Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2585707_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1. juni 2022
Svar på Miljø- og Fødevareudvalgets spørgsmål nr. 986 (Alm. del)
af 6. maj 2022 stillet efter ønske fra René Christensen (DF)
Spørgsmål
Med MOF alm. del
samrådsspørgsmål AT har udvalget efterspurgt en
redegørelse for, hvordan regeringen sikrer, at ønsket om økonomisk vækst i
Danmark ikke sker på bekostning af og med en overudnyttelse af de tilgængelige
ressourcer i naturen i Danmark og i udlandet. Samtidig er regeringen blevet bedt
om at redegøre for, hvordan regeringen vil sikre en helhedsorienteret og
bæredygtig vækst i fremtiden. Vil finansministeren oplyse, hvorvidt regeringen
f.eks. vil sørge for, at biodiversitet værdisættes i regeringens økonomiske
modeller? Samrådsspørgsmålet og dette spørgsmål til skriftlig besvarelse er stillet
som led i udvalgets arbejde med verdensmålene i en bredere kontekst inden for
udvalgets område.
Svar
I Finansministeriet pågår i øjeblikket udviklingsprojekter vedrørende to særskilte
økonomiske modeller, som henholdsvis går under titlerne MAKRO og GrønRE-
FORM. Projektet GrønREFORM har et særligt fokus på
at integrere ”grønne per-
spektiver”
i en makroøkonomisk model, dvs. at modellen ud over at kunne analy-
sere økonomiske effekter som en traditionel makroøkonomisk model, også skal
kunne analysere effekter vedrørende klima og energi, fx emissioner af drivhusgas-
ser og forbrug af forskellige energivarer fordelt på brancher på tværs af økono-
mien. På den måde vil GrønREFORM kunne analysere klima- og energieffekter af
økonomisk politik samt økonomiske effekter af klima- og energipolitik.
Finansministeriet anerkender interessen i og vigtigheden af værdisætning af biodi-
versitet og andre miljøgoder i de økonomiske modeller. Dette er dog foreløbigt
ikke en del af udviklingsplanerne for ministeriets økonomiske modeller, fordi det
vurderes, at det for nuværende ikke er praktisk muligt. Det skyldes for det første,
at der i forvejen er tale om meget komplekse modeller, og det vil stille helt andre
krav til modellerne, hvis biodiversitet og andre miljøgoder skal indgå, fx fordi ef-
fekten af udledning af kvælstof afhænger af hvor udledningen finder sted, mens
effekten af udledning af CO
2
er den samme uanset hvor udledningen finder sted.
Der kræves derfor en geografisk komponent i modellerne, hvis forureningseffek-
ter af fx kvælstof og fosfor skal inkluderes, hvilket foreløbigt ikke vurderes muligt.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 986: Spm. om, hvordan regeringen sikrer, at ønsket om økonomisk vækst i Danmark ikke sker på bekostning af og med en overudnyttelse af de tilgængelige ressourcer i naturen i Danmark og i udlandet, til finansministeren
Side 2 af 2
Det skyldes for det andet, at det tilsvarende kræver både viden om den geografi-
ske fordeling af biodiversiteten, en værdisætning af biodiversitet og en vurdering
af forskellige aktiviteters påvirkning af biodiversiteten. Det stiller krav om detalje-
ret data, hvor biodiversitet værdisættes og kobles til de øvrige faktorer i økono-
mien, som påvirker biodiversitet, som fx arealanvendelse i landbruget. Den nød-
vendige data beskrevet her vurderes foreløbigt ikke at være til rådighed. I det om-
fang mere eller mindre biodiversitet har effekter på økonomien skal disse effekter
også kendes og indregnes.
I tillæg hertil gælder det generelt, at der er en begrænsning for, hvor detaljerede
økonomiske modeller kan og bør være af hensyn til også at være anvendelige. Det
har den konsekvens, at hvis en given model er detaljeret på ét område, er det som
regel på bekostning af udeladte detaljer på et andet område. I MAKRO fokuseres
på de økonomiske effekter, mens det for GrønREFORM er prioriteret at fokusere
på klima og energi.
For den generelle håndtering af koblingen mellem økonomi og miljøgoder såsom
biodiversitet henvises i stedet til vejledningen i samfundsøkonomiske konsekvens-
beregninger. Her anbefales det, at værdien af ikke-markedsomsatte goder
som fx
miljøpåvirkning - så vidt muligt forsøges inkluderet i cost-benefitanalyser, da det
her tilstræbes at klarlægge og synliggøre alle væsentlige effekter af et initiativ. Der
foreligger endnu ikke officielle enhedspriser, der konkret værdisætter miljøgoder
til brug for samfundsøkonomiske analyser, hvorfor en konkret værdisætning i
praksis kan være vanskelig. Hvis det ikke er muligt i et konkret projekt at værdi-
sætte miljøgoder, anbefales det derfor, at der redegøres kvalitativt for miljøpåvirk-
ningen i forbindelse med afrapporteringen af de samfundsøkonomiske konse-
kvenser.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister