Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2576790_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. maj 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 906 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 22. april 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 906 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, hvordan dyrlægerne skal forholde sig til medicinsk behandling af kaniner, indtil
der retligt kan skelnes mellem, om de holdes som produktions- eller familiedyr? Vil myndighederne
håndhæve, at borgere, der har kaniner som kæledyr, skal gennemføre et medicinhåndteringskursus for
at give deres kæledyr medicin? Vil ministeren bekræfte, at ministeren vil arbejde for, at tilgangen til
behandling af kaniner bliver sidestillet med tilgangen til behandling af heste?"
Svar
Lad mig indledningsvist bemærke, at kaniner ifølge EU-retten anses som dyr bestemt til fødevarepro-
duktion. Det medfører for det første, at ejere af kælekaniner er omfattet af det nationale krav om medi-
cinhåndteringskursus
1
, hvis de vil have mulighed for at efterbehandle deres kanin med medicin. Det
skyldes, at kravet om medicinhåndteringskursus gælder for alle produktionsdyr, herunder fødevarepro-
ducerende dyr. Det medfører for det andet, at der – af hensyn til fødevaresikkerheden – gælder nogle
særlige EU-regler
2
for, hvilke lægemidler man må anvende. Dyrlægerne og dyreejerne har naturligvis
pligt til at overholde de til enhver tid gældende regler. Der er dog ikke krav om, at dyrlægen skal sikre,
at ejere af kælekaniner har et medicinhåndteringskursus, når dyrlægen udskriver medicin til efterbe-
handling.
Jeg mener ikke, at de oven for beskrevne krav i forhold til medicinering er hensigtsmæssige i Danmark,
hvor kaniner helt overvejende holdes som kæledyr. Fødevarestyrelsen vil derfor ved førstkommende
ændring af den relevante bekendtgørelse ændre kravet om medicinhåndteringskursus for ejere af kani-
ner, så det fremover kun vil gælde for ejere og ansatte i besætninger med slagtekaniner.
1
2
Bekendtgørelse nr. 2541 af 15. december 2021 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fast-
sættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om
ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 906: Spm. om, hvordan dyrlægerne skal forholde sig til medicinsk behandling af kaniner, indtil der retligt kan skelnes mellem, om de holdes som produktions- eller familiedyr, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2576790_0002.png
Fødevarestyrelsen vil derudover – på opfordring fra Den Danske Dyrlægeforening – på EU-niveau ar-
bejde for, at der i Danmark etableres en ordning, som gør det muligt at ekskludere kælekaniner fra fø-
dekæden. Formålet med dette er at sikre, at adgangen til lægemidler for kælekaniner ikke begrænses ud
fra hensyn til fødevaresikkerheden.
Jeg vil dermed arbejde for, at tilgangen til behandling af kaniner bliver sidestillet med tilgangen til be-
handling af heste i den udstrækning, at vi søger en mulighed for at undtage kælekaniner fra anvendelse
til konsum. Hvordan undtagelsen konkret vil skulle konstrueres, er dog ikke afklaret endnu. Jeg kan
derfor ikke kommentere på, i hvor høj grad den i givet fald vil kunne ligne den model, som man allerede
har etableret for heste. Det kan dog bemærkes, at det EU-regelsæt
3
, der gør det muligt at undtage heste
fra anvendelse til konsum, er meget komplekst, fordi det bl.a. forudsætter individuel mærkning og ud-
stedelse af et særligt hestepas, der følger det enkelte dyr. Ordningen er således administrativt tung og er
i øvrigt brugerfinansieret. Det vil derfor formentlig være hensigtsmæssigt at finde en anden løsning for
kælekaniner.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
3
Rådets forordning (EU) nr. 2021/963 af 10. juni 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/429, (EU) 2016/1012 og (EU) 2019/6 for så vidt angår identifikation og registrering af dyr af
hestefamilien og om fastlæggelse af standardidentifikationsdokumenter for disse dyr
2