Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1499
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1 240 København K
J.nr. 2021-9813
Den 1 . juli 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 499 (MOF alm. del) stillet 21 . juni
2021 efter ønske fra Erling Bonnesen (V ).
Spørgsm ål nr. 1499
”V
il ministeren redegøre for, om ministeren v il sikre flere muligheder for at
regulere bramgæsflokkene, som der er så mange af flere steder på Fy n og øerne, at
de lokalt forårsager v oldsomme skader på afgrøder mv .?”
Sv ar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst, at d en eksisterende
regulering giver mulighed for at regulere bramgæs. For at hindre omfattende
skader på afgrøder, kan der efter v ildtskadebekendtgørelsens bestemmelser
tillades regulering af bramgås i følgende situationer:
1.
Fra den 1 . januar til den 29. februar kan der tillades regulering , hv is der er
skade på afgrøder. Bramgæssene skal optræde i flokke på minimum 50
indiv ider, og der må maksimalt reguleres 50 fugle pr. dag. Der må anv endes
kunstigt skjul og/eller kunstige lokkefugle v ed reguleringen i januar , men
ikke i februar. Tilladelsen gælder som udgangspunkt for hele perioden.
Fra den 1 . marts til den 31 . maj kan der tillades regulering ved konkret skade
på afgrøder. Forudsætningen er at afv ærgeforanstaltninger har v æret anvendt
forud for reguleringen, og stadig v il v ære i brug under reguleringen.
Bramgæssene skal optræde i flokke på minimum 50 indiv ider, og der må
maksimalt reguleres to fugle pr. dag og maksimalt 20 fugle i tilladelsens
gy ldighedsperiode. Der må ikke anv endes kunstigt skjul og/eller kunstige
lokkefugle v ed reguleringen. Gy ldighedsperioden for tilladelsen kan
maksimalt v ære én måned.
Fra den 1 . juni til den 31 . august kan der i særlige situationer tillades
regulering efter retningslinjerne beskrevet under nr. 2 ov enfor.
Fra den 1 . september til den 31 . december kan der tillades regulering som
beskrevet under nr. 1 ovenfor. Der må anv endes kunstigt skjul og/ eller
kunstige lokkefugle v ed reguleringen i hele perioden.
2.
3.
4.
Der kan giv es tilladelse til regulering på ”dyrkede marker”. Med dy rkede marker
forstås marker, der producerer en afgrøde eller græsningsarealer, der kan lide
skade som følge af bramgæssenes føde søgning. Det kan eksempelvis dreje sig om
marker, der producerer kornafgrøder og/eller græsafgrøder til slet eller
afgræsning, uanset om der er tale om driftsarealer eller permanente græsarealer.
Stubmarker, brakmarker mv., der ikke bærer en afgrøde falder uden for begrebet
dy rket mark.
Miljøsty relsen v urderer at bestemmelserne er tilstrækkelige til, at man v ia en
rettidig og koordineret reguleringsindsats kan imødekomme og hindre v ildtskader
forv oldt af bramgæs.
Lea Wermelin
/
Christian V indahl V ind
Mi l jømi nisteriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1 216 Køb enhavn K
Tl f . 38 1 4 21 42
•
Fax 33 1 4 50 42
• CV R
12854358
• EA N
5798000862005
•
mi m@mi m.dk
•
www.mim.dk