MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 911: Spm. om kommentar til artiklen Miljøvurdering af Lynetteholm bygger på 40 år gammel forskningsartikel, dr.dk, den 26. april 2022, til miljøministeren og transportministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Telefon 7221 8800

Fax 7262 6790

[email protected]

www.trafikstyrelsen.dk

Notat

Dato 28-04-2022

Sagsnr.: 2021-000167

Sagsbehandler: nave

Miljøvurderingen af Lynetteholm bygger ikke på en 40 år

gammel forskningsartikel

DR har 26. april

bragt en historie med overskriften ”Miljøvurde-

ring af Lynetteholm bygger på 40 år gammel forskningsartikel”,

som

giver det fejlagtige indtryk, at miljøkonsekvensvurderingen for Ly-

netteholm-projektet primært bygger på en 40 år gammel amerikansk

forskningsartikel. DR bygger primært deres artikel på et enkeltstå-

ende citat, som fremgår på s. 59 i den supplerende miljøkonsekvens-

rapport.

Trafikstyrelsen, har fået overdraget myndighedsansvar fra Miljøstyrel-

sen og Københavns Kommune ifm. Lynetteholm-projektet, og vareta-

ger opgaven som koordinerende myndighed. Trafikstyrelsen har det

processuelle ansvar for behandling af miljøkonsekvensrapporten og

trækker på de relevante faglige kompetencer i Miljøstyrelsen, Kystdi-

rektoratet, Vejdirektoratet m.fl.

Trafikstyrelsen kan afkræfte, at miljøkonsekvensvurderingen primært

baserer sig på den amerikanske forskningsartikel fra 1981.

Bygherren, By & Havn, har fået udarbejdet miljøkonsekvensrapporten,

som beskriver miljøpåvirkningerne fra etablering af Lynetteholm. Det

drejer sig om et omfattende materiale, som består af Miljøkonse-

kvensrapporten for Lynetteholm af 24. november 2020 med tilhø-

rende bilag, Tillæg til miljøkonsekvensrapport

–

uddybning af sejl-

rende og klapning af havbundsmateriale af 21. december 2020 med

tilhørende bilagsrapport, Tillæg til miljøkonsekvensrapport vedr. vand-

planer, Danmarks Havstrategi og uddybning af sejlrender af 31. marts

2021 samt den sammenfattende redegørelse med besvarelse af ind-

komne høringssvar.

Rambøll har som rådgiver for By og havn i en pressemeddelelse af 28.

april afvist kritikken, idet miljøkonsekvensvurderingen udover den

amerikanske artikel bygger på data fra en række danske

Side 1 (4)

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 911: Spm. om kommentar til artiklen Miljøvurdering af Lynetteholm bygger på 40 år gammel forskningsartikel, dr.dk, den 26. april 2022, til miljøministeren og transportministeren

infrastrukturprojekter samt flere tekniske baggrundsstudier af lokale

forhold i det sydlige Øresund.

Den supplerende miljøkonsekvensrapport fra marts 2021, der er på

ca. 200 sider, er udarbejdet af Rambøll med bidrag fra DHI, og har

adskillelige andre referencer ud over den nævnte amerikanske refe-

rence, bl.a. forskning ved DTU Aqua, Miljøministeriets vandplaner, Ba-

sisanalyse for vandområdeplaner samt andre forskningsrapporter. I

alt indeholder miljørapportens referenceafsnit ca. 100 forskellige refe-

rencer (kilder), hvoraf nogle er interne arbejdsnotater, samt notater

fra Miljøstyrelsen og andre myndigheder, mens andre er analyser og

forskningsartikler fra ind- og udland.

Konklusion på miljøvurderingerne

Trafikstyrelsen skal henvise til selve konklusionen, som findes på s. 3 i

det omtalte

materiale: ”Miljømålet

for vandområde Køge Bugt og de

omkringliggende vandområder er god økologisk og kemisk tilstand.

Det vurderes, at klapningen kun vil resultere i en ubetydelig påvirk-

ning af vandområderne, og ikke vil medføre en forringelse af overfla-

devandområdernes tilstand, og ikke vil hindre for opfyldelsen og beva-

relsen af målet om god økologisk og kemisk tilstand.

Det er en forudsætning for ovenstående vurderinger, at en begrænset

merudledning af kvælstof til vandområdet Køge Bugt, kompenseres af

reducerede udledninger som følge af Københavns Kommunes Spilde-

vandsplan.”

Konklusionen er baseret på, at Miljøkonsekvensrapporten vedr. vand-

planer, Danmarks Havstrategi og uddybning af sejlrender når frem til,

at klapmaterialet (den opgravede havbund) vurderes at indeholde ca.

2.100 ton kvælstof (N) og 900 ton fosfor (P), samt at disse nærings-

stoffer er bundet til klapmaterialet, der genplaceres på havbunden i

forbindelse med klapningen. En mindre andel af næringsstofferne fri-

gives til vandmasserne og har dermed en negativ påvirkning af hav-

miljøet, og her er det anslået, at det drejer sig om ca. 21 ton kvælstof

og 1 ton fosfor.

