Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. september 2022
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 951 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødeva-
reudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 3. maj 2022. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 951 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oplyse, om der stadig eksporteres danske buræg til Sverige el. andre steder til brug for
medicinske formål? Kan ministeren i givet fald detail-beskrive, hvilke medicinske formål det drejer sig
om, og om buræg evt. kan erstattes af andre æg el. af alternativer?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Sundhedsministeriet, der har
indhentet en udtalelse fra Lægemiddelstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Der
eksporteres æg til Sverige til medicinske formål. Generelt har Lægemiddelstyrelsen ikke fokus på
produktionsmetoden af æggene, men kun kvaliteten af disse og sikkerheden ved anvendelse af dem.
Om brug af æg til medicinske formål, kan oplyses følgende:
Æg anvendes ved produktion og kontrol af visse vacciner. De vacciner, der produceres i æg er typisk
influenza. For nogle virusstammer er det kun hønseæg, som kan benyttes. Det er både dyrt og besværligt
at benytte hønseæg som dyrkningsmedie, men for nogen virusstammer er det den eneste mulighed, og
æg kan i de tilfælde ikke erstattes af andre alternativer.
Der er to lægemiddelfirmaer, Baxter og Fresenius Kabi, der fremstiller parenterale ernæringsprodukter
(flydende væske, der via et lille kateter løber direkte ind i en blodåre) indeholdende phospholipider
(særlige fedtstoffer) fra æg til behandling af meget kritisk syge eller præmature børn, der ikke kan få
næring på anden måde end ved infusion.
At give den rette næring til meget kritisk syge patienter og præmature børn kan være vanskeligt. Den
korrekte næring afhænger helt af patienten, sygdommen/sygdommene, den almene tilstand og evt. er-
næringsmangler. Det er derfor vigtigt, at der er en bred palet af produkter, så den helt rette sammen-
sætning og ernæring af den enkelte patient kan blive så optimal som muligt. Derfor er det Lægemiddel-
styrelsens vurdering, at ernæringsprodukter indeholdende phospholipid fra æg ikke kan erstattes af no-
get andet.
”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk