Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2584249_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. maj 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 948 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 3. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 948 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, hvordan den eksisterende produktion af buræg finder anvendelse, herunder i
relation til brug i fødevareindustrien, på restauranter, til catering og i medicinalindustrien? Og vil
ministeren anføre anvendte kvantiteter til de forskellige formål?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen er ikke i besiddelse af fyldestgørende oplysninger, og har derfor til brug for
besvarelsen indhentet oplysninger fra Landbrug & Fødevarer, som har oplyst følgende:
”Indvejningerne til pakkerierne udgør 10.429.424 kg (2021). Salget til detail og foodservice (ikke opdelt
på brancher) udgør 4.727.013 kg.
Differencen på 5.702.411 kg anvendes i ægproduktindustrien (f.eks. flydende eller tørrede ægprodukter,
der anvendes i fødevareindustrien, ”langæg”, der skæres i skiver og bruges til pålæg, eller til
proteindrikke).
Branchen skønner, at der blev produceret ca. 3,6 mio. kg medicinæg i 2021 (325 æg pr. høneplads pr. år
og 16 æg til et kg). ””
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk