MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Från:

Stine B. Christiansen <[email protected]>

Skickat:

den 29 juli 2021 17:46

Till:

Lotta Berg <[email protected]>

Ämne:

Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Kære Lotta,

Det Dyreetiske Råd i Danmark arbejder på en opdatering af sin udtalelse om hold af mink til

pelsproduktion. Vi har naturligvis talt med bl.a. Steen Møller og Jens Malmkvist fra Aarhus Universitet, og

de har bistået med afdækning af det faktuelle. Vi har også anvendt en rapport, som jeg kan se, at du har

været med til at udarbejde – Minkhållning i Sverige. Rapporten har været en ganske nyttig opdateret

gennemgang af viden på området, så tak for det!

Det Dyreetiske Råd plejer at bede om hjælp til at kvalitetssikre det grundlag, som Rådet drøfter emnet ud

fra. Da vi har brugt jeres rapport en del som baggrundsinformation, har jeg derfor vedlagt den faktuelle del

af det seneste udkast til udtalelsen og håber, at du vil læse teksten igennem og hjælpe med at rette op på

evt. fejl og mangler. (Andre afsnit er indikeret med en overskrift og teksten erstattet af …, så du kan se

strukturen i dokumentet).

Nogle afsnit er blot udeladt for overskuelighedens skyld. Den sidste del af dokumentet – med Rådets

overvejelser – er stadig work-in-progress. Du bliver naturligvis orienteret og får udtalelsen tilsendt direkte,

når den er klar til offentliggørelse.

Så, det handler altså blot om at hjælpe os med at sikre, at der ikke er noget i det faktuelle, som vi har

misforstået eller overset. Når udtalelsen offentliggøres, skulle det meget gerne være sådan, at der kan

være uenighed om, hvad der er rigtigt at gøre, men ikke om den faktuelle baggrund for Rådets overvejelser.

Bemærk venligst, at udkastet er mærket ”Fortroligt”, og vi beder dig derfor undlade at vise det til eller på

anden måde dele indholdet med andre.

Vores næste møde i Rådet er sidst i august. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du kan give en

tilbagemelding senest d. 12. august (og meget gerne før), så jeg ved, om vi skal have ny information på

bordet, og jeg i hvert fald kan rette materialet til efter dine anvisninger, inden det sendes til medlemmerne.

Hvis du ingen bemærkninger har, hører jeg meget gerne et OK fra dig, så vi ved det.

Jeg håber, at du har tid og lyst til at hjælpe os.

De bedste hilsner,

Stine

Med venlig hilsen,

Stine B. Christiansen

Sekretariatsleder

+45 35 33 30 75

[email protected]

[email protected] l www.detdyreetiskeraad.dk

Abonnér på nyheder fra Det Dyreetiske Råd

Følg Det Dyreetiske Råd på Twitter

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Fra:

Lotta Berg <[email protected]>

Sendt:

29. juli 2021 21:57

Til:

Stine B. Christiansen <[email protected]>

Emne:

SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Hej Stine,

Det gläder mig att ni haft nytta av rapporten!



Jag ska försöka kika på detta, även om jag har ferie från och med imorgon fredag och ett par

veckor framåt. Dock kommer jag inte att kunna läsa så noggrant – jag MÅSTE få vara ledig ett par

veckor, det har varit ett arbetsfyllt år… Så tyvärr kommer detta väldigt illa vad gäller tidpunkten.

Det är ju inte jag som är minkexperten här, så jag skulle vilja stämma av lite med den

expertgruppsmedlem som var mest engagerad i minkrapproren – men bara om du tycker att det är

OK, så jag avvaktar ditt svar kring detta. Det är Lena Lidfors jag syftar på, och det kan ju hända att

hon inte är tillgänglig nu utan har ferie hon också, men i vilket fall så frågar jag inte henne förrän

jag har fått klartecken från dig.

Vänliga hälsningar

Lotta

Från:

Lotta Berg <[email protected]>

Skickat:

den 1 augusti 2021 17:05

Till:

Lena Lidfors <[email protected]>

Ämne:

VB: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Hej Lena!

Jag kommer att titta på detta, men helt ärligt så tror jag att du är bättre skickad att kolla att

danskarna inte missförstått något i minkrapporten än vad jag är! Jag har fått Stines samtycke till att

skicka detta till dig



även om det inte ska skickas vidare.

Deadlinen är 12 augusti. Har du möjlighet att i alla fall ta en snabbtitt? Du kan svara både Stine

och mig.

Tack!

Med vänlig hälsning

Lotta

Fra:

Lena Lidfors <[email protected]>

Sendt:

10. august 2021 16:51

Til:

Lotta Berg <[email protected]>; Stine B. Christiansen <

[email protected]>

Emne:

SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Hej Stine och Lotta!

Nu har jag läst igenom hela texten om minkhållning. Den ser generellt korrekt ut tycker jag, men se

några kommentarer från mig. Om ni vill får ni gärna förtydliga litet mer där.

Hälsningar,

Lena

Fra:

Stine B. Christiansen

Sendt:

10. august 2021 22:55

Til:

'Lena Lidfors' <[email protected]>

Cc:

'Lotta Berg' <[email protected]>

Emne:

SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Hej Lena,

Tusind tak for at du ville tage dig tid til at læse og kommentere teksten. Rådets medlemmer får alle

bemærkninger til orientering, og jeg forventer, at en stor del af dem også vil medføre justering af vores

tekst. Så, det er vældig nyttigt for os!

De bedste hilsner,

Stine

Från:

Stine B. Christiansen <[email protected]>

Skickat:

den 13 oktober 2021 09:26

Till:

Lena Lidfors <[email protected]>

Ämne:

SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Hej Lena,

Tak for din hjælp tidligere med teksten til Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink. Jeg har lige et spørgsmål

til reglerne i Sverige vedrørende fodring og slankning hen over vinteren.

Du skrev sidst, at:

”I de nya svenska reglerna från 2013 är det därför inte tillåtet att dra ner fodertilldelningen under vintern

för att slanka minken. Precis runt parningen kan en liten neddragning få göras.”

Jeg har fundet dette link til lovgivning, der præciserer det, du skriver (§ 11, s. 10):

https://jvdoc.sharepoint.com/sites/sjvfs/Shared%20Documents/2019_16/2020-

023.pdf?originalPath=aHR0cHM6Ly9qdmRvYy5zaGFyZXBvaW50LmNvbS86Yjovcy9zanZmcy9FYW1nbmQtRk

xDSkNoZ

mEyMVAteENuc0JlTXNQTEtjR2c0c3ZpdDI3bnBkY0JnP3J0aW1lPWo5TThSeG1PMlVn

Som jeg har forstået det, slankes minkene i Danmark hen over vinteren, og op til parringen fodres tæverne

rigeligt, hvilket bevirker, at der løsnes flere æg og kuldstørrelsen øges (flushing).

Det synes at være modsat den svenske praksis. Betyder de svenske regler, at I ikke bruger flushing?

Håber du kan hjælpe.

��

De bedste hilsner,

Stine

Fra:

Lena Lidfors <[email protected]>

Sendt:

13. oktober 2021 14:46

Til:

Stine B. Christiansen <[email protected]>

Emne:

SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Hej Stine!

Genom att dra ned fodret en kort tid i februari och sedan ge mycket foder används även flushing i

Sverige. Men den svenska farmarna får inte dra ned fodret över hela vintern som man gjorde förr i

tiden.

Vänliga hälsningar,

Lena

Professor i etologi Profesor of Ethology

Institutionen för husdjurens miljö och hälsa Department of Animal Environment and Health

Sveriges lantbruksuniversitet (SLU) Swedish University of Agricultural Sciences (SLU)

Gröbrödragatan 19, Box 234 Gråbrödragatan 19, P.O. Box 234

532 23 Skara SE-532 23 Skara, Sweden

Tel. 0511-67 215, 070-346 80 32 Tel. +46 511 67 215, +46 70 346 80 32

E-post:

[email protected]

E-mail:

[email protected]

https://www.researchgate.net/profile/Lena-Lidfors

Från:

Stine B. Christiansen <[email protected]>

Skickat:

den 13 oktober 2021 14:50

Till:

Lena Lidfors <[email protected]>

Ämne:

SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Tak Lena,

Men feder man stadig minkene op til pelsning?

Og i så fald kan man håndtere slankning med energireduceret foder, der stadig giver mæthed? Eller?

Stine

Fra:

Hanna Lindqvist <[email protected]>

Sendt:

14. oktober 2021 08:26

Til:

Lena Lidfors <[email protected]>; Stine B. Christiansen <[email protected]>

Emne:

SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Hej Stine,

Det är jag som har jobbat med foderfrågorna på mink i Sverige under åren 2016-2020 så jag ska

försöka förtydliga hur utfodringen ser ut i Sverige.

Precis som i Danmark fodras minkarna efter fri tillgång från födsel till pälsning i syfte att få så stora

minkar som möjligt vilket leder till att avelsdjuren ofta har ett för högt hull i november. Direkt efter

pälsning ändras fodret i alla foderkök för att innehålla så lite energi som möjligt för att minkarna ska

kunna gå ner i vikt. Detta är inte lätt och vi har liknande problem som ni har i Danmark. Ett för högt

hull vid parning kan leda till färre valpar och komplikationer under dräktighet och valpning och det är

en av anledningarna att avelsdjuren behöver tappa i vikt. Syftet med reglerna från 2013 var att

förtydliga att slankning inte får ske genom att enbart dra ner på fodergivan. Man måste justera

energiinnehållet i fodret så att minkarna kan få känna mättnadskänsla t ex genom att tillsätta fiber i

fodret och använda magrare råvaror så att mängden foder inte minskar drastiskt utan energiintaget

främst begränsas genom ett magrare foder.

Det är tillåtet att flusha även i Sverige dvs dra ner fodergivan i några dagar för att sedan ge fri tillgång

sista dagarna innan parning. Det är däremot inte tillåtet att systematiskt dra ner på fodergivan och ge

en för låg energigiva under längre perioder i syfte att slanka minkarna. Eftersom minkarna under en

lång period fått en för hög energigiva kommer de minska i vikt när de får en energigiva som är mer

anpassad till underhållsbehovet. Det går dock långsammare att slanka minkarna på detta sätt än att

dra ner på både fodergiva och energi så den hamnar under underhållsbehovet. Det går att slanka

minkarna på detta sätt men det går inte lika fort som det gör i Danmark och de kanske inte blir lika

tunna heller.

Hör gärna av dig om du har fler frågor.

MVH/Hanna

11 §

Rutinmässig eller systematisk neddragning av fodergivan i förhållande till minkens

underhållsbehov i syfte att reducera minkens vikt är inte tillåten.

Utan hinder av första stycket kan

utfodringen reduceras i begränsad omfattning innan parning. Utfodringen får då reduceras i högst åtta

dagar och med högst 20 procent av underhållsbehovet. Perioden med reducerad mängd foder ska

efterföljas av fri fodertillgång.

Utan hinder av första stycket får energiinnehållet i fodret regleras genom användning av mer

energifattiga foderblandningar mellan 1 december och 1 april.

Den tid djuren använder till att äta får

dock inte reduceras och det ska säkerställas att fodrets sammansättning är tillräcklig för att ge

minkarna mättnadskänsla.

Udtalelse om mink

FORTROLIGT UDKAST

–

JULI 2021

Sammenfatning

…

Baggrund

…

Det Dyreetiske Råd har i forbindelse med udarbejdelse af indeværende udtalelse haft møde

med Steen Henrik Møller, Aarhus Universitet; Jens Malmkvist, Aarhus Universitet, samt

Tage Pedersen, minkavler og formand for Kopenhagen Fur/Danske minkavlere, Sander

Jacobsen, direktør i Kopenhagen Fur, og Knud Vest, minkavler og tidligere formand for

Sjællands Pelsdyravlerforening. Rådet har desuden modtaget bistand vedr. faktuelle

oplysninger fra Pernille Schack, Kopenhagen Fur. Rådet har endvidere indhentet erfaringer

vedrørende hold af mink i zoo fra Lisbeth Skovmand Høgh, leder af AQUA Akvarium &

Dyrepark og Tiit Maran, Tallin Zoo, EEP Coordinator European Mink (EAZA avlsprogram).

Endelig har Rådet inddraget div. litteratur, herunder en nylig svensk rapport med

gennemgang af forskningen i dyrevelfærd ved hold af mink til pelsproduktion

. Rådet takker

xxxx for bemærkninger til tidligere udkast til de faktuelle dele af udtalelsen. Rådet har

behandlet emnet i perioden december 2020

–

xxxx 2021.

…

Tidligere udtalelser og høringssvar fra Det Dyreetiske Råd

Udtalelse om pelsdyrproduktion (2003)

…

Høring om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr

–

nyt

krav om hylder og rør til mink (2013)

…

Høring over analyse udført af Arbejdsgruppen vedr. gruppeindhusning af mink (2015)

…

Høring over L 77 Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink

(2020)

…

Udvikling i minkproduktion siden 2003

Siden Rådets udtalelse i 2003 er der kommet andre lovmæssige krav og muligheder,

forskning og erfaringer har frembragt mere viden om mink og deres velfærd, og normerne

for hold og brug af dyr har ændret sig. Herunder redegøres kort for status på faktorer inden

for disse områder, som Rådet lægger vægt på i overvejelserne om en eventuel fremtidig

minkproduktion i Danmark.

Kommenterede [SBC3]:

Afventer afslutning

Kommenterede [SBC1]:

Til orientering:

Den nye forening Danske Mink er også kontaktet og svar

afventes.

Kommenterede [SBC2]:

Afventer bemærkninger

Lovgivning

Hold af mink til pelsproduktion er i dag omfattet af de generelle regler om hold af dyr, som

fx dyrevelfærdsloven og lov om hold af dyr, samt bekendtgørelser om aflivning, krav om

sundhedsrådgivning og om uddannelse (dette er ikke en udtømmende oversigt). Herunder

gengives de regler, der er specifikt rettet mod velfærd for mink, der holdes til

pelsproduktion, og relevante aspekter af disse for Rådets overvejelser i indeværende

udtalelse.

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr (2015)

I bekendtgørelsen om beskyttelse af pelsdyr stilles der bl.a. krav om, at pelsdyr skal have

tilstrækkelig plads til at kunne udøve deres normale bevægelsesadfærd og til at sikre, at der

ikke opstår adfærdsmæssige eller andre forstyrrelser (§§ 8 og 9), og at der skal tages hensyn

til artsspecifikke krav samt dyrenes alder, køn, vægt, biologiske behov samt gruppens

størrelse (§ 9). Dyrene skal have et skjul til rådighed (§ 8), og have adgang til egnet materiale,

der kan stimulere til naturlig aktivitet (§ 10). Stærkt frygtsomme dyr må ikke anvendes til

avl (§ 19), og dyrene skal håndteres tidligt i deres liv for sikre en øget grad af tillidsfuldhed

(§ 5).

Særligt for mink gælder, at deres miljø skal beriges med passende stimuli til beskæftigelse,

dvs. som minimum permanent adgang til halm, en hylde og et rør (§ 20). Minkene skal have

adgang til en redekasse, der er stor nok til, at alle dyr i buret kan benytte redekassen

samtidig, og redekassen skal regelmæssigt forsynes med rigelige mængder halm (§ 21).

Voksne dyr må ikke sættes sammen, bortset fra par med henblik på avl (§ 22), og avlstæver

skal indhuses i hvert andet bur fra medio april til fravænning af hvalpe (§ 23). Efter

fravænning og indtil kuldet er 10-11 uger indhuses hvalpene samlet i 1-2 bure (§ 24). Der

fastsættes desuden arealkrav, hvor mink skal have adgang til et frit tilgængeligt areal (ud

over redekassen), der som minimum er 30 x 70 x 45 cm, og der er krav til, hvor stort et areal,

der skal være til hvert dyr, hvis der holdes flere i samme bur (§ 26).

Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink (2020)

I efteråret 2020 blev der i forlængelse af Covid-19 pandemien indført et midlertidigt forbud

mod hold af mink til pelsproduktion. Forbuddet blev som nævnt indført, da mink udgjorde

et potentielt smittereservoir for mennesker, og der var fundet en virusvariant hos mink, som

mentes at kunne udgøre en særlig risiko for folkesundheden, og som det ikke var lykkedes

at inddæmme trods en intensiv indsats. Mink i de danske besætninger blev derfor aflivet.

Det midlertidige forbud gælder til og med 31. december 2021, men det fremgår af

lovbemærkningerne, at dette forudsætter, at minkproduktion på det tidspunkt ikke længere

anses for at udgøre en risiko for folkesundheden. I så fald vil der være behov for at forlænge

forbudsperioden, hvilket vil kræve en lovændring. Der er dermed mulighed for at

genetablere minkproduktion i Danmark fra 2022, medmindre forbuddet af hensyn til

folkesundheden forlænges, eller det af andre grunde gøres permanent.

Minkproduktion i andre lande

En rapport fra EFSA (2021)

beskriver bl.a. konsekvenserne af Covid-19 pandemien for

minkproduktionen, hvor mink i andre lande også er blevet aflivet, og farme lukket. Ifølge

rapporten er minkproduktion allerede forbudt i en række europæiske lande: Østrig, Belgien

(Vallonien og Bruxelles), Kroatien, Tjekkiet, Luxembourg, Nordmakedonien, Serbien,

Slovenien, Schweiz, og England. Og flere lande planlægger et forbud, eller har indført det

med en igangværende udfasningsperiode: Frankrig, Irland, Slovakiet, Norge, Bosnien-

Herzegovina, Belgien (Flandern) og Tyskland. Bortset fra Norge, er der dog tale om lande,

der i forvejen har/havde ingen eller kun ganske få minkfarme. Holland, der var en af verdens

største producenter af mink, har fremrykket et i forvejen planlagt forbud i 2024, da mink

blev aflivet som følge af Covid-19, og her er alle farme nu blevet lukket.

De fleste af de tilbageværende aktive farme i Europa ligger i Finland, Polen, Litauen og

Grækenland. Et mindre antal minkfarme findes i Sverige og Spanien. Det forventes jf.

rapporten, at yderligere lande vil forbyde minkproduktion, både pga. Covid-19 og som følge

af tidligere fremsatte bekymringer for dyrevelfærden.

I Italien og Sverige har man foreløbig forbudt avl af mink i 2021, og i flere lande peger den

offentlige debat på ønsker om at forbyde minkproduktion af dyrevelfærdsmæssige grunde,

nu hvor produktionen alligevel er helt eller delvist nedlukket.

På EU-niveau er der på tidspunktet for udarbejdelsen af denne udtalelse også aktuelle

drøftelser om forbud mod minkproduktion. Holland og Østrig har taget initiativ til at

opfordre EU-kommissionen til at indføre forbud mod pelsdyrproduktion i EU, med

henvisning til overvejelser om dyrevelfærd, etik og risici for folke- og dyresundheden. En

række lande har tilsluttet sig opfordringen, mens andre har forbehold, fx i forhold til om det

i givet fald skal gælde alle slags pelsdyr. I forbindelse med drøftelsen af initiativet, har der

også være fremsat ønsker om forbud i EU mod import af og handel med pels fra

pelsdyrproduktion, men dette er ikke muligt, så længe pelsdyrproduktion er tilladt i EU.

Hold af mink

–

forskning og erfaringer

Avl

Mink har været holdt til pelsproduktion i mere end 150 år, og der findes i dag over 30

forskellige farvetyper. Minkene er gennem avl på flere måder ændret fra den oprindelige

vildtlevende nordamerikanske mink. Farmminkene er blevet ca. dobbelt så store (de vejer i

dag 5-6 kg) for at få større skind. Dette kan øge risikoen for skader på poter og trædepuder,

når minkene springer ned på trådbunden i buret fra en hylde (dette kan dog afhjælpes, fx

ved at dele nedhoppet i to trin med ekstra hylde). Den øgede størrelse kan potentielt også

give problemer i dyrenes anatomiske udvikling, fx skelettet. Kuldstørrelsen er også øget

gennem avl fra 2-3 hvalpe hos vilde mink til 5-6 hvalpe hos farmmink. Størrelsen på

hvalpene vil ved fødslen typisk være mindre, jo større kuldet er, men dette indhentes

efterfølgende. Store kuld kan føre til aggression, når pladsen bliver trang i buret og betyde,

at hvalpene må fravænnes tidligere, så de kan flyttes.

Ligesom for andre husdyrarter, der har været gennem en domesticeringsproces, har

minkene stadig deres artsspecifikke adfærd og behov. Minkenes temperament er dog

anderledes. Der har i årtier været stor opmærksomhed på at avle for mere nysgerrighed og

mindre frygtsomhed hos mink. Frygtreaktioner er en naturlig adfærd og kan næppe avles

helt væk, men det er muligt at avle for mere nysgerrige og mindre frygtsomme mink, og det

er lykkedes at reducere andelen af frygtsomme mink, så de er mindre bange for mennesker

og virker mere rolige. Det er dog svært at vide, hvor udbredt let frygt er, dvs. et niveau af

frygt som ikke vises i en test, men som minken måske oplever fx ved håndtering. Her kan

Kommenterede [LL4]:

I genomsnitt 5-6, men individuella

minkhonor kan få upp till 9 eller ev. fler valpar, medan andra

kan få endast en valp.

den enkelte minks erfaring være af betydning, fx hvis den har haft en negativ oplevelse med

at blive håndteret. Kravet om tidlig håndtering kan bidrage til at forebygge forekomsten af

eventuel let frygt.

Berigelse

Hold af mink har gennem tiden primært været med variationer over en kombination af

trådbur og redekasse. Buret har gjort det nemmere at styre hygiejne, smitterisiko og

sundhed. Indhusningen af mink har ikke ændret sig meget de sidste 40-50 år, bortset fra på

nogle enkelte punkter. I dag er bure og redekasser standardiserede og derfor stort set ens

verden over, der er indført brug af gruppeindhusning, og nogle steder, fx i Danmark, er der

krav om enkelte former for berigelse.

Som nævnt under afsnittet om lovgivning er der fastsat krav til, hvor stort et areal en mink

skal have adgang til, og arealet tilpasses, hvis flere mink holdes sammen. Forskning peger

på, at det betyder mindre for mink, om de får adgang til op til fire gange så meget plads, som

de har i de nuværende bure, sammenlignet med betydningen af berigelsen af det areal, som

nu engang er til rådighed. Det ser således ud til at være afgørende, hvilke faciliteter der er i

buret til at stimulere minkenes adfærd, snarere end burets størrelse i sig selv. Mængden af

berigelse kan dog samtidig også kræve mere plads. Forskningen giver ikke klare svar

vedrørende betydningen hver for sig af areal, berigelse og antal dyr (samt alder og køn), da

flere faktorer typisk er undersøgt samtidig. Der er således fx ikke forsket i effekten alene af

at give adgang til et endnu større areal, men praktiske erfaringer peger på, at hvis flere

voksne mink holdes sammen, er der risiko for territoriale slåskampe, og arealet skal derfor

enten være så lille, at minkene ikke er i stand til at danne og opretholde territorier, eller stort

nok til at de kan etablere individuelle territorier. I naturen afhænger størrelsen af minks

territorier bl.a. af køn og mængden af føde i området, og der kan være et vist overlap mellem

flere minks territorier med tidsforskudte besøg på de fælles arealer.

Mulighederne for at berige minkenes miljø har været et fokus i velfærdsforskningen.

Unormal adfærd hos mink, som stereotypier og pelsgnav, ses især i forbindelse med alvorlig

mangel på stimuli og før fodring. (Stereotypier er en unormal form for adfærd, hvor minken

gentager den samme bevægelse tilsyneladende uden noget formål. Pelsgnav er, når minken

gnaver i eller sutter på sin egen eller andre minks pels, så hårene fjernes). Særligt i

slankningsperioden forud for parring kan der ses unormal adfærd. Minkene er fedet op før

pelsningen og udvælgelsen af avlsdyr, og forud for parringen reduceres foderet for at slanke

tæverne. Dette kan fremme ægløsning med flere æg, og dermed øge chancen for lidt større

kuld, samt få tæven i bedre fysisk form til at føde sine hvalpe. Men det betyder også, at

minkene i denne periode er sultne, hvilket formodentlig er årsagen til den øgede forekomst

af unormal adfærd.

De enkelte former for berigelse kan stimulere minkene på forskellige måder og med

forskellig effekt. Nogle former for berigelse reducerer fx bevægelsesstereotypier, mens andet

reducerer forekomsten af pelsgnav. I Danmark er der som nævnt krav om, at minkenes bure

indrettes med hylder og rør, der har vist sig at kunne have en god reducerende effekt på både

stereotypier og pelsgnav. Der er også krav om adgang til halm. Halmen kan bruges på flere

måder, fx til redebygning og beskæftigelse, og minkene æder også af halmen

–

især i

perioder, hvor de fodres restriktivt (formodentlig fordi de er sultne). Halm kan muligvis også

reducere frygtsomhed hos ungdyr og forekomsten af pelsgnav. Halmen giver også større

Kommenterede [LL5]:

Kommenterede [LL6R5]:

Holland var först med att införa

gruppinhysning i etageburar, men i den svenska rapporten

diskuterar vi nackdelarna med ökad aggression om man

håller för stora grupper av ungmink tillsammans. Par (hona,

hane) eller tre minkar (två honor, en hane eller tre honor)

fungerar bäst då det ger minst bitskador.

Sverige har sedan 2013 regler om att minkar måste hållas i

berikade etageburar (senast från1:a januari 2017) och bara

parhållning är tillåten. Men dispens kan ges för att hålla tre

minkar tillsammans.

Kommenterede [LL7]:

Leta upp artikalr av Maria Diaz och

Georgia Mason. Tror att de har ganska ny forskning på detta.

Kommenterede [LL8]:

Det är inte djurvälfärdsmässigt ok

att hålla flera minkar i så små burar att de inte kan upprätta

territorier. De skulle förmodligen ändå slåss. Det är

förmodligen bara på djurparker som ger minkarna flera

hektar som man skulle kunna hålla flera minkar som

upprättar egna territorier.

Kommenterede [LL9]:

Hanarna har som regel större

territorier och inom dessa kan en eller två honor ha sina

territorier. Har inte sett i forskningen på vilda minkar att

hanar släpper in främmande hanar inom sina territorier utan

slagsmål. Däremot kan de ge sig iväg utanför territoriet för

att söka föda och då skulle de kunna stöta på en annan mink.

Kommenterede [LL10]:

Både dansk forskning och svensk

forskning har visat att om man ger minken fri tillgång på

foder under vintern kan man minimera utvecklandet av

stereotypier och pälsgbitning. I min forskning ser jag det som

den största orsaken till onormala beteenden hos farmad

mink.

I de nya svenska reglerna från 2013 är det därför inte tillåtet

att dra ner fodertilldelningen under vintern för att slanka

minken. Precis runt parningen kan en liten neddragning få

göras.

Min synpunkt på detta är att man inte bör utfodra minkarna

så mycket under hösten så att de blir feta, och att man bör

försöka välja ut avelsdjuren tidigare.

kuldstørrelse og tilvækst, måske fordi tæven er mindre stresset inden fødsel. Fri adgang til

halm betragtes dog som vanskeligt at sikre pga. trådnettet i bunden af buret.

Der er dog også andre måder at stimulere minkenes adfærd på. Bidesnore, bolde og

trækkæder/-reb mellem flere bure har fx vist sig at kunne reducere pelsgnav, og brug af

løbehjul ser ud til at kunne reducere de fleste former for stereotypier og bevægelse generelt

i buret. Det kan også have en positiv effekt at skifte mellem forskellige former for berigelse,

hvilket er et lovkrav i Sverige.

Fodringen rummer også muligheder for berigelse, hvor brug af foder med klumper og

struktur kan reducere stereotypier og pelsgnav. Også fodringtidspunktet kan betyde noget.

Der ses bl.a. mindre stress og unormal adfærd, hvis minkene fodres ved solopgang, som er

deres naturligt aktive periode.

Mink er rovdyr og kan søge føde både til lands og til vands. De jager hovedsageligt på land,

men de kan også både svømme og dykke kortvarigt. Poternes størrelse og udformning, bl.a.

med begrænset svømmehud mellem tæerne, tyder på, at mink i højere grad er tilpasset livet

på land end i vand. Der har i debatten om velfærd hos mink været særlig opmærksomhed på

muligheden for adgang til vand som berigelse. Det har her bl.a. været fremført, at mink har

et decideret behov for adgang til vand. Der er dog nogle betingelser, der skal være opfyldt,

for at man kan tale om, at et dyr har et adfærdsmæssigt behov. Adfærden skal ses i naturen,

dyrene skal være motiverede for at udføre den, og de vil blive stressede og frustrerede, hvis

de forhindres i at udføre den. I naturen jager mink som nævnt både på land og i vand, og

forskning har vist, at mink er motiverede for at få adgang til vand. Det er dog ikke klart, om

motivationen er drevet af vand som en mulighed for fødesøgning, eller om det at kunne

svømme er en berigelse i sig selv. Det er også uklart, om mink bliver frustrerede af ikke at

have adgang til vand. En tidligere undersøgelse, der hævdede dette, har senere vist sig at

være baseret på en utilstrækkelig metode. Og adgang til vand ser ikke ud til at reducere fx

stereotypier og pelsgnav. På nuværende tidspunkt er der derfor hverken grundlag for at

konkludere, at mink har et decideret behov for adgang til vand, eller at de ikke har et sådant

behov. Der er brug for yderligere viden på området, og især under forhold, der giver mink

mulighed for at udvise naturlig adfærd i relation til vand, hvis dette skal afklares. Forsøg har

dog vist, at hvis mink får adgang til vand, så bruger de det, men typisk kun kort tid. Adgang

til vand kan derfor være en berigelse for minkene, men erfaringen viser samtidig, at det også

kan give problemer med fugt i redekasserne, og det kan derfor være vanskeligt at

implementere i det eksisterende produktionssystem.

Endelig har der været forskningsmæssig interesse for muligheden for adgang til udeareal og

indhusning i seminaturlige indhegninger. Dette er dog endnu ikke undersøgt.

Gruppeindhusning

Ved gruppeindhusning holdes flere mink sammen i et eller flere sammensatte bure.

Muligheden for gruppeindhusning blev indført

i 1990’erne,

angiveligt med henvisning til

dyrevelfærdshensyn, men har fra starten været omdiskuteret. Mink er nemlig generelt

solitære dyr, bortset fra parringssæsonen og mens de er hvalpe. Voksne mink vil således

forsvare deres territorium, især over for andre mink af samme køn. De voksne avlsmink

holdes derfor alene, bortset fra under parring. Minkhvalpene holdes sammen med deres mor

de første 8 uger. Derefter kan de holdes sammen med deres søskende i en periode, og det

kan gå godt i en periode. Risikoen for problemer opstår, når de unge mink bliver mere

Kommenterede [LL11]:

Forskning på råttor antyder att

springande i ett löphjul kan bli ett stereotypt springande,

särskilt om deras bur inte är berikad på något annat sätt.

Tror inte detta är undersökt på mink.

Kommenterede [LL12]:

Om farmaren inte byter ut

vattnet regelbundet kommer det att ske en bakteritillväxt i

vattnet. Om minken sedan dricker av det vattnet kan de bli

sjuka.

territoriale og fortsat holdes mere end to, og flere af samme køn, sammen på det tidspunkt,

hvor de er gamle nok til i naturen at ville være søgt væk fra flokken. Både forskning og

erfaring viser, at problemerne ved gruppeindhusningen giver bidskader, som ses i skindet

ved pelsning Man kan forsøge at reducere problemerne ved at flytte, behandle eller aflive de

berørte dyr, når problemerne observeres, men generelt bør gruppeindhusning ifølge

dyrevelfærdsforskningen undgås. I Danmark er (var) gruppeindhusning mindre udbredt

end i resten af Europa

–

en opgørelse i 2020-2021 fra WelFur (se herunder) peger på, at

omkring halvdelen af mink i resten af Europa holdes i grupper, mens det kun var omkring

en fjerdedel i Danmark.

WelFur

De europæiske pelsdyravlerorganisationer tog i 2009 initiativ til at udvikle en protokol til

vurdering af dyrevelfærd på mink- og rævefarme. I 2017 blev WelFur introduceret som et

redskab til at vurdere minkenes velfærd på farmen. Vurderingen baseres på flere besøg

fordelt på forskellige sæsoner, da de dyrevelfærdsmæssige udfordringer kan variere gennem

minkens livscyklus. Vurderingen bygger på forskning i dyrevelfærd og omfatter forhold

vedrørende fodring, indhusning, sundhed og adfærd. Der kigges på en række indikatorer,

der bl.a. omfatter huld, adgang til drikkevand, redekassens kvalitet, plads i burene, fravær

af sår, skader og sygdom, aflivningsmetoder, udfoldelse af social adfærd, berigelse, pelsgnav,

menneske-dyr relationer og temperament. Vurderingen foretages på en stikprøve af dyrene

og gennemføres af et uafhængigt auditørfirma, og resultaterne kan bruges af minkavlerne til

styring og udvikling af produktionen. I vurderingen indgår en sammenvejning af point, som

giver grundlag for placering af farmen i en af fire velfærdskategorier. Gode bedømmelser på

nogle områder kan derfor potentielt skygge for dårlige bedømmelser på andre områder.

