MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

.lirpa .62 lit .02 sedloh noitkua etsæn sruF negahnepoK

.nesnetsirhC eguaL repseJ regis ,serecudorp

eregnæl ekki errævsed un mos ,enredlyh åp erav kinu ne rah iV .dniksstetilavkjøh eksnad

etsdis ed reglæs rå etsæn go rå i iv ta ,dem tkat i erekræts evilb liv giltnemrof mos

,dnertsirp edneågdapo ne ebaks ta lit dem egil tedna tla re lvaknim ksnad fa negninkuL -

.tereurtsed re ,1202 i tdubdu teræv evah elluks mos

,noitkudorp fa led rots ne go ,0202 teråretfe i tevilfa knim eksnad egiltmas re tdnekeb moS

.ruF negahnepoK ,nesnetsirhC eguaL repseJ røtkerid .mda regis ,tedekram

åp dniks erræf go enregurbrof arf lesgrøpsretfe ednegits revelpo enretnakirbafslep

ås ,aporuE fa eled i go akiremadroN i go neisA i nosæsliated kræts tegem ne teræv

demlit rah reD .lesgrøpsretfe elabolg ned rednu temmok re teddubdu go ,nalpsnedrev

åp tedlaf nenoitkudorp re uN .reravår fa dubdurevo te go egløf lit noitkudorp rots tegem

ne dem 3102 i tsenes edeppot nesirP .gnivsdu eksilkyc erots fa tegærp re nehcnarbsleP -

.rk 482 sedelås edeån dniksknim eksnad åp nesirpstinsmenneg go ,0202

rebmetpes lit dlohrof i rerav egilengilnemmas rof tnecorp 97 gets sirpdniks egiltinsmenneg

neD .nenoitkua-raurbef åp tglos renoillim 2 ed velb fareh ,dniksknim renoillim 41 åp dubdu

telmas te go renoitkua etgalnalp erif tla i dem 1202 nenosæssglas edenbå nenoitkuA

.nessecorpsglas

edegnælrof teD .dem døb ella mos ,erebøk evitka tegem fa dnurg åp egnæl ås tlebbod

erav ta lit mok ned nem ,egad 3 erav ta lit tgalnalp tgilednirpo rav nenoitkuA .nesirpdniks

i regningits erots sivtnecorp go lesgrøpsretfe rots ås tgiletnevrof rå egileksnav elgon retfe

tedekramslep rovh ,nenoitkua-raurbef rednu knim fa teglas tettulsfa rah ruF negahnepoK

DNIKSKNIM ÅP RESIRP

EDNEGITS GO LESGRØPSRETFE KRÆTS

noitkuA irogetaK

1202 raurbef .52

dniksknim åp resirp ednegits go lesgrøpsretfe krætS

raurbeF

1202

redehyN

ruF negahnepoK

so gløF

so dniF

so lit virkS

00 01 62 34 54+

31457251RVC

purtsolG 0062-KD

06 jevregagnaL

ruF negahnepoK

tkatnoK

.lirpA 62 ot 02 morf dleh eb lliw noitcua txen s'ruF negahnepoK

.nesnetsirhC eguaL repseJ syas ,decudorp gnieb regnol on yletanutrofnu

won si hcihw ,sevlehs ruo no tcudorp euqinu a evah eW .txen eht dna raey siht sniks

ytilauq-hgih hsinaD tsal eht lles ew sa regnorts emoceb ylbaborp lliw hcihw ,dnert ecirp

drawpu na gnitaerc ,lauqe gnieb sgniht rehto lla ,si gnideerb knim hsinaD fo erusolc ehT -

.deyortsed

neeb sah ,1202 ni tekram eht no tup neeb evah dluohs hcihw ,noitcudorp eht fo trap

egral a dna ,0202 fo nmutua eht ni desinahtue erew knim hsinaD lla taht nwonk llew si tI

.ruF negahnepoK ,nesnetsirhC eguaL repseJ

OEC syas ,tekram eht no sniks rewef dna sremusnoc morf dnamed gnisaercni gnicneirepxe

won era srerutcafunam ruf ,eporuE fo strap ni dna aciremA htroN ni dna aisA ni nosaes

liater gnorts yrev a htiw denibmoC .dnamed labolg woleb deppord sah ylppus dna

,noitcuder labolg a decneirepxe sah noitcudorp ,woN .sniks knim fo ylppusrevo tneuqesbus

a dna sniks knim fo noitcudorp egral yrev a yb dewollof saw hcihw ,3102 ni derrucco

kaep ecirp tnecer tsom ehT .snoitautculf lacilcyc rojam yb deziretcarahc si edart ruf ehT -

.rk 552 dehcaer ecirp egareva eht

dna 0202 rebmetpeS ni noitcua eht gnirud dlos sdoog elbarapmoc ot derapmoc tnecrep

97 yb desaercni ecirp niks egareva ehT .noitcua yraurbeF siht gnirud dlos erew noillim

2 hcihw fo ,nosaes selas siht sniks knim noillim 41 fo gnireffo latot a dna snoitcua dennalp

ruof fo latot a sah hcihw .1202 nosaes selas eht fo gninnigeb eht dekram noitcua ehT

.syad lanoitidda owt yb dednetxe saw

noitcua eht ,sreyub evitca yrev ot eud tub ,syad 3 tsal ot deludehcs yllanigiro saw noitcua

ehT .secirp ni esaercni egral a dna dnamed taerg was ,sraey tluciffid emos retfa ,secirp

niks erehw ,noitcua yraurbeF eht gnirud knim fo elas eht dedulcnoc sah ruF negahnepoK

SECIRP GNISIR DNA DNAMED GNORTS

noitcuA yrogetaC

1202 yraurbeF .52

secirp gnisir dna dnamed gnortS

yraurbeF

1202

sweN

noitcuA

su wolloF

su dniF

ta su etirW

00 01 62 34 54+

31457251RVC

purtsolG 0062-KD

06 jevregagnaL

ruF negahnepoK

tcatnoC

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

≥

Aktuelt

≥

Nyheder

≥

Vis

Danske regler for mink giver god dyrevelfærd

Når de gældende regler for pelsdyravl overholdes, er rammerne sat for en

velfærdsmæssig tilfredsstillende tilværelse for danske mink.

De danske regler for hold af pelsdyr danner gode rammer for dyrenes velfærd. Foto: Janne

Hansen

15. april 2011

Kan danske mink leve under velfærdsmæssigt tilfredsstillende forhold, når alle

gældende danske regler overholdes? Det har forskere fra Aarhus Universitet

leveret et svar på i et notat til Justitsministeriet – og svaret er "ja".

Forskerne baserer deres vurderinger på en lang række forsøg udført gennem

flere år. Nogle af forsøgsresultaterne har afkræftet ideer om, hvad mink har

behov for, for eksempel svømmevand og større bure, mens andre forsøg har

resulteret i nye regler til fordel for minkene, for eksempel indførsel af forskellige

b i

ilj

tib

berigelser af miljøet i buret.

Reglerne for hold af mink er sammenfattet i pelsdyrbekendtgørelsen. Den

bygger i høj grad på forskningsbaseret viden. Der kan opstå problemer i

forbindelse med sygdom eller svigt i management, men under normale danske

forhold, hvor minkene indhuses og passes i overensstemmelse med

pelsdyrbekendtgørelsen, er velfærden hos dyrene god.

Danske mink har adgang til halm, redekasser og miljøberigelser i deres bure.

Minkene indhuses under naturlige lysforhold og parrer, føder og dier på naturlig

vis i deres naturlige sæsonrytme, som styres af den naturlige variation i

dagslængde. Mink bliver ikke udsat for fysiske indgreb såsom trimning,

halekupering eller kastration og når det hele er slut og de skal aflives foregår

det på farmen umiddelbart efter de er fjernet fra buret og uden forudgående

transport.

Resultatet er en lav forekomst af sygdom, dødelighed, bidmærker og skader

hos mink. Når de pelses, er der kun få kliniske eller fysiske skader på deres krop,

tænder og organer.

Berigelse af minkens miljø har ført til positive effekter på dyrenes velfærd.

Pelsdyrbekendtgørelsen stiller krav om, at mink skal have adgang til halm samt

til en hylde eller et rør, hvilket i et vist omfang tilfredsstiller minkens behov. Der

er imidlertid behov for yderligere viden om mulighederne for at berige det

fysiske miljø og udvikling af materialer, som kan fastholde minkens interesse og

dermed varigt forbedre velfærden gennem en reduktion af unormal adfærd,

og som har en holdbarhed, der gør det praktisk muligt.

Pelsdyrbekendtgørelsen åbner mulighed for, at mink kan indhuses gruppevis.

Forskningen viser, at der generelt er større aggression mellem mink i

gruppeindhusning end ved den traditionelle parvis indhusning. Det giver en

større forekomst af bidsår og bidmærker. Foreløbige resultater tyder på, at

avlsmæssige tiltag kan reducere antallet af bidmærker, men næppe til samme

lave niveau ved gruppeindhusning som ved parvis indhusning.

Læs mere i Velfærd hos mink, notat vedrørende den generelle velfærd i dansk

minkproduktion samt status i forbindelse med gruppeindhusning og andre

management- og miljøforhold, Intern rapport nr. 104, maj 2011.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Steen Henrik Møller, Institut for

Husdyrbiologi og -sundhed, telefon: 8999 1346, email: [email protected]

Tekst: Janne Hansen, [email protected]

DEL PÅ FACEBOOK

DEL PÅ LINKEDIN

DEL PÅ TWITTER

SEND TIL EN VEN

Revideret 30.03.2022 - Claus Bo Andreasen

VELFÆRD HOS MINK

NOTAT VEDRØRENDE DEN GENERELLE VELFÆRD I DANSK MINKPRODUKTION, SAMT STATUS

I FORBINDELSE MED GRUPPEINDHUSNING OG ANDRE MANAGEMENT- OG MILJØFORHOLD

INTERN RAPPORT NR. 104• APRIL 2011

STEEN H. MØLLER, STEFFEN W. HANSEN OG JENS MALMKVIST

AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR

HUSDYRBIOLOGI OG –SUNDHED

VELFÆRD HOS MINK

NOTAT VEDRØRENDE DEN GENERELLE VELFÆRD I DANSK MINKPRODUKTION, SAMT

STATUS I FORBINDELSE MED GRUPPEINDHUSNING OG ANDRE MANAGEMENT-

OG MILJØFORHOLD

Steen H. Møller, Steffen W. Hansen og Jens Malmkvist

Institut for Husdyrbiologi og –sundhed

Aarhus Universitet

Forskningscenter Foulum

Blichers Allé 20

Postboks 50

8830 Tjele

Interne rapporter indeholder hovedsagelig forskningsresultater

og forsøgsopgørelser som primært henvender sig til DJF medarbej-

dere og samarbejdspartnere. Rapporterne kan ligeledes fungere

som bilag til temamøder. Rapporterne kan også beskrive interne

forhold og retningslinier for DJF .

Publikationer fra Det Jordbrugsvidenskabelige

Fakultet kan downloades på www.agrsci.au.dk

Tryk: www.digisource.dk

ISBN 978-87-91949-53-1

Muligheder for god velfærd hos mink

Minkens generelle velfærd

Forekomsten af sygdom, dødelighed, bidmærker og skader hos mink er på et lavt niveau i den

danske produktion, også i forhold til anden husdyrproduktion, dog med forhøjet risiko under

gruppe‐indhusning (flere end en han og en tæve i samme bur) i vækstsæsonen. Som udgangspunkt

har minkproduktionen et potentiale for at tilgodese dyrevelfærd, bl.a. fordi de forskellige dele af

den årlige produktionscyklus ikke kan afkortes, men i stedet må følges og udnyttes bedst muligt.

Under normale danske farmforhold, hvor pelsdyrbekendtgørelsen er fulgt, vil indhusningen af

mink være karakteriseret ved, at minkene:

•

Er indhuset under naturlige lysforhold og variation i daglængde gennem året.

•

Parres under udøvelse af naturlig parringsadfærd i marts, hvor de fra naturens side er

parringsvillig som følge af tiltagende daglængde.

•

Er indhuset i bure med en redekasse med strøelse (halm), hvori de kan udføre

redebygningsadfærd.

•

Som hovedregel er i stand til at føde og die deres hvalpe uden human intervention

•

Fravænnes når diegivningen ophører, og hvalpene er i stand til at æde, drikke og klare sig

selv uden tæven. Produktionssystemet giver ikke implicit restriktioner i den

fravænningsalder, der bedst tilgodeser såvel tæven som hvalpene.

•

Ikke udsættes for nogen form for fysiske lemlæstelser såsom trimning, kupering, eller

kastration.

•

Som oftest er indhuset i overensstemmelse med deres sociale behov, hvilket vil sige hvalpe

sammen med tæven i maj – juni, en han og en tæve sammen i vækstperioden og avlsdyr

alene fra december. Ved ekstra burareal er gruppeindhusning dog tilladt, hvilket øger

risikoen for bid fra september til pelsning.

•

Aflives på farmen umiddelbart efter, de er fjernet fra opvækstburet, uden forudgående

transport.

•

Pelses med få kliniske problemer eller fysiske skader på krop, tænder eller organer.

•

Som oftest er indhuset på en måde, der muliggør inspektion af hvert individs sundhed og

adfærd. Ved ekstra burareal er gruppeindhusning dog tilladt, hvor inspektion af det enkelte

individ kan besværliggøres.

Den gennemførte forskning viser, at dyrevelfærd i den danske minkproduktion kan være god, hvis

minken indhuses og passes i overensstemmelse med ovennævnte forhold. Forringet dyrevelfærd

kan dog optræde, f.eks. på grund af udbrud af sygdom eller svigt i management. Der er med

pelsdyrbekendtgørelsen indført krav om berigelse af miljøet i form af halm, hylde eller rør. Som

det fremgår af nedenstående er der dog behov for en fortsat udvikling af berigelser med større

effekt på minkenes velfærd end de allerede kendte.

Bidmærker og bidsår

Opstaldning af minkhvalpe gennem vækstperioden fra fravænning i juli til pelsning i november kan

efter reglerne ske ved traditionel parvis indhusning, bestående af en hanhvalp og en tævehvalp

eller ved gruppeindhusning af mere end to hvalpe sammen i et større bur. Ved sammenligning af

disse to systemer er der generelt større aggression mellem minkene i gruppeindhusning end ved

parvis indhusning, selv når kuldsøskende indhuses sammen. Dette gælder tilsyneladende, når blot

to mink af samme køn holdes sammen, men antallet og kønsfordelingen i gruppen af minkhvalpe

og burets udformning har givetvis også betydning. Igangværende forsøg ved Aarhus Universitet vil

belyse effekten af avl for mink med en højere social tolerance.

