REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm., om ministeren i øvrigt vil orientere Retsudvalget om de nærmere instrukser, som er givet Kriminalforsorgens forhørsledere angående krav til bevisets styrke i de forskellige typer af disciplinærsager, og oversende en kopi af sådanne instrukser, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

24. juni 2022

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Julie Mørkholt Schlie-

mann

Sagsnr.: 2022-0030-7673

Dok.:

2485135

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1012 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1012 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juni 2022. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Mattias Tesfaye

Patrick Kofod Holm Schack

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm., om ministeren i øvrigt vil orientere Retsudvalget om de nærmere instrukser, som er givet Kriminalforsorgens forhørsledere angående krav til bevisets styrke i de forskellige typer af disciplinærsager, og oversende en kopi af sådanne instrukser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1012 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I

Direktoratet for Kriminalforsorgens notat af 6. maj 2022, jf. REU

alm. del

–

bilag 266, oplyser direktoratet, at indsattes handlinger, som

indebærer overtrædelser af straffelovgivningen, og som tillige udgør

fængselsmæssige sikkerheds- og ordenskrænkelser, skal straffes di-

sciplinært efter straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, men at disse

handlinger typisk også vil have en karakter, der tillige falder under

enten § 67, nr. 8 eller nr. 9 om overtrædelse af regler fastsat af justits-

ministeren eller af kriminalforsorgsområdet. I tilfælde, hvor en disci-

plinærstraf ikendt efter § 67, nr. 7, må annulleres på grund af mang-

lende bevis, vil en disciplinærstraf for samme overtrædelse ikendt ef-

ter § 67, nr. 8 eller nr. 9, som udgangspunkt kunne fastholdes med en

lavere sanktion til følge. Vil ministeren med henvisning til dette svare

på følgende spørgsmål:

1) Er ministeren ikke enig i, at Højesteret med sin afgørelse i den

omhandlede sag har underkendt direktoratets anbringende, hvorefter

der ikke gælder de samme bevismæssige krav i en sag om ikendelse

af disciplinærstraf som i en straffesag?

2) Eller er ministeren enig med direktoratet i, at der stilles ringere

krav til bevisets styrke i disciplinærsager, som afgøres efter § 67, nr.

8 og 9, sammenlignet med beviskravet i sager efter § 67, nr. 7?

3) Gælder princippet om, at enhver rimelig tvivl skal komme den an-

klagede til gode kun i nogle disciplinærsager, men ikke i andre, og i

hvilke sagstyper gælder i så fald, at enhver rimelig tvivl ikke skal

komme den anklagede indsatte til gode?

Vil ministeren i øvrigt orientere Retsudvalget om de nærmere in-

strukser, som er givet Kriminalforsorgens forhørsledere angående

krav til bevisets styrke i de forskellige typer af disciplinærsager, og

oversende en kopi af sådanne instrukser?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1.

Højesteret har ved sin kendelse af 15. oktober 2021 vedrø-

rende disciplinærstraf ikendt i medfør af straffuldbyrdelseslo-

vens § 67, nr. 7, slået fast, at en ikendt disciplinærstraf i medfør

af den pågældende bestemmelse, anses for et uforskyldt indgreb,

hvis det senere ved sagens behandling i det almindelige straffe-

retlige system viser sig, at sagen ikke findes at kunne føres igen-

nem til en fældende straffedom.

På denne baggrund finder Direktoratet for Kriminalforsorgen, at

ikendelse af disciplinærstraf i medfør af § 67, nr. 7, kun kan stå

Side 2/4

ved magt, såfremt samme forhold fører til en fældende straffe-

dom i det almindelige strafferetlige system.

For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører de be-

vismæssige krav i sager om disciplinærstraf i medfør af straf-

fuldbyrdelsesloven, skal direktoratet bemærke, at der gælder

samme krav til bevisvurderingen i alle disciplinærsager. Som

led i bevisbedømmelsen vurderer forhørslederen sagens oplys-

ninger og afgør, hvilken beviskraft der skal tillægges dem, og

om det kan anses for at være bevist, at der er begået en discipli-

nær forseelse.

Med hensyn til dokumentation for bevisvurderingen, fremgår

det af vejledning nr. 9084 af 30. januar 2019 (disciplinærstraf-

vejledningen) pkt. 9, at afgørelsen om ikendelse af disciplinær-

straf blandt andet skal indeholde oplysninger om, hvad der anses

for bevist og ikke bevist, samt hvad der i forbindelse med bevis-

bedømmelsen er lagt vægt på.

Det skal videre bemærkes, at det alene er straffuldbyrdelseslo-

vens § 67, nr. 7, der indeholder en betingelse om, at den disci-

plinære forseelse samtidig udgør en overtrædelse af straffelov-

givningen. Ikendelse af disciplinærstraf i medfør af § 67, nr. 7,

giver på denne baggrund anledning til særlige overvejelser, idet

bestemmelsen indebærer, at forhørslederen, i sin afgørelse om

ikendelse af disciplinærstraf, må foregribe en strafferetlig afgø-

relse, hvilket kan være forbundet med vanskeligheder, da sagen

og bevisets stilling kan udvikle sig over tid.

For så vidt angår straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 8, skal en

indsat ikendes disciplinærstraf ved overtrædelse af regler fastsat

af justitsministeren, når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse

kan medføre disciplinærstraf. Disciplinærstraf efter § 67, nr. 8,

kan f.eks. være besiddelse af ulovlige genstande, jf. bekendtgø-

relse nr. 400 af 11. marts 2021 om indsattes adgang til at med-

tage, besidde eller råde over egne genstande m.v. og penge i kri-

minalforsorgens institutioner (genstandsbekendtgørelsen).

Derudover fremgår det af straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 9,

at en indsat kan ikendes disciplinærstraf ved overtrædelse af

regler fastsat af kriminalforsorgsområdet, når det i reglerne er

bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf. § 67, nr.

9, anvendes f.eks. ved overtrædelse af institutionernes husorden,

herunder navnlig ved upassende adfærd og sprogbrug.

I sager, hvor forhørslederen finder det bevist, at indsatte f.eks.

har fremsat trusler, vil den pågældende indsatte typisk have

overtrådt såvel straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, som § 67,

nr. 9. Det bemærkes i den forbindelse, at gerningsindholdet i

straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 9, i nogle tilfælde fortsat kan

Side 3/4

anses for realiseret, uanset at samme forhold ikke fører til straf-

fældende dom for trusler i det strafferetlige system. Dette kan

f.eks. være tilfældet, når den indsatte har anvendt upassende

sprogbrug i strid med institutionens husorden, men hvor ankla-

gemyndigheden senere vurderer, at der ikke er tale om en trussel

omfattet af straffelovens § 266.

For så vidt angår instrukser, som er givet kriminalforsorgens

forhørsledere angående krav til bevisets styrke, kan det oplyses,

at bevisbedømmelse indgår som et vægtigt tema i uddannelsen

af kriminalforsorgens forhørsledere. Forhørslederuddannelsen

består af et introducerende e-læringskursus, tre dages teoretisk

undervisning og én dags sidemandsoplæring ved en erfaren for-

hørsleder. Den teoretiske undervisning er blandt andet baseret

på cases, ligesom ombudsmandens praksis på området indgår.

Hvad angår sagsoplysning og bevisbedømmelse undervises del-

tagerne på forhørslederuddannelsen blandt andet i, hvordan di-

sciplinærsager skal oplyses, herunder at det er forhørslederens

ansvar at indhente de nødvendige oplysninger. Deltagerne un-

dervises endvidere i princippet om fri bevisbedømmelse. End-

videre undervises deltagerne i beviskravet i disciplinærsager,

hvorefter indsattes skyld skal være bevist med tilstrækkelig grad

af sikkerhed, før der kan ikendes en disciplinærstraf, og at ind-

satte ikke skal ikendes en disciplinærstraf, såfremt der er rimelig

tvivl om den indsattes skyld.

Det bemærkes, at der ikke er udarbejdet skriftlige instrukser til

forhørsledere om bevisets styrke i disciplinærsager.

Der kan i øvrigt henvises til brev til Folketingets Retsudvalg af

2. juni 2022 samt dertilhørende notat fra Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen af 6. maj 2022 (REU Alm. del

–

Bilag 266).”

Side 4/4