Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2599121_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
24. juni 2022
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Julie Mørkholt Schlie-
mann
Sagsnr.: 2022-0030-7673
Dok.:
2485135
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1012 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1012 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juni 2022. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Mattias Tesfaye
/
Patrick Kofod Holm Schack
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm., om ministeren i øvrigt vil orientere Retsudvalget om de nærmere instrukser, som er givet Kriminalforsorgens forhørsledere angående krav til bevisets styrke i de forskellige typer af disciplinærsager, og oversende en kopi af sådanne instrukser, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1012 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I
Direktoratet for Kriminalforsorgens notat af 6. maj 2022, jf. REU
alm. del
bilag 266, oplyser direktoratet, at indsattes handlinger, som
indebærer overtrædelser af straffelovgivningen, og som tillige udgør
fængselsmæssige sikkerheds- og ordenskrænkelser, skal straffes di-
sciplinært efter straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, men at disse
handlinger typisk også vil have en karakter, der tillige falder under
enten § 67, nr. 8 eller nr. 9 om overtrædelse af regler fastsat af justits-
ministeren eller af kriminalforsorgsområdet. I tilfælde, hvor en disci-
plinærstraf ikendt efter § 67, nr. 7, må annulleres på grund af mang-
lende bevis, vil en disciplinærstraf for samme overtrædelse ikendt ef-
ter § 67, nr. 8 eller nr. 9, som udgangspunkt kunne fastholdes med en
lavere sanktion til følge. Vil ministeren med henvisning til dette svare
på følgende spørgsmål:
1) Er ministeren ikke enig i, at Højesteret med sin afgørelse i den
omhandlede sag har underkendt direktoratets anbringende, hvorefter
der ikke gælder de samme bevismæssige krav i en sag om ikendelse
af disciplinærstraf som i en straffesag?
2) Eller er ministeren enig med direktoratet i, at der stilles ringere
krav til bevisets styrke i disciplinærsager, som afgøres efter § 67, nr.
8 og 9, sammenlignet med beviskravet i sager efter § 67, nr. 7?
3) Gælder princippet om, at enhver rimelig tvivl skal komme den an-
klagede til gode kun i nogle disciplinærsager, men ikke i andre, og i
hvilke sagstyper gælder i så fald, at enhver rimelig tvivl ikke skal
komme den anklagede indsatte til gode?
Vil ministeren i øvrigt orientere Retsudvalget om de nærmere in-
strukser, som er givet Kriminalforsorgens forhørsledere angående
krav til bevisets styrke i de forskellige typer af disciplinærsager, og
oversende en kopi af sådanne instrukser?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”1.
Højesteret har ved sin kendelse af 15. oktober 2021 vedrø-
rende disciplinærstraf ikendt i medfør af straffuldbyrdelseslo-
vens § 67, nr. 7, slået fast, at en ikendt disciplinærstraf i medfør
af den pågældende bestemmelse, anses for et uforskyldt indgreb,
hvis det senere ved sagens behandling i det almindelige straffe-
retlige system viser sig, at sagen ikke findes at kunne føres igen-
nem til en fældende straffedom.
På denne baggrund finder Direktoratet for Kriminalforsorgen, at
ikendelse af disciplinærstraf i medfør af § 67, nr. 7, kun kan stå
Side 2/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm., om ministeren i øvrigt vil orientere Retsudvalget om de nærmere instrukser, som er givet Kriminalforsorgens forhørsledere angående krav til bevisets styrke i de forskellige typer af disciplinærsager, og oversende en kopi af sådanne instrukser, til justitsministeren
ved magt, såfremt samme forhold fører til en fældende straffe-
dom i det almindelige strafferetlige system.
2.
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører de be-
vismæssige krav i sager om disciplinærstraf i medfør af straf-
fuldbyrdelsesloven, skal direktoratet bemærke, at der gælder
samme krav til bevisvurderingen i alle disciplinærsager. Som
led i bevisbedømmelsen vurderer forhørslederen sagens oplys-
ninger og afgør, hvilken beviskraft der skal tillægges dem, og
om det kan anses for at være bevist, at der er begået en discipli-
nær forseelse.
Med hensyn til dokumentation for bevisvurderingen, fremgår
det af vejledning nr. 9084 af 30. januar 2019 (disciplinærstraf-
vejledningen) pkt. 9, at afgørelsen om ikendelse af disciplinær-
straf blandt andet skal indeholde oplysninger om, hvad der anses
for bevist og ikke bevist, samt hvad der i forbindelse med bevis-
bedømmelsen er lagt vægt på.
Det skal videre bemærkes, at det alene er straffuldbyrdelseslo-
vens § 67, nr. 7, der indeholder en betingelse om, at den disci-
plinære forseelse samtidig udgør en overtrædelse af straffelov-
givningen. Ikendelse af disciplinærstraf i medfør af § 67, nr. 7,
giver på denne baggrund anledning til særlige overvejelser, idet
bestemmelsen indebærer, at forhørslederen, i sin afgørelse om
ikendelse af disciplinærstraf, må foregribe en strafferetlig afgø-
relse, hvilket kan være forbundet med vanskeligheder, da sagen
og bevisets stilling kan udvikle sig over tid.
For så vidt angår straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 8, skal en
indsat ikendes disciplinærstraf ved overtrædelse af regler fastsat
af justitsministeren, når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse
kan medføre disciplinærstraf. Disciplinærstraf efter § 67, nr. 8,
kan f.eks. være besiddelse af ulovlige genstande, jf. bekendtgø-
relse nr. 400 af 11. marts 2021 om indsattes adgang til at med-
tage, besidde eller råde over egne genstande m.v. og penge i kri-
minalforsorgens institutioner (genstandsbekendtgørelsen).
Derudover fremgår det af straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 9,
at en indsat kan ikendes disciplinærstraf ved overtrædelse af
regler fastsat af kriminalforsorgsområdet, når det i reglerne er
bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf. § 67, nr.
9, anvendes f.eks. ved overtrædelse af institutionernes husorden,
herunder navnlig ved upassende adfærd og sprogbrug.
I sager, hvor forhørslederen finder det bevist, at indsatte f.eks.
har fremsat trusler, vil den pågældende indsatte typisk have
overtrådt såvel straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, som § 67,
nr. 9. Det bemærkes i den forbindelse, at gerningsindholdet i
straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 9, i nogle tilfælde fortsat kan
Side 3/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm., om ministeren i øvrigt vil orientere Retsudvalget om de nærmere instrukser, som er givet Kriminalforsorgens forhørsledere angående krav til bevisets styrke i de forskellige typer af disciplinærsager, og oversende en kopi af sådanne instrukser, til justitsministeren
anses for realiseret, uanset at samme forhold ikke fører til straf-
fældende dom for trusler i det strafferetlige system. Dette kan
f.eks. være tilfældet, når den indsatte har anvendt upassende
sprogbrug i strid med institutionens husorden, men hvor ankla-
gemyndigheden senere vurderer, at der ikke er tale om en trussel
omfattet af straffelovens § 266.
3.
For så vidt angår instrukser, som er givet kriminalforsorgens
forhørsledere angående krav til bevisets styrke, kan det oplyses,
at bevisbedømmelse indgår som et vægtigt tema i uddannelsen
af kriminalforsorgens forhørsledere. Forhørslederuddannelsen
består af et introducerende e-læringskursus, tre dages teoretisk
undervisning og én dags sidemandsoplæring ved en erfaren for-
hørsleder. Den teoretiske undervisning er blandt andet baseret
på cases, ligesom ombudsmandens praksis på området indgår.
Hvad angår sagsoplysning og bevisbedømmelse undervises del-
tagerne på forhørslederuddannelsen blandt andet i, hvordan di-
sciplinærsager skal oplyses, herunder at det er forhørslederens
ansvar at indhente de nødvendige oplysninger. Deltagerne un-
dervises endvidere i princippet om fri bevisbedømmelse. End-
videre undervises deltagerne i beviskravet i disciplinærsager,
hvorefter indsattes skyld skal være bevist med tilstrækkelig grad
af sikkerhed, før der kan ikendes en disciplinærstraf, og at ind-
satte ikke skal ikendes en disciplinærstraf, såfremt der er rimelig
tvivl om den indsattes skyld.
Det bemærkes, at der ikke er udarbejdet skriftlige instrukser til
forhørsledere om bevisets styrke i disciplinærsager.
Der kan i øvrigt henvises til brev til Folketingets Retsudvalg af
2. juni 2022 samt dertilhørende notat fra Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen af 6. maj 2022 (REU Alm. del
Bilag 266).”
Side 4/4