Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. maj 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 899 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 22. april Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 899 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Kan ministeren bekræfte, at man på baggrund af evalueringen af kameraprojektets 1. fase ikke kan
konkludere, at fiskerne i Kattegat har ændret fiskerimønster idet følgende fremgår af evalueringen: ”Det
kan ikke afgøres ud fra kortlægningen, hvorvidt kamerafartøjerne har ændret fiskerimønstre”? Der hen-
vises til ”Elektronisk monitorering af jomfruhummerfiskeriet i Kattegat - Evaluering af projektets fase
1”, Fiskeristyrelsen, december 2021.”
Svar
DTU Aqua har den 8. marts 2022 har udarbejdet et notat som vedrører en analyse af den geografiske
fordeling af fiskeriet for fartøjer med og uden kameraer, som fisker jomfruhummere i Kattegat. Følgende
fremgår bl.a. af notatet (under figur 4 på side 5): ”Det kan også af figur 4 bemærkes, at der for kamera-
fartøjerne synes at have været et mere begrænset fiskeri i området øst for Læsø efter installation af ka-
meraerne sammenlignet med samme periode året før, hvor fartøjerne ikke havde kamera ombord.”
Det kan samtidig konstateres, at kamerafartøjernes udsmidsprocent for torsk i Kattegat var væsentligt
lavere i 2021 end den estimerede udsmidsprocent for den samlede fangst af torsk i Kattegat i 2020. Når
der er fuldt dokumenteret fiskeri, sker der en mere nøjagtig registrering af bifangsten af torsk. Dette vil
være til gavn for torskebestanden i Kattegat.
Rasmus Prehn
/
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K