Vurderingen kritiseres også for alene at forholde sig til det eksisterende og ret ensartede

system. Auktionshusene i Europa og Nordamerika har understøttet udviklingen ved fra

2020 kun at ville aftage skind fra de tre bedste scoringskategorier og erfaringen er, at

minkfarme har gennemført ændringer med henblik på at blive certificeret.

Velfærdsvurderingen i WelFur er i fortsat udvikling. WelFur kan også vise, om, og i så fald

på hvilke områder, de enkelte lande adskiller sig med hensyn til velfærd for de mink, der

indgår i pelsproduktionen. I en nylig rapport om minkvelfærd i europæiske lande (2021)

ses fx at der generelt er en god dyrevelfærd på de danske farme sammenlignet med farme i

resten af Europa, men at nogle udfordringer også har været mere udbredt i Danmark. Det

gælder især huldstyring i vinterperioden (hvor dyrene fodres restriktivt for at blive slankere

til avlsperioden), hvor der var flere tynde dyr på danske farme, hvilket samtidig formodes at

være medvirkende årsag til, at der i denne periode også var en større forekomst af unormal

adfærd som stereotypi og pelsgnav samt flere aggressive dyr. På de danske farme var der til

gengæld bedre fravænningsprocedurer, (som nævnt herover) mindre brug af

gruppeindhusning og flere berigelser med dokumenteret effekt i burene. I rapporten

konkluderes, at der var et overraskende stort potentiale for velfærdsforbedringer i Danmark

i form af mindre stereotypi og pelsgnav, og at det også var overraskende, at Danmark ikke

klarede sig bedre med hensyn til dyrenes temperament, da der i en årrække har været fokus

på netop temperament og avl.

Pelsdyrbranchen i Danmark har også vist interesse for at udvikle indhusningen af mink. Her

blev der for nylig givet tilsagn om midler til forskning i systemer til fremtidens

minkproduktion, men dette tilsagn blev trukket tilbage, da produktionen lukkede ned.

Kommenterede [LL13]:

Problemet är att bitskador på

skinnet, dvs. pälsens insida bara ses efter det att minken är

avlivad och pälsad. Om minken slåss och det blir bitskador

kan man flytta bort skadade djur. Men detta är ganska

sällsynt. När vi har forskat på att hålla tre eller fyra minakr

tillsammans i berikade etageburar har vi knappt haft några

pälsskador. Dock växer den ena hanen sämre när man håller

två hanar ihop med två honor.

Kommenterede [LL14]:

Hur många minkar per bur var det

i deras undersökningar när de hade gruppinhysning?

Mink i zoologiske haver

Det Dyreetiske Råd har i forbindelse med udarbejdelsen af denne udtalelse som nævnt

indhentet erfaringer om hold af mink i zoologiske haver fra AQUA Akvarium & Dyrepark og

Tallin Zoo. I disse zoologiske haver holdes minkene parvis i indhegninger under

seminaturlige forhold. Indhegningen i Tallin Zoo er 8 m

, og i AQUA er den 150 m

. I

indhegningerne er der fx jord til at grave i, sand til sandbad, klatrefaciliteter, adgang til

redekasse og til vand. Adgangen til vand giver minkene mulighed for naturlig adfærd som at

svømme, søge føde og gemme føde under vand. Minkene har således mulighed for at vælge

forskellige aktiviteter og steder at opholde sig. Erfaringen i Tallin Zoo er, at minkene bruger

vandet meget til svømning, men ikke nødvendigvis til at fange føde. AQUA oplyser, at

minkene fodres med både fisk, fugle og pattedyr, og foderet anvendes til berigelse for at

stimulere naturlig adfærd, fx ved at det hænges op, gemmes eller gives direkte til minkene

forskellige steder, bl.a. i vandet. Der fodres desuden gerne i mindre mængder flere gange

dagligt og ikke nødvendigvis på faste tider. Erfaringen er her, at minkene bruger vandet

relativt ofte i løbet af dagen, og at de udforsker området lige ivrigt på land, i vandoverfladen

og under vand. Minkene ser ikke ud til at svømme i vandet som led i leg eller underholdning

men mere som et led i deres færden rundt i anlægget. Der ses ikke alvorlig aggression mellem

minkene og ingen stereotypier i de to zoologiske haver.

Normer for hold og brug af dyr

Allerede før Covid-19 pandemien er pelsproduktion som nævnt blevet forbudt, eller er på vej

til at blive udfaset, i flere europæiske lande. Som tidligere nævnt er produktionen af

minkskind i Danmark faldet i forhold til tidligere. Pelsbranchen er dog præget af store

udsving, hvilket også ses på prisniveauet for de enkelte skind. Det er derfor uvist, om faldet

i produktionen de senere år er udtryk for et reelt fald i efterspørgslen efter minkskind, eller

blot er en del af den normale cyklus i branchen. I forlængelse af den offentlige debat om

pelsproduktion har dele af modebranchen i de senere år markedsført sig på ikke længere at

anvende pels. I nogle tilfælde var der dog tale om firmaer, der i forvejen ikke eller kun i

begrænset omfang anvendte pels.

I den offentlige debat synes især to argumenter at være fremtrædende i kritikken af

pelsproduktionen. Det ene er, at formålet med produktionen

–

pels

–

ikke er acceptabelt.

Og det andet er, at dyrenes velfærd ikke kan tilgodeses under de typiske indhusningsforhold.

I 2003, da Det Dyreetiske Råd udarbejdede udtalelsen om pelsdyrproduktion, var pelsdyr et

af de primære emner, når den offentlige debat fokuserede på formål og vilkår for brug af dyr.

I dag er den diskussion imidlertid ikke længere begrænset til primært at handle om

pelsdyrproduktion. Selv om brug af dyr i andre former for produktion også var genstand for

kritik for 20 år siden, er kritikken af andre produktioner i dag langt mere iøjnefaldende.

Båret af hensyn til både dyrevelfærd, klima og sundhed anses det i mindre grad for en

selvfølge, at animalske produkter skal indgå i, og måske være den dominerende del af, hvert

måltid. Og argumenter om dyrs ret til liv og til ikke at blive brugt som midler til at

understøtte menneskers ønsker, der alene vedrører fornøjelse og bekvemmelighed, er blevet

almindelige i den offentlige debat.

Samtidig har der været en stor udvikling i forskning vedrørende dyrevelfærd og som følge

heraf også i kravene til hold af dyr. Forhold, der er stærkt begrænsende for dyrenes

bevægelsesfrihed, er enten allerede blevet forbudt eller er ved at blive udfaset

–

lovmæssigt

Kommenterede [LL15]:

Har de Amerikansk mink här? Har

annars hört att de forskar på Europeisk mink som hålls på

dessa Zoo då de är hotade i naturen.

Finns det några skillnader i beteendet och även

beteendebehoven mellan Europeisk och Amerikansk mink?

Kommenterede [LL16]:

Troligen detta. Kina och Polen har

byggt upp en stor minknäring som konkurrerera med övriga

länder. Antalet skinn på auktionerna verkar ha varit för

många, vilket lett till att priserna har sjunkit. Detta har bland

annat lett till att flera svenska minkfarmare tvingats lägga

ner sin produktion.

eller af branchen og detailhandlen. Det gælder fx opbinding af søer, bindestalde til

malkekvæg og hold af æglæggende høner i bure. Udviklingen ses også ved hold af familie-

og hobbydyr, hvor fx hold af heste i spiltov og permanent opbinding af hunde (lænkehunde)

er blevet forbudt. For både hold af produktionsdyr og privates hold af dyr er der ud over

muligheden for fri bevægelighed og motion ligeledes kommet stort fokus på berigelse af det

areal, som dyrene holdes på, og stimulation af deres naturlige adfærd

–

for erhvervsmæssigt

hold af dyr gennem lovgivning og flere mærkningsordninger for dyrevelfærd, og for privates

hold af familie- og hobbydyr gennem pasningsvejledninger.

På EU-niveau

har dyreværnskampagnen ”End-the-cage-age” ført til et borgerinitiativ

vedrørende udfasning af bure i landbrugsproduktionen. Kampagnen, der blev lanceret i

2018, er rettet mod fjerkræ, kaniner, søer og kalve, og EU-kommissionen har i 2021 meddelt,

at borgerinitiativet vil blive fremsat som lovforslag i 2023.

Udtalelse fra Det Dyreetiske Råd i 2021

…

Litteratur

Berg,

L, De Koning, D-J, Fall, N, Hansson, H, Herlin, A, E, Hultgren, J, Jacobson, M, Keeling, L, Kolstrup,

C, J, Lidfors, L, Lindkvist, H, Peura, J, Sandberg, E, Steen, M, Wall, H (2020). Minkhållning i Sverige.

Uppsala: Sveriges lantbruksuniversitet. Rapport fra SLUs vetenskapliga råd för djurskydd.

https://pub.epsilon.slu.se/16913/7/berg_c_et_al_200422.pdf

Udtalelse

om pelsdyrproduktion (2003)

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-om-pelsdyrproduktion-

2003/

Høringssvar til høring om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr

–

nyt

krav om hylder og rør til mink (2013)

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-pelsdyr-2013/

Høringssvar til høring over analyse udført af Arbejdsgruppen vedr. gruppeindhusning af mink (2015)

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-mink-2015/

Høringssvar til høring over L 77 Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink

(2020)

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-mink-2020/

Udtalelse

om bindestalde til malkekvæg (2019)

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-om-bindestalde-til-

malkekvaeg-2019/

Udtalelse

vedrørende hold af fjerkræ til produktion af æg og kød (2014)

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-vedroerende-hold-af-

fjerkrae-til-produktion-af-aeg-og-koed-2014/

Bekendtgørelse

om beskyttelse af pelsdyr BEK nr. 1553 af 11/12/2015

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1553

Lov

om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink LOV nr. 2185 af 29/12/2020

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2185

Ændret ved LOV nr. 784 af 04/05/2021, nu LBK nr. 1211 af 07/06/2021

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1211

EFSA

(European Food Safety Authority): Monitoring of SARS-CoV-2 infection in mustelids. EFSA Journal

2021;19(3):6459, doi: 10.2903/j.efsa.2021.6459

https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2021.6459

Henriksen B, Møller SH, Malmkvist J. (2021): Minkvelfærd i Danmark og Europa vurderet på basis af

Welfur-Mink. Rådgivningsrapport fra DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet

https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCA_rapport_nr188.pdf