Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 1476
Den 23. november 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 98 (MOF alm. del) stillet 28. oktober 2021 efter ønske fra
ikkemedlem Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 98
”Miljøstyrelsen politianmeldte tilbage i 2005 35 virksomheder for ulovlig eksport af skrotbiler. I 2020
sendte Toldstyrelsen lister med 18 virksomheder, som havde eksporteret biler, der senere var hævet en
skrotpræmie på. Burde man ikke have kulegravet problemet noget tidligere?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Miljøstyrelsen har foretaget politianmeldelser af de sager med ulovlig eksport af skrotbiler, så snart
Miljøstyrelsen er blevet bekendt med denne mulighed for snyd.
Ordningen for ydelse af godtgørelse for indlevering af køretøjer til affaldsbehandling bliver løbende
forbedret, hvilket blandt andet kommer til udtryk med de mange ændringer i
godtgørelsesbekendtgørelsen
1
og bilskrotbekendtgørelsen
2
.
Dansk Producentansvar (DPA), der administrerer det digitale udbetalingssystem (DUS), har oplyst, at
der ikke vil blive udbetalt skrotningsgodtgørelse for skrotning af et køretøj, som er registreret
eksporteret, medmindre der er tale om et herreløst køretøj, som skrottes af en kommune eller politiet.
Indførslen af DUS har således været med til at begrænse omfanget af problematikken omkring
skrotning af eksporterede biler.”
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
1
Seneste udgave: Bekendtgørelse nr. 618 af d. 28. maj 2018 om opkrævning af miljøbidrag samt udbetaling af
godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler.
2
Bekendtgørelse nr. 1337 af d. 8. december 2019 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer,
opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af skrotningsgodtgørelse (bilskrotbekendtgørelsen).
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk