Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2584348_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. maj 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 954 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 3. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 954 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, om - og i givet fald i hvilket omfang - de eksisterende burægsproducenter vil
kunne omlægge deres produktion til andre typer ægproduktion (i.e. skrabeæg, frilands- el. øko-æg)? Og
vil ministeren tage initiativ til at etablere incitamentsordninger, der kan bidrage og tilskynde til en sådan
transition?”
Svar
Det er op til den enkelte producent, om den pågældende vil omlægge sin ægproduktion.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har desuden forstået spørgsmålet således, at der spørges
om, hvorvidt der er planer om at etablere en særlig tilskudsordning, som er målrettet en omlægning af
produktion fra buræg til en anden produktionsform.
Ministeriet har ikke planer om at etablere en sådan tilskudsordning.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk