REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1050: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14. juni om indsatsen mod organiseret økonomisk kriminalitet, jf. REU alm. del – samrådsspm. AL-AN, til justitsministeren, skatteministeren og erhvervsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

14. juni 2022

J.nr. 2022 - 3303

Kontor:

Forretning og Styring 1 [FS1]

Initialer:

Tobias.Nissen

Samrådsspørgsmål AL-AN

- Tale til besvarelse af spørgsmål AL

–

AN den 14. juni 2022.

Spørgsmål AL

Vil ministeren redegøre for myndighedernes indsats overfor de kunder,

der køber fiktive fakturaer af hovedbagmændene i ”Operation Greed”

og andre fakturafabrikker, herunder i forhold til rejste straffesager, og vil

ministeren oplyse, hvilke konsekvenser myndighedernes indsats har haft

over for disse kunder, der køber fiktive fakturaer, jf. bl.a. artiklen ”’Tager

røven på Danmark’: Fakturafabrikker hvidvasker for milliarder –

men

tusindvis af deres kunder ser ud til at gå fri for straf”,

dr.dk den 14. marts

2022?

Spørgsmål AM

Vil ministeren redegøre for myndighedernes indsats mod det såkaldte

Hollændernetværk, der mistænkes for at have unddraget staten for et

stort millionbeløb ved at sende over 370 mio. kr. primært gennem konti

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1050: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14. juni om indsatsen mod organiseret økonomisk kriminalitet, jf. REU alm. del – samrådsspm. AL-AN, til justitsministeren, skatteministeren og erhvervsministeren

hos neobanker, dvs. banker, der udelukkende opererer online, og vil mi-

nisteren redegøre for, hvorledes regeringen vil imødegå udfordringerne

med neobanker, der har til huse i lande med en ringe kontrol og lempelig

lovgivning, hvorved de undgår hvidvaskkontrollen,

jf. artiklen ”Eksper-

ter slår alarm: Her er de kriminelles nye metode til at hvidvaske millioner

af kroner”, dr.dk den 7. marts 2022?

Spørgsmål AN

Vil ministeren tilkendegive, om bagmænd og kunder, der er indblandet i

organiseret økonomisk kriminalitet

som f.eks. ”Operation Greed” og

det såkaldte Hollændernetværk, bør kunne vinde offentlige udbud og

modtage ordrer fra offentlige myndigheder, og vil ministeren redegøre

for om regeringen eller de relevante myndigheder på nogen måde har

taget initiativ til

at forhindre dette, jf. bl.a. artiklen ”Taxafirma i Køben-

havn har sendt millioner gennem svindeldømt maskinfabrik”, dr.dk den

28. februar 2022?

[Indledning]

Jeg vil starte med at takke for indkaldelsen til samrådet. Indsatsen mod

økonomisk svindel er et område, der optager regeringen meget.

Ligesom justitsministeren vil jeg besvare spørgsmål AL og AM, og så vil

jeg overlade ordet til erhvervsministeren.

Indledningsvist vil jeg understrege, at jeg ser med meget stor alvor på,

at den økonomiske kriminalitet bliver stadig mere organiseret og plan-

lagt. Vores globale og teknologiske samfund medfører mange fordele,

men det medfører desværre også risici. For de teknologiske muligheder

kan udnyttes af svindlere til blandt andet at skjule deres aktiviteter.

Greed-komplekset og de sager, som medierne omtaler som Hollænder-

netværket, er eksempler på meget omfattende og grov organiseret svin-

del, hvor konsekvenserne skal være meget tydelige.

[Svar på samrådsspørgsmål AL]

Det leder mig til besvarelse af spørgsmål AL om myndighedernes ind-

sats overfor de kunder, som køber fiktive fakturaer af fakturafabrikker.

Når Skattestyrelsen kontrollerer en fakturafabrikskunde og konstaterer,

at virksomheden har brugt fiktive fakturaer til at tage uretmæssige fra-

drag, ændrer Skattestyrelsen først og fremmest fradraget. Herefter

vurderer Skattestyrelsen, om sagen skal sendes til Skattestyrelsens straf-

fesagsenhed og evt. videre til politiet.

Skattestyrelsen har per 13. april 2022 identificeret 3.004 kunder, som har

købt fiktive fakturaer af de fakturafabrikker, som indgår i de større

kendte komplekser vedrørende fakturafabrikker. Af de 3.004 kunder har

Skattestyrelsen pr. 13. april 2022 afsluttet kontroller af 626 kunder og

var i gang med at kontrollere yderligere 338 kunder.

Af de 626 kontrollerede kunder er 321 oversendt til ansvarsvurdering i

Skattestyrelsens straffesagsenhed. Eventuel oversendelse af de reste-

rende 305 sager afventer udløb af klagefrister. Skattestyrelsen forventer,

at størstedelen af de sager også vil blive sendt til ansvarsvurdering. Her-

efter tages der stilling til, om en sag skal overgå til politiet.

I forhold til det omtalte Greed-kompleks, så har Skattestyrelsen oplyst,

at de har set på samtlige af de modtagne sager. Det vil sige, at Skattesty-

relsen har foretaget en visitering, hvor de

–

sag for sag

–

har vurderet,

hvilke sager der skulle udtages til egentlig kontrol ud fra en vurdering af

risiko og væsentlighed. Her har Skattestyrelsen eksempelvis set på, hvor

store beløbene på de fiktive fakturaer har været, og om en virksomhed

går igen i andre komplekser.

