Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2603550_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. juni 2022
Strafferetskontoret
Julie Heidi Sørensen
2022-0030-7744
2479160
Besvarelse af spørgsmål nr. 1041 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1041 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. juni 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (UFG).
Mattias Tesfaye
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1041: Spm., om regeringen ikke kan eller vil sikre, at Indfødsretsudvalget og Folketinget i fremtiden kan få oplyst, hvor mange udlændinge, der sigtes og dømmes for at have snydt sig til at få dansk indfødsret foræret af Folketinget m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1041 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spørgs-
mål 817 oplyse, om svaret skal tolkes sådan, at regeringen ikke
kan eller vil sikre, at Indfødsretsudvalget og Folketinget i frem-
tiden kan få oplyst, hvor mange udlændinge, der sigtes og døm-
mes for at have snydt sig til at få dansk indfødsret foræret af
Folketinget, og finder ministeren dette problematisk i forhold til
den parlamentariske kontrol af regeringen i Folketinget, henset
til at sager om frakendelse af dansk indfødsret skal indbringes
for retten af anklagemyndigheden efter anmodning fra ministe-
ren, jf. indfødsretslovens § 8 D?”
Svar:
Som oplyst i Justitsministeriets besvarelse af 17. maj 2022 af spørgsmål nr.
817 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er udlændinges falske erklæring
i forbindelse med erhvervelse af dansk indfødsret ikke selvstændigt krimi-
naliseret i straffelovens § 161, hvorfor det vil være uforeneligt med politiets
anvendelse af gerningskoder at etablere en separat gerningskode til denne
type af kriminalitet i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Det fremgår
endvidere, at politiet i et vist omfang anvender såkaldte ”søgenøgler”
i for-
bindelse med sagsregistrering, men at søgenøgler ikke er oprettet med hen-
blik på statistiske opgørelser. Det fremgår i forlængelse heraf, at politiet op-
retter nye søgenøgler på baggrund af en vurdering af den værdi, som opret-
telsen vil tilføre af hensyn til efterforskning, operativ eller strategisk analyse
samt ufravigelige krav til statistiske opgørelser, der ikke løses ved brug af
gerningskoder.
Det fremgår også af besvarelsen, at anvendelse af søgenøgler som grundlag
for statistiske opgørelser vil være forbundet med usikkerhed, da der ikke er
systemtekniske krav til anvendelsen af søgenøgler, og da der løbende sker
revision af søgenøgler baseret på kriminalitetsudviklingen.
Det vil således være teknisk muligt for politiet at oprette en søgenøgle til
registrering af sager vedrørende falsk erklæring i forbindelse med erhver-
velse af dansk indfødsret. Statistiske opgørelser baseret herpå vil imidlertid
være forbundet med usikkerhed, ligesom registrering af en sådan søgenøgle
indebærer en manuel opgave for den enkelte sagsbehandler. Dette sammen-
holdt med at oprettelse af en sådan søgenøgle vil være i strid med politiets
principper for oprettelse og anvendelse af søgenøgler gør, at jeg på
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1041: Spm., om regeringen ikke kan eller vil sikre, at Indfødsretsudvalget og Folketinget i fremtiden kan få oplyst, hvor mange udlændinge, der sigtes og dømmes for at have snydt sig til at få dansk indfødsret foræret af Folketinget m.v., til justitsministeren
nuværende tidspunkt ikke finder anledning til at anmode Rigspolitiet om at
oprette en sådan søgenøgle.
Side 3/3