Transportministeren
Miljø- og Fødevareudvalget
Folketinget
3. maj 2022
2022-2894
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 26. april 2022 stillet mig
følgende spørgsmål (MOF alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 911:
Vil ministrene kommentere artiklen ”Miljøvurdering af Lynette-
holm bygger på 40 år gammel forskningsartikel”, dr.dk, den 26.
april 2022 (www.dr.dk/nyheder/regionale/hoved-stadsomraa-
det/lynetteholm-40-aar-gammel-amerikansk-artikel-udgoer-om-
fattende), og oplyse, hvordan ministrene forholder sig specifikt til
den kritik, der er rejst af miljøkonsekvensvurderingen?
Svar:
Forud for Folketingets vedtagelse af anlægsloven for Lynetteholm
blev der i regi af Udviklingsselskabet By & Havn I/S foretaget mil-
jøkonsekvensvurderinger af projektets påvirkninger, hvor Trafik-
styrelsen var den ansvarlige myndighed.
I forhold til kritikken i artiklen den 26. april 2022 om brugen af en
amerikansk forskningsartikel tilbage fra starten af 1980’erne for-
står jeg, at Trafikstyrelsen i et notat af 28. april 2022 offentliggjort
på styrelsens hjemmeside kommenterer på artiklens præmis om, at
miljøvurderingerne beror på den enkelte amerikanske artikel. Jeg
vedlægger Trafikstyrelsens notat til udvalgets orientering.
Jeg kan herudover også forstå, at Udviklingsselskabet By & Havn
I/S’ rådgivere, Rambøll, på baggrund af artiklen fra DR har udtalt,
at Rambøll står ved konklusionerne i miljøvurderingen.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen