Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-5250
Den 18. maj 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 897 stillet den 20. april 2022 efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Christoffer Aagaard Melson (V).
Spørgsmål nr. 897
Hvordan forholder ministeren sig til konsekvenserne for andre dyrearter, som f.eks. odderen og
isfuglen, hvis ørredbestanden kollapser eller helt uddør i Vejle Å, fordi de bliver ædt af skarve?
Der henvises til artiklen ”Her er skurken bag massedød i Vejle Å: Fiskere frygter kollaps efter
choktal”, Vejle Amts Folkeblad, den 15. april 2022.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser, at isfuglen primært lever af småfisk
samt vandinsekter og forskellige krebsdyr, og den kan tage fisk op til ca. 10 cm. i længden.
Odderen spiser et stort udvalg af forskellige fiskearter, som er i området, hvor odderen befinder
sig. Det er typisk yngel på 10-15 cm., som odderen spiser, og det er typisk arter som f.eks. ål,
karpefisk, hundestejler, laksefisk, aborrer, gedder, ferskvandskvabbe. Derudover kan odderen
også fange frøer, fugle, krebs og små hvirveløse dyr i vandet som f.eks. vandkalve.
Både odderen og isfuglen er territoriale arter, dvs. at der en øvre grænse for, hvor mange
individer af odder og isfugle der lever langs et vandløb og dermed også en øvre grænse for
mængden af fiskeyngel, de har brug for.
Der findes mange arter af både pattedyr, fugle og fisk, hvor fisk udgør en del af fødegrundlaget.
Langt de fleste arter er opportunister, og de udnytter den føde, der er tilgængelig i området.
Mulighederne for regulering af skarv tager udgangspunkt i, at udfordringerne skal løses lokalt,
der hvor skarverne skaber udfordringer, bl.a. ved at skarvernes fouragering søges reduceret i
områder med særligt sårbare fiskearter. Der er derfor mulighed for at opnå tilladelse til
regulering i sådanne områder, hovedsagligt af hensyn til fiskebestandene, men indirekte giver
dette også mulighed for at opretholde et bæredygtigt fiskeri.
Miljøstyrelsen anerkender, at bl.a. skarven kan udgøre en trussel for lokale fiskebestande og i
forvejen sårbare fiskebestande. Vildtskadebekendtgørelsen gør det muligt at regulere skarv lokalt,
hvor skarven kan have en negativ konsekvens for bestande af fisk.
Det er muligt at regulere skarv ved vandløb og søer i perioden 1. august – 31. marts for at beskytte
bestande af stalling, laks, ørred, ål og snæbel. Det er derudover muligt at regulere skarv i
perioden 1. april – 31. maj, for at beskytte udtrækkende smolt. I fredningsbælter for vandrefisk er
det ligeledes muligt at regulere skarv i perioden 1. august – 31. maj.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk