REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1017: Spm. om at redegøre for de seneste års retspraksis for via dommerkendelse at give politiet mulighed for at pålægge teleudbyderne hastesikring af trafikdata, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. juni 2022

Sikkerhedskontor II

TRRA

2022-0030-7705

2471531

Besvarelse af spørgsmål nr. 1017 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1017 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. juni 2022. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mattias Tesfaye

Louise Mariegaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1017: Spm. om at redegøre for de seneste års retspraksis for via dommerkendelse at give politiet mulighed for at pålægge teleudbyderne hastesikring af trafikdata, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1017 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren i forlængelse af samrådet den 2. juni 2022 om

konsekvenserne af EU-Domstolens dom af 5. april 2022 (sag C-

140/20) om generel og udifferentieret logning redegøre for de

seneste års retspraksis for via dommerkendelse at give politiet

mulighed for at pålægge teleudbyderne hastesikring af trafik-

data?”

Svar:

Hastesikring indebærer, at politiet kan udstede pålæg til udbydere af telenet

eller -tjenester om sikring af elektroniske data med henblik på, at oplysnin-

gerne er til stede.

Efter reglerne i retsplejeloven skal politiet ikke indhente en retskendelse

forud for, at politiet kan udstede et pålæg om hastesikring.

Ønsker politiet at få udleveret oplysninger, der er sikret i medfør af et pålæg

om hastesikring, til brug for efterforskningen, kan det imidlertid alene ske,

hvis betingelserne herfor er opfyldt. Udlevering af oplysningerne sker efter

retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden eller edition

afhængigt af, hvilke oplysninger der er tale om.

Denne adgang vil som hovedregel kræve en forudgående retskendelse. Så-

fremt øjemedet ellers ville forspildes, vil politiet dog kunne indhente oplys-

ninger uden forudgående retskendelse.

Inden retten træffer afgørelse om udlevering af trafik- og lokaliseringsdata

efter reglerne om edition eller reglerne om indgreb i meddelelseshemmelig-

heden, skal der beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører (en

såkaldt ”indgrebsadvokat”). Advokaten skal have lejlighed til at udtale sig,

underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget til at overvære disse,

jf. retsplejelovens §§ 784 og 785. Indgrebsadvokaten beskikkes for at vare-

tage interesserne for den, som indgrebet angår, det vil sige den, hvis kom-

munikation, der sker indgreb i. I forbindelse med indhentning af retsken-

delse til brug for adgang til hastesikrede oplysninger vil der skulle foretages

en effektiv prøvelse af hastesikringen. Der henvises til pkt. 3.6.3.2 i de al-

mindelige bemærkninger til forslag til lov om ændring af retsplejeloven og

lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne

Side 2/3

om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.)

(L 93), hvor en sådan prøvelse er beskrevet.

Herudover vil en udbyder, der pålægges hastesikring i medfør af retspleje-

lovens § 786 a, kunne kræve spørgsmålet om sikringens lovlighed prøvet af

domstolene efter retsplejelovens § 746.

Det er Justitsministeriets vurdering, at i et tilfælde, hvor politiet ikke søger

adgang til oplysninger, som en udbyder har sikret på baggrund af et pålæg

om hastesikring i medfør af retsplejelovens § 786 a, og der således ikke bli-

ver indhentet en retskendelse til brug for adgangen, vil EU-rettens krav om

en effektiv prøvelse af hastesikring være opfyldt på baggrund af udbydernes

mulighed for at kræve spørgsmålet om sikringens lovlighed prøvet af dom-

stolene efter retsplejelovens § 746.

Der kan i øvrigt henvises til pkt. 3.6.3.2 i de almindelige bemærkninger til

forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommu-

nikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbeva-

ring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93). Her fremgår det, at

det er Justitsministeriets vurdering, at der i EU-Domstolens praksis stilles

krav om en effektiv prøvelse af hastesikring, men at denne ikke behøver at

være forudgående, jf. La Quadrature du Net-dommens præmis 163.

Side 3/3