Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2484830_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1 240 København K
J.nr. 2021-1474
Den 20. nov ember 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 91 (MOF alm. del) stillet 28. oktober 2021 efter ønske fra
Marlene Ambo- Rasmussen (V ).
Spørgsm ål nr. 91
” V il ministeren oplyse, hvordan forholdene v ed det sydlige Langeland for sæler og skarve skal v ære i
forhold til f.eks. bestandsstørrelser og dy renes adfærd, for at det er juridisk muligt at regulere
bestandene, og for at ministeren rent faktisk v il regulere bestandene?”
Sv ar
Sæler
Begge danske sælarter (gråsæl og spættet sæl) er omfattet af habitatdirektivets
1
bilag II, som omfatter
dy re- og plantearter, hv is bevaring kræver etablering af særlige beskyttelsesområder. Sæler er en del af
udpegningsgrundlaget for en række habitatområder i danske farv ande. Sæler er desuden omfattet af
direktiv ets bilag V .
Det fremgår af direktiv ets artikel 1 4, at udnyttelse af dy re - og plantearter, der er opført på bilag V , skal
v ære forenelig med opnåelse eller opretholdelsen af gunstig bevaringsstatus for arterne. Gunstig
bev aringsstatus spiller derfor en v æsentlig rolle i forvaltningen af sæler. Alle danske delbestande af
spættet sæl er pt. i gunstig bev aringsstatus, mens status for gråsæl er ugunstig.
Frav igelse fra artikel 1 4 skal opfylde betingelserne i direktivets artikel 1 6, hv ori det fremgår, at
reguleringstilladelse
forudsætter, at:
der ikke findes nogen anden brugbar løsning,
foranstaltningen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i
dens naturlige udbredelsesområde, og
foranstaltningen sker for at beskytte en v ægtig samfundsmæssig interesse, herunder for at
forhindre alv orlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, v and og andre former
for ejendom.
En regulering af sæler kan tillades, såfremt de ov enstående forhold kan dokumenteres.
Habitatdirektivet giver ikke mulighed for en egentlig bestandsreducering gennem regulering, men
alene mulighed for at regulere ”problem” v ildt.
1
Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer.
Mi l jømi nisteriet • Slotsholmsgade 12 • 1 216 Køb enhavn K
Tl f . 38 1 4 21 42 • Fax 33 1 4 50 42 • CV R 12854358 • EA N 5798000862005 • mi m@mi m.dk • www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 91: MFU spm. om, hvordan forholdene ved det sydlige Langeland for sæler og skarve skal være i forhold til f.eks. bestandsstørrelser og dyrenes adfærd, for at det er juridisk muligt at regulere bestandene, til miljøministeren
2484830_0002.png
Habitatdirektivet er implementeret i dansk lov givning bl.a. v ia vildtskadebekendtgørelsen
2
, der
fastsætter rammerne for regulering af skadevoldende vildt. Forud for den seneste revision af
v ildtskadebekendtgørelsen i 2020 var kun ganske få gråsæler observeret i dansk farv and, hv orfor de
ikke er inkluderet. Det har gennem v ildtskadebekendtgørelsens § 26 v æret muligt at regulere gråsæler
på samme v ilkår som spættet sæl med undtagelse af Natura2000 områder, hvor gråsæler er på
udpegningsgrundlaget.
Skarv
Der findes ikke en definition af, hv ad det præcist indbefatter at have en levedygtig bestand af skarv . Da
skarv en hører naturligt hjemme i Europa, og da Danmark udgør et af de mest v elegnede y ngleområder
for arten i Europa, v il en lev edygtig bestand indbefatte, at arten har muli ghed for at opretholde
kolonier i de landsdele, hvor der naturligt findes egnede ynglepladser. Arten forvaltes i
ov erensstemmelse med fuglebeskyttelsesdirektivet ud fra de konkrete skader, den forårsager lokalt
eller inden for et område. Der er der for ikke udv iklet mål for, hvor mange skarver, der som minimum
bør v ære hhv. maksimalt må v ære i landet og i de enkelte egne af landet , herunder det sydlige
Langeland.
Det er muligt i dag at regulere skarv i situationer, hvor skarv kan udgøre en trussel mod sårba re
fiskebestande i ferske v ande og v ed ky stområderne, samt hv or de gør skade på fiskeriinteresser. I 2019
blev der i alt reguleret omkring 15.000 individer, hvoraf de 6.000 er skarv reguleret v ed beskydning og
de restende 9.000 er antallet af æg som blev o lieret.
I v ildtskadebekendtgørelsens § 1 5 beskrives de forskellige situationer, hvor der kan giv es tilladelse til
regulering af skarv .
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
2
Bekendtgørelse nr 1006 af 14/06/2020
2