Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. juni 2022
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 978 (MOF alm. del) stillet
den 18. maj 2022 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 978 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg:
”Vil ministeren venligst fremlægge en plan for, hvordan det sikres, at Landbrugsstyrelsens it-
system for ansøgninger af arealstøtte kører fejlfrit næset gang, der er ansøgningsrunde?”
Svar:
Lad mig starte med at slå fast, at jeg finder det ærgerligt, at en række landbrugskonsulenter og
landbrugere har oplevet frustrerende arbejdsvilkår i forbindelse med dette års ansøgningsrunde
om arealstøtte. Det er ikke tilfredsstillende.
Det er ministeriets klare målsætning, at de it-systemer, som brugerne møder, skal være
gennemtestede, således at fejl, der opstår i løbet af ansøgningsrunden, minimeres, og brugerne kan
planlægge deres arbejdstid i tilfredsstillende grad og ikke bliver mødt med tidskrævende it-
udfordringer.
Dette er ikke lykkedes i tilstrækkelig grad i dette års ansøgningsrunde om arealstøtte, hvor
ansøgerne desværre har oplevet fejl i systemet. Og det er klart, at det heller ikke er i
overensstemmelse med tankerne hos styrelsen.
Landbrugsstyrelsen har oplyst Fødevareministeriet om, at der er lavet en plan for arbejdet frem
mod åbning af næste års ansøgningsrunde om arealstøtte i februar 2023. Planen hænger tæt
sammen med gennemførelse af it-projektet CAP2020 it regelimplementering, som vedrører it-
opsætning af tilskudsordninger under den fælleseuropæiske landbrugspolitik i perioden 2023-27.
Planen indeholder følgende tre overordnede initiativer:
1)
Erfaringsopsamling
fra
dette
års
ansøgningsrunde
af
arealstøtteordninger.
Erfaringsopsamlingen er i fuld gang og forventes afsluttet efter sommerferien. Formålet med dette
er at sikre, at de udfordringer, der har været i denne års ansøgningsrunde, beskrives præcist,
således at disse udfordringer håndteres frem mod næste års ansøgningsrunde.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K