Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2603338_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
30. juni 2022
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Hanne Louise Jensen
Sagsnr.: 2022-0030-7725
Dok.:
2492909
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1040 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1040 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. juni 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup.
Mattias Tesfaye
/
Natasja Walbom
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1040: Spm., om kommentar til artiklen »Vold i fængsel: Var rockerhævn efter masseslagsmål«, bragt på ekstrabladet.dk, den 17. maj 2022 m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1040 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Vold i fængsel: Var rock-
erhævn efter masseslagsmål«, bragt på ekstrabladet.dk, den 17.
maj 2022, vil ministeren på baggrund af oplysningerne i artik-
len, redegøre for den omtalte episode i Vestre Fængsel, begået
torsdag den 12. maj 2022, samt episoden i Enner Mark Fængsel,
begået søndag den 15. maj 2022, og vil ministeren redegøre for,
hvorvidt der udspiller sig en voldelig konflikt mellem Satudarah
og NNV i danske fængsler, samt om ministeren på den baggrund
samt i lyset af flerårsaftalen
snarligt vil tage initiativ til at
indføre sanktioner og et hårdere regime i fængslet, over for disse
kriminelle bandemedlemmer, så de ikke kommer i tvivl om, at
de ansatte bestemmer i fængslerne
og ikke de indsatte?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan bekræfte, at de episo-
der, som er omtalt i artiklen, fandt sted.
Den 12. maj 2022 deltog indsatte fra bandeafsnit i Vestre Fæng-
sel i gårdtur, hvor flere forskellige grupperinger var repræsente-
ret.
Der var ikke under gårdturen problemer mellem de indsatte,
men da gårdturen blev afsluttet, tog en af de indsatte kontakt til
en anden indsat, og de trak ned i et hjørne af gårdtursarealet.
De to indsatte skubbede til hinanden, og der opstod herefter tu-
mult.
Gårdtursvagterne slog alarm, og der kom mere personale til. Tu-
multen blev ved personalets indblanding bragt til ophør, og de
indsatte blev efter episoden midlertidigt udelukket fra fælles-
skab, imens episoden blev undersøgt nærmere.
Den 15. maj 2022 blev tre indsatte i Enner Mark Fængsel ledsa-
get til besøgsafsnittet. På vej ud fra afdelingen slog en indsat
uden aktuel tilknytning til en bandegruppering
ud efter de to
øvrige indsatte, som forsøgte at slå igen. De indsatte blev adskilt
uden problemer, og hverken indsatte eller ansatte led overlast
ved episoden.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1040: Spm., om kommentar til artiklen »Vold i fængsel: Var rockerhævn efter masseslagsmål«, bragt på ekstrabladet.dk, den 17. maj 2022 m.v., til justitsministeren
To af de indsatte har tilknytning til bandemiljøet, og den tredje
indsatte har ingen aktuel tilknytning til bandemiljøet, men har
dog tidligere haft en tilknytning til miljøet.
Kriminalforsorgen vurderer, at der var tale om lokalt forankrede
episoder. Der vurderes ikke at være tale om en generel konflikt
mellem de involverede grupper. Der var desuden hverken på
tidspunktet for episoderne
eller efterfølgende
udmeldt kon-
flikt mellem grupperne uden for kriminalforsorgen.
På baggrund af episoderne blev det indskærpet over for alle in-
stitutioner, at der straks skal reageres på hændelser eller adfærd,
der indikerer en konfliktsøgende adfærd fra indsatte med til-
knytning til de involverede grupper. Kriminalforsorgen udsen-
der desuden løbende opdaterede oversigter over, hvilke gruppe-
ringer der skal holdes adskilt.
Supplerende kan det oplyses, at 26 forskellige bandegrupperin-
ger primo juni 2022 var repræsenteret i kriminalforsorgen.”
Det er uacceptabelt, at indsatte med tilknytning til bandemiljøet skaber
utryghed og modsætter sig de fælles spilleregler, der gælder i kriminalfor-
sorgens fængsler og arrester, og derfor skal de også mødes med klar konse-
kvens og et minimum af privilegier.
Der findes allerede i dag et skærpet regime over for indsatte med tilknytning
til bandemiljøet, og der er med flerårsaftalen for kriminalforsorgens øko-
nomi for 2022-2025 iværksat en række yderligere initiativer for at styrke
sikkerheden i landets fængsler og arrester. Det drejer sig bl.a. om et nyt di-
sciplinærstraffesystem med fokus på ret og pligt.
Der indføres således en række nye disciplinærstraffe med henblik på at ud-
vide kriminalforsorgens reaktionsmuligheder, når en indsat bryder fængslets
regler, herunder indførsel af midlertidigt udgangsforbud, mulighed for
større bøder og midlertidige besøgsbegrænsninger (med undtagelse af nært-
stående) mv.
Side 3/3