MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 28/10-21 om klapning af slam i Køge Bugt som følge af etableringen af Lynetteholmen, til transportministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Side 1 af 7

Talemanuskript til brug for besvarelse af Samrådsspørgsmål BØ d. 28.

oktober 2021

Samrådsspørgsmål BØ

Hvad mener ministeren om håndteringen af klapning af store

mængder slam i Køge Bugt som følge af etableringen af

Lynetteholm? Hvordan vil ministeren sikre, at det lokale

vandmiljø i og omkring Køge Bugt ikke lider overlast som følge

af klapningen?

Samrådsspørger er Jacob Jensen (V)

Besvarelse

Det er aftalt med miljøministeren, at jeg indleder besvarelsen af

samrådsspørgsmålet.

Indledning

Lynetteholm er en sag som optager folk meget, herunder også

borgerne omkring Køge Bugt. Det er jeg helt bevidst om.

Jeg kan starte med at oplyse, at jeg havde et møde den 12.

oktober med borgmestre fra de kommuner, som ligger ud til

Køge Bugt. Et møde som jeg i øvrigt forstår, at spørger også var

inviteret til, men desværre ikke kunne deltage i.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 28/10-21 om klapning af slam i Køge Bugt som følge af etableringen af Lynetteholmen, til transportministeren

Side 2 af 7

Men jeg er naturligvis også glad for at kunne drøfte

Lynetteholm med spørgeren i regi af Miljø- og

Fødevareudvalget.

Særligt da det giver en mulighed for at afmystificere projektet.

Projektet bliver nemlig indimellem udstillet på en måde, som

ikke helt afspejler fakta. Men hvor jeg godt kan forstå folks

bekymringer, hvis den forkerte fremstilling var virkelighed.

Som eksempel kan jeg nævne, at der åbenbart er bekymringer

om, at klapningen af materialer vil betyde, at kysterne ud til

Køge Bugt fyldes med sort slam. Det er naturligvis ikke

tilfældet!

Anlægsloven og projektet

Som bekendt vedtog et stort flertal af Folketingets partier

anlægsloven for Lynetteholm d. 4. juni 2021. En anlægslov som

også var miljøgodkendelsen af de miljøvurderinger, som By &

Havn har fået udført

Det er i øvrigt en lov, som spørgerens eget parti stemte for.

Forud for vedtagelsen af loven vil jeg tillade mig at konkludere,

at der var en meget grundig udvalgsbehandling, som bl.a.

Side 3 af 7

bestod af 4 samråd, 3 tekniske gennemgange, 1 eksperthøring

og svar på næsten 200 udvalgsspørgsmål.

De miljømæssige konsekvenser må altså siges at være grundigt

belyst i miljøvurderingerne og i den efterfølgende behandling i

Folketinget. Og konklusionen er, at påvirkningen af Køge Bugt

på grund af klapningen er lille.

Hvorfor klapning

Lad mig kort redegøre for, hvorfor Lynetteholm medfører, at

der skal klappes materialer.

I forbindelse med etableringen skal Lynetteholms omkreds –

også kaldet perimeteren – etableres på havbunden. På store

dele af havbunden, hvor Lynetteholm skal placeres, er der i dag

en blød bund bestående af såkaldt gytje.

Ligesom når der bygges huse, er det vigtigt med et stabilt

fundament; hvilket gytje netop ikke er.

Derfor skal gytjen tages op og erstattes af sand. Gøres det ikke,

risikeres det, at der kan opstå brud og sætninger i perimeteren.

Den del af gytjen som er forurenet, skal deponeres i det

eksisterende havne-slamdepot på Refshaleøen. Der er tale om

Side 4 af 7

0,5 mio. m

. Resten som enten er lettere forurenet eller rent

bliver klappet. Den rene del udgør 1,8 mio. m

og den lettere

forurenede del er 0,2 mio. m

. Eller samlet set forventeligt 2,5

mio. m

Her må jeg hellere lige kort bemærke, at det lettere forurenede

materiale indeholder farlige stoffer, men i et sådan begrænset

omfang, at der er givet tilladelse til klapning i overensstemmelse

med almindelig praksis.

Men altså fordelingen er altså den, at omkring 90 procent af det

klappede materiale vil være rent.

Om selve klapningen af materialet bemyndiger anlægsloven By

& Havn til at foretage klapningen på to eksisterende

klappladser.

To klappladser som By & Havn i øvrigt tidligere har anvendt ved

klapning af materialer i forbindelse med udvidelsen af

Nordhavn for små 10 år siden. Der blev tilladelsen til at klappe

givet administrativt.

Som det formentlig også vil være spørgeren bekendt, så ledte

klapningen dengang ikke til problemer ved kysterne i Køge

Bugt.

Vilkår i forbindelse med klapningen

Side 5 af 7

Nu er klapningen bemyndiget i en anlægslov; kan By & Havn så

bare nu gøre, hvad de vil? Svaret på det spørgsmål er meget

klart. Svaret er nej.

For det første er det et krav i anlægsloven, at By & Havn skal

udføre projektet inden for de miljøvurderinger, som er

udarbejdet. Vurderinger som netop påviser, at påvirkningen af

Køge Bugt er lille.

For det andet er der fastsat vilkår i

implementeringsredegørelsen for klapningen. Vilkår som By &

Havn skal overholde. På samme måde som hvis der var stillet

vilkår i forbindelse med en administrativ tilladelse.

Eksempelvis skal klapningen ske over to år i perioderne oktober

2021 til marts 2022 og oktober 2022 til marts 2023, hvor

miljøpåvirkningen i øvrigt også er mindst.

By & Havn skal også udføre undersøgelser før, under og efter

klapningen, som dokumenterer, at klapningens påvirkning af

miljøtilstanden ikke går ud over den påvirkning, der er

beskrevet i miljøkonsekvensvurderingen.

Alternativ til klapning?

Side 6 af 7

Man kan så spørge, er der ikke alternativer til at klappe gytjen i

Køge Bugt? Kan man eksempelvis ikke komme gytjen ned i

Lynetteholms perimeter?

Et helt naturligt spørgsmål, som jeg i øvrigt også blev stillet i

forbindelse med Transportudvalgets behandling af anlægsloven.

Svaret i forhold til at placere gytjen inden for perimeteren er, at

den ikke er egnet som opfyldsmateriale, hvilket bl.a. skyldes, at

gytje er organisk materiale med et stort indhold af vand, som er

blødt og klumpet.

Manglende inddragelse

Under behandlingen af anlægsloven fremkom Stevns Kommune

til sidst i forløbet med en kritik af, at kommunen ikke var blevet

hørt i forbindelse med udførelse af miljøvurderingerne af anlæg

af Lynetteholm.

Og det er rigtigt, at Trafikstyrelsen, som miljømyndighed, ikke

sendte miljøkonsekvensvurderingerne direkte til Stevns

Kommune i forbindelse med den offentlige høring. En

beslutning der beroede på, at miljøvurderingerne jo viste, at

Stevns Kommune ikke var direkte berørt af Lynetteholm-

projektet, herunder klapningen af havbundsmateriale.

Side 7 af 7

Det er dog vigtigt at bemærke, at alt materiale har været

offentligt tilgængeligt i forbindelse med høringen. Og jeg tror

ikke, at det er gået kommunerne forbi, at der var en høring – i

hvert fald var Lynetteholm et emne, som havde meget omtale i

medierne.

Men jeg tager naturligvis til mig, at borgmestrene på det

tidligere omtalte møde den 12. oktober tilkendegav, at det havde

været ønskeligt, at de var blevet inddraget. Herunder også givet

information om projektet, så de er i stand til at reagere på de

bekymringer, som borgerne i deres kommuner har til projektet.

Afrunding

Som afrunding på min del af besvarelsen vil jeg afslutte med at

sige, at jeg er helt med på, at der er bekymringer omkring

påvirkningen af Køge Bugt. Men samtidig viser de udførte

miljøvurderinger, at man kan være helt tryg.

Og jeg er derfor også helt tryg med at stå på mål for den

vedtagne anlægslov for Lynetteholm.

Jeg vil nu give ordet til miljøministeren.