Jeg kan desuden fortælle, at Skattestyrelsen har oversendt 33 sager til

politiet. Yderligere 63 sager afventer udfaldet af den strafferetlige ho-

vedsag, og derefter forventer Skattestyrelsen, at de bliver oversendt til

politiet. Der forventes at falde dom i hovedsagen i august 2022.

De øvrige sager i Greed-komplekset er alle behandlet og afsluttet med

enten et administrativt bødeforelæg, en advarsel eller en henlæggelse af

sagen. Henlæggelse kan for eksempel ske, hvis sagen slås sammen med

andre sager, eller hvis det vurderes, at der ikke er tilstrækkeligt bevisma-

teriale i sagen.

Det er vigtigt for regeringen, at svindlere ikke slipper afsted med at

snyde fællesskabet. Derfor er jeg glad for, at der var bred opbakning

blandt Folketingets partier til regeringens historiske reform af Skatte-

kontrollen. En reform, der, frem mod 2024, tilfører i alt 1.000 nye med-

arbejdere til skatteforvaltningen og åbner otte nye skattecentre rundt

om i landet. Reformen udmøntes i fire etaper, hvor vi har indgået aftale

om de første tre og skal have forhandlinger om den sidste etape i efter-

året. I tredje etape blev der blandt andet sat fokus på initiativer mod

skatteøkonomisk kriminalitet, som blev tilført 100 nye medarbejdere.

Heraf skal op mod 20 medarbejdere bruges til en ny enhed i Ringe, der

som sin første opgave skal bidrage til at styrke Skattestyrelsens indsats

mod fakturafabrikskunderne.

I forbindelse med udmøntningen af fjerde etape vil vi desuden se på,

om vi gennem styrkede sanktioner kan gøre mere for at komme efter

dem, der køber fiktive fakturaer for at snyde med skatter og afgifter.

[Svar på samrådsspørgsmål AM]

Nu vil jeg gå videre til besvarelsen af spørgsmål AM.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for indsatsen overfor det såkaldte

’Hollændernetværk’.

Det er i første omgang vigtigt at understrege, at

Hollændernetværket er et begreb, der er skabt i medierne. Det er altså

ikke et samlet kompleks i Skattestyrelsens systemer. Sagerne vedrører

både fakturafabrikker og fakturafabrikkernes kunder og betragtes - lige-

som andre kædesvigssager - med stor alvor.

Jeg vil understrege, at samtlige af de virksomheder og personer, der er

nævnt i medierne i forbindelse med Hollændernetværket, har været un-

derlagt kontrol i Skattestyrelsen. Jeg kan også fortælle, at Skattestyrelsen

har politianmeldt en række af de fakturafabrikker, som ifølge medierne

indgår i Hollændernetværket. Endelig er en række sager om fakturafa-

brikker og kunder også oversendt til vurdering af strafansvar i Skatte-

styrelsens straffesagsenhed.

Nu til den del af spørgsmålet, som vedrører neobanker. Her er der

spurgt til, hvordan regeringen vil imødegå udfordringerne med neoban-

ker, der har til huse i lande, hvor der er ringe kontrol og lempelig lov-

givning. Og som derfor gør det nemmere at undgå hvidvaskkontrollen.

Skattestyrelsen anser neobanker for at være en overordnet betegnelse

for en blanding af filialløse banker og e-money-virksomheder, som pri-

mært opererer online.

En udfordring ved den type virksomhed er, at hvis virksomheden ikke

har en dansk filial, så er det hjemlandets hvidvaskmyndigheder, der har

tilsynsforpligtigelsen med virksomheden. Neobank-virksomheder kan

derfor operere under vidt forskellig lovgivning med vidt forskelligt til-

syn og mulighed for dataudveksling. Da Skattestyrelsens kontrol bl.a.

baserer sig på hvidvaskoplysninger, kan det derfor være vanskeligt for

Skattestyrelsen at føre effektiv kontrol med neobank-virksomheder.

Skattestyrelsen kan ikke indhente oplysninger direkte hos udenlandske

banker og e-money-virksomheder. Men hvis der anvendes et betalings-

kort fra en udenlandske e-money-virksomhed i Danmark, vil betalingen

blive behandlet af en dansk udbyder af betalingsløsninger.

I juni 2021 fik Skattestyrelsen Skatterådets tilladelse til at indhente op-

lysninger fra betalingsløsningsudbyderen om brug af betalingskort til-

knyttet konti i 10 specifikke e-money-virksomheder. I slutningen af året

modtog Skattestyrelsen det første dataudtræk, som vedrører forbrug på

knap 1 mia. kr. fordelt på ca. 4 mio. transaktioner. På baggrund af data-

udtrækket udvælger Skattestyrelsen de betalingskort, som er egnede til

kontrol ud fra en konkret vurdering af risiko og væsentlighed.

Herefter sender Skattestyrelsen en anmodning om bistand til skattemyn-

dighederne i e-money-virksomhedens hjemland for at få identificeret

ejeren af betalingskortene og på den baggrund gennemføre en kontrol.

På den måde kan Skattestyrelsen føre kontrol med kunder af de udvalgte

neobank-virksomheder, selvom neobankvirksomhederne ikke er under-

lagt dansk hvidvasktilsyn.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at det er en vigtig sag for regeringen

at finde gode løsninger på de udfordringer, som misbrug af neobanker

til økonomisk kriminalitet medfører. Derfor støtter regeringen det ar-

bejde, der kører i EU og OECD, om at udvide det internationale admi-

nistrative skattesamarbejde om eksempelvis e-moneyprodukter, så der

på længere sigt vil skulle ske automatisk dataudveksling mellem lande.

Tak for ordet, som jeg nu vil overlade til erhvervsministeren.