende over 370 mio.

kr. primært gennem konti hos neobanker, dvs. banker, der ude-

lukkende opererer online, og vil ministeren redegøre for, hvor-

ledes regeringen vil imødegå udfordringerne med neobanker,

der har til huse i lande med en ringe kontrol og lempelig lovgiv-

ning, hvorved

de undgår hvidvaskkontrollen, jf. artiklen ”Ek-

sperter slår alarm: Her er de kriminelles nye metode til at hvid-

vaske millioner af kroner”, dr.dk den 7. marts 2022?.

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1050: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14. juni om indsatsen mod organiseret økonomisk kriminalitet, jf. REU alm. del – samrådsspm. AL-AN, til justitsministeren, skatteministeren og erhvervsministeren

Samrådsspørgsmål AN

”Vil

ministeren tilkendegive, om bagmænd og kunder, der er

indblandet i organiseret økonomisk kriminalitet som f.eks.

”Operation Greed” og det såkaldte Hollændernetværk, bør

kunne vinde offentlige udbud og modtage ordrer fra offentlige

myndigheder, og vil ministeren redegøre for om regeringen el-

ler de relevante myndigheder på nogen måde har taget initiativ

til at forhindre dette, jf. bl.a. artiklen ”Taxafirma i København

har sendt millioner gennem svindeldømt maskinfabrik”, dr.dk

den 28. februar 2022?”.

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

[Indledning]

Tak for ordet og tak for samrådsspørgsmålene, der favner

bredt, og som har givet anledning til, at også skattemini-

steren og erhvervsministeren deltager i samrådet.

Vi har aftalt, at spørgsmålene besvares samlet, og at jeg

lægger for med de dele af spørgsmål AL og AM, der ved-

rører Justitsministeriets område. Herefter vil jeg give or-

det videre til skatteministeren, der vil supplere i forhold

til spørgsmål AL og AM. Endelig vil erhvervsministeren

komme med en supplerende besvarelse af spørgsmål AM

og besvare spørgsmål AN.

Lad mig starte med at understrege, at regeringen ser med

meget stor alvor på grov, økonomisk kriminalitet.

Der er tale om en industri, hvor hærdede kriminelle

svindler statskassen for millioner af kroner. Det er en

form for kriminalitet, som går ud over os alle sammen.

For det er fællesskabet, som bliver svindlet. Det fælles-

skab, som vi alle sammen bidrager til, når vi retmæssigt

betaler vores skatter.

Det svækker tilliden til de myndigheder, som vores vel-

færdssamfund er bygget op omkring. Derfor skal vi gøre

mere for at komme den her form for kriminalitet til livs.

Der er allerede

–

med flerårsaftalen om politiets og an-

klagemyndighedens økonomi

–

taget en række initiativer

til at styrke indsatsen mod den alvorlige økonomiske kri-

minalitet.

Det er vigtige skridt i den rigtig retning, og vi har endnu

ikke set den fulde effekt af tiltagene. Men jeg tror også,

at vi alle sammen er klar over, at det ikke er ensbetydende

med, at vi er i mål. Vi kan og skal gøre mere for at få

bedre fat om den økonomiske kriminalitet. Det vil jeg

vende tilbage til.

Men først vil jeg vende mig mod spørgsmål AL om po-

litiets og anklagemyndighedens indsats over for kun-

derne i Operation Greed og andre såkaldte fakturafabrik-

ker.

[Indsatsen over for kunderne i Greed-komplekset]

Som I ved, er der med Operation Greed tale om en meget

omfattende sag med mange tiltalte og et omfattende be-

vismateriale. Derfor har det også været nødvendigt at

skære sagen til, så fokus i hovedsagen er rettet mod de

17 personer og 3 selskaber, som anklagemyndigheden

mener, er bagmændene. Her forventer anklagemyndig-

heden, at der falder dom til august.

Det er ikke det samme som, at sagen ikke kan få konse-

kvenser for de mange kunder (ca. 900), som har modtaget

falske fakturaer i Operation Greed-komplekset.

I den her type sager vil politiet typisk underrette Skatte-

styrelsen om oplysninger, som kan have betydning for,

om kunder, der har modtaget falske fakturaer, skal betale

skat eller moms tilbage.

Det er herefter op til Skattestyrelsen at vurdere, om der i

nogle af sagerne er grundlag for at sende en tiltalebegæ-

ring eller en anmeldelse til politiet. Hvis dette er tilfæl-

det, vil politiet indlede en efterforskning og eventuel rets-

forfølgelse i sagen.

Jeg har i den forbindelse noteret mig, at politiet og ankla-

gemyndigheden anser samarbejdet med Skattestyrelsen

for at være godt og velfungerende. Det gælder også i for-

bindelse med efterforskningen af Operation Greed.

Som min forgænger tidligere har redegjort for, har Kø-

benhavns Politi i forhold til Operation Greed afleveret en

stor mængde materiale til Skattestyrelsen med henblik på

en kontrolmæssig gennemgang.

Og som jeg forstår det, har Skattestyrelsen på den bag-

grund indtil videre sendt 33 sager til politiet med henblik

på videre efterforskning.

Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at fire af disse

sager er afgjort ved dom. Fem sager er afsluttet ved på-

taleopgivelse, tiltalefrafald eller afvisning af anmeldel-

sen. Og 24 sager er fortsat verserende.

I to ud af disse 24 verserende sager er der rejst tiltale.

[Indsatsen over for det såkaldte Hollændernetværk]

Så vil jeg vende mig mod spørgsmål AM og politiets og

anklagemyndighedens indsats over for det såkaldte Hol-

lændernetværk.

Hollændernetværket er en betegnelse, der er blevet an-

vendt i medierne, for et netværk, der mistænkes for at

have unddraget staten for over 350 millioner kroner ved

at sende beløb primært gennem konti hos neobanker.

Rigspolitiet har oplyst, at politiet har modtaget en anmel-

delse fra Skattestyrelsen vedrørende en række fakturafa-

brikker, som ifølge medierne indgår i Hollændernetvær-

ket. Sagen efterforskes af National Enhed for Særlig Kri-

minalitet (NSK).

Som justitsminister er jeg tilbageholdende med at udtale

mig om igangværende efterforskninger. Det håber jeg, at

udvalget har forståelse for.

Rigspolitiet har dog mere generelt oplyst, at politiet er

opmærksomme på, at der er en risiko for, at navnlig

udenlandske neobanker kan misbruges til kriminalitet.

Neobanker er en betegnelse for onlinebanker uden fysi-

ske filialer.

NSK vurderer, at kriminelle i visse tilfælde anvender

neobanker til at placere midler i udlandet. Dette sker, så

man eksempelvis kan modtage betalinger for eller af-

lønne sort arbejde på en konto uden for Danmark. En

neobank kan også anvendes til at føre kriminelle midler

ind i Danmark gennem et tilknyttet betalingskort.

Derfor har Hvidvasksekretariatet under NSK også lø-

bende gjort de virksomheder og personer, som er omfat-

tet af hvidvaskloven, opmærksomme på det potentiale,

som neobankerne udgør for misbrug til hvidvask af ud-

bytte. Det har Hvidvasksekretariatet bl.a. gjort med en

såkaldt temarapport fra juli 2020, som er blevet delt med

de underretningspligtige virksomheder.

Sekretariatet vurderer i dag, at risikoen for hvidvask gen-

nem navnlig udenlandske neobanker er høj. Samtidig sti-

ger antallet af underretninger om brug af neobanker til

mistænkelige transaktioner.

[Afslutning]

Det tegner et billede af, at kriminaliteten i disse år bliver

mere global, digital og kompleks. Det gælder ikke mindst

i forhold til grov, økonomisk kriminalitet.

Hvis politiet og anklagemyndigheden skal være på for-

kant med udviklingen, så kræver det mere specialisering,

nye værktøjer og styrkede kompetencer. Det er jo bl.a.

også derfor, at vi med oprettelsen af NSK har samlet de

mest specialiserede politi- og anklagerfaglige kompeten-

cer.

Vi er også i fuld gang med implementeringen af de

mange andre initiativer i flerårsaftalen. Men det er som

sagt ikke ensbetydende med, at vi er i mål.

Det er komplekse problemstillinger, og kreativiteten hos

de kriminelle er stor. Derfor løser vi ikke problemet med

et snuptag. Men jeg håber, at vi kan have en åben og ær-

lig dialog om, hvad vi kan gøre for at styrke indsatsen

yderligere.

Med det vil jeg sige tak for ordet og give stafetten videre

til skatteministeren.