REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om der foreligger evidens for effekten af logning i forhold til politiets opklaringsprocent af straffesager, henset til at andre lande som f.eks. Holland ikke anvender loggede oplysninger i forbindelse med efterforsknings- og opklaringsarbejdet, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

L 93 - endeligt svar på spørgsmål 68

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. februar 2022

Sikkerhedskontor II

TRRA

2021-187-0043

2311645

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 68 vedrørende forslag til lov om

ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger

om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet

til justitsministeren den 28. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Louise Mariegaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om der foreligger evidens for effekten af logning i forhold til politiets opklaringsprocent af straffesager, henset til at andre lande som f.eks. Holland ikke anvender loggede oplysninger i forbindelse med efterforsknings- og opklaringsarbejdet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 68 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-

net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af

oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)

”Vil

ministeren om nødvendigt i fortrolig form redegøre for, i

hvilke sager i nyere tid historisk loggede data har været væsent-

lige eller afgørende for efterforskning og opklaring af sagerne,

herunder hvorvidt det har været tilfældet i de konkrete sager om

den såkaldte tændstikmand, i spionage- og terrorsagen fra Ring-

sted, i sagen om den såkaldte Øbromand og i den såkaldte præ-

stesag fra Frederikssund samt i konkrete sager om børnebortfø-

relse,

menneskehandel og grænseoverskridende kriminalitet?”

Svar:

Justitsministeriet har anmodet Rigspolitiet om bidrag til besvarelse af

spørgsmålet. Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan generelt oplyse, at politiet ofte anvender log-

gede oplysninger om teletrafik til efterforskninger af især grov

kriminalitet, og der er tale om et særdeles nyttigt værktøj, som

har en meget væsentlig betydning i forhold til efterforskningen

af forbrydelser. Baggrunden herfor er navnlig, at oplysningerne

bidrager til at skabe klarhed over hændelsesforløb og forbindel-

ser mellem forskellige personer, og de er med til at sætte den

rigtige retning for politiets arbejde og dermed fremdrift i politi-

ets efterforskning. På den måde er loggede oplysninger i høj

grad med til at gøre politiets efterforskning effektiv.

Loggede oplysninger kan be- eller afkræfte politiets hypoteser

om en forbrydelses mulige omstændigheder og give politiet en

viden, som ikke

–

eller kun vanskeligt

–

vil kunne opnås gennem

anden efterforskning. Oplysningerne kan give politiet vigtig vi-

den om mistænkte personers fysiske færden, kommunikations-

mønstre og kontaktflader, hvorved der kan opnås viden om, i

hvilken retning politiet skal søge efter andre beviser. Det kan

f.eks. være steder, hvor politiet kan vælge at ransage eller ind-

hente tv-overvågning fra, eller det kan være personer, som poli-

tiet skal rette efterforskning mod.

Loggede oplysninger har også stor betydning for politiets afhø-

ringer. Her er de blandt andet med til at danne grundlag for at

vurdere troværdigheden af de oplysninger, som kommer frem

under en afhøring. Oplysningerne kan også sammen med sagens

øvrige oplysninger betyde, at gerningspersoner vælger at tilstå

den kriminalitet, som de har begået.

Side 2/3

Navnlig i forhold til organiseret kriminalitet spiller loggede op-

lysninger en helt central rolle, bl.a. fordi det i sådanne sager er

sparsomt med forklaringer både fra de mistænkte og vidner.

Loggede oplysninger kan i disse sager f.eks. bruges til at kort-

lægge de lukkede kriminelle miljøer, som findes omkring orga-

niseret narkotika- og bandekriminalitet og andre lignende mil-

jøer. De loggede oplysninger bidrager til, at politiet kan kæde

mistænkte personer sammen, ligesom oplysningerne kan bruges

til at opspore gerningspersoner, som forsøger at holde sig ude af

politiets søgelys.

En nærmere redegørelse for anvendelsen af historiske teledata i

konkrete sager kræver, at Rigspolitiet foretager en høring af de

politikredse, som har efterforsket sagerne. Det har ikke være

muligt indenfor den tidsmæssige ramme for besvarelsen af

spørgsmålet at foretage en høring af politikredsene.”

Side 3/3