Side 1 af 3
Talemanuskript til brug for samrådsspørgsmål AL, AM og AN om Lynetteholm
Samrådsspørgsmål AL
Vil ministrene, med henvisning til besvarelsen af MOF alm. del – samrådsspørgsmål K den 28. oktober
2021, give en status på de vurderinger, som man på samrådet lovede at sætte i værk for at undersøge
alternative løsninger til klapning af slam i Køge Bugt fra Lynetteholm-projektet?
Samrådsspørgsmål AM
Vil ministrene redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til henvendelsen fra Sveriges klima- og
miljøminister, Annika Strandhäll, hvor Sverige beder Danmark om at stoppe klapningen af forurenet
slam i Køge Bugt?
Samrådsspørgsmål AN
Vil ministrene redegøre for, hvorvidt miljøundersøgelserne i forbindelse med Lynetteholmprojektet og
klapningen af slam i Køge Bugt har taget højde for en samlet miljøpåvirkning af bugten fra også andre
miljøpåvirkende aktiviteter i området, herunder f.eks. opsætning af vindmøller, kabelnedgravning,
udledning af spildevand m.v. Hvis dette ikke er tilfældet, vil ministrene så foranledige sådan en samlet
miljøundersøgelse? Vil miljøministeren redegøre for den nuværende og den forventede fremtidige
miljøtilstand i Køge Bugt?
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra og Jacob Jensen (V).
Tale
Først og fremmest vil jeg gerne takke for interessen for projektet Lynetteholm, som jeg i den
grad forstår og deler. Det er et meget stort og omfangsrigt projekt. Og derfor er det fuldt
forståeligt, at der er stor interesse for projektet og processen omkring projektet.
Indledningsvis vil jeg derfor også sige meget klart, at jeg deler spørgernes opmærksomhed på
vores miljø. Det er også baggrunden for, at jeg tidligere på året foreslog og fik opbakning fra
forligskredsen til at søge alternativer til den klapning, som har været omdiskuteret og også er
omdrejningspunkt for samrådet her i dag.
Klapningen i forbindelse med anlæg af Lynetteholmen blev indstillet den 31. marts. Min klare
forventning er, at vi i maj eller juni vil have fået bud på, hvordan klapning i forbindelse med
projektet fremadrettet kan erstattes af andre metoder. Her vil jeg præsentere modellerne for