Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2595952_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. juni 2022
Forvaltningsretskontoret
Anna Seneberg Winkel
2022-0030-7675
2470085
Besvarelse af spørgsmål nr. 1010 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1010 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juni 2022. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Rasmus Krogh Pedersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1011: Spm. om, hvilke initiativer der kan sikre at ministeriets sagsbehandlingstider bringes i overensstemmelse med de frister, der er forudsat i miljøoplysningsloven, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1010 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ifølge udtalelse fra Folketingets Ombudsmand den 23. maj
2022 har Statsministeriet i løbet af 2021 og fortsat i starten af
2022 haft store udfordringer med sagsbehandlingstiden ved mi-
nisteriets behandling af aktindsigtssager. Vil ministeren rede-
gøre for, hvilke initiativer der kan sikre, at Statsministeriets
sagsbehandlingstider bringes i overensstemmelse med de frister,
der er forudsat i offentlighedsloven?”
Svar:
Generelt er det vigtigt, at myndigheder mv. behandler anmodninger om akt-
indsigt så hurtigt som muligt. Det er således en væsentlig forudsætning for,
at offentlighedsloven kan opfylde sin intention om særligt at understøtte me-
diernes adgang til at orientere offentligheden om aktuelle sager, der er under
behandling i den offentlige forvaltning.
Det fremgår af en nyhed af 23. maj 2022 på Folketingets Ombudsmands
hjemmeside, at ombudsmanden over en periode har fulgt udviklingen i
Statsministeriets sagsbehandlingstider i sager om aktindsigt. Det fremgår i
den forbindelse, at Statsministeriet i 2021 og starten af 2022 fortsat har haft
store udfordringer med at overholde sagsbehandlingsfristerne i bl.a. offent-
lighedsloven.
Det fremgår endvidere af nyheden, at Statsministeriet har iværksat persona-
lemæssige tiltag og arbejder på at nedbringe sagsbehandlingstiderne i sager
om aktindsigt. Således er antallet af verserende aktindsigtssager i Statsmi-
nisteriet nedbragt i perioden fra februar 2021 til april 2022, og ministeriet
har afsluttet de ældste sager. Samtidig har Statsministeriet i 2021 afsluttet
flere sager, end ministeriet har modtaget, og langt flere end de foregående
år, ligesom ministeriet siden oktober 2021 har kunnet følge med sagsindta-
get.
Det fremgår i øvrigt af nyheden, at det er Statsministeriets målsætning at
nedbringe sagsbehandlingstiden yderligere i den kommende tid, og at mini-
steriet vil følge udviklingen nøje, så der om nødvendigt kan iværksættes nye
tiltag på området.
Side 2/2