REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1047: Spm., om ministeren vil gå hele vejen og udtømme enhver mulighed for at anke frifindelse for frakendelse af dansk indfødsret og udvisning, når skyldsspørgsmålet er afgjort m.v., til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 662

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. april 2022

Sikkerhedskontor II

MYML

2022-0030-7327

2358420

Besvarelse af spørgsmål nr. 662 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 662 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Louise Mariegaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1047: Spm., om ministeren vil gå hele vejen og udtømme enhver mulighed for at anke frifindelse for frakendelse af dansk indfødsret og udvisning, når skyldsspørgsmålet er afgjort m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 662 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere indlægget “Dom i straffesag mod

tre medlemmer af ASMLA”, bragt på domstol.dk den 2. marts

2022 i relation til Retten i Roskildes dom i S 9-2506/2021, og

vil ministeren på baggrund af sagen redegøre for strafniveauet,

herunder at en tiltalt blev frifundet for påstanden om frakendelse

af dansk indfødsret og udvisning? Og vil ministeren samtidig

tilkendegive, om regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti vil

skærpe straffelovens bestemmelser i kapitel 12 og 13, sådan at

personer der fremover dømmes for terrorisme og spionage i

Danmark, altid får mindst 10 års fængsel samt frakendes ind-

fødsretten?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Straffene

blev fastsat til fængsel i 6 år til T1, fængsel i 8 år til

T2 og fængsel i 7 år til T3. Ved alle tre tiltalte blev der afgivet

dissenser i såvel op- som nedadgående retning. Retten bemær-

kede, at straffen skulle fastsættes som en fælles straf inden for

den strengeste af de strafferammer, der kom i betragtning.

Denne var straffelovens § 108, stk. 2.

Efter straffelovens § 108, stk. 1, straffes den, der

–

uden at der

er tale om spionage, jf. straffelovens § 107

–

sætter en fremmed

efterretningstjeneste i stand til eller hjælper den til at virke inden

for den danske stats område, med fængsel i indtil 6 år. Drejer

det sig f.eks. om efterretninger vedrørende militære anliggender,

kan straffen stige indtil fængsel i 12 år, jf. stk. 2.

Retten anførte endvidere generelt, at der ved strafudmålingen

var lagt vægt på navnlig forholdenes karakter og grovhed og den

rolle, som hver af de tiltalte havde haft.

Særligt om overtrædelsen af straffelovens § 108, stk. 1 og stk.

2, jf. stk. 1, lagde retten især vægt på, at der var tale om en læn-

gerevarende, omfattende og systematisk indsamling og videre-

givelse af oplysninger vedrørende enkeltpersoner, organisatio-

ner og militære anliggender, som kunne være til skade for dan-

ske eller udenlandske samfundsinteresser eller enkeltpersoners

liv eller sikkerhed og har sat en saudiarabisk efterretningstjene-

ste i stand til at virke inden for den danske stats område.

Side 2/3

Særligt om overtrædelserne af straffelovens § 114 b, nr. 2, og §

114 e lagde retten især vægt på, at der var tale om en længere-

varende, omfattende og systematisk finansiering og fremme og

til dels forsøg herpå af terrorvirksomhed af en karakter og et

omfang, der efter en samlet vurdering førte til, at den ikke faldt

uden for området for straffelovens terrorbestemmelser. I formil-

dende retning lagde retten vægt på baggrunden for de tiltaltes

handlinger, herunder at der var tale om en modstand mod og

bekæmpelse af et styre i et andet land, der ikke kan anses for

demokratisk, og som anvender bl.a. dødsstraf, tortur og diskre-

tionær frihedsberøvelse og undertrykker etniske minoriteter.

Retten lagde endelig lagt vægt på, at de tiltalte havde søgt at

forbedre forholdene for minoriteter i det pågældende land, og at

en række af de midler, som de tiltalte havde indsamlet, er an-

vendt til lovlige politiske aktiviteter mv.

Anklagemyndigheden nedlagde under sagen påstand om udvis-

ning af T2 og T3 og om frakendelse

af T1’s danske indfødsret

og udvisning af T1.

For så vidt angår T1 fandt retten det bevist, at han foruden dansk

indfødsret har bevaret sit statsborgerskab i et andet land. Retten

frifandt dog T1 for påstanden om frakendelse af dansk indføds-

ret samt udvisning. Afgørelsen blev afsagt med dissens, idet der

var 9 stemmer for at frifinde T1 for påstandene og 3 stemmer

for at tage påstandene til følge. Flertallet fandt, at det uanset ka-

rakteren og alvoren af de strafbare handlinger efter en samlet

vurdering var overvejende betænkeligt at fastslå, at T1 havde

udvist en handlemåde, der var til en sådan alvorlig skade for

Danmarks vitale interesser, eller en sådan illoyalitet over for

Danmark og vitale danske interesser, at der var fuldt tilstrække-

ligt grundlag for at frakende ham hans danske indfødsret.

Alle tre tiltalte har anket dommen til Østre Landsret med på-

stand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndighe-

den har kontraanket dommen med påstand om domfældelse ef-

ter den i byretten rejste tiltale samt skærpelse, herunder således

at T1 frakendes sin danske indfødsret og udvises af Danmark”.

Jeg er som justitsminister af principielle årsager generelt tilbageholdende

med at udtale mig om verserende straffesager. Helt generelt skal der dog

ikke herske nogen tvivl om, at udlændinge, der spionerer i Danmark eller

fremmer terror fra Danmark, på ingen måde er velkomne her i landet, og jeg

ser med den største alvor på forbrydelserne i straffelovens kapitel 12 og 13,

herunder ikke mindst terrorisme og spionage. Justitsministeriet overvejer

løbende, om der er behov for at tilpasse lovgivning. Det gælder naturligvis

også straffelovens kapitel 12 og 13.

Side 3/3