Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2570919_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-4764
Den 5. maj 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 877 (MOF alm. del) stillet 8. april efter ønske fra Rasmus
Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 877
”Vil ministeren redegøre for om forpligtelsen under EU-habitatdirektivets artikel 12 til at ”indføre en
streng beskyttelsesordning med forbud mod drab” på en række såkaldte ”bilag IV-arter” herunder ulv,
rækker videre end blot juridisk implementering i dansk lov, og således også i videst muligt omfang skal
håndhæves i praksis? Og vil ministeren i bekræftende fald oplyse, om ministeren kan garantere at
Danmark også i praksis overholder habitatdirektivet for så vidt angår håndhævelse i praksis af
forbuddet mod drab på visse arter?”
Svar
Det fremgår af Habitatdirektivets artikel 12, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige
foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning med forbud mod blandt andet alle former
for forsætlig indfangning, forstyrrelse eller drab af bilag IV-arter i deres naturlige udbredelsesområde.
Det gælder således også ulven. Jeg vil henvise til min besvarelse af spørgsmål 620, 618 og 619 (MOF
alm. del) for en beskrivelse af, hvordan forpligtigelsen til at beskytte ulven i henhold til
habitatdirektivet sikres i Danmark.
Miljøstyrelsen arbejder løbende med tiltag, der skal medvirke til at sikre beskyttelsen af ulven, og en
række af de forvaltningstiltag, vi arbejder med i Danmark, vil direkte eller indirekte have betydning for
omfanget af ulovlig efterstræbelse af ulv. Faunakriminalitet er alvorlige forbrydelser, og det er
fuldkommen uacceptabelt, uanset om det handler om drab på ulve, forgiftning af rovfugle eller
indsamling af truede sommerfugle. Miljøministeriet arbejder lige nu på en lovgennemgang, hvor de
nuværende rammer for faunakriminalitet bliver gennemgået. På baggrund af denne analyse vil der
blive udarbejdet forslag til egnede og effektive tiltag ift. at imødegå faunakriminalitet.
./…
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk