Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2573518_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. maj 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 885 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 19. april 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Spørgsmål nr. 885 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Mener ministrene, at der i fremtiden skal være mulighed for et dansk-tysk samarbejde, så man i fælles-
skab kan regulere muslingefiskeriet i Flensborg Fjord, ligesom det tidligere er blevet foreslået af flere
danske borgmestre, da der på den tyske side af fjorden er et forbud mod muslingefiskeri, mens det ikke
er tilfældet på den danske side, hvilket er i modstrid med de lokale interesser”
Svar
Muslingefiskeriet er et nationalt reguleret fiskeri. Det vil derfor som udgangspunkt ikke være et fiskeri,
som vil blive underlagt en fælles forvaltning med andre nationer.
Jeg kan oplyse, at Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune den 8. april 2022 har fremsendt et
fælles ønske til Miljø- og Fødevareudvalget om etablering af forbudszoner mod trawlfiskeri og muslin-
gefiskeri i Augustenborg Fjord, Alssund, Als Fjord, Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord. Ønsket er i tråd
med hensigten i den grønne delaftale om finansloven 2022 om at skabe et bedre havmiljø ved at etablere
en trawlfri zone i Bælthavet. Kommunernes forslag vil indgå i de videre drøftelser om implementeringen
af den trawlfri zone.
Rasmus Prehn
/
Nis Christensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk