Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2584502_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Den 10. maj 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 815, som medlem af Folketinget Søren Egge Rasmus-
sen (EL) har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 2. maj 2022.
Spørgsmål nr. S 815 fra medlem af Folketinget Søren Egge Rasmussen (EL)
”Vil ministeren bekræfte, at Regeringen vil tage initiativ til at lave et forbud mod produktion af
buræg i indeværende folketingsperiode, som lovet i forbindelse med behandling af beslutningsfor-
slag B 16 i Folketinget den 26. november 2020?”
Svar
Som jeg tidligere har tilkendegivet, skal dyrevelfærden være langt bedre for danske høner, og jeg
arbejder derfor for en fuldstændig udfasning af buræg i Danmark.
Jeg kan på den baggrund fortsat henholde mig til min besvarelse af 21. april 2022 af spørgsmål nr.
796 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvor det bl.a. fremgår, at der arbejdes på
en model, hvor buræg udfases hurtigst muligt, samtidig med at overgangsperioden fastsættes hen-
sigtsmæssigt, herunder med hensyntagen til de juridiske overvejelser som en udfasning giver an-
ledning til.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der i de nævnte overvejelser indgår spørgsmål om bl.a. ekspro-
priation samt om de rammer for en udfasning, som eventuelt følger af anden relevant lovgivning.
Der indgår i den forbindelse helt naturligt også overvejelser om de økonomiske konsekvenser for
erhvervet, som en udfasning giver anledning til.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri forventer at være klar med en konkret model for
udfasning af buræg umiddelbart efter sommerferien 2022 med henblik på drøftelse med ordfø-
rerne og relevante interessenter og implementering snarest muligt derefter.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk