Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2604736_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. juli 2022
Politikontoret
Pierre Nydal
2022-0030-7740
2478951
Besvarelse af spørgsmål nr. 1037 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1037 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. juni 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (UFG).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1037: Spm., om kommentar til artiklen »Politiet trak stave under uro: - Vi er til stede hele dagen«, bragt på ekstrabladet.dk, den 22. maj 2022 m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1037 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen »Politiet trak stave under
uro: - Vi er til stede hele dagen«, bragt på ekstrabladet.dk, den
22. maj 2022, herunder sætningen: "Det skete, efter at politiet
klokken 20.07 modtog en anmeldelse om, at der var slagsmål
flere steder i boligområdet, som gennem årene har dannet
ramme om flere blodige opgør mellem to rivaliserende fami-
lier”, vil ministeren på den baggrund redegøre for, at proble-
merne stadig ikke er løst efter flere år, og vil ministeren redegøre
for, hvad ministeren vil gøre, for at løse de omtalte problemer?”
Svar:
1.
Som min forgænger også har tilkendegivet ved besvarelse af 21. septem-
ber 2020 af spørgsmål nr. 1704 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg og
besvarelse af 29. september 2020 af spørgsmål nr. 433 (alm. del) fra Udlæn-
dinge- og Integrationsudvalget, er det helt uacceptabelt, at en konflikt mel-
lem to familier skaber utryghed og holder et helt boligområde som gidsler.
Danskernes tryghed er afgørende for regeringen, og det er derfor også afgø-
rende, at politiet yder en vedvarende indsats i området for at komme proble-
merne til livs. I den forbindelse har jeg noteret mig, at politiet nedenfor op-
lyser, at der i samarbejde med lokale aktører er iværksat en række initiativer,
der skal bidrage til at løse problemerne i området, herunder initiativer rettet
mod unge, der må tænkes også at have en positiv effekt på længere sigt.
For så vidt angår regeringens store fokus på tryghedsdagsordenen, og den
række af initiativer som regeringen har iværksat mod utryghedsskabende
adfærd og kriminalitet, kan jeg henvise til min samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 1034 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, idet jeg bemær-
ker, at vi som følge af flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens
økonomi 2021-2023 nu bl.a. får en nærpolitistation i tæt tilknytning til Mo-
talavej. Nærpolitistationen forventes åbnet primo august 2022 og skal være
med til at sikre yderligere tilstedeværelse af lokalpoliti i området og dermed
bidrage til øget tryghed for beboerne i området.
Selvom der er iværksat en række initiativer i området, vil der være brug for
en vedvarende indsats fra myndighedernes side. Derfor vil regeringen også
løbende være parat til at iværksætte yderligere initiativer og give myndig-
hederne de redskaber, som de måtte have brug for, hvis de nye initiativer
måtte vise sig ikke at være tilstrækkelige.
Side 2/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1037: Spm., om kommentar til artiklen »Politiet trak stave under uro: - Vi er til stede hele dagen«, bragt på ekstrabladet.dk, den 22. maj 2022 m.v., til justitsministeren
2.
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som oplyser, at po-
litikredsen gennem flere år har oplevet, at der har verseret en
konflikt mellem to store familier, som er bosiddende på eller
omkring Motalavej i Korsør.
Den ene familie er hovedsageligt bosiddende i boligerne på den
nordlige side af Motalavej, mens den anden familie hovedsage-
ligt er bosiddende i boligerne på den sydlige side af Motalavej.
Begge familier har palæstinensisk baggrund og kommer oprin-
deligt fra samme by i Libanon. Konfliktens oprindelige starttids-
punkt og årsagen er uklar. Flere medlemmer af familierne har
oplyst, at konflikten har stået på i 15 år, men der er også oplys-
ninger om, at konflikten opstod i Libanon i slutningen af
1940’erne. Politiet har ikke kunnet verificere oplysningerne. De
to familier har levet tæt op ad hinanden i mange år, og selvom
familierne efter det oplyste ikke bryder sig om hinanden, har
konflikten ikke konstant været åbenlys.
Om den konkrete episode oplyser Sydsjællands og Lolland-
Falsters Politi, at politikredsen den 21. maj 2022, kl. 20.07,
modtog en telefonisk anmeldelse via 112 om slagsmål mellem
grupperinger i området omkring Motalavej. På den baggrund
blev der sendt en indsatsleder, en hundepatrulje og syv bered-
skabspatruljer, herunder beredskabspatruljer fra Midt- og Vest-
sjællands Politi, til stedet. Ved ankomst til stedet kunne patrul-
jerne konstatere, at stemningen på stedet var dårlig, og at grup-
peringer i området havde maskeret sig, ligesom der var meldin-
ger om stenkast.
For at afskære grupperinger fra at komme i fysisk kontakt med
hinanden gik politiet ind mellem grupperingerne. Da politiet
stod mellem grupperingerne, blev de på et tidspunkt nødt til at
trække deres stave, idet grupperingerne var meget ophidsede og
ville i direkte konfrontation med hinanden. Derefter lykkedes
det at skabe ro over situationen gennem dialog, og stavene blev
således ikke taget i brug.
Det er Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis opfattelse, at
hvis politiet ikke havde været massivt til stede, ville der for-
mentlig have opstået større slagsmål mellem grupperingerne. På
stedet konstaterede politiet i øvrigt persongrupper fra både Nivå
og Brøndby Strand.
