REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1013: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7/6-22 om Institut for Menneskerettigheders rapport fra marts 2022 om etnisk profilering i politiet, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. juni 2022

Politikontoret

Camilla Maria Andersen

2022-0035-0305

2378672

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AI fra Folketingets Rets-

udvalg den 7. juni 2022

Samrådsspørgsmål AI:

”Idet der henvises til Institut for Menneskerettigheders rapport

fra marts 2022 om etnisk profilering i dansk politi bedes ministe-

ren kommentere på rapportens konklusioner samt redegøre for,

hvad ministeren agter at foretage sig for at modvirke den etniske

profilering, der foregår. Ministeren bedes ligeledes redegøre for,

hvordan ministeren vil sikre, at der ikke sker diskriminerende for-

skelsbehandling i dansk politis kontakt med borgerne”.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1013: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7/6-22 om Institut for Menneskerettigheders rapport fra marts 2022 om etnisk profilering i politiet, jf. REU alm. del - samrådsspm. AI, til justitsministeren

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet og for spørgsmålet.

Diskrimination hører ikke hjemme i et moderne samfund

som vores. I Danmark skal man kunne være fri til at være

den, man er. Derfor skal vi også sige fra, når vi oplever

diskrimination, hvad enten det sker på baggrund af hud-

farve, etnicitet, seksualitet eller noget helt fjerde.

Det er også derfor, at regeringen sammen med partierne

bag finanslovsaftalen har besluttet, at der skal udarbejdes

en handlingsplan, der bekæmper racisme i samfundet ge-

nerelt.

Diskrimination i politiet er selvsagt lige så uacceptabelt,

som hvis det forekommer andre steder i samfundet.

Det er imidlertid ikke min opfattelse, at der er et generelt

problem med diskrimination i politiet. Og skulle det ske,

at der er sager, hvor politiet træder ved siden af, så er det

mit klare indtryk, at der bliver sat ind over for det.

Det vender jeg tilbage til. Først vil jeg sætte et par ord på

den rapport, som Institut for Menneskerettigheder har

udarbejdet om etnisk profilering.

[Om rapporten fra Institut for Menneskerettigheder]

Rapporten fremlægger resultaterne af tre undersøgelser

af etnisk profilering i dansk politi.

En af hovedkonklusionerne er, at personer med etnisk

minoritetsbaggrund i højere grad end personer af dansk

oprindelse sigtes og anholdes for forhold, som de ikke

findes skyldige i. Det fremgår også, at nogle mænd med

etnisk minoritetsbaggrund oplever at blive diskrimineret

af politiet.

Jeg tager undersøgelsernes resultater alvorligt. Også

selvom der kan være andre forklaringer end etnisk profi-

lering på de forskelle, som Institut for Menneskerettighe-

der retter fokus på i rapporten.

Det siger jeg ikke for at bagatellisere emnet, eller fordi

politiet ikke skal være opmærksomt på spørgsmålet om

etnisk profilering, men fordi det er vigtigt at have alle

nuancer med.

En supplerende forklaring kan eksempelvis være, at po-

litiet har en større tilstedeværelse i kriminalitetsbelastede

områder, og at der statistisk set er en højere koncentra-

tion af personer med anden etnisk baggrund i en række

af disse områder.

En anden medvirkende forklaring kan være, at personer

med etnisk minoritetsbaggrund i højere grad anmeldes til

politiet.

Det betyder i begge tilfælde, at personer med etnisk mi-

noritetsbaggrund i realiteten er genstand for øget kontrol

og dermed oftere bliver sigtet, ikke på grund af etnisk

profilering, men fordi de optræder i de sammenhænge,

hvor politiet i øvrigt og af naturlige grunde har fokus.

Der kan også være andre forklaringer. Der kan f.eks.

være forskel på graden af tillid til myndighederne i for-

skellige miljøer. Hvis der er mistillid og manglende vilje

til at samarbejde med politiet – både fra den sigtede og

fra ofres og vidners side – ja så kan det blive vanskeligt

at løfte bevisbyrden til en fældende afgørelse, og dermed

kan det være vanskeligere at nå fra en sigtelse til en fæl-

dende afgørelse.

Institut for Menneskerettigheder nævner selv nogle af

disse forklaringer, men instituttet tager ikke højde for

dem i instituttets beregninger.

[Om forekomsten af diskrimination i politiet]

Så er der spørgsmålet om, hvorvidt der forekommer dis-

krimination på grund af etnicitet i politiet – i møderne

mellem politi og borger.

Her er det vigtigt at holde sig for øje, at etnisk profilering

godt kan indgå i politiets arbejde på en saglig måde, og

uden at det er udtryk for diskrimination.

Når politiet eksempelvis under en efterforskning arbejder

ud fra et bestemt signalement af en gerningsperson, vil

etnicitet kunne indgå som en del af flere andre faktorer i

dette signalement – det må bare ikke være det eneste ken-

detegn i signalementet. Når vi taler om politiets arbejde,

er det derfor vigtigt, at vi skelner mellem legitim/lovlig

profilering på den ene side og illegitim/ulovlig profile-

ring på den anden side.

Men som sagt er det min klare opfattelse, at der ikke er

et generelt problem i politiet med diskrimination på bag-

grund af etnisk profilering.

Det baserer jeg navnlig på de oplysninger og de tal, som

myndighederne på området er i besiddelse af.

Jeg kan i den forbindelse henvise til, at Politiklagerådet

med jævne mellemrum vælger bestemte fokusområder,

som Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal se nær-

mere på. I de seneste år har politiets diskrimination over

for borgere været et fokusområde.

Politiklagemyndigheden har i den forbindelse oplyst, at

myndigheden – på baggrund af de sager om racisme, for-

skelsbehandling og diskrimination, som myndigheden

har behandlet – ikke har set generelle problemstillinger,

der har gjort, at myndigheden har fundet anledning til at

rette henvendelse til Rigspolitiet vedrørende emnet.

Derudover er der ikke noget i Rigspolitiets og Rigsadvo-

katens tal over klager vedrørende politiets dispositioner

for perioden 2019-2021, der peger på, at der skulle være

en generel tendens til uhensigtsmæssige dispositioner fra

politiets side, når det gælder diskrimination på baggrund

af etnicitet.

Betyder det så, at der ikke kan forekomme konkrete ek-

sempler på, at politiet diskriminerer eller forskelsbe-

handler på et usagligt grundlag? Nej, det gør det ikke.

[Om at forebygge diskrimination i politiet]

Derfor er det vigtigt, at politiet løbende arbejder med at

forebygge, at diskrimination kan forekomme. Ligesom

det er vigtigt, at alle politiansatte kan skelne klart mel-

lem, hvad der er legitim profilering, og hvad der er dis-

krimination og dermed illegitim etnisk profilering.

Det arbejder politiet løbende med på flere måder. Alle-

rede i politiets rekrutteringsfase er der stort fokus på, at

man generelt fremtræder på en måde, der falder inden for

rammerne af politiets værdier.

Herudover består en del af undervisningen på Politisko-

len i at gennemgå og diskutere politiets skønsbeføjelser,

herunder hvad der er legitim profilering, og hvad der er

diskrimination. I det hele taget har politiskolens under-

visning til formål at klæde eleverne på til at kunne hånd-

tere deres magtbeføjelser på en ansvarlig måde.

Den tilgang til politiarbejdet, der løber som en rød tråd

gennem hele uddannelsesforløbet, er, at alle borgere –

uden undtagelse – skal behandles med ligeværd og re-

spekt. Derfor bør det ligge i enhver politimands – eller

kvindes – DNA, at der ikke skal diskrimineres.

Og helt konkret har instituttets rapport også givet anled-

ning til tiltag i politiet. Rigspolitiet og Politiskolen har

således afholdt en række møder med instituttet, hvor man

har drøftet opmærksomhedspunkter i relation til etnisk

profilering. Desuden har instituttet på et personalemøde

på Politiskolen den 3. juni 2022 holdt et oplæg om rap-

porten om etnisk profilering.

Herudover har Rigspolitiet den 25. maj 2022 afholdt et

møde med instituttet om eventuelle fremtidige analyser.

Her blev det aftalt, at Rigspolitiet i relevant omfang vil

være behjælpelig med adgang til og indblik i relevant

data samt stå til rådighed med politifaglig og kriminolo-

gisk sparring i forbindelse med eventuelle fremtidige un-

dersøgelser på området.

[Om anbefalingerne, herunder lovændring]

I forhold til spørgsmålet om – som anbefalet af Institut

for Menneskerettigheder – at indføre et specifikt forbud

mod diskrimination, herunder etnisk profilering, i politi-

loven har jeg svært ved at se, at det skulle ændre noget.

Der gælder allerede et forbud mod diskrimination på

baggrund af bl.a. etnicitet i dansk lovgivning. Det følger

både af almindelige forvaltningsretlige principper og

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at der

ikke må ske usaglig forskelsbehandling på baggrund af

blandt andet etnicitet. Det gælder naturligvis også for po-

litiet.

Det er politiet helt opmærksomt på – og som nævnt bliver

der undervist i at undgå netop det på Politiskolen – så jeg

mener ikke, at der er behov for at ændre politiloven.

[Afsluttende bemærkninger]

Til slut vil jeg gerne understrege, at vi skal tage spørgs-

målet om diskrimination alvorligt, og at det er min for-

ventning, at politiet løbende har fokus på at undgå diskri-

mination og lære af de sager, der har været håndteret for-

kert.

Vi har og skal fortsat have et politi, der arbejder for at

skabe tryghed for alle borgere i Danmark. Og det skal der

ikke være nogen undtagelser til.

Tak for ordet.