Generelt om klapning af havbundsmateriale

Klapning er en almindelig praksis, hvor det materiale der graves op

fra havbunden

–

f.eks. i forbindelse med uddybning af sejlrender, op-

rensning af havne eller udbygning af havne

–

genanbringes på hav-

bunden. Såvel alle andre Østersølande, som hovedparten af havnene i

Danmark benytter sig i større eller mindre omfang af klapning ved

byggeprojekter til havs. Miljøstyrelsen har opstillet kriterier og græn-

seværdier for indholdet af næringsstoffer og andre miljøfremmede

stoffer i materiale, der ønske klappet. Miljøstyrelsen giver ikke tilla-

delse til klapning, hvis det drejer sig om forurenet materiale. Hav-

bundsmateriale indeholder typisk en mindre mængde kvælstof, fosfor

Side 2 (4)

og andre naturligt forekommende stoffer. Derfor vil der altid blive fri-

givet en vis mængde næringsstoffer til vandmiljøet ifm. at der graves

i havbunden samt når havbundsmaterialet genplaceres (klappes) på

havbunden.

Sammenholdt med den mængde kvælstof og fosfor, der udledes fra

kommunerne rundt om Køge Bugt, vurderes det, at 21 ton ekstra

kvælstof og knap 1 ton ekstra fosfor er en ubetydelig påvirkning af

havmiljøet og ikke vil ”indvirke

på den økologiske tilstand for bund-

fauna eller indvirke på mulighederne for at bevare eller opnå en god

økologisk tilstand for bundfauna i kystområderne”

–

når Københavns

Kommune bidrager med kompenserende foranstaltninger i mindst

samme omfang.

Det er Miljøstyrelsen, der administrer tilladelser til klapning af hav-

bundsmateriale, og dermed er det også Miljøstyrelsen, der konkret

har sagsbehandlet tilladelsen til de klappladser, der benyttes til Ly-

netteholm. Det er således gængs praksis, både i Danmark og i vores

nabolande, at der accepteres en vis udvaskning af næringsstoffer ifm

byggeprojekter til havs. Trafikstyrelsen er ikke bekendt med, at der

andetsteds er stillet tilsvarende krav om kompenserende foranstalt-

ninger, som dem Københavns Kommune skal leve op til i forbindelse

med Lynetteholm projektet.

Der er etableret overvågning af miljøkonsekvenser ved klap-

ning

Trafikstyrelsen kan oplyse, at der er fastsat et vilkår i implemente-

ringsredegørelsen kapitel 5.1 som skal sikre, at By & Havn gennemfø-

rer gravearbejdet i havbunden ved etableringen af Lynetteholm uden

overskridelse af maksimumkoncentrationer for gældende miljøkvali-

tetskrav i vandområdet, som fastsat i gældende miljølovgivning. Vil-

kåret indebærer, at gravearbejdets intensitet og krav til reduktion af

sedimentspild tilpasses indholdet af forurenende stoffer i havbunds-

materialet, som er undersøgt i miljøboringer.

Indholdet af forurenende stoffer i det udledte overskudsvand fra Ly-

netteholm i driftsfasen, er reguleret i vilkår fastsat af Miljøstyrelsen i

implementeringsredegørelsen kapitel 7.1. Således er der fastsat vilkår

for indholdet af forurenende stoffer i den jord, der må modtages til

indbygning i Lynetteholm, og der er også krav til, hvor store koncen-

trationer af forurenende stoffer, som det udledte vand må indeholde.

Endvidere er der etableret et måleprogram, der løbende følger op på,

at klapningen af havbundsmaterialer overholder de fastsatte grænse-

værdier for sedimentspredning mv. Måleprogrammet er fastsat jf.

krav fra Miljøstyrelsen, og overvåges af en såkaldt Turbidity Manage-

ment Group (TMG). TMG’en består af By & Havn og deres rådgivere,

Side 3 (4)

såvel danske som svenske miljømyndigheder, samt kommuner fra

Køge Bugt-området.

Såfremt klapningen af havbundsmaterialer ikke kan ske indenfor tilla-

delsens (anlægslovens) rammer, skal der findes alternative løsninger

for at sikre, at vilkårene i Implementeringsredegørelsen kan overhol-

des. Såfremt vilkårene ikke kan overholdes, skal klapningen ophøre.

Alternativer til klapning skal vurderes

Transportministeren har således anmodet By & Havn om at klapnin-

gen indstilles og der undersøges alternativer til klapning. I den forbin-

delse skal miljøgrundlaget og miljøkonsekvensrapporten genbesøges

og relevant viden om vurdering af miljøkonsekvenserne ved alterna-

tive løsninger vil blive inddraget.

Side 4 (4)