Side 3/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1037: Spm., om kommentar til artiklen »Politiet trak stave under uro: - Vi er til stede hele dagen«, bragt på ekstrabladet.dk, den 22. maj 2022 m.v., til justitsministeren
Kort tid efter de nævnte patruljers ankomst til stedet kom også
lokalpolitiet til stedet. På baggrund af lokalpolitiets kendskab til
relevante personer i området fik lokalpolitiet aftalt et forso-
ningsmøde mellem parterne, som blev afholdt omkring kl.
00.00. Det er politikredsens vurdering, at forsoningsmødet var
med til at forebygge yderligere fysiske konfrontationer i områ-
det den pågældende aften/nat.
Søndag den 22. maj 2022 sås ca. 40 personer med tilknytning til
én familie i området forsamlet ud for en adresse i området, mens
ca. 30 personer med tilknytning til en anden familie var forsam-
let ud for en anden adresse. Politiet fik på stedet oplyst, at det
kort forinden havde været tæt på at udvikle sig til slagsmål mel-
lem de to grupperinger. Det er politiets opfattelse, at politiets
tilstedeværelse hindrede yderligere eskalering af situationen.
Mandag den 23. maj 2022 modtog politikredsen meldinger om
slagsmål i området mellem 20-30 personer. Der var dårlig stem-
ning ved politiets ankomst til stedet, hvor flere personer skabte
uro.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi iværksatte i anledning
af de nævnte episoder forebyggende tiltag samt besøg hos og
samtaler med områdets beboere, uden at dette normaliserede si-
tuationen.
På den baggrund besluttede Sydsjællands og Lolland-Falsters
Politi den 25. maj 2022 at oprette en visitationszone og en skær-
pet strafzone i området, som begge gjaldt fra kl. 16.00 den på-
gældende dag til den 8. juni 2022, kl. 16.00. Politikredsen har
ikke siden da modtaget meldinger om uroligheder i området, og
visitationszonen og den skærpede strafzone blev derfor ikke for-
længet, efter at de udløb den 8. juni 2022.
Om politiets generelle indsats i området omkring Motalavej op-
lyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at politikredsen
har et tæt samarbejde med både kommunale myndigheder og
øvrige interessenter i områderne, herunder Slagelse Kommunes
Kriminalpræventive Enhed, interessenterne bag den boligsoci-
ale helhedsplan (”En fælles indsats”), boligselskaberne og be-
boerne. Lokalpolitiets indsats i de udsatte boligområder, herun-
der Motalavej, tager udgangspunkt i tryghedsskabende patrulje-
ring, der foregår til fods, på cykel eller i patruljebil. Lokalpoli-
tiets arbejde tager afsæt i det relationelle og dialogsøgende ar-
bejde, hvor afdelingen grundlæggende tager sig tid til at være
hyppigt og synligt til stede i de udsatte boligområder, opsøge og
gå i dialog med beboere og eksterne samarbejdspartnere samt at
understøtte arrangementer og lignende, som politikredsens eks-
terne samarbejdspartnere afholder i områderne.
Side 4/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1037: Spm., om kommentar til artiklen »Politiet trak stave under uro: - Vi er til stede hele dagen«, bragt på ekstrabladet.dk, den 22. maj 2022 m.v., til justitsministeren
Politikredsen deltager herudover i kvartalsvise følgegruppemø-
der under helhedsplanen med repræsentanter fra bl.a. Slagelse
Kommune og helhedsplanen. Hvert kvartal afholdes der desu-
den lokalrådsmøder i Slagelse Kommune, hvor repræsentanter
fra bl.a. interessenterne bag helhedsplanen, BoligKorsør og Sla-
gelse Kommune deltager.
Politikredsens lokalpoliti har sammen med Slagelse Kommunes
Kriminalpræventive Enhed og helhedsplanen gennemført et Ju-
nior Betjent-projekt i efteråret 2021. Projektet var målrettet børn
og unge på ca. 12-14 år fra området omkring Motalavej, og for-
målet med projektet var at give de unge mennesker nogle gode
oplevelser i et positivt og konstruktivt fællesskab, give dem
kendskab til politiets arbejde og generelt at bygge bro mellem
boligområdets unge og politiet. Tilsvarende projekter finder sted
i andre politikredses udsatte boligområder. Lokalpolitiet plan-
lægger sammen med Slagelse Kommunes Kriminalpræventive
Enhed og helhedsplanen et nyt Junior Betjent-forløb med unge
fra området omkring Motalavej, som vil blive afviklet i efteråret
2022.
Politikredsen udarbejder herudover månedligt opgørelser over
kriminalitet begået af beboere i området omkring Motalavej, og
der sker på baggrund heraf løbende en vurdering af, om der i
medfør af almenboliglovens § 63 d kan videregives oplysninger
om strafferetlige afgørelser vedrørende forhold, som disse be-
boere har begået, til BoligKorsør.
Ud over de specifikke indsatser rettet mod området omkring
Motalavej dækker lokalpolitiets generelle forebyggende indsat-
ser også området, herunder ugentlige listemøder i SSP-samar-
bejdet, hvor politiet sammen med skole- og socialforvaltningen
i regi af retsplejelovens § 115 drøfter unge med risikoadfærd,
ligesom der afholdes bekymringssamtaler med unge, der har ud-
vist bekymrende adfærd.
Primo august 2022 åbner politikredsen en ny nærpolitistation i
tæt tilknytning til Motalavej. Stationen vil ved åbningen være
bemandet med seks nærbetjente. Politiets operative indsats i
området vil med åbningen af den nye nærpolitistation tage ud-
gangspunkt herfra. Ved årets udgang vil nærpolitistationen være
bemandet med en leder og ti nærbetjente.”
Side 5/5