REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm., om ministeren i øvrigt vil orientere Retsudvalget om de nærmere instrukser, som er givet Kriminalforsorgens forhørsledere angående krav til bevisets styrke i de forskellige typer af disciplinærsager, og oversende en kopi af sådanne instrukser, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - Bilag 266

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Dok.:

2. juni 2022

2409233

I forlængelse af besvarelse af spørgsmål nr. 116-118 (Alm. del) til Retsud-

valget den 24. november 2021 skal jeg hermed orientere om, at overvejel-

serne om konsekvenserne af Højesterets kendelse af 15. oktober 2021 nu er

tilendebragt.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet vedlagte notat af 6. maj

2022, hvor konsekvenserne af kendelsen og kriminalforsorgens tiltag nær-

mere beskrives.

Som det fremgår af Direktoratet for Kriminalforsorgens notat, har overve-

jelserne ført til en række tiltag i kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen vil

efter anmodning bl.a. genoptage sager, hvor indsatte er ikendt disciplinær-

straf i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 1, men hvor forholdet

ikke har ført til en straffældende dom på grund af påtaleopgivelse m.v. Kri-

minalforsorgen vil opsætte opslag på kriminalforsorgens matrikler samt of-

fentliggøre opslag på kriminalforsorgens hjemmeside med henblik på at

gøre nuværende og tidligere indsatte opmærksomme på muligheden for at

indgive anmodning om genoptagelse af tidligere afgjorte disciplinærsager.

Af notatet fremgår det endvidere, at kriminalforsorgen fremover i sager,

hvor det er relevant, både vil henvise til straffuldbyrdelseslovens § 67, nr.

7, og enten straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 8 eller nr. 9.

Mattias Tesfaye

Patrick Kofod Holm Schack

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/1

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm., om ministeren i øvrigt vil orientere Retsudvalget om de nærmere instrukser, som er givet Kriminalforsorgens forhørsledere angående krav til bevisets styrke i de forskellige typer af disciplinærsager, og oversende en kopi af sådanne instrukser, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - Bilag 266

Offentligt

Center for Straffuldbyrdelse

Direktoratet for Kriminalforsorgen

6. maj 2022

Sagsnr. 22-61-0010

Notat i forlængelse af besvarelse af spørgsmål nr. 116-118 af 28. oktober 2021 fra

Folketingets Retsudvalg (REU alm. del) stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Højesteret afsagde den 15. oktober 2021 en kendelse, som fastslog, at den disciplinærstraf, som

kriminalforsorgen havde ikendt en konkret indsat i medfør af straffuldbyrdelsesloves § 67, nr.

7, var et uforskyldt indgreb under henvisning til, at sigtelsen mod den pågældende efterfølgende

blev påtaleopgivet af anklagemyndigheden, hvorfor sagen ikke kunne føres igennem til

fældende straffedom.

Ved besvarelse af 24. november 2021 af spørgsmål nr. 116 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg oplyste Justitsministeriet, at der fortsat pågik overvejelser om de nærmere

konsekvenser af Højesterets kendelse. Justitsministeriet oplyste endvidere, at ministeren ville

orientere Folketingets Retsudvalg, når overvejelserne var afsluttet.

Overvejelserne om konsekvenserne af kendelsen er nu afsluttet.

På baggrund af Højesterets kendelse har kriminalforsorgen igangsat følgende tiltag:

1. Genoptagelse af disciplinærsager, som er afgjort efter hidtidig praksis

I anledning af Højesterets kendelse er det kriminalforsorgens vurdering, at kriminalforsorgen

har pligt til at genoptage de sager, hvor indsatte er ikendt en disciplinærstraf i medfør af

straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, men hvor samme forhold ikke har ført til en straffældende

dom, herunder f.eks. på grund af anklagemyndighedens senere påtaleopgivelse.

Det er kriminalforsorgens opfattelse, at det vil være forbundet med betydelige administrative

vanskeligheder, hvis kriminalforsorgen af egen drift skulle identificere og genoptage de sager,

Strandgade 100 | 1401 København K | Tlf. 7255 5555

[email protected] | www.kriminalforsorgen.dk

der vil skulle genoptages i lyset af Højesterets kendelse. Det er via datatræk i

kriminalforsorgens klientsystem alene muligt at identificere de sager, der er afgjort i medfør af

den pågældende bestemmelse, men ikke hvilke af disse sager, der ikke har medført en

straffældende dom. Hvis kriminalforsorgen vil skulle genoptage de relevante sager af egen drift,

vil det således forudsætte en ressourcekrævende manuel gennemgang af flere tusinde sager for

at identificere og genoptage sagerne. Heraf vil ca. 4.700 sager om disciplinærstraf være afgjort

inden for den tidsperiode, der gør den pågældende berettiget til erstatning, såfremt indgrebet

vurderes at være uforskyldt. Kriminalforsorgen vil derfor ikke genoptage tidligere afgjorte

sager af egen drift, men vil i stedet genoptage sagerne efter anmodning.

I de tilfælde, hvor en sag kan søges frem efter oplysninger baseret på hukommelse eller

lignende, vil kriminalforsorgen dog genoptage den pågældende sag af egen drift.

2. Orientering af nuværende og tidligere indsatte

Kriminalforsorgen vil informere offentligheden generelt om nuværende og tidligere indsattes

mulighed for at få deres tidligere afgjorte sager genoptaget. Det vil ske ved opslag på alle

kriminalforsorgens matrikler og på kriminalforsorgens hjemmeside.

2. Erstatning

Såfremt sagen efter genoptagelsen helt eller delvist omgøres, vil den tidligere ikendte

disciplinærstraf eller dele heraf som udgangspunkt anses for et uforskyldt indgreb, som den

indsatte kan få erstatning for i medfør af straffuldbyrdelsesloven. Der vil ved opslagene på

kriminalforsorgens matrikler og hjemmeside ligeledes blive orienteret om muligheden for at få

tilkendt erstatning

3. Forældelse

Efter de almindelige forældelsesregler forældes krav på erstatning 3 år efter tidspunktet for

skadens indtræden.

Forældelsen kan i visse tilfælde suspenderes, dvs. at fristen først begynder at løbe på et senere

tidspunkt. Det gælder, hvis fordringshaveren (dvs. den der har krav på erstatning) var ubekendt

med fordringen (dvs. ret til erstatning) eller skyldneren. I sådanne tilfælde begynder

Side 2 af 5

forældelsesfristen først at løbe fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren fik eller burde have fået

kendskab hertil.

Der gælder endvidere en absolut forældelsesfrist, hvorefter forældelsen altid indtræder senest

10 år (eller 30 år, hvis kravet vedrører personskade) efter den skadevoldende handlings ophør.

Ved sagsbehandlingen af de pågældende erstatningskrav anvendes som udgangspunkt

forældelseslovens almindelige 3-årige forældelsesfrist. Det betyder, at et krav om erstatning

som udgangspunkt er forældet, hvis der på tidspunktet for anmodning om erstatning er gået

mere end 3 år siden skadens indtræden.

Der kan dog være sager, hvor forældelsen har været suspenderet. Dette gælder i de sager, hvor

den indsatte ikke har været klar over, at vedkommende har været udsat for et uforskyldt indgreb.

I sådanne tilfælde løber den 3-årige forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor den indsatte fik eller

burde have fået kendskab til, at den pågældende havde været udsat for et uforskyldt indgreb og

som følge heraf fået et erstatningskrav.

I sådanne tilfælde er det direktoratets vurdering, at den indsatte først har været klar over, at

vedkommende har været udsat for et uforskyldt indgreb og som følge heraf fået et

erstatningskrav, på det tidspunkt, hvor der blev truffet afgørelse om påtaleopgivelse m.v.

På denne baggrund må forældelsesfristen anses for suspenderet i tidsrummet fra skadens

indtræden og frem til tidspunktet for afgørelse om f.eks. påtaleopgivelse. Forældelsesfristen på

3 år løber således fra dette tidspunkt.

I alle tilfælde gælder der dog en absolut forældelsesfrist, uanset at den indsatte ikke har været

klar over, at der har været tale om et uforskyldt indgreb. Den absolutte forældelsesfrist kan ikke

suspenderes og regnes fra den skadevoldende handlings ophør.

Der vil være tale om en konkret vurdering af, hvorvidt en anmodning, som indgives mere end

3 år efter afgørelsen om påtaleopgivelse, men inden den absolutte forældelsesfrists udløb, skal

realitetsbehandles.

Side 3 af 5

Frist for fremsættelse af krav om erstatning

Ud over reglerne om forældelse vil den almindelige frist på 2 måneder i § 108 for fremsættelse

af krav om erstatning være gældende. Dette betyder, at anmodning om erstatning under alle

omstændigheder skal være indgivet 2 måneder efter, at de indsatte vejledes om, at der nu er

mulighed for at anmode om erstatning. Denne vejledning vil i relation til allerede foretagne

indgreb, som det fremgår af ovenstående, ske i form opslag på institutionernes opslagstavler og

på kriminalforsorgens hjemmeside.

4. Praksis efter Højesterets kendelse og udvidelse af hjemmelsgrundlag

Kriminalforsorgen vil justere praksis for ikendelse af disciplinærstraf i overensstemmelse med

Højesterets kendelse.

Uanset at for eksempel vold og trusler ofte kan straffes efter straffeloven, er der

–

uafhængigt

af straffeloven

–

også tale om meget grove disciplinære forseelser i strid med

kriminalforsorgens interne regler for adfærd. Det kan ikke accepteres, at de indsatte udviser

truende eller voldelig adfærd i kriminalforsorgens institutioner, og der er derfor et behov for at

ikende en effektiv og mærkbar disciplinær sanktion. Dette kan også begrundes i det præventive

hensyn i forhold til at sætte rammerne for opførsel og undgå fremtidige episoder.

De groveste disciplinære forseelser, herunder vold, truende adfærd og besiddelse af

euforiserende stoffer, vil i praksis oftest være forhold, hvor der også skal ske politianmeldelse,

fordi de kan være straffelovsovertrædelser, og derfor skal de

–

som minimum - ikendes efter

straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7. Forholdene vil dog typisk også have en karakter, der falder

under enten § 67, nr. 8 eller nr. 9 om overtrædelse af regler fastsat af justitsministeren eller af

kriminalforsorgsområdet. Disciplinærstraf efter § 67, nr. 8, kan f.eks. være besiddelse af

ulovlige genstande, mens § 67, nr. 9, anvendes ved overtrædelse af institutionernes husorden,

herunder navnlig ved upassende adfærd og sprogbrug.

Ikendelse af disciplinærstraf skal derfor i sager, hvor det er relevant ud fra sagens konkrete

omstændigheder, ske med henvisning til både straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, og enten §

67, nr. 8 eller § 67, nr. 9.

Side 4 af 5

Skulle gerningsindholdet i § 67, nr. 7, falde bort på grund af påtaleopgivelse mv. af straffesagen,

vil en disciplinærstraf ikendt efter § 67, nr. 8 eller nr. 9, som udgangspunkt kunne fastholdes

med en lavere sanktion til følge.

Side 5 af 5