NOTAT
Til:
Fra:
Emne:
TRM
By & Havn
MOF spm. 997 om klapning
Bidrag til svar på spm. 997 fra MOF om klapning i den forgangne klapsæ-
son Q1 2022
12. maj 2022
S-20210622-0838
D-20220512-114702
Transportministeriet har den 10. maj 2022 anmodet By & Havn om bidrag til
besvarelse af spm. 997 fra Miljø og Fødevareudvalget til transportministeren.
Spørgsmålet lyder:
”Vil ministeren redegøre for, hvilken miljømæssig effekt den dumpning, der
allerede er foretaget i Køge Bugt, har haft?”
By & Havn kan oplyse følgende som bidrag til besvarelsen.
By & Havn har på baggrund af miljøundersøgelserne foretaget forud for ved-
tagelsen af anlægsloven tilladelse til klapning af havbundsmateriale i Øre-
sund. Klappladserne er beliggende cirka 10 km syd for Amager, 25 km fra
Køge og 15 km fra Skanør i Sverige.
I implementeringsredegørelsen som ledsager anlægsloven for Lynetteholm
er der fastsat vilkår for klapning af havbundsmaterialet, så der ikke sker
overskridelser af de gældende miljøkrav. I Lynetteholms miljøkonsekvens-
vurderinger er det belyst, at anvendelsen af de konkrete klappladser ikke vil
have væsentlige påvirkninger på miljøet.
Al havbundsmateriale, som klappes, ligger inden for de gældende miljøkva-
litetskrav, og kan derfor klappes på normalvis i overensstemmelse med vej-
ledningen om klapning (By- og Landskabsstyrelsen 2008). Den nedre del af
havbundsmaterialet, som er klappet på de to udvalgte klappladser i havet
syd for Amager, består i overvejende grad af rent havbundsmateriale og en
mindre del af lettere forurenet havbundsmateriale. Den øvre del af hav-
bundsmaterialet er deponeret i By & Havns depot ved Lynetten.
Der er i klapsæsonen klappet materiale fra to graveområder:
1) Uddybning af sejlrende syd for Middelgrunden, ”Svælget”
;207.000 m3
2) Afgravning af blød havbund, sydlige dæmninger Fase 1;
68.000 m3
I alt 275.000 m3 havbundsmateriale.