Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2581848_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 865
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022 - 4712
Den 5. maj 2022
Miljøministerens og sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 865 (MOF alm. del) stillet 8.
april 2022 efter ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 865
”Vil ministrene oplyse, hvilke sundhedsmæssige og miljømæssige risici der er for mennesker og dyr
ved fibrene af asbest fra deponierne med eternitplader ved Aalborg, herunder tidsperspektivet for
hvornår asbest fibrene udgør en risiko, og hvordan risikoen udvikler sig, når asbest fibrene
henholdsvis bliver våde og tørrer igen?”
Svar
Efter aftale med Sundhedsminister Magnus Heunicke besvarer jeg hermed spørgsmål 865 (MOF alm.
del).
Spørgsmålet relaterer sig specifikt til risici ved fibrene af asbest fra deponierne med eternitplader ved
Aalborg. Miljøstyrelsen har ikke foretaget en miljø- og sundhedsvurdering i den konkrete sag, og
samtidig oplyser Sundhedsstyrelsen, at det ud fra beskrivelsen af den konkrete sag ikke er muligt for
Sundhedsstyrelsen at vurdere, om der er en risiko for at indånde asbestfibre. Spørgsmålet besvares på
den baggrund ud fra de generelle risici, der kan være ved at mennesker, dyr og miljøet udsættes for
asbestfibre.
Generelt for deponering af eternitplader har vi i dag et regelsæt under deponeringsbekendtgørelsen,
som skal sikre miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlig håndtering af deponeringsegnet farligt affald,
herunder eternitplader med asbest. Deponeringsbekendtgørelsen fastsætter en række krav til
deponeringsanlæg, der håndterer asbest, blandt andet for at undgå spredning af asbestfibre.
Den del af spørgsmålet, der omhandler de sundhedsmæssige risici for mennesker ved udsættelse for
asbestfibre, har været forelagt Sundhedsstyrelsen, som oplyser:
”Verdenssundhedsorganisationens (WHO’s) kræftforskningscenter (IARC) har i 2012, baseret på
undersøgelser i arbejdsmiljøet, fastslået, at der er tilstrækkelig evidens for, at asbest er
kræftfremkaldende for mennesker. Asbest er årsag til kræft i lunge- og bughinde samt kræft i lunger,
strube og æggestok. Desuden er der fundet positive korrelationer mellem udsættelse for asbest og
kræft i hals, mave og tyk- og endetarm.
Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med undersøgelser af hvordan risikoen udvikler sig, når fibrene
bliver våde og tørrer igen.”
Den del af spørgsmålet, der omhandler de miljømæssige risici ved udsættelse for asbestfibre, har været
forelagt Miljøstyrelsen, som oplyser:
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 928: Spm. om dokumentation for, at asbest i vand binder sig til andre stoffer og dermed ikke er farlig for hverken vandmiljøet eller i fald asbesten sætter sig på bredden, tørrer ud og bliver luftbåret, til miljøministeren
2581848_0002.png
”Potentielle miljømæssige risici for dyr ved fibrene af asbest fra deponier med eternitplader er ved
forudsætning af, at der f.eks. forekommer udvaskning, således at asbestfibrene er at finde i jord- og
vandmiljøet. Asbestfibres skæbne i jordmiljøet er knyttet til fibrenes mineralske oprindelse og
egenskaber. Fibrene kan i nogen grad bindes til vand- og lerpartikler, formentlig baseret på
mineralernes overfladekemiske sammensætning. Fibrene er bestandige, men vil som jordens øvrige
mineralske partikler langsomt forvitre som følge af påvirkninger fra processer i jorden. Asbests
skæbne er blandt andet beskrevet i Miljøprojekt nr. 1221 fra 2008
1
.”
Miljøstyrelsen oplyser endvidere, at ”Miljøstyrelsen har ikke lavet en vurdering af asbests påvirkning
af vand- og jordlevende organismer i miljøet, og der er ikke fundet nyere undersøgelser af
problemstillingen. Den velkendte bekymrende effekt ved asbest er indånding af fibre, hvilket ikke er
muligt, når asbest er bundet i vandfasen eller i jorden. Desuden medfører den lange tidsperiode
mellem udsættelse for asbestfibre og udvikling af en kræftfremkaldende effekt, at det kun er
organismer med lange livscykler, der er i fare. Endeligt er beskyttelsesniveauet for mennesker baseret
på beskyttelse af det enkelte individ, mens beskyttelsen af miljøet er baseret på, at der ikke må ske en
uhensigtsmæssig påvirkning på populationsniveau. Her har udvikling af kræft mindre betydning end
andre effekttyper, da det vil forudsætte en meget høj forekomst af kræft, før det vil påvirke
populationer af vildtlevende dyr. Samlet set er der ikke noget der antyder, at asbestfibre er meget
problematiske i miljøet på vand- og jordlevende organismer”.
Afslutningsvis oplyser Miljøstyrelsen, at ”der er ikke fundet bevis for, at risikoen ved asbestfibrene
aftager efter fibrene har været våde og tørrer igen, og fibrene må derfor forventes at bibeholde deres
egenskaber”.
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
1
https://www.miljoeogressourcer.dk/filer/lix/2949/978-87-7052-696-8__Milj__projekt_nr._1221__2008_.pdf
2