Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2485763_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 1476
Den 23. november 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 96 (MOF alm. del) stillet 28. oktober 2021 efter ønske fra
ikkemedlem Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 96
” Vil ministeren redegøre for, om det nye digitale skrotningssystem (DUS) vil dæmme op for uretmæssigt
udbetalte skrotpræmier?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Med digitaliseringen er det blevet gjort lettere at identificere, hvilke virksomheder og personer, som
skrotter køretøjer i det digitale udbetalingssystem (DUS), idet både bilejeren og autoophuggeren
(affaldsbehandleren) skal godkende skrotningssagen med deres digitale signatur. Det er således heller
ikke længere muligt at forfalske underskrifter, for at få udbetalt skrotningsgodtgørelse, som var muligt
før indførslen af DUS i 2020.
Med indførslen af et digitalt system, er det ligeledes ikke længere muligt at oprette ”papirsager”, hvor
køretøjet aldrig er indleveret til affaldsbehandling og sidst registrerede ejer underskriver, eller dennes
underskrift forfalskes.
Der bliver løbende behandlet tiltag og løsninger, der skal sikre, at omfanget af snyd med udbetaling af
skrotningsgodtgørelse begrænses.”
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk