Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-2660
Den 6. maj 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 869 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 8. april. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Zenia Stampe (RV) og Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 869 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, hvor mange flere mennesker der set fra et globalt perspektiv vil kunne brødfødes,
hvis vi reducerer den danske svineproduktionen 20 pct., så der frigøres arealer fra foderproduktion til
produktion af fødevarer til mennesker?”
Svar
Dansk landbrug producerer til et globalt integreret marked, hvor den globale efterspørgsel styrer pro-
duktion og priser. Der er med andre ord ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem en ændring
i anvendelsen af det danske areal og den globale produktion. En teknisk beregning af, hvor mange flere
mennesker dansk landbrug ville kunne brødføde, hvis der sker en reduktion i den danske husdyrbe-
stand, afspejler derfor ikke nødvendigvis den faktiske effekt af en omlægning af den danske produktion.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer under en række antagelser og med stor usik-
kerhed, at op mod yderligere ca. 2,2 - 3,2 mio. personer ville kunne brødfødes, hvis den danske grisebe-
stand reduceres med 20 pct. og det tilsvarende danske foderareal omlægges til human konsum. Spændet
dækker over, om kalorieindtaget antages at svare til FAO’s anbefalede indtag eller det faktiske indtag for
en gennemsnitlig dansker/europæer.
./.
Der henvises til
bilag 1
til besvarelsen af 4. maj 2022 af spørgsmål nr. 840 (Alm. del) fra Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg for en nærmere beskrivelse af ministeriets metode for beregninger for omlæg-
ning af det danske foderareal til human konsum, herunder den tekniske antagelse om en direkte effekt
af en ændring i dansk arealanvendelse i forhold til den samlede globale produktion af fødevarer. Derud-
over er det i ovenstående beregning antaget, at der opretholdes en konstant import af foder, således at
nedgangen i grisebestanden kun påvirker foder produceret på danske marker. Til at opgøre foderforbru-
get er der taget udgangspunkt i standardværdier fra SEGES.
Rasmus Prehn
/
Mark Olsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K