I naturen lever mink efter fravænning solitært i adskilte territorier. Hannernes territorium

overlapper ofte flere hunners i naturen, mens territorialt overlap ikke forekommer mellem voksne

dyr af samme køn. Risikoen for aggression, der munder ud i bid, stiger gennem vækstsæsonen, og

kan ende med bidsår. Hyppigheden af bidsår er lav ved traditionel parvis indhusning (op til

omkring 1 promille af dyrene dør eller må aflives pga. bid). Rangordenen mellem han og tæve

opretholdes sædvanligvis uden problemer, da hannen er dobbelt så stor som tæven. Forekomsten

af bidmærker og bidsår er væsentligt højere ved gruppeindhusning, men viden om effekten af køn

og antal af mink i gruppen samt burets udformning er stadig begrænset.

Forekomsten af bidsår under forskellige indhusningsformer illustreres f.eks. af data fra det første

år af et igangværende selektionsforsøg med gruppeindhusning ved Aarhus Universitet. I gruppen

med parvis indhusning var der ingen døde hvalpe med bidsår, mens der var 2,1 %, der døde eller

måtte aflives med bidsår ved indhusning af to tævehvalpe og to hanhvalpe sammen. Ved en

grundig gennemgang af søskende i begge systemer ved pelsning blev det fundet, at 10,7 % af de

parvist indhusede og 15,2 % af de gruppeindhusede hvalpe havde haft små sår på halespidsen, der

var helet op. Sår, der ikke var helet, blev fundet på 1 % af de parvist indhusede og 3,8 % af de

gruppeindhusede hvalpe. De fleste af disse sår var små, alle kunne behandles, og ingen af sårene

var så alvorlige, at aflivning var påkrævet.

Denne meget lave forekomst af skader på mink, især ved traditionel parvis indhusning, er i

overensstemmelse med tidligere Danske undersøgelser på private minkfarme, tal fra Danske

forsøgsfarme og fra Norske inspektioner af dyr på minkfarme på en vilkårlig dag i løbet af

vækstsæsonen. Ved inspektion af over 420.000 mink i Norge i efteråret 2009 blev der således

fundet alvorlige skader i form af sår, betændelse, døde dyr eller sygdom på 0,078 % af minkene.

Dette er i samme størrelsesorden som i de danske kontrolkampagner, der er gennemført af dels

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold og dels den ordinære kontrol på samtlige danske minkfare.

Det samlede datagrundlag herfra er dog endnu ikke tilgængeligt, hvorfor hyppigheden af fund i

forskellige dele af den årlige produktionscyklus ikke kan gøres op.

Årsagen til bidmærker

Aggression mellem dyrene kan give anledning til bidmærker i skindene, uden at der forekommer

sår. Disse bidmærker ses som mørke pletter på lædersiden af skindene, formodentlig som følge af

et bid, der forstyrrer eller ødelægger hårsækkene under pelsskiftet i oktober måned og farver det

hvide læder. Nyere undersøgelser tyder på, at disse bid ikke gennemtrænger huden. Da disse

bidmærker er langt mere hyppige end sår, bruges de ofte i forskningen som indikation på

hyppigheden af aggression. I næsten alle publicerede undersøgelser findes der signifikant flere

bidmærker, når hvalpene indhuses i grupper end i par (han og tæve). Eneste undtagelse synes at

være i farvetyper med lyse hår, hvor bidmærker vanskeligt kan ses.

Data fra første år af det omtalte selektionsforsøg viste, at der før selektion var 6‐9 gange så mange

bidmærker i skind fra tæver og hanner, der var indhuset i grupper, som i deres kuldsøskende, der

var indhuset parvis. Det gennemsnitlige antal bidmærker var hhv. 19,4 og 2,1 for hanner og 28,4

og 5,0 for tæver. Det skal bemærkes, at en del af disse bidmærker (primært i nakken) kan henføres

til social og seksuel leg mellem han‐ og tævehvalpe, men forskellen mellem

indhusningssystemerne kan overvejende henføres til en forskel i aggressive interaktioner mellem

hvalpene.

Avls‐ og miljømæssige tiltag

Det igangværende selektionsforsøg med gruppeindhusning ved Aarhus Universitet viser desuden,

at der er en meget stor variation i antallet af bidmærker mellem forskellige bure med hver 4

helsøskende (2 hanner og 2 hunner). Den genetiske variation kan udgøre op til 50 % af variationen,

og det er sandsynligt, at avl kan ændre antallet af bidmærker i de næste generationer. En foreløbig

opgørelse af resultaterne fra andet år viste, at efter et års selektion var antallet af bidmærker

faldet med over 15 % i gennemsnit for hanner og tæver.

Dette er i overensstemmelse med erfaringerne i Holland, hvor gruppeindhusning er almindeligt og

en overgang var påbudt ved lov. Efter en længere årrække er antallet af skadede dyr angiveligt

faldet fra 18,2 % til 2,5 % mink med sår og ar, men disse resultater er tilsyneladende ikke

publiceret og har ikke været genstand for en forskningskritisk gennemgang.

Der var i det igangværende selektionsforsøg større sammenhæng i antallet af bidmærker indenfor

køn end mellem køn, hvilket underbygger, at det primært er hvalpe af samme køn, der udviser

aggression overfor hinanden. Øvrige igangværende forsøg ved Aarhus Universitet fokuserer på,

hvorvidt ændringer i fodringssituationen eller tildeling af yderligere burberigelse kan bidrage til at

reducere aggressionen mellem mink under gruppeindhusning.

Samlet set må det stadig konkluderes, at gruppeindhusning af mink af samme køn ‐ og dermed

indhusning af mere end to mink sammen ‐ fører til et forøget antal bidskader. Ved målrettet

selektion og ændret management kan antallet af bidskader formodentlig reduceres væsentligt.

Mulighederne ved af disse tiltag belyses i igangværende forskning, men det er tvivlsomt, om det

samme lave niveau som ved parvis indhusning kan opnås.

Andre indhusningsforhold

Indhusningsforholdene påvirker dyrenes velfærd og her er der især fokus på betydningen af

miljøberigelse inklusiv legeredskaber, burstørrelse og svømmevand.

Miljøberigelse

Vi foretrækker at benævne forskellige elementer i buret til gavn for minken som ’berigelse’ af

miljøet, fremfor ’legeredskaber’. De positive velfærdseffekter relaterer sig nemlig sjældent direkte

til dyrenes leg. I pelsdyrbekendtgørelsen er der krav om, at mink skal have adgang til halm samt til

en hylde eller et rør. Halm benyttes til varmeisolering i redekassen og til dække oven på

redekassen og er derfor primært blevet betragtet som en del af redekassemiljøet. Adgang til halm

sikrer desuden, at minktæven kan bygge en rede, hvori hun føder sine hvalpe og dermed få

tilfredsstillet sit behov for redebygning i perioden op til fødsel. Denne rede er vigtig både for

tævens og hvalpenes velfærd samt for hvalpenes overlevelse. Derudover anvendes halm som

tygge‐materiale, især i bure uden anden form for berigelse (hylde, rør og andre tygge‐/bide‐

objekter). Den velfærdsmæssige effekt af løse rør i buret er blevet undersøgt i kombination med

flere andre berigelsesobjekter, men undersøgelser af minkens velfærd, når de tildeles løse rør

alene, er begrænset. Det er muligt, at det materiale, som rørene er lavet af, samt rørenes form og

størrelse kan have indflydelse på, hvordan rørene påvirker minkens velfærd. Flade hylder eller rør

med plads til minken, der er hævet over burets bund (herefter samlet kaldet ’hylder’), anvendes af

mink. Adgang til hylder nedsætter aktiviteten og forekomsten af stereotypi, hvilket vurderes at

være positivt for minkens velfærd. Hylderne bruges også som ”tilflugtssted” for tæven i sidste del

af diegivningsperioden.

Forsøg med løse beskæftigelses objekter (hårdt plastik/bolde o. lign.) har viste, at mink hurtigt

mister interessen for disse genstande, og at der ikke er nogen positiv effekt på dyrenes velfærd.

Forsøg med tovværk/reb, som minken kunne bide, rive og flå i, havde i kombination med hylder og

løse rør en meget positiv effekt på mink velfærd, idet niveauet af unormal adfærd (stereotypi,

pelsgnav) og stresshormoner blev nedsat markant. Imidlertid var holdbarheden af det anvendte

tovmateriale begrænset, og arbejdsbyrden i forbindelse med udskiftning betragtelig. Der er derfor

behov for at udvikle et materiale, som kan fastholde minkens interesse, og som har en

holdbarhed, der gør det praktisk muligt.

Øget burstørrelse nævnes ofte som et middel til at fremme minkens velfærd. Imidlertid viser flere

undersøgelser, at hverken en halvering, en fordobling eller en firedobling af standardburets areal

påvirker minkens velfærd. Det er således indretningen af buret der betyder noget for minkens

velfærd.

Svømmevand

En gennemgang af forskningen i minks brug af svømmevand, konkluderede, at mink ikke har et

adfærdsmæssigt behov for svømmevand, men at tilstedeværelsen af svømmevand kunne

motivere mink til at benytte svømmevandet, når de havde adgang til det. Konklusionen er baseret

på to typer undersøgelser; dels undersøgelser der viser, at mink trænet til at arbejde for adgang til

svømmevand, vil udføre et relativt stort arbejde for at få adgang til svømmevand, og dels

undersøgelser der viser, at mink uden adgang til svømmevand ikke adskiller sig adfærdsmæssigt

eller velfærdsmæssigt fra mink med adgang til svømmevand. Sidstnævnte type af undersøgelser

indikerer, at effekten af adgang til svømmevand er mindre end de velfærdsforbedringer, der kan

opnås ved at berige burmiljøet med hylder, rør og bide/tygge‐objekter. Dertil kommer, at ikke alle

mink benytter svømmevand, hvilket måtte forventes, hvis mink havde et basalt adfærdsmæssigt

behov for svømmevand.

Sammenfatning

Sammenfattende er det vores opfattelse, at dyrevelfærd i den danske minkproduktion kan være

god, hvis minken indhuses og passes i overensstemmelse med pelsdyrbekendtgørelsen. Forringet

dyrevelfærd kan dog optræde, f.eks. på grund af udbrud af sygdom eller svigt i management.

Der er generelt større aggression mellem mink i gruppeindhusning end ved parvis indhusning og

dermed også større forekomst af bidsår og bidmærker. Foreløbige resultater tyder på, at

avlsmæssige tiltag kan reducere antallet af bidmærker, men næppe til samme lave niveau ved

gruppeindhusning som ved parvis indhusning.

I relation til andre indhusningsforhold af betydning for minks velfærd har primært berigelse af

minkens miljø positive velfærdseffekter. Pelsdyrbekendtgørelsen stiller krav om, at mink skal have

adgang til halm samt til en hylde eller et rør, hvilket i et vist omfang tilfredsstiller minkens behov.

Der er imidlertid behov for yderligere viden om mulighederne for at berige det fysiske miljø og

udvikling af materialer, som kan fastholde minkens interesse og dermed varigt forbedre velfærden

gennem en reduktion af unormal adfærd, og som har en holdbarhed, der gør det praktisk muligt.

Udarbejdet af Seniorforsker Steen H. Møller, Seniorforsker Steffen W. Hansen og Seniorforsker

Jens Malmkvist.

AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR

HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED

BILAG 1 ER ET UDDRAG FRA INTERN RAPPORT HUSDYRBRUG NR. 5, 2007

BEDRE FORHOLD FOR MINK? NYE REGLER OG NY FORSKNING

UDARBEJDET AF:

STEFFEN W. HANSEN

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED

Pelsdyrbekendtgørelsen: Begreber og Forsøgsresultater i relation til

velfærd hos mink

Steffen W. Hansen

Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring

Blichers Allé 20, Postboks 50, 8830 Tjele

Tlf.: + 45 8999 1326

E-mail: [email protected].

Sammendrag

Danmark har fået sin første Pelsdyrbekendtgørelse. Bekendtgørelse tager udgangspunkt i ek-

sisterende EU rekommandationer og indeholder bestemmelser om hensyn til pelsdyrarternes

biologiske karakteristika, dyrenes adfærdsmæssige behov samt anvisninger på burindretning

og management. I dette indlæg fokuseres på disse bestemmelser i relation til minkproduktion

og der suppleres med videnskabelige forsøgsresultater i relation til de enkelte emner.

Afslutningsvis konkluderes, at minkens velfærd i det traditionelle produktionsmiljøet er god

og den er med den nye bekendtgørelse yderligere forbedret med hensyn til beskæftigelsesma-

terialer (permanent adgang til halm og hylde eller rør), selektion efter tillidsfuldt tempera-

ment, begrænset restriktiv fodring og mere ro på farmen i diegivningsperioden. Imidlertid er

alle bestemmelserne ikke entydig positive for minkens velfærd. En ekstra flytning når tæverne

placeres i hvert andet bur vil alt andet lige betyde en ekstra belastning af samtlige tæver. Det

er ikke dokumenteret om 8 dages restriktiv fodring er tilstrækkelig til at bringe de ofte meget

fede avlsdyr i passende huld og gruppeindhusning medfører en øget forekomst af bidskader i

forhold til parvis indhusning. Der forskes fortsat med henblik på mulige forbedringer til be-

skæftigelse af minken, reduktion af aggression hos mink holdt i grupper, individuel fodring

og brugen af energifattigt foder til slankning af mink uden øget sultfornemmelse.

Abstract

The first Danish order on fur animals has entered into effect. The order is based on EU rec-

ommendations and contains regulations regarding the biological characteristics of the various

fur animal species, the behavioural needs of the animals as well as directions regarding the

design of cages and management procedures. This paper focuses on the regulations regarding

mink production, and in relation to the subjects mentioned research results are stated

It is concluded that the welfare of mink kept in a standard production environment is good

and that the new order has improved the welfare of mink further in relation to occupational

materials (permanent access to straw and shelf or tube), selection for confident temperament,

limited restrictive feeding, and increase peace and quietness during the nursing period. How-

ever, not all the regulations are unambiguously positive for the welfare of mink. Moving the

females in order to ensure an empty cage between each female will imply an extra strain on

all the females. It has not been documented that eight days of restrictive feeding is sufficient

to slim the breeding females that are often very fat. Furthermore, group housing implies an

increased occurrence of bite marks compared with housing in pairs. Studies continue to be

carried out in relation to improving the possibilities of occupation in mink, reducing aggres-

sion in mink kept in groups, individual feeding and the use of low-energy feed for slimming

of mink without the animals feeling hungry.

Indledning

Danmark fik sin første Pelsdyrbekendtgørelse den 15. januar 2007. De første 10 kapitler i be-

kendtgørelsen dækker generelle forhold for samtlige pelsdyr. Derefter er der et kapitel for

mink, ilder og fritte, et for ræve, et for sumpbæver og et for chinchillaer og til sidst kapitler

om dispensation, straf, ikrafttrædelser og overgangsbestemmelser. Den danske bekendtgørelse

tager udgangspunkt i EU rekommandationer (1999) og indeholder nogle bestemmelser om

størst mulig hensyn til pelsdyrarternes biologiske karakteristika og dyrenes adfærdsmæssige

behov i henhold til den eksisterende forskningsviden. Det er således relevant at diskutere,

hvad der menes med disse begreber. Dernæst er der i bekendtgørelsen krav om beskæftigel-

sesmateriale, tomt bur mellem avlstæver, mulighed for gruppeindhusning af hvalpe, begræn-

set restriktiv fodring samt selektion imod frygtsomhed. I dette indlæg fokuseres på disse be-

stemmelser i relation til minkproduktion og der suppleres med videnskabelige forsøgsresul-

tater i relation til de enkelte emner. Afslutningsvis gives en vurdering og konklusion ved-

rørende minkens velfærdsmæssige status i relation til den nye bekendtgørelse og forsøgs-

resultater.

Minkens Biologiske karakteristika (Kap 2 § 3 stk. 1)

Farm minken har været holdt som produktionsdyr siden 1920’erne. Produktionsmiljøet til

mink har til forskel fra produktionssystemer til andre husdyr været meget konstant og det har

bidraget til minkens vellykkede domesticering. Mink, der ikke kunne tilpasse sig til produkti-

onsmiljøet, er blevet fjernet enten på grund af manglende reproduktiv succes eller ved bortse-

lektion af uønskede individer. Minken besidder, ligesom de øvrige domesticerede husdyrarter,

fortsat de samme adfærdsmæssige egenskaber som deres vildtlevende artsfæller. Domestice-

ringen betyder nødvendigvis ikke, at dyrene mister deres adfærdsmæssige egenskaber, men at

de forhold, der skal være til stede før en adfærd udføres, ændres. Det vil sige at tærskelværdi-

en for udløsning af adfærden er blevet markant ændret (Malmkvist & Hansen 2001; Malm-

kvist & Hansen, 2002). Det er væsentligt at pointere, at det har været muligt at selektere for

bestemte egenskaber i en bestemt retning inden for få generationer selv for egenskaber med

lav heritabilitet f.eks. kuldstørrelse med en heritabilitet på ca.5 - 8% (Hansen 2005). Mulighe-

den for at ændre de genetiske egenskaber er også blevet påvist for minkens temperament,

hvor heritabiliteten af minks temperament over for mennesket er beregnet til mellem 21 og

29% (Berg et al., 2002). Mink, der er selekteret for tillidsfuldt temperament overfor menne-

sker, skal udsættes for flere og stærkere frygtudløsende stimuli, før de reagerer frygtsomt, og

det gælder både i sociale og ikke sociale situationer (Malmkvist & Hansen, 2002). På grund af

domesticeringsprocessen, er hjernestørrelsen reduceret hos farmminken i forhold til den vildt-

levende mink (Kruska, 1996). Denne reduktion i hjernestørrelse i forhold til kropstørrelse er

et generelt fænomen hos domesticerede dyr (Kruska, 1988). Specielt to områder i minkhjer-

nen (mesencephalon og cerebellum) har reduceret størrelse. Da disse strukturer er relateret til

bevægelsesaktivitet (Kruska, 1988) er det muligt, at domesticeringen af mink har favoriseret

individer, der bedre tolererer begrænsninger i burarealets størrelse. Der er ingen dokumente-

rede undersøgelser, der har sammenlignet adfærden hos farmmink og vildtlevende mink under

identiske miljøforhold. Men kendskab til domesticeringsprocessen, antal generationer farm-

minken har været holdt som produktionsdyr og de dokumenterede ændringer i farmminkens

adfærd er tilstrækkelig til at fastslå, at den domesticerede farmmink er klart forskellig fra sin

vildtlevende artsfælle.

Opfyldelse af minks adfærdsmæssige behov (Kap 2 § 3 stk. 2)

Den nye pelsdyrbekendtgørelse sikrer en burstørrelse på 2550 cm

, adgang til redekasse samt

halm og hylde eller rør og at minken har adgang til foder og vand ad libitum. Desuden er der

krav om, at stærkt frygtsomme dyr ikke må anvendes i avl og at avlsprogrammer skal tage

særlige hensyn til egenskaber, der kan føre til forbedring af dyrenes sundhed og velfærd, her-

under selektion for tillidsfulde dyr. Den nye pelsdyrbekendtgørelse opfylder dermed de krav

til god velfærd, der var formuleret i ”The five freedoms” (Farm Animal Welfare, 1993):

1. Fri for tørst, sult og fejlernæring

2. Passende tryghed og beskyttelse

3. Forebyggelse, hurtig diagnose, og behandling af beskadigelser og sygdom

4. Mulighed for at udføre det fleste af dyrenes normale adfærdsmønstre

5. Frihed fra frygt

Der er imidlertid også krav til nye produktionssystemer om, at de skal opfylde dyrenes ad-

færdsmæssige og sundhedsmæssige behov, men hvad forstås ved adfærdsmæssige behov og

hvordan definerer man et adfærdsmæssigt behov. I litteraturen synes der at være enighed om

fem karakteristiske egenskaber ved den adfærd, dyrene har behov for at udføre:

1. Alle individer inden for dyrearten skal udføre den pågældende adfærd

2. Forhindring af adfærdens udførelse medfører kronisk stress

3. Adfærden er motiveret af indre forhold i dyret og ikke betinget af signaler i miljøet og

kan komme til udtryk som tomgangshandling.

4. Adfærden udføres med forøget frekvens, når dyret, efter at have været forhindret i at

udføre adfærden, atter for mulighed for at udføre adfærden.

5. Adfærdens udførelse er belønnende for individet.

Disse karakteristika er gældende for dyrs ædeadfærd og for høns’ behov for støvbadning og

der er stærke indikationer på, at mink har et behov for adgang til redekasse (Hansen, 1988;

Hansen et al., 1994). Imidlertid er der ikke mange forskningsresultater med hensyn til identi-

fikation af adfærdsmæssige behov hos mink og dermed dokumenteret grundlag for udtalelser

om hvorvidt de adfærdsmæssige behov er opfyldt eller ej. Dog synes svømning at kunne ude-

lukkes som et specifikt behov.

Minkens prioritering af forskellige ressourcer er blevet undersøgt ved hjælp af en teknik kal-

det operant konditionering. Princippet er, at jo mere minken er villig til at arbejde for adgang

til en ressource, dvs. jo højere pris den vil betale, jo større betydning har denne ressource for

minken. Dette princip er benyttet til at undersøge minks prioritering af adgang til foder med

forskelligt næringsindhold (Hansen et al., 2005), redekasse (Hansen et al., 2000), løbehjul og

svømmevand (Hansen & Jensen, 2006). Metoden er velegnet til at bedømme hvilke ressour-

cer, der er bedst til at opfylde en given motivation/behov, men er vanskelig at anvende, når

det gælder sammenligninger af forskellige ressourcer, der opfylder forskellige behov.

Man kan diskutere om højt prioriterede ressourcer udgør et adfærdsmæssigt behov, og i litte-

raturen skelnes der ikke altid mellem adfærdsmæssige behov og prioriterede ressourcer (Ma-

son et al., 2001). Metoden til måling af minks prioritering af en given ressource forudsætter,

at mink har erfaring med ressourcen, og indebærer at minken trænes til at bruge ressourcen.

Mink er villige til at arbejde for adgang til foder, redekasse, løbehjul og svømmevand selv om

prisen/arbejdet den skal udføre er høj, hvilket indikerer, at minken prioriterer disse ressourcer.

Imidlertid er det ikke alle mink, der benytter svømmevand (Hansen & Jeppesen, 2001 a) og

minken øger ikke brugen af svømmevand, efter den har været afskåret fra at benytte svømme-

vand (Korhonen et al., 2003), og adgang til svømmevand nedsætter ikke adfærdselementer,

der normalt antages at indikere stress f.eks. stereotyp adfærd, pelsgnav, forventningsadfærd

(Skovgaard et al., 1997; Hansen & Jeppesen, 2001 b; Vinke et al., 2006). Derimod er der fun-

det en kortvarig stigning i cortisol niveau hos mink, der forhindres i at benytte svømmevand

efter de i en periode har haft adgang til svømmevand (Korhonen et al., 2003). Stigningen kan

skyldes en reduceret vandoptagelse, da mink foretrækker at drikke fra et åbent vandspejl og

igen bliver tvunget til at benytte vandnippelen. Det er ikke undersøgt om cortisol niveauet hos

mink med adgang til svømmevand er forskelligt fra mink, der aldrig har haft adgang til

svømmevand. Der er således ikke dokumentation for, at mink har et adfærdsmæssigt behov

for adgang til svømmevand. Ligeledes er der ikke dokumentation for andre adfærdsmæssige

behov, som minken ikke kan udføres på grund af dimensioner på de anbefalede bur størrelser.

Det er imidlertid ikke det samme som at sige, at bursystemet ikke kan forbedres yderligere.

Det er flere gange dokumenteret, at øget kompleksitet i burene og beskæftigelsesmaterialer

forøger minkens velfærd (Jeppesen, 2006, Hansen et al., 2007).

Beskæftigelsesmaterialer; minimum permanent adgang til halm samt enten adgang til

en hylde eller rør (Kap. 11 § 20)

Et egnet beskæftigelsesobjekt til mink bør opfylde følgende krav for praktisk anvendelighed:

1. Være relativ modstandsdygtig over for at minken river, bider og flår i materialet

2. Bevare minkens interesse for objektet

3. Være miljø neutralt og ikke skade minken

4. Udgøre en acceptabel omkostning for farmeren.

Bidesnor har en beskæftigelsesmæssig effekt for mink, der river, bider og flår i materialet.

Imidlertid er holdbarheden begrænset og tildeling af nyt snor arbejdskrævende (Hansen et al.,

2007). Det er muligt at nyhedsværdien ved hyppig udskiftning af snor har medvirket til, at

minken opretholdte sin interesse for materialet. I modsætning til brugen af snor, benyttede

mink yderst sjældent bordtennisbolde, der permanent var til stede i buret som legeobjekt, lige-

som de hurtigt tabte interessen for bidekobber (Jeppesen & Falkenberg, 1990). Mink med ad-

gang til snor benyttede signifikant mindre halm, end mink der kun havde adgang til halm

(Hansen et al., 2007), hvilket indikerer, at halm har en vigtig beskæftigelsesmæssig funktion

ud over at tjene som isoleringsmateriale på og i redekassen.

Net- og plastikrør fæstnet til taget i buret bruges primært som hvileplads, og reducerer minks

brug af redekasse og aktivitet ude i buret (Hansen et al., 2007). Tæver bruger rørene mere end

hanner og rørene giver tæverne en mulighed for at undslippe den større og dominerende han

og tjener således som tilflugtssted for tæven. Denne funktion er også påvist i diegivningsperi-

oden, hvor tæverne bruger trådhylder som tilflugtssted for hvalpene (Hansen, 1990, Over-

gaard, 1998). Der er ikke fundet forskel i tævernes brug af net- og plastikrør og der er ingen

forskel på minkenes brug af nethylder og netrør ophængt under loftet (Jeppesen, 2006). Røre-

ne gav dog anledning til slid på bugen af nogle skind fra store hanner.

Berigelse af standardburet med rør og bidesnor forbedrer velfærden målt som reduceret ste-

reotypi, nedsat pelsgnav og reduceret cortisol niveau (Hansen et al., 2007). Kombinationen af

løstliggende rør på bunden af buret og andre små initiativer, der antages at forbedre velfær-

den, har ligeledes vist sig at reducere frygt, stereotypi og pelsgnav (Jeppesen, 2004). Det er

væsentligt at påpege, at disse forbedringer af velfærden ikke opnås ved blot at fordoble eller

firedoble burarealet (Hansen et al., 1988, 1994, 2007).

I pelsdyrbekendtgørelse er størrelsen af rør ikke defineret. Størrelsen og placeringen af rørene

har betydning for funktionen. Skal rørene tjene som legeobjekter, skal de have en størrelse,

der gør det muligt for minken at krybe igennem dem og flytte dem rundt på bunden af buret.

Hvis rørene skal være hvileplads for minken, skal dimensionerne tillade, at minken kan hvile i

røret.

Pelsdyrbekendtgørelsen påpeger, at avlstæver skal holdes i hvert andet bur fra medio

april – fravænning (Kap. 11 § 23)

Tidligere undersøgelser baseret på relativt få dyr, tyder på, at begrænsning af social stimuli fra

nabo-tæver kan have gunstig indvirkning på avlsresultatet hos mink (Gilbert & Bailey, 1967,

1970). Fire senere undersøgelser på 2 farme baseret på i alt 830 tæver, kunne ikke bekræfte, at

visuel isolation øgede reproduktionsresultatet, men tæver adskilt ved enten tomt bur eller

halmfyldt bur var mindre ude i buret end tæver, der havde nabokontakt, men der var ingen

forskel på hvalpenes tilvækst (Hoffmeyer & Møller 1987; Møller 1991). I 1998-1999 blev ef-

fekten af tomt bur mellem avlstæver undersøgt på 3 farme (Overgaard, 1999). Der var ingen

sikker effekt på antal levende fødte hvalpe, men på en af de tre farme havde 1. års tæver i en

af farvetyperne (standard) flere fravænnede hvalpe, når de gik i hvert andet bur, end når de

gik med nabokontakt, og antallet af mistede hvalpe var således signifikant mindre. Der kunne

ikke påvises en effekt hos 2. års tæver og ingen effekt hos wildmink tæver. Tæver med nabo-

kontakt var mere ude i buret, end tæver adskilt med tomt bur. Desuden var antallet af fedtede

hvalpe større, når tæverne havde nabokontakt, end hvis de gik i hvert andet bur. Samlet viser

resultaterne, at et tomt bur mellem tæver i diegivningsperioden ikke har effekt på kuldstørrel-

sen ved fødsel. Tævers aktivitet ude i burene og smittepresset reduceres, hvilket kan reducere

hvalpedødeligheden og dermed øge antallet af fravænnede hvalpe. Tomt bur mellem tæver i

diegivningsperioden må således opfattes som en fordel for farmminkens trivsel. I overens-

stemmelse hermed så Jeppesen (2004) signifikant mindre stereotypi og mindre forstyrrelse

mellem nabotæver i en forsøgsgruppe, hvor tæverne gik i hvert andet bur, end i en kontrol-

gruppe, hvor tæverne gik i hvert bur.

Gruppeindhusning; Pelsdyrbekendtgørelsen tillader gruppeindhusning af minkhvalpe,

hvis arealet samtidig øges med 850 cm

pr ekstra dyr (Kap. 11 § 26 stk. 3)

Ved gruppeindhusning er flere mink af samme køn samlet i samme bur. Det øgede antal mink

i samme bur bevirker øget social stimulering, men da minken er solitær og territorial kan det

medføre en ustabil socialstruktur i forhold til parvis indhusning han og tæve (Heller & Jeppe-

sen, 1986) og dermed øget aggression (Pesso, 1968, 1969; Hansen et al. 1997; Pedersen et al.,

2004). Gruppeindhusning medfører ikke stigning i leg sammenlignet med normal parvis

indhusning (Hansen et al., 1997; Pedersen et al., 2004), men derimod markant stigning i bid-

mærker (Hansen , 1997; Møller, 2003; Møller et al., 2003; Buisonjee et al., 2001; Mononen et

al., 2000; Pedersen et al., 2004; Hansen & Houbak, 2004; Hänninen et al., 2007). Understimu-

lering antages at øge forekomsten af pelsgnav og gruppeindhusning er i to undersøgelser fun-

det at reducere pelsgnav (de Jonge, 1996; Hansen & Houbak, 2004), hvorimod Buisonjee et

al.(2001) og Pedersen, et al. (2004) fandt en stigning i forhold til indhusning i par. Den øgede

aggression og markant øgede forekomst af bidmærker indikerer, at gruppeindhusning reduce-

rer minks velfærd. Dertil kommer, at farmerens mulighed for at overvåge minks trivsel dels

på baggrund af dyrenes ædelyst og dels på baggrund af konsistensen af dyrenes gødning redu-

ceres, når mink holdes i grupper.

Vinterfodring / restriktiv fodring. Rutinemæssig eller systematisk brug af restriktiv fo-

dertildeling er ikke tilladt. Forud for parring kan fodertildelingen dog reduceres i be-

grænset omfang i en kortere periode, dog højst 8 dage, efterfulgt af fodring efter æde-

lyst. Fodertildelingen må dog højst reduceres med 20 procent af den normale

foderration (Kap. 6 § 12 stk. 2)

En kortvarig slankning i 14 dage efterfulgt af ad libitum fodring i 5 dage (flushing) øger antal-

let af ovulerede og implanterede æg hos minktæven (Tauson, 1985; Møller, 1999). En længe-

re varende restriktiv fodring og deraf følgende kraftig vægtreduktion er således ikke nødven-

dig for opnåelse af en positiv effekt af flushing (Møller, 1999). Imidlertid er de mink, der

udvælges som avlsdyr i november-december ofte meget fede og en moderat slankning antages

at øge sundheden ligesom et passende huld hos tæver forbedrer fødselsforløbet i forhold til

fødselsforløbet hos både meget tynde (Malmkvist et al, 2007) og meget tykke tæver (Jeppe-

sen, et al., 2004). Derimod må sultfornemmelsen i forbindelse med slankningen være forbun-

den med ubehag for minken. Sult øger minkens aktivitetsniveau specielt op til forventet fod-

ringstidspunkt (Hansen, 2006) og det antages, at den øgede fødesøgnings- eller

forventningsaktivitet er væsentlig for udvikling af stereotypi hos mink. Begrænsning i brug af

restriktiv fodring vil derfor nedsætte forekomsten af stereotypi, som er en uønsket adfærd i

minkproduktionen men samtidig gøre det vanskeligt at bringe minkene i et passende huld. Det

har vist sig muligt at slanke mink ved brug af energifattigt foder, uden at de øger forekomsten

af stereotypi (Damgaard et al., 2004), og det antages dermed, at fyldfoderet reducerer sultfor-

nemmelsen hos mink. Effekten af fyldfoder er dog relativ kortvarig (1 – 2 uger), hvorefter

minken vil kompensere for det lave energiindhold ved at øge fodermængden. Effekten af for-

skellige typer fyldfoder er undersøgt (Damgaard et al., 2004; Hansen, 2006), men yderligere

undersøgelser af energiniveauer samt hyppighed og varighed af brugen af energifattigt foder

er nødvendige, før det kan anbefales i praksis. Individuel fodring ved hjælp af farmpilot finder

øget anvendelse i praksis og på baggrund af regelmæssige huldvurderinger er der mulighed

for en mere præcis energitildeling til det enkelte individ, hvilket kan begrænse behovet for

slankning af avlsdyrene. Derudover er der indikation på, at brugen af tygge-objekter under re-

striktiv fodring kan reducere forekomsten af stereotypi hos minktæver (Hansen et al., 2007),

antageligt fordi tygge-bide-flå aktiviteten tilfredsstiller dele af minkens ædeadfærd.

Stærkt frygtsomme dyr må ikke anvendes til avl. Avlsprogrammer skal tage særligt

hensyn til egenskaber, der kan føre til forbedring af dyrenes sundhed og velfærd ud

over produktionsegenskaber, herunder selektion for tillidsfulde dyr (Kap. 10 § 19)

Frygt er en naturlig adfærdsreaktion hos vildtlevende dyr og tjener til individets overlevelse. I

husdyrproduktionen er det uønsket, at dyrene reagerer med frygt ved menneskekontakt. Dels

er oplevelsen af frygt forbundet med reduceret velfærd, dels er dyrene ofte fysisk forhindret i

at flygte, hvilket kan medføre stress og nedsat produktion. Endelig kan frygtreaktioner hos

større husdyr være forbundet med fare for landmanden. Stærke frygtreaktioner hos mink er

ofte ledsaget af skrig og medvirker derved til dårligt arbejdsmiljø i minkhallen. Stærkt frygt-

somme individer har reduceret reproduktionssucces og det antages, at stærkt frygtsomme

mink er blevet udelukket fra avl og dermed medvirket til, at nutidens mink oftere optræder til-

lidsfulde og nysgerrige snarere end frygtsomme.

Frygtsomt og tillidsfuldt temperament hos mink er arveligt (Berg et al., 2002) og efter få ge-

nerationers selektion er det muligt markant at hæve tærskelværdien for udløsning af minks

frygtreaktion over for menneskekontakt (Hansen, 1996). Mink selekteret for tillidsfuldt tem-

perament har ikke mistet evnen til at reagere frygtsomt, men der skal stærkere frygtudløsende

stimuli til, før minken reagerer frygtsomt. I det danske avlsprogram FurFarm Web er der åb-

net mulighed for at selektere efter temperament.

Intensiteten af selektionen afhænger af selektionskriterierne. Bortselekterer man mink, der

skriger, når man kører forbi med fodervognen, er selektionskriteret lavt, idet kun de mest

frygtsomme dyr vil reagere. Vælger man at benytte ”pindetesten”, som er benyttet eksperi-

mentelt (Hansen, 1996; Malmkvist & Hansen, 2002), vil selektionskriteriet være væsentlig

større, og vælger man at bortselektere mink, der reagere frygtsomt, når man fanger dem inde i

buret, vil selektionskriteriet være endnu højere, da lang de fleste mink vil reagere frygtsomt i

den ukendte og truende situation. Selektionskriteriet skal vælges ud fra frygtniveauet på den

enkelte farm, da det kan varierer meget. Minkens temperament varierer desuden med produk-

tionscyklus. I opvækstperioden (juli–november) bliver hvalpene mere og mere tillidsfulde og

tilsvarende mindre frygtsomme, antageligt fordi minkene vænner sig til menneskekontakt via

de daglige farmrutiner. Tæver er generelt mere frygtsomme end hanner. I oktober-november

begynder enkelte individer at reagere aggressivt, og aggressionen er størst, når mink slankes

maximalt samt sidst i diegivningsperioden.

Forhold af betydning for vurdering af minkens velfærd

Farmminken er domesticeret og i betydelig omfang tilpasset det fysiske produktionsmiljø og

kontakten med mennesker og andre mink. Den nye bekendtgørelse sikrer ved fortsat krav om

selektion for god velfærd, at denne udvikling fortsætter. Hensyntagen til dyrenes temperament

er mulig i kommercielt tilgængelige avlsprogrammer.

Minkens primære aktivitetsperioder er knyttet til solopgang og solnedgang. Minken tilbringer

70-80 % af tiden i redekassen, hvilket svarer til forholdene hos dens vilde slægtninge. Dens

adfærdsmæssige behov for at kunne opholde sig i en rede er derfor tilgodeset.

Farmminken lever i god overensstemmelse med sin natur. De parrer naturligt og tæven bygger

en rede af halm inde i redekassen. De føder kun én gang om året og antallet af kuld kan derfor

ikke øges ved at fremskynde fravænningen af hvalpene. Fravænningen af hvalpene ved 8-

ugers alderen er et optimalt kompromis mellem tævens og hvalpenes velfærd og opsplitningen

af kuldet sker gradvis og sikre god socialisering både til artsfæller og til mennesker.

Som ungdyr holdes minkene parvis han og tæve, hvilket stimulerer til leg og adspredelse og

de etablerer en rangorden med hannen som dominerende. Som voksne holdes minkene en-

keltvis i overensstemmelse med deres solitære levevis.

Burstørrelsen sikrer, at minkene kan udføre artsspecifikke adfærdselementer, dvs. at dyrene

kan bevæge sig frit, pleje deres pels, ligge ned, indtage sovestilling, strække lemmer, samt

trække sig tilbage til og hvile i redekasse. En fordobling eller fire-dobling af burarealet for-

øger ikke minkens velfærd (Hansen et al., 1988, 1994, 2007).

I den nye bekendtgørelse er der krav om hylde eller rør, som minken bruger som hvileplads,

udkigsplads samt af tæven som tilflugtssted for hannen eller hvalpene i diegivningsperioden.

Er røret placeret løst på bunden af buret, tjener det som legeobjekt, som minken kryber ind i

eller flytter rundt på. De nye tiltag er med til at forbedre minkens velfærd. Det undersøges

fortsat, hvordan objekter til at rive, tygge og flå i kan gøres praktisk anvendelig

Den nye bekendtgørelse sikrer, at minken har permanent adgang til halm. Halmen er væsent-

lig for tævens redebygningsadfærd og bruges året igennem som et beskæftigelsesmateriale,

som minken bærer rundt i buret, manipulerer og tygger. Halmen medvirker ligeledes som iso-

leringsmateriale i redekassen. Permanent adgang til halm øger minkens velfærd.

Stereotyp adfærd forekommer stort set ikke hos ungdyrene, hvoraf de fleste aflives i novem-

ber måned. Stereotypi ses således primært i vinterperioden og kun hos en begrænset del af

populationen. Stereotypi er ligesom generel forventningsadfærd tydeligt knyttet til fodrings-

tidspunktet. Effekten af individuel fodring på reduktionen af stereotypi undersøges fortsat.

Forekomsten af pelsgnav er arvelig og reduceret betydeligt gennem de sidste år. Nye under-

søgelser indikerer muligheden for yderligere at reducere forekomsten af stereotypi og pels-

gnav ved passende beskæftigelsesobjekter, som minken kan rive, bide og flå i.

Bekendtgørelsens krav om et tomt bur mellem tæverne i diegivningsperioden sikrer, at der er

mere ro på farmen i denne følsomme periode. I praksis kan kravet imidlertid betyde en ekstra

flytning af avlstæverne.

Minken håndteres (flyttes i fælder) kun få gange i løbet af produktions cyklus. Håndteringen

finder sted, når tæven flyttes til hannens bur for at blive parret, ved fravænning hvor tæven

flyttes fra hvalpene, når hvalpekuldet ved 9-10-ugers alderen udsættes parvis, ved vaccination

og pelssortering samt når avlsdyrene placeres enkeltvis.

Aflivningen foregår hurtigt og smertefrit ude ved burene og transport er således ikke aktuel.

Bursystemet tillader et godt opsyn med dyrene. Daglig registrering af foderrest på toppen af

buret samt konsistens af fæces under burene indgår i opsynet. Minkens helbred er generelt

godt og omfanget og intensiteten af velfærdsproblemer er lav.

Bekendtgørelsen tillader gruppeindhusning af unge mink. Gruppeindhusning reducerer farme-

rens mulighed for opsyn med det enkelte individ. Gruppeindhusningen har ikke nogen doku-

menteret positiv effekt på minkens velfærd, men øger den indbyrdes aggression i buret og

omfanget af bidmærker.

Konklusion vedrørende minkens velfærd

Minkens velfærd i det standardiserede danske produktionsmiljø er god og den er med den nye

bekendtgørelse yderligere forbedret med hensyn til beskæftigelsesmaterialer (permanent ad-

gang til halm, hylde eller rør), selektion efter tillidsfuldt temperament, begrænset restriktiv

fodring og mere ro på farmen i diegivningsperioden. Imidlertid er alle bestemmelserne ikke

entydigt positive for minkens velfærd. En ekstra flytning, når tæverne placeres i hvert andet

bur, vil alt andet lige betyde en ekstra belastning af samtlige tæver. Ligeledes er det tvivlsomt

om 8 dages restriktiv fodring er tilstrækkelig til at bringe de ofte meget fede avlsdyr i passen-

de huld. Gruppeindhusning medfører en ustabil socialstruktur i forhold til parvis indhusning

af én han og én tæve og øger aggressionen og antallet af individer med bidskader. Der forskes

fortsat med henblik på mulige forbedringer til beskæftigelse af minken, reduktion af aggressi-

on hos mink holdt i grupper, individuel fodring og brugen af energifattigt foder til slankning

af mink uden øget sultfornemmelse.

Referencer

Berg, P., Hansen, B.K., Hansen, S.W. and Malmkvist, J. 2002. Both direct and indirect ge-

netic effects influence behavioural responses in mink. 7

WCGALP, Montpellier, France, 19-

23. August. In proc. 7

WCGALP, 32, 11-14. CD-rom Communication No 14-02. ISBN 2-

7380-1052-0.

Buisonjee, F.E. de, A. Wassink, de Jonge, G.2001. Nersten in klaute-rkooien mesten ook net-

jes boven de goot. De Pelsdierenhouder, 50(6), 198-199. In: The Welfare of Animals Kept for

Fur production. Report of the Scientific Committee on Animal Health and Animal welfare.

European Commission. 2001.

Council of Europe, The standing committeee of the european convention for the protection of

animals kept for farming purposes (T-AP) (1999), Recommendation concerning fur animals.

Damgaard, B.M., Hansen, S.W., Børsting, C.F., Møller, S.H. 2004. Effects of different feed-

ing strategies during the winter period on behaviour and performance in mink females (mus-

tela vison). Appl. Anim. Behav. Sci.. 89(1-2), 163-180.

De Jonge, G. 1996. A new housing system for mink. Applied Science Reports 29, Progress in

Fur Animal Science. Animal Production Review. Polish Society of Animal Production, War-

saw. pp. 45-51.

Farm Animal Welfare Council. 1993. Second Report on Priorities for Research and Develop-

ment in Farm Animal Welfare. MAFF, Tolworth.

Gilbert; F.F. & Bailey, E.D. 1967. The effect of visual isolation on reproduction in the female

ranch mink. Journal of Mammalogy, 48 (1): 113-118.

Gilbert; F.F. & Bailey, E.D. 1970. Reproductive performance of three genetic strains of fe-

male mink visually isolated after breeding. Cornel. Vet. 60. 134-138.

Hänninen, S., Mononen, J., Harjunpää, S., Pyykönen, T., Sepponen, J., Ahola, L. 2007. Appl.

Anim. Behav. Sci. (accepted).

Hansen, J. 1997. Praktiske erfaringer med familiebure til mink. Dansk pelsdyravl 5, 248-249.

Hansen, S.W. 1988. Effect of variable cage size and lack of admission to nestbox on the behav-

iour, physiology and produktion of mink kits. 4th Int. Sci. Congr. in fur Anim. Prod. Toronto,

Canada, 153-163.

Hansen, S.W. 1990. Activity pattern of lactating mink and the effect of water trays or wire net-

ting cylinder in mink cages. Scientifur, Vol 14 No. 4, 187-193.

Hansen, S.W. Hansen, B.K. & Berg, P. 1994. The effect of cage environment and ad libitum

feeding on the circadian rhythm, behaviour and feed intake of farm mink. Acta Agriculturæ

Scandinavica, 44, 120-127.

ansen, S.W. 1996. Selection for behavioural traits in farm mink. Applied Animal Behaviour

Science 49, 137-148.

Hansen, S.W., Houbak, B. & Malmkvist, J. 1997. Does the ”solitary” mink benefit from hav-

ing company. NJF seminarium nr. 280 /NJF Utredning/Rapport nr. 116, Helsingfors, Finland,

6-8 october.

Hansen, S.W., Jensen, M.B., Pedersen, L.J, Ladewig, J. and Matthews, L. 2000. The response

type on the demand for food in mink. Proceeding & the VII International Scientific Congress

in Fur Animal Production, September 13-15 Kastoria, Greece. Scientifur, 24 (4) 129-131.

Hansen, S.W. & Houbak, B. 2004. To skridt frem og tre tilbage – gruppeindhusning af mink.

Faglig årsberetning, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter. p. 39-47.

Hansen, S.W., Clausen, T.N & Damgaard, B.M. 2005. Do fibres in mink feed affect the feed-

ing motivation – a preliminary study?. NJF Seminar no 377. Uppsala, Sweden 5-7 October. 3

pp.

Hansen S.W. and Jensen, M.B, 2006. Quantitative evaluation of the motivation to access a

running-wheel or a water-bath in farm mink. Applied Animal behaviour Science. 98:127-144.

Hansen, 2006. Hvordan påvirker fodringen minkens adfærd?. In Intern rapport (red.) Møller,

S.H. Store mink – store udfordringer - produktion af højtydende mink uden uønskede følge-

virkninger. Danmarks JordbrugsForskning, Husdyrbrug nr. 2 p 33-39.

Hansen, S.W., Malmkvist, J. Palme, R. and Damgaard, B.M. 2007. Do double cages and ac-

cess to occupational materials improve the welfare of farmed mink. Animal Welfare, 16: 63-

76.

Hansen, C.P.B. & Jeppesen, L.L. 2001. Swimming activity of farmed mink (Mustela vison)

and its relation to stereotypies. Acta Agric. Scan., Sect. A, Anim. Sci., 51,71-76.

Hansen, C.P.B. & Jeppesen, L.L. 2001.Use of water for swimming and its relationship to

temperatur and other factors in farm mink (Mustela vison). Acta Agric. Scand.,Sect.A, Ani-

mal Sci. 51, 89-93.

Hansen, B.K. 2005. Minkhvalpes livskraft er arvelig. Intern rapport nr. 227.,(ed) Bente K.

Hansen. Forskning for fremtidens minkavl. Danmarks JordbrugsForskning. pp 7-12.

Heller, K.E. & Jeppesen L.L. 1986. Effect of social stress on circulating eosinophil leuco-

cytes and sexual behaviour in ranch mink. Scientifur 10 (3), 167-170.

Hoffmeyer, I. & Møller, S.H. 1987. Afskærmning af minktæver i reproduktionsperioden.

Dansk Pelsdyravlerforening, Faglig Årsberetning, 1986, pp.189-208.

Korhonen, H.T., Jauhiainen,L., Niemela, P 2003. Effect of swimming deprivation on adreno-

cortical and behavioural responses in farmed mink (Mustela vison) Ann. Anim. Sci. 3(1),

145-163.

Jeppesen, L.L. & Falkenberg, H.,1990. Effects of play balls on peltbiting, behaviour and level

of stress in ranch mink. Scientifur, 14:179-186.

Jeppesen, L.L. 2004. Mink welfare improved by combined implementation of several small

initiatives. Scientifur 28:11-18.

Jeppesen, L.L., Heller, K.E., Bildsøe, M. 2004. Stereotypies in female mink (Mustela vison)

may be genetically transmitted and associated with higher fertility due to effects on body

weight. Appl. Anim. Behav. Sci. 86: 137-143.

Jeppesen, L.L. 2006. Velfærd hos Mink - Små forandringer gavner. Faglig Årsberetning

2005, 17-24, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Kruska, D. 1988. Mammalian domestication and its effect on brain structure and behaviour.

In: Jerison, H.L. and Jerison, I (eds) Intelligence and Evolutionary Biology, NATO ASI Serie,

Vol. G17. Springer-Verlag, Berlin pp. 211-250.

Kruska, D., 1996. The effect of domestication on brain size and composition in the mink

(Mustela vison). L Zool.,Lond. 239:645-661.

Malmkvist, J & Hansen, S.W. 2001. The welfare of farmed mink (Mustela vison) in relation

to behavioural selection: A review. Animal Welfare 10: 41-52.

Malmkvist, J & Hansen, S.W., 2002. Generalization of fear in farm mink (Mustela vison) ge-

netically selected for behaviour towards humans. Animal Behaviour 64: 487-501.

Malmkvist, J., Gade, M., Damm B.I. 2007. Parturient behaviour in farmed mink (mustela vi-

son) in relation to early kit mortality. Appl. Anim. Behav Sci. (in press).

Mason, G.J., Cooper, J.J. and Clareborough, C. 2001. Frustration of fur-farmed mink. Nature

410, 35-36.

Mononen, J., Kasanen, S., Harjunpää, S., Harri, M., Pyykönen, T. & Ahola, L. 2000. A family

housing experiment in mink. Scientifur 24 (4), 114-117.

Møller,S.H. 1991. Visual isolation of mink females during the reproduction period. In S.

Møller (ed). Production of mink, The influence of various management, environmental and

nutritional elements on behaviour, physiology and production in mink. 688 Beretning fra

Statens Husdyrbrugsforsøg. s. 39-45.

Møller, S.H. 1999. Fodertildeling I vinterperioden – effect I praksis. In : møller, S.H. (ed)

Hvordan forbereder vi minktæver til parring, fødsel og diegivning. Intern rapport no. 123.

Danmarks Jordbrugsforskning, pp 29-34.

Møller, S.H. 2003. Information value and applicability of health and welfare indicators ob-

served at pelting of mink. Proc. 10

International Symposium of Veterinary Epidemiology

and Economics (on CD-rom), Vina del Mar, Chile, Abstract 409, 3 pp.

Møller, S.H., Hansen, S.W. & Sørensen, J.T. 2003. Assessing animal welfare in a strictly syn-

chronous production system: The mink case. Animal Welfare 12: 699-703.

Overgaard, L.1998. Effekt af trådhylde på minktævers aktivitetsniveau I vækst og diegiv-

ningsperioden. NJF Seminar nr. 295, Bergen, Norge 7-9. september. Abstrakt.

Overgaard, L. 1999. Effekt af tomt bur mellem tæver. Intern rapport nr 123., (Red.) Steen H.

Møller.Hvordan forbereder vi minktæver til parring, fødsel og diegivning. Danmarks Jord-

brugsForskning. pp 73-81.

Pedersen, V., Jeppesen, L.L., Jeppesen, N. 2004. Effects of group housing systems on behav-

iour and production performance in farmed juvenile mink (Mustela vison). Appl. Anim. Be-

hav. Sci., 88, 89-100.

Pesso, K. 1968. uppfödningen av ett större antal gollhonor i gemensambur sommaren 1967.

Finsk Pälstidskrift 4, 226-230.

Pesso, K. 1969. Uppfödningen av minkhonor i gemensam bur sommaren 1968. Finsk Pälstid-

skrift 8, 357-363.

Price, E.O., 2002. Animal domestication and behaviour. ISBN 0851995977, CABI Publicher.

Skovgaard, K, Jeppesen, L.L. & Hansen, C.P.B.,1997. Would you like a swim, Madam Mink?

Scientifur 21, 247-251.

Tauson, A-H. 1985. Effects of flushing on reproductive performance, ovulation rate, implan-

tation rate and plasma progesterone levels in mink. Acta Agric. Scand. 35: 295-309.

Vinke C.M., Eenkhoorn, N.C., Netto, W.J. and Spruijt, B.M. 2002. Stereotypic behaviour and

tail biting in farmed mink in a new housing system. Animal Welfare 11: 231-245.

AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR

HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED

BILAG 2 ER RAPPORT

FORSLAG TIL NYE PRODUKTIONSPRINCIPPER I MINKPRODUKTIONEN

UDARBEJDET AF:

STEFFEN W. HANSEN, JENS MALMKVIST OG STEEN H. MØLLER

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED

Indholdsfortegnelse

Opgave .............................................................................................................................3

1.1. Baggrund..........................................................................................................................3

1.2. Indhold .............................................................................................................................3

Minkens biologi ..............................................................................................................3

Domesticering .................................................................................................................4

Produktionsmiljø ............................................................................................................4

4.1. Burstørrelse......................................................................................................................5

4.2. Burindretning ..................................................................................................................5

4.2.1 Redekasse.........................................................................................................................5

4.2.2. Drikkevand......................................................................................................................5

4.2.3. Kompleksitet ...................................................................................................................6

10.

11.

12.

Håndtering.......................................................................................................................7

Gødning ...........................................................................................................................7

Fodring .............................................................................................................................8

Produktionscyklus..........................................................................................................8

Nye produktionsprincipper ..........................................................................................8

Validering ......................................................................................................................10

Afslutning ......................................................................................................................10

Referencer ......................................................................................................................11

1. Opgaven

1.1 Baggrund

På opfordring af Dyrenes Beskyttelse (DB) havde vi den 22. oktober 2003 be-

søg af Anette Weber og Pernille Fraas Johnsen fra DB på pelsdyrfarmen på Forskningscen-

ter Foulum. I et efterfølgende møde deltog Anette Weber og Pernille Fraas Johnsen fra DB

og Jens Malmkvist, Steen H. Møller og Steffen W. Hansen fra Danmarks Jordbrugsforsk-

ning (DJF). Dagsordenen for besøget var en gennemgang og fremvisning af igangværende

projekter ved DJF vedrørende minks velfærd og derefter en diskussion/brainstorm om

mulighederne for at udvikle nye ideer til prototyper af bursystemer til mink, der i højere

grad tilgodeser minkens behov. En konstruktiv diskussion udmøntede sig i en aftale, hvor

DJF påtog sig opgaven at udarbejde en rapport/idekatalog vedr. principper for udform-

ning af en eller flere nye prototyper af minkbure. Endvidere skulle rapporten inkludere

forslag til validering af effekten af de nye burtyper på minkens velfærd samt skitsering af

en mulig praktisk afprøvning. Det blev fra DJF påpeget, at det eksisterende bursystem

samt de rekommanderede pasningsrutiner fungerer godt og pt. ikke udgør en dokumente-

ret trussel for minkens velfærd. Imidlertid er der flere forskningsresultater, der peger på

muligheden for yderligere forbedringer af minks velfærd ved ændringer af burindretning

og management. DB ønskede at bidrage til udviklingen af et bursystem, der ikke blot op-

fyldte de basale behov, men som positivt øger minkens velfærd.

1.2 Indhold

Rapporten indeholder en gennemgang af relevante emner af minkens biologi.

Derudover dokumenterede forskningsresultater af minks velfærd under produktionsfor-

hold sat i relation til det eksisterende fysiske produktionssystem, anbefalede manage-

mentrutiner og produktionscyklus.

På baggrund af ovenforstående skitseres nogle principper for burindretning og manage-

ment, som antages at kunne have en positiv effekt på minkens velfærd. I rapporten be-

skrives dernæst mulige valideringsprincipper dels måling af de traditionelle stressrelate-

rede parametre og dels måling af minkens prioritering af de skitserede produktionssyste-

mer.

De principper, som måleligt forøger minkens velfærd, bør dernæst implementeres i prak-

sis samt afprøves i en skala, der gør det muligt at vurdere effekten på produktionsøkono-

mien.

2. Minkens biologi

Minken har et stort udbredelsesområde, hvilket vidner om fleksibel levevis og

stor tilpasning. Mink er et rovdyr, der lever i nærheden af vand f.eks. ved kyster, søer, flo-

der eller åer, hvor den ernærer sig af et stort udvalg af byttedyr så som pattedyr, fisk, fug-

le og invertebrater (Day & Linn, 1972; Wise et al., 1982; Maran et al., 1998). Der er fundet

store sæsonmæssige variationer i kostens sammensætning hos den opportunistiske mink

(e.g. Gerell, 1968; Dunstone & Birks, 1987). Minkens naturlige jagtadfærd involverer en

række trin, herunder undersøgelse af miljøet og søgning efter bytte, lokalisering, genken-

delse, jagt og fangst (Dunstone, 1993). Dvs. eksploration må antages at have stor selekti-

onsværdi og udgør en vigtig rolle for minks overlevelse i naturen. Ligeledes udviser farm

mink et repertoire af undersøgelsesadfærd, når de udsættes for ukendte stimuli (Malm-

kvist, 2001)

Minken er solitær og territorial. Territoriets størrelse er primært bestemt af mængden af

føde og mulighederne for redeskjul. Territoriet forsvares mod artsfæller af samme køn,

hvorimod der er territorial overlap mellem kønnene. Tæven føder hvalpene i en hule, som

den overtager efter andre hulegravende arter (Dunstone, 1993). Hvalpene forlader reden

ved 6-7 ugers alderen (Dunstone, 1993), og når hvalpene er ca. 12 uger gamle jager tæven

hvalpene ud fra territoriet, hvorefter de må etablere deres eget territorium (Dunstone,

1993).

3. Domesticering

I et sammenlignende studie af vild- og farm mink, blev det fundet, at hjerne-

størrelse hos farm mink var reduceret med ca. 20 % som en mulig konsekvens af domesti-

ceringen (Kruska, 1996). Generelt har de domesticerede former mindre hjerner end deres

ophav (Kruska, 1993). Hos hund og kat finder man typiske reduktioner i den totale hjerne-

størrelse på 30%. Det er imidlertid uvist, hvorvidt reduktionen i hjernestørrelse støtter

funktionelle eller adfærdsmæssige ændringer under domesticering, idet der endnu ikke er

udført sammenlignende studier for at bestemme neuroendokrine og adfærdsmæssige for-

skelle mellem vild- og farm mink. Arter, der er dårligt tilpasset fangenskabsmiljøet vil bli-

ve udsat for en intens naturlig selektion gennem nedsat overlevelse og/eller reprodukti-

onssucces i de tidlige stadier af domesticeringen. King og Donaldson (1929) påviste en

markant stigning i reproduktionssucces hos vildfangede hunrotter i løbet af de første 8

generationer under fangenskab.

Dyrs frygt over for mennesker reduceres under domesticeringsprocessen, en ændring som

faciliteres via både genetisk og miljømæssig tilpasning, udviklet over generationer samt i

løbet af individets liv i form af indlæring (Price, 1984). Desuden kan reproduktionsadfærd

og ydelse blive påvirket af den underliggende selektion, som har fundet sted i årtier. Ek-

sempelvis er farmminken blevet lettere at parre og antallet af hvalpe pr. tæve er øget siden

minken begyndte at blive farmet (Elofson et al., 1989). Forsøg har vist, at mink avlet efter

reaktion over for mennesket fører til reproduktionsforskelle, idet tillidsfulde mink kan

parres tidligere end frygtsomme eller ikke-selekterede mink, sandsynligvis som følge af en

tidligere start på brunstperioden (Malmkvist et al., 1997). Metoder til avl mod frygtsomt

temperament er udviklet og afprøvet i praksis, og de genetiske konsekvenser af at avle

mod frygt er belyst i en række studier i Danmark fra 1997-2003 (Hansen, 1996; Malmkvist

& Hansen, 2001, 2002, 2003; Hansen et al., 2000, Berg et al, 2002)).

Domesticeringen bevirker kvantitative snarere end kvalitative ændringer i dyrs adfærds-

repertoire (Blanchard et al., 1986, 1990; Wood-Gush et al., 1983; Price, 1984, 1998; Christen-

sen, 2001). Foruden at sænke adfærdsmæssige egenskaber såsom aggression og frygt, kan

domesticering også føre til nedsat stressreaktivitet fra HPA-aksen (Belayev, 1979; Nau-

menko & Belayev, 1980; Harri et al., 1997; Künzl & Sachser, 1999).

4. Produktionsmiljøet

Produktionsmiljøet er udviklet på baggrund af praktisk viden og erfaringer og

har ikke ændret sig meget i de 80 år minken har været holdt som husdyr. Burenes dimen-

sioner har været konstante de sidste 30 år, hvilket vidner om en stabilitet i produktions-

miljøet, som er væsentlig forskellig fra den udvikling, der har været inden for de øvrige

husdyr.

4.1 Burstørrelse

Burene skal give minken plads til at bevæge sig frit. Der er fastsat minimums-

krav for burstørrelser på 2550 cm og en højde på 45 cm. (Concil of Europe, 1999). Sam-

menligning af adfærd og stressfysiologi hos mink holdt i standard minkbure (90 cm x 30

cm x 45 cm) og mink holdt i rævebure (1m ) har ikke kunnet påvise en effekt af burstør-

relse (Hansen, 1988; Hansen & Brandt, 1989; Hansen & Damgaard, 1991; Hansen et al.,

1992; Hansen et al., 1994). En forøgelse af burarealet synes således ikke i sig selv at forbed-

re minkens velfærd. Resultatet er i overensstemmelse med lignende undersøgelser af ef-

fekten af hundegårdenes størrelse på hundes velfærd (Neamand et al., 1975; Campbell et

al., 1988). Hansen & Jeppesen (2001) påviste en mindre forekomst af stereotypi hos mink

holdt i tre forbundne rævebure end hos mink holdt i tre forbundne minkbure. Resultatet

peger på, at burstørrelser på 3 m

kan have en reducerende effekt på forekomsten af ste-

reotypier hos mink.

4.2 Burindretning

Forskningsresultater peger på, at burindretningen har væsentlig større indfly-

delse på minks velfærd end størrelsen af burene.

4.2.1 Redekasse

Redekassen skal beskytte minken mod træk og kulde samt fungere som hvile-

og tilflugtssted. Disse behov skal opfyldes i opvækstperioden, når minkene går parvis han

og tæve, i fødsels- og diegivningsperioden, samt når avlsdyrene går enkeltvis. Redekas-

sens dimensioner (26 cm x 30 cm x 25 cm) kan blive begrænsende for opfyldelse af oven-

fornævnte behov i opvækstperioden, hvis den markante stigning i minks kropstørrelse

fortsætter. Igennem de sidste år er minkens kropsstørrelse øget med ca. 2,3 % om året.

Umiddelbart inden fødsel udformer tæven en mindre rede i halmen inde i redekassen. I

praksis benyttes ofte en eller anden form for fødeindsats i redekassen med det formål dels

at samle hvalpene i en fordybning bagerst i redekassen og dels at give hvalpene mulighed

for at nå foderet på redekasselåget, hvor der fodres fra ca. 4 ugers alderen. I vinterperio-

den, når avlstæverne går enkeltvis, kan redekassen være for stor, hvilket kompenseres ved

opdeling af redekassen og eller tildeling af halm i redekassen. Den fysiske udformning af

redekassen er således et kompromis for at opfylde minkens behov igennem hele produkti-

onscyklusen. Redekassens funktion i praksis er i høj grad afhængig af arbejdsrutiner med

hensyn til strøning, anvendt redemateriale, læskærme eller redeindsats.

4.2.2 Drikkevand

Minken har adgang til drikkevand via en drikkenippel, placeret i netburets

bagende. Recirkulering og opvarmning af vandet sikrer rent og frostfrit drikkevand hele

året. Minkhvalpen lærer drikkeniplens placering og funktion ved at prøve sig frem. Drik-

keniplens placering har betydning for, hvor hurtigt minkhvalpene lærer at betjene den. En

lav placering af drikkeniplen (Steffensen, 2003) og en placering tæt ved redekassen frem-

mer hvalpenes brug af drikkeniplen (Brink & jeppesen 2003). Jo tidligere hvalpene lærer at

benytte drikkeniplen jo mindre ses de at ”spytslikke” tævens mund. Et åbent vandspejl

synes at være optimalt med hensyn til minkens vandoptagelse (Steffensen 2003), men pro-

blemer med vandhygiejne og frost taler imod brugen af åbent vandspejl.

4.2.3 Kompleksitet

Adskillige undersøgelser har vist, at burkompleksiteten har betydning for

minkens velfærd. Hvis burmiljøets kompleksitet reduceres ved at forhindre minks adgang

til redekasse, eller hvis mink forhindres social kontakt i opvækstperioden, reduceres min-

kens velfærd (Hansen et al., 1994; Hansen et al., 1997).

Burkomplesiteten er forsøgt øget ved opsætning af hylder og netrør i burnettet (Hansen,

1990; Overgaard, 1998). I diegivningsperioden kan disse rekvisitter have en effekt som ”til-

flugtssted” for tæven, og de er ligeledes påvist at kunne reducere forekomsten af stereoty-

pier. Det har dog ikke været muligt at påvise en effekt på andre adfærdsmæssige paramet-

re eller på fysiologiske stressparametre. I Holland har man afprøvet effekten af løse netrør

i bunden af minkburet som ”lege-objekter” og lignende undersøgelser med løse netrør,

tovværk og bidebriketter er påbegyndt i Danmark (Jeppesen, 2003 ikke pub.). På Foulum

undersøges effekten af et dynamisk wiresystem påsat bideobjekter, der kan aktiveres af

nabominken. Ligeledes undersøges minks præference for henholdsvis plastrør og netrør

opsat i nettaget (Hansen, 2003, ikke pub.). Effekten af disse rekvisitter opsat i enkelt og

dobbeltbur sammenholdes med adfærden hos mink holdt i enkelt eller dobbelt standard-

bur. Foreløbige resultater fra de igangværende undersøgelser i Danmark (KU og DJF) in-

dikerer at beskæftigelsesobjekterne og ”rør” reducerer forekomsten af pelsgnav (halegnav)

og brugen af halm. Hverken halegnav eller forbrug af halm er påvirket af om mink har

adgang til et eller to bure (Hansen, 2003, ikke pub). Pelsgnav er tidligere sat i relation til

kedsomhed/understimulering (Malmkvist & Hansen, 1997) og er desuden betinget af ge-

netiske faktorer (Nielsen & Therkildsen, 1995; Malmkvist & Hansen, 2001). Tidligere un-

dersøgelser af minks brug af legetøj (bidekopper) viste imidlertid, at mink relativt hurtigt

mistede interessen for disse rekvisitter (Jeppesen & Falkenberg, 1990).

Forskellige forsøgsmetodikker er blevet anvendt for at vurdere minks prioritering af for-

skellige miljøberigelser (Cooper & Mason, 1996; Cooper & Mason, 1997, Hansen & Jensen,

2002). Cooper og Mason (1996, 1997) fandt, at mink prioriterede halm, svømmevand og

ukendte objekter højere end (kendt) legetøj, rør og hylder, som igen var højere prioriteret

end et tomt bur. Når mink havde fri adgang til disse ressourcer blev mink observeret 30% i

hjemmeburet, 50% ved halmen, 10% ved vandet og det ukendte legetøj, hvorimod de

kendte og stationære rekvisitter blev benyttet i mindre end 3% af tiden. Resultatet indike-

rer, at minken prioriterer nyhedsværdi og dynamik højt , og at disse egenskaber er væ-

sentlige ved burberigelse. Hansen og Jensen (2003) undersøgte om mink havde et generelt

behov for beskæftigelse og om dette behov kunne opfyldes af forskellige beskæftigelsesre-

kvisitter (svømmevand og løbehjul). Resultatet viste, at minks brug af løbehjul ikke kunne

erstattes med adgang til svømmevand og omvendt, men begge ressourcer havde højere

prioritering end adgang til en tom kasse. Der synes således at være forskellig motivation

bag brugen af forskellige miljøberigelser. Minkens brug af svømmevand var meget kort-

varig, hvorimod løbehjulet blev benyttet i minkens aktivitetsperioder.

En øget dynamik/kompleksitet i produktionssystemet kan også opnås ved grup-

peindhusning (Hansen & Damgaard, 1991) eller familie-indhusning (de Jounge 1996; 1999,

2000), Hansen et al 1997; Jeppesen et al 2000). Derudover opnås, at man kan undgå at fra-

vænne hvalpene, som afhængig af tidspunkt, kan være en belastende proces for både tæve

og hvalpe (Heller et al, 1988). Da tævens reproduktion ikke kan øges ved at fremskynde

fravænningstidspunktet, er det alene hensynet til tæven og kuldets sundhed og velfærd,

der betinger fravænningstidspunktet. Lovgivningen angiver et fravænningstidspunkt, når

hvalpene er min. 8 uger gamle. Hensynet til tævens velfærd kan dispensere et tidligere

fravænningstidspunkt, da tæven i slutningen af diegivningsperioden er i negativ energiba-

lance (Hansen, 1997). Der er dokumenteret en reduceret velfærd hos tæver, der forbliver

sammen med kuldet indtil pelsning (Pedersen & Jeppesen, 2001), men det er ikke doku-

menteret, at hvalpe der vokser op i familegrupper, har bedre velfærd end hvalpe, der fra-

vænnes og opvokser parvis han og tæve. Mange undersøgelser dokumenterer, at hvalpe,

der fravænnes og vokser op i grupper på mere end et dyr af hvert køn dyr har flere

bidskader og sår end hvalpe, der vokser op parvis (en han og en tæve) (Møller 2000). De

registrerede bidskader opstår sandsynligvis på grund af den dokumenterede øgede ag-

gression i august måned som følge af minkens solitære og territoriale levevis. Social- og

territorial levevis er ikke to modsætninger, men to yderpunkter i et kontinuum. Gennem

bevidst selektion kan man sandsynligvis flytte minkens sociale tolerance og derved skabe

basis for familieindhusning af mink. En anden mulighed er, at holde mink i familier indtil

august, hvor aggressionen stiger, og da flytte hvalpene ud parvis (han og tæve) eller en-

keltvis. Der er ingen dokumentation af effekten ved en sådan produktionsform.

Den normale produktionsform, hvor hvalpene opvokser parvis, giver avleren en god mu-

lighed for at overvåge minkens sundhed (minkens udseende, adfærd, appetit og gødnin-

gens konsistens) og mulighed for hurtig indgriben. Ved famileindhusning reduceres mu-

ligheden for overvågning og identifikation af utrivelige individer.

5. Håndtering

Minken håndteres ved 1) parring, hvor tæven flyttes til hannens bur, 2) ved

fravænning af hvalpe, hvor tæven flyttes fra kuldet, 3) ved vaccination, 4) ved pelsvurde-

ring og 5) ved aflivning. Derudover håndteres minken i forbindelse med eventuelle vej-

ninger, blodprøvetagning og sygdomsbehandling eller ved transport inden for eller mel-

lem farme.

Håndteringen foregår oftest ved at minken jages ind i redekassen, hvorefter en minkfælde

placeres foran redekasseindgangen og minken jages ud i fælden. Flytning og vejning fore-

tages mens minken er fri i fælden. Ved pelsvurdering immobiliseres minken i minkfælden.

6. Gødning

Minkens gødning opsamles i gødningsrender placeret under netburets bager-

ste ende. Denne praksis er baseret på, at mink defækerer bagerst i trådburet. Årsagen til

denne adfærd er ikke dokumenteret. Muligvis har afstanden til redekassen betydning,

men også stimuli fra gødning eller fugtighed fra drikkenipplen eller gødningsrenden kan

være medvirkende til placeringen af fæces. Flytning af evt. vandnippel kan have betyd-

ning for defækeringsmønstret.

7. Fodring

Minken fodres med et vådfoder der leveres dagligt fra fodercentraler. Foderet

placeret på nettråden i burets tag, hvorfra minken æder foderet gennem nettråden. Fod-

ringsintensiteten varierer gennem produktionscyklus. I opvækstperioden er energiindhol-

det i foderet højt og man tilstræber ad libitum fodring. Fra december og indtil juli måned

er energiindholdet i foderet næsten halveret. Ved fodringen af avlstæver i vintermåne-

derne, tilstræber man dels at slanke de ofte meget fede tæver og dels at forberede dem på

flushing op til parring i marts. Flushing gennemføres ved restriktiv fodring 2-3 uger i fe-

bruar, hvorefter tæverne fodres efter ædelyst fra fem dage før parringsstart og indtil om-

parring (Møller, 1999). Nyere undersøgelser peger på muligheden for at benytte et fiber-

rigt vinterfoder med lavt energiindhold, for at stimulere en mæthedsfølelse og derved re-

ducere forekomsten af sultmotiveret stereotypi, sammenlignet med slankning ved fodring

med standardfoder (Damgaard et al., 2004; Hansen et al, 2003).

Muligheden for at stimulere fødesøgningsadfærd/jagt hos mink i forbindelse med fodrin-

gen er ikke belyst, men kan have en mulig positiv effekt på minkens velfærd.

8. Produktionscyklus

En fast årsrytme er karakteristisk for pelsdyrproduktionen. Rytmen bestem-

mes af, at farmminken, lige som den vilde mink, kun får hvalpe en gang om året. Minkens

parringsperiode er i marts, og hvalpene fødes i slutningen af april og begyndelsen af maj.

Hvalpene fravænnes ved 8 ugers alderen og placeres parvis han og tæve. Hvalpene holdes

parvis indtil pelsningsperioden i november og december, hvorefter næste års avlsdyr pla-

ceres enkeltvis. Det er derfor relevant at fokusere på funktionen af produktionssystemet i

de tre perioder, hvor minkens behov kan være meget forskellig:

1 Januar – marts: samtlige mink går enkeltvis, de slankes og parres.

2 April – juni: drægtighed, fødsel, laktation og fravænning

3 July – december: vækstperioden hvor hvalpene går parvis, men tæven enkeltvis

9. Nye produktionsprincipper

Rammerne for god dyrevelfærd er bestemt af samspillet mellem avl, mana-

gement og det fysiske og sociale miljø. Burmiljøet er således blot en af flere faktorer i dette

komplekse samspil. I forhold til minkens naturlige levevis, er produktionsmiljøet stimu-

lusfattigt . Manglen på stimuli til udløsning af oprindelige adfærdsformer som f.eks. ex-

ploration og jagt, kan antages at være baggrund for flere af de uønskede adfærdsformer

som optræder i produktinsmiljøet (pelsgnav og stereotypi). Selvom behovet for mange af

disse oprindelige adfærdsformer må antages at være reduceret gennem domesticeringen

viser flere undersøgelser, at mink prioriterer dynamiske beskæftigelsesrekvisitter og at de

har en positiv effekt på minkens velfærd. Vi har derfor valgt at pege på to overordnede

principper som potentielt kan bidrage til at fremme minks velfærd i burmiljøet.

Det første produktionsprincip kunne således være at skabe et mere

dynamisk og stimule-

rende burmiljø.

Brugen af beskæftigelsesobjekter / bideobjekter der udskiftes efter behov

har en positiv effekt på minkens velfærd, men kan være meget arbejdskrævende. Mulig-

heden for at udnytte fodringssituationen til opfyldelse af minkens eventuelle jagtbehov er

en anden mulig indgangsvinkel til et mere stimulerende burmiljø, men det vil sandsynlig-

vis forudsætte fodring med tørfoder. Der er os bekendt ikke foretaget afprøvninger af sti-

mulerende fodring til mink, hvilket også betyder at ingen åbenlyse forslag kan konkretise-

res i denne rapport. Der er derfor behov for forskning på området, f.eks. i form af:

1) Litteraturstudium med udgangspunkt over muligheder for stimulerende fod-

ring/belønning af rovdyr i fangenskab, sammenholdt med viden om minks biologi og

produktion.

2) Eksperimentel afprøvning af enkle foderstimulerende situationer tilpasset produktion

af mink. Det kunne eksempelvis være i form af foderbriketter i halm el. lign.

I standard produktionsmiljøet har minken oftest kun adgang til halm gennem nettaget i

redekassen. Ud over den varmeisolerende effekt har halm antagelig en beskæftigelses-

mæssig funktion, idet mink øger forbruget af halm når de ikke har bideobjekter og mink

med fri adgang til halm tilbringer ca. 50 % af tiden i halmen. Imidlertid er vores viden om

halm som beskæftigelsemæssig ressource begrænset og følgende undersøgelser ville være

relevante med hensyn til etablering af et mere stimulerende bursystem:

1) Halmproduktet. At belyse minks præference for halm og lignende produkter (hel- og

snittet halm, træbriketter, træpiller, træuld mm.) gennem valgforsøg.

2) Nyhedsværdi. At belyse om halmen har en vedvarende stimulerende effekt på minken

eller om effekten aftager med tiden eller om effekten primært er knyttet til situationen

hvor halmen tildeles.

3) Tildeling. At belyse forskellige måder for tildeling af halm; i redekassen, i halmhæk el-

ler ved etablering af en 1. sal på minkburet som indrettes som et specielt ”halmrum” .

4) Holdbarhed og forbrug. Hvor tit skal der tildeles halm og hvor stort er forbruget.

5) Relevans. At sammenligne effekten af halm med effekten af alternative bideobjekter.

6) Velfærd. At validere effekten af halm på niveauet af adfærdsmæssige og stressfysiologi-

ske parametre samt produktions parametre hos mink.

Behov og krav til burmiljøet ændrer sig over tid (årstid og minks alder) og det andet pro-

duktionsprincip kunne således være

fleksibilitet.

En øget fleksibilitet med hensyn til at

kunne holde mink i familiegrupper indtil eller efter minkens naturlige spredning fra kul-

det. At holde mink i grupper er imod deres solitære natur, men kan under produktions-

forhold bevirke en dynamik og stimulering til gavn for minkens velfærd. Ligeledes vil en

øget fleksibilitet i redekassens dimensioner så den passer til den/de aktuelle beboere og

behov i forskellige perioder være en mulig forbedring af velfærden.

I lovgivningen er der åbnet op for gruppeindhusning og øget belægningsgrad ved at for-

binde standardbure. I princippet kan man forestille sig gruppeindhusning eller snarere

familieindhusning frem til august, hvor aggressionen inden for kuldet øges. Skal tæven i

samme periode være en del af familien bør man undersøge mulighederne for ”skjul”, hvor

tæven kan være i fred for hvalpene.

Dersom gruppeindhusning tænkes gennemført frem til pelsning er der flere yderligere

forhold der bør undersøges med hensyn til dyrenes velfærd.

1) Hvad er det optimale tidspunkt for blanding af mink fra forskellige kuld

2) Hvad er den optimale gruppestørrelse

3) Kan man gennem selektion øge minkens sociale tolerance

Et ofte fremført krav til pelsdyrproduktionen har været øget

burstørrelse.

Imidlertid er

der kun beskeden dokumentationen for, at et øget burareal skulle have nogen positiv ef-

fekt på velfærden. En øget burstørrelse kan imidlertid blive relevant hvis det er en forud-

sætning for øget burkompleksitet.

10. Validering

I skitseringen af nye produktions principper peges der på nogle elementer

som vi umiddelbart finder relevante at påbegynde undersøgelser af. Derudover nævnes

der andre elementer, som antagelig også vil kunne fremme minks velfærd, men som

umiddelbart er vanskeligere at implementere i praksis.

Uanset hvilke elementer man ønsker at fokusere på i fremtiden, er det væsentligt, at kunne

vurdere den velfærdsmæssige effekt af disse tiltag. Traditionelt er minks velfærd blevet

vurderet på baggrund af stress relaterede fysiologiske parametre og omfanget af negative

adfærdselementer så som stereotypi, frygtreaktioner, skrig, bid og pelsgnav. Positive ad-

færdselementer så som leg kan ligeledes indrages, men kan hos mink være vanskelige at

skelne fra aggressive sociale interaktioner. Nyere metodikker kan ligeledes inddrages,

hvor minks prioritering af forskellige ressourcer kvantificeres. Sidstnævnte er dog meget

arbejdskrævende og metodikken er ikke 100% valideret.

11. Afslutning

Med dette oplæg og med afsæt i den eksisterende viden, har det været forfat-

ternes intension at fremhæve nogle forhold ved burindretning som antagelig vil kunne

øge minkens trivsel. Med udgangspunkt i den eksisterende viden, har det ikke været mu-

ligt at argumentere for et væsentligt ændret burdesign, da der ikke er dokumenterede væ-

sentlige negative konsekvenser ved det eksisterende burdesign. Derimod er der flere un-

dersøgelser der peger på behovet for beskæftigelse. Som et eksempel har vi valgt at frem-

hæve halm som en mulig miljøberigelse. Halm er en velkendt ressource i farmmiljøet, men

er kun i begrænset omfang benyttet som beskæftigelse i det eksisterende system. Dersom

korrekt anvendelsen af halm kan substituere effekten af diverse bideobjekter har vi et ma-

teriale som sammen med hylder og rør kan øge kompleksiteten i burmiljøet.

Vi har i rapporten omtalt mange potentielle velfærdsforbedringer og der er vores håb, at

dette oplæg vil være grundlag for en konstruktiv diskussion der vil resultere i en priorite-

ring af de velfærdsforbedringer der skal indgå i et kommende projekt.

12. Referencer.

Belyeav, D.K. 1979. Destabilizing selection as a factor in domestication. The Journal of He-

redity, 70: 301-308.

Berg, P., Hansen, B.K., Hansen, S.W., Malmkvist, J. 2002. Both direct and indirect genetic

effects influence behavioural response in mink. NJF's subsektion for pelsdyr, höstmöte 2.-

4. October, Vuokatti, Finland, In: NJF rapport no. 347, 5 pp.

Blanchard, R. J., Blanchard, D.C. 1990. Anti-predator defense as models of animal fear and

anxiety. In P.F. Brain, S. Parmigiani, R.J. Blanchard and D. Minardi (Ed.), Fear and defence,

Harwood Academic Publishers, London, UK. p. 89-108.

Blanchard, R.J., Flannelly, K.J., Blanchard, D.C. 1986. Defensive behaviors of laboratory

and wild Rattus norvegicus. Journal of comparative psychology, 100, 101-107.

Brink,A-L. & Jeppesen, L.L. 2003. Tænk på hvalpenes vandforsyning fra 4. Til 6. Leveuge.

Tidsskrift for dansk pelsdyravl nr. 5 pp 30-31.

Christensen, J.W. 2001. Aspects of social behaviour in stallions (Equus caballus and Equus

przewalskii). M.Sc. thesis, Institute of Biology, Aarhus University. 75 pp.

Campbell, S.A., Hughes,H.C., Griffin,H.E., Landi,M.S. and Mallon,F.M., 1988. Some effects

of limited exercise on purpose-bred beagles. Am.J.Vet.Res.,49:1298-1301.

Cooper,J.J. & Mason,G.J.1996. Environmental requirement in mink (Mustela vison). Ab-

stract. Proceedings of the 30

International Socity of Applied Ethology ISAE. 143-17 Au-

gust 1996. Guelph, Ontario, Canada. Edit. Duncan I.J.H., Widowski, T.M., Haley, D.S.

Cooper, J.J & Mason, G.J. 1997. The behavioural priorities of mink (Mustela vison) in a

close economy. Proc. Br. Soc. Anim. Sci. p 17.

Council of Europe, The standing committeee of the european convention for the protection

of animals kept for farming purposes (T-AP) (1999), Recommendation concerning fur

animals

Damgaard, B.M., Hansen, S.W., Børsting, C.F. and Møller, S.H. 2004. Effects of different

feeding strategies during the winter period on behaviour and performance in mink fe-

males (Mustela vison). Appl. Anim. Behav. Sci., Accepted 2003.

de Jonge, G. 1996. A new housing system for mink. In: Proc. 6

Int. Sci. Congr. Fur Anim.

Prod., Warzawa. pp. 45-51.

de Jonge, G., 1999; 2000. In European Commission, 2001. The Welfare of Animal kept for

Fur Production, The Scientific Committee on Animal Health and Animal Welfare

(Adopted on 12-13 December 2001)

Day, M.G., Linn, I. 1972. Notes on the food of feral mink (Mustela

vison)

in England and

Wales. J. Zool., 167, 463-473.

Dunstone, N., Birks, J.D.S. 1987. The feeding ecology of mink (Mustela

vison)

in a coastal

habitat. J. Zool., 212, 69-83.

Dunstone,N., 1993. The Mink. T&AD.Poyser Ltd. 24-28 Oval road,London NW1 7DX.

ISBN 0-85661-080-1.

Elofson, L., Lagerkvist, G., Gustafsson, H., Einarsson, S., 1989. Mating systems and

reproduction in mink. Acta Agriculturae Scandinavica, 39, 23-41.

Gerell, R. 1968. Food habitats of the mink (Mustela

vison)

in Sweden. Viltrevy 5, 119-194.

Hansen, S.W. 1988. Effect of variable cage size and lack of admission to nest box on the be-

haviour, physiology and produktion of mink kits. 4th Int. Sci. Congr. in fur Anim. Prod. To-

ronto, Canada, 153-163.

Hansen, S.W. & Brandt, A. 1989. Effect of cage size and nest box on the haematologi-

cal/enzymological status and physiological stress levels in mink kits. Scientifur, Vol 13

(3):185-192.

Hansen, S.W. & Damgaard, B.M. 1991. Effect of environmental stress and immobilization on

stress physiological variables in farmed mink. Behavioural Processes, 25: 191-204.

Hansen, S.W. & Damgaard, B.M. 1991. Stress physiological, haematological and clinical-

chemical status of farm mink placed in groups or single. Acta Agric. Scand. 41:355-366.

Hansen, S.W., Hansen, B.K. and Damgaard, B.M. 1992. The effects of cage environment on

the welfare of mink. Norwegian Journal of Agricultural Sciences. Progress in fur animal sci-

ence. Supplement no. 9 pp. 536-544.

Hansen, S.W. 1990. Activity pattern of lactating mink and the effect of water trays or wire

netting cylinder in mink cages. Scientifur, Vol 14 No. 4, 187-193.

Hansen, S.W. Hansen, B.K. & Berg, P. 1994. The effect of cage environment and ad libitum

feeding on the circadian rhythm, behaviour and feed intake of farm mink. Acta Agriculturæ

Scandinavica, 44, 120-127.

Hansen, S.W. 1996. Selection for behavioural traits in mink. Applied Animal Behaviour

Science, 49, 137-148.

Hansen, S.W., Houbak,B. and Malmkvist,J.,1997. Does the solitary mink benefit from hav-

ing company. NJF utrednings/rapport nr.116, NJF-seminarium nr.280, Helsinki 6.-8. Oct.

Hansen, S.W. & Jensen, M.B. 2002. Reward duration – a matter of concern in relation to

construction of demand curves. Proceeding of the 36

Int. Congr. of the ISAE, The Nether-

lands, august 6-10, p 213.

Hansen, S.W & Jensen, M.B. 2003.Sætter mink pris på beskæftigelse? Intern rapport nr.

185, (Red. Peer Berg) Pelsdyrproduktion – adfærd, sundhed, avl or ernæring. Danmarks

Jordbrugsforskning. pp 16-26.

Hansen, S.W. , Clausen, T.N., Malmkvist, J. and Damgaard, B.M. 2003. Fibres in mink feed

in the winter period. NJF. Seminar no. 354. Lillehammer, Norway 8-10 oktober 2003. pp 1-

Hansen, B.K. 1997. The lactating mink (Mustela vison) Genetic and metabolic aspects.

Ph.D.thesis, The Royal Veterinary and Agricultural University, Denmark.

Hansen, B. K., Berg, P., Hansen, S. W., Malmkvist, J. 2000 Selection for behavioural traits in

farm mink. In: Book of Abstracts of 51st Annual meeting of the European Association for

Animal Production 21-24 August 2000, The Hague, The Netherlands. (Ed. by J. A. M. van

Arendonk, A. Hofer, Y. van der Honing, F. Madec, K. Sejrsen, D. Pullar, L. Bodin, J. A.

Fernández & E. W. Bruns), pp 25. Wageningen, Netherlands: Wageningen Press.

Hansen, C.P.B & Jeppesen, L.L. 2001. Swimming activity of farmed mink (mustela vison)

and its relation to stereotypies. Acta Agric. Scan. Sect. A, Anim. Sci., 51: 71-76.

Harri, M., Plyusnina, I., Ahola, L., Mononen, J., Reikilä, T., 1997. Accelerated domestica-

tion in Silver foxes using artificial selection. In: P.H. Hemsworth, M. Spinka and L. Kostal

(Ed.), Proceedings of the 31

International Congress of the ISAE, Prague 13-16 August. Re-

search Institute of Animal Production: Prague, Czech Republic, p. 73.

Heller, K.E., Houbak, B., Jeppesen, L.L. 1988. Stress during mother-infant separation in

ranch mink. Behav. Processes 17:217-227.

Jeppesen,L.L. & Falkenberg, H.,1990. Effects of play balls on peltbiting, behaviour and

level of stress in ranch mink. Scientifur, 14:179-186.

Jeppesen, L.L., Heller, K.E. and Dalsgaard, T. 2000. Effects of ealy weaning and housing

condition on the development of stereotypies in farmed mink. Appl. Anim. Behav. Sci.

68:85-92.

King, H.D. & Donaldson, H.H. 1929. Life processes and size of body and organ of the gray

norway rat during ten generations in captivity. American Anatomical memoirs 14: 1-106.

Kruska, D. 1993. Evidence of decrease in brain size in ranch mink, Mustela vison f. dom., during

subadult postnatal ontogenesis. Brain. Beahav. Evol., 41, 303-315.

Kruska, D. 1996. The effect of domestication on brain size and composition in the mink (Mustela

vison). J. Zool. Lond., 239, 645-661.

Künzl, C., Sachser, N. 1999. The behavioral endocrinology of domestication: A comparison

between the domestic guinea pig (Cavia aperea f. porcellus) and its wild ancestor the Cavy

(Cavia aperea). Hormones and Behavior, 35, 28-37.

Malmkvist, J. 2001. Fear in farm mink (Mustela

vison)

−

consequences of behavioural selec-

tion. Ph.D. thesis, Zoological Institute, University of Copenhagen. 150 pp.

Malmkvist, J., Hansen, S. W. 1997. Why do farm mink fur chew? In: NJF report no. 116,

Proceedings from NJF congress no. 280, Helsinki, Finland, October 6-8 p 211-216. NJF:

Helsinki, Finland.

Malmkvist, J., Hansen, S .W. 2001 The welfare of farmed mink (Mustela

vison)

in relation to

behavioural selection: A review. Animal Welfare, 10, 41-52.

Malmkvist, J., Hansen, S. W. 2002, Generalization of fear in farm mink (Mustela

vison)

ge-

netically selected for behaviour towards humans. Animal Behaviour, 64, 487-501.

Malmkvist, J., Hansen, S. W. 2003. Genetic and pre- and post-natal effects on development

of fearful behaviour towards humans in farm mink. In: Procedings of the 37

International

Congress of the ISAE, Abano Terme, Italy, June 24-28. p. 77.

Malmkvist, J., Houbak, B., Hansen S. W. 1997. Mating time and litter size in farm mink se-

lected for confident or timid behaviour. Animal Science, 65, 521-525.

Maran, T., Kruuk, H., Macdonald, D.W., Polma, M. 1998. Diet of two species of mink in Es-

tonia: displacement of

Mustela lutreola

M. vison.

J. Zool., 245, 218-222.

Møller, S.H. 1999. Fodertildeling i vinterperioden – effekt i praksis. I: Møller,S.H (Ed)

Hvordan forbereder vi minken til parring, fødsel, og diegivning (In Danish). Intern rap-

port nr. 123. Danmarks JordbrugsForskning, 29-34.

Møller, S.H. 2000. Indicators of health and welfare observed at pelting of mink. Scientifur,

24, 4, VI, 44-48.

Naumenko, E.V., Belyaev, D.K. 1980. Neuroendocrine mechanisms in animal domestica-

tion. Problems in general genetics, Proceedings of the XIV International Congress of Ge-

netics, vol. II, book 2, Mir Publishers, Moscow, p. 12-25.

Nielsen, U.L., Therkildsen, N. 1995. Selektionsforsøg for og imod pelsgnav hos mink. In:

Therkildsen N (ed) Faglig årsbretning 1993/94 p. 209. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Råd-

givningsvirksomhed A/S, Holsterbro, Danmark.

Neamand, J., Sweeny, W.T., Creamer,A.A. and Conti,P.A., 1975. Cage activity in the labo-

ratoty beagle: a preliminary study to evaluate a method of comparing cage size to physical

activity. Lab. Anim.Sci., 25:180-183.

Overgaard.L. 1998. Effekt af trådhylder på minktævers aktivitetsniveau i vækst- og die-

givningsperioden. NJF-Utredninger-Rapporter, Seminar nr. 295, Bergen, Norge 7.-9. Sep-

tember.Abstract.

Pedersen, V. & Jeppesen,L.L., 2001. Effect of family housing on behaviour, plasma cortisol

levels and Performance in adult female mink. Acta Agriculturae Scandinavica, Sect.A.

Animal Sci., 51:77-88.

Price, E.O. 1984. Behavioural aspects of animal domestication. The Quarterly Review of

Biology, 59, 1-32.

Price, E.O. 1998. Behavioral genetics and the process of animal domestication. In: T Gran-

din (Ed.) Genetics and the behavior of domestic animals. Academic Press: San Diego, USA,

p. 31-65.

Steffensen, L.K. 2003. Supply of drinking water for ranch mink (Mustela vison) in the lac-

tation period. M.Sc.Thesis. University of Copenhagen. pp 74.

Wise, M.H., Linn, I.J., Kennedy, C.R., 1981. A comparison of the feeding biology of mink

Mustela vison

and otter

Lutra lutra.

J. Zool., 195, 181-213.

Wood-Gush, D., Stolbal, A., Miller, C. 1983. Exploration in farm animals and animal

husbandry. In J. Archer and L.I.A. Birke (Ed), Exploration in animals and humans. Van

Nostrand Reinhold Co. Ltd., UK, p. 198-209.

AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR

HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED

BILAG 3 ER RAPPORT

LITTERATURSTUDIUM VEDR. GRUPPEINDHUSNING AF MINK

UDARBEJDET AF:

STEFFEN W. HANSEN

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED

Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................... 3

Formål................................................................................................................ 4

Gruppe indhusning – en gammel historie.......................................................... 4

Minkens biologi ................................................................................................. 5

Minken som socialt dyr ..................................................................................... 5

Gruppeindhusning som en mulig berigelse af burmiljøet ................................. 6

Effekt af tidlig social kontakt ............................................................................ 9

Effekt af fravænningsalder og social indhusning ............................................ 10

Effekt af familieindhusning på tævens velfærd............................................... 11

Effekt af par- og gruppindhusning på hvalpenes velfærd i opvækstperioden. 12

Effekt af gruppindhusning på minks vægt………………………………….. 13

Fordele og ulemper ved gruppeindhusning ..................................................... 13

Implementering af gruppeindhusning i Danmark ........................................... 15

Litteratur referencer………………………………………………………….16

Indledning

I udkastet til den nye bekendtgørelse vedr. pelsdyr er der åbnet op for muligheden for

at praktisere gruppeindhusning af mink. Det frit tilgængelige burareal må ikke være

mindre end 30 cm bredt og 70 cm langt (i et plan) og med en minimumshøjde på 45

cm. Desuden er der et arealkrav på 2550 cm

for enten et enkelt voksent dyr, en

diegivende tæve eller 2 ungdyr efter fravænning. For hvert ekstra ungdyr i buret, ud

over de to ungdyr som hidtil har været anbefalet, skal arealet forøges med 850 cm

Ved at forbinde standardbure horisontalt, vertikalt, eller ved kombination er det

muligt at praktisere gruppeindhusning i overensstemmelse med den kommende

bekendtgørelse. Der er i bekendtgørelsen ingen begrænsninger på antallet af dyr pr.

gruppe.

En medvirkende årsag, til at gruppeindhusning introduceres i EU-lovgivningen, er, at

gruppeindhusning allerede i 1999-2000 (van Willinger, 1999) var et krav i hollandsk

minkproduktion. I de nye hollandske standard rekommandationer (Nederlandse

Federatie van Edelpelsdierenhouders, 2003) er gruppeindhusning fortsat en mulighed.

Gruppeindhusning medfører en øget belægningsgrad, men giver samtidig det enkelte

individ et større areal at bevæge sig på. Gruppeindhusning bevirker ligeledes, at det

er muligt at undgå fravænningsproceduren ved at lade familien (tæve + hvalpe) vokse

op sammen i familiegrupper. Det må derfor antages, at gruppeindhusning vil finde

stor anvendelse i de minkproducerende lande. Det er imidlertid værd at bemærke sig,

at de velfærdsmæssige konsekvenser af gruppeindhusning kun var sparsomt

dokumenteret ved introduktion af gruppeindhusning i lovgivningen (European

Commission, 2001).

Der har derfor været et behov for at få en oversigt over litteraturen, der behandler de

velfærdsmæssige aspekter af gruppeindhusning af mink. Derimod har det ikke været

hensigten at behandle æstetiske aspekter ved gruppeindhusning, selvom det ikke kan

udelukkes at have betydning for den offentlige holdning til minkproduktion.

Nærværende oversigt over litteraturen vedrørende gruppeindhusning er baseret på

artikler fra videnskabelige tidsskrifter, artikler og sammendrag fra kongresser, artikler

fra NJF møder,

pelsdyrsvelfærd.

artikler fra nordiske pelsdyrblade og EU-rapporter vedrørende

Formål

Formålet med nærværende litteraturstudium har været at give en oversigt over den

dokumenterede viden om gruppeindhusning af mink, samt at fremhæve fordele og

ulemper ved denne indhusningsform i relation til minkens velfærd og produktivitet.

Desuden har formålet været at opstille forslag til forskningsområder af relevans for

implementering af gruppeindhusning i dansk minkproduktion.

Gruppeindhusning – en gammel historie

Helt tilbage til 1911 i Quebec, Canada, er der dokumentation for, at mink har været

farmet i én stor gruppe i en udendørs indhegning. Reproduktionssuccesen var meget

begrænset og farmen fik en kort levetid (Bowness, 1980).

I årene 1968-1969 var der en artikelserie i Finsk Pälstidskrift om brugen af de

såkaldte ”Kolhosbure” (russisk: kolhose=kollektiv) (Pesso, 1968). Kolhosburene blev

primært brugt til goldtæver men også til ungdyr. Kolhosburne var 210 –250 cm lange,

60 –80 cm brede og 40 cm høje. I disse bure gik mellem 30 og 80 minktæver med et

areal på 200 til 580 cm

pr dyr. I burene var placeret flere vandkopper og foderet blev

placeret 2-3 steder oven på buret. Dødeligheden i kolhosburene var markant i forhold

til dødeligheden blandt farmens øvrige dyr. Nogle farvetyper af mink måtte tages ud

af kolhosburene på grund af afmagring og bidskader (Pesso, 1969). Generelt kunne

man konstatere, at jo flere mink man holdt sammen desto mere aggression.

Aggressionen viste sig ved mange små røde ar på lædersiden af skindene forårsaget

af bid (Pesso, 1968). Pelskvaliteten hos mink i kolhosburene var på nogle farme

dårligere end hos farmenes øvrige mink, hvorimod der på andre farme ikke var

nogen negativ effekt af kolhosburene. Skindene fra tæver i kolhosburene havde oftere

farvefejl og et øget omfang af foderklatter i pelsen end mink holdt traditionelt.

Desuden var pelsen senere færdigudviklet hos tæver i kolhosburene end hos tæver i

traditionelle bure. I forbindelse med kolhosburene nævnes, at man på nogle farme

praktiserede at klippede tænderne på tæverne (Pesso, 1969). Den øgede aggression

hos mink holdt i kolhosburene kan relateres til minkens solitære og territoriale

levevis i naturen.

Minkens biologi

Minken lever i naturen solitært og territorialt. Territoriets størrelse er primært bestemt

af mængden af føde og mulighederne for redeskjul. Mink forsvarer territoriet mod

artsfæller af samme køn, hvorimod der er territorial overlap mellem kønnene. Tæven

føder hvalpene alene i en hule (Dunstone, 1993). Hvalpene forlader reden ved 6-7

ugers alderen (Dunstone, 1993). På grund af øget aggression dels inden for kuldet og

dels mellem tæve og hvalpe spredes kuldet, når hvalpene er ca. 12 uger gamle og

hvert individ forsøger at etablere eget territorium (Dunstone, 1993).

Minken som socialt dyr

Forsøg under produktionsforhold har vist, at mink (han-tæve par samt mink i

grupper) faktisk foretrækker at sove sammen, uafhængig af burstørrelse og uanset om

der er redekasse eller ej (Hansen, 1989; De Jonge, 1996). Social og solitær levevis er

således ikke to modsætninger, men to yderpunkter i et kontinuum. En øget social

tolerance kan være en konsekvens af de kvantitative ændringer i dyrs

adfærdsrepertoire, der følger med domesticeringen (Price, 1984). Imidlertid har man

både hos enkeltgående ungdyr og hos mink i grupper fundet, at tæverne i september

udvikler et højere niveau af stresshormonet cortisol end hanner, og at cortisol

niveauet er højere i oktober hos tæver i grupper end hos enkeltgående tæver (Hansen

& Damgaard, 1991). Resultatet tolkes som øget social stress hos tæver i grupper og i

forsøget faldt det tidsmæssigt sammen med øget aggression i grupperne.

Undersøgelse af socialstrukturen hos mink holdt i blandede kønsgrupper viste, at

tæver er subdominante i forhold til hanner og at subdominante dyr bliver begrænset i

deres aktivitet og i deres adgang til foderet. Det var i forsøget ikke muligt at rangere

de subdominante tæver indbyrdes (Houbak, 1990).

Resultatet indikerer, at mink i grupper etablerer en rangorden med tæverne som de

lavest placerede. Når mink holdes parvis han-tæve, etableres en stabil rangorden, da

hannen på grund af sin størrelse dominerer tæven. Andre sociale kombinationer end

han-tæve par er fundet at være mere ustabile (Heller & Jeppesen, 1986), antagelig på

grund af, at det er sværere at etablere en rangorden blandt mink med samme alder og

fysiske formåen. Aulerich et al. (1991) fandt øget aggression, hyperaktivitet og flere

pelsskader, når tre hanner blev holdt sammen, end når hanner blev holdt enkeltvis,

men de kunne ikke påvise forskel i stress-fysiologiske variabler. Et øget antal

bidmærker er dokumenteret at forekomme, når flere mink af samme køn holdes

sammen efter ca. 1. september (Hansen, 1997; Møller, 2003; Møller et al., 2003).

Gruppeindhusning som en mulig berigelse af burmiljøet

Ved gruppeindhusning introduceres øget social kompleksitet som en dynamisk

stimulering i et ellers relativt statisk miljø. Yderligere introduceres en øget

kompleksitet af burmiljøet ved at burene forbindes horisontalt og/eller vertikalt. Det

større burareal øger desuden mulighederne for at installere hylder, rør og andet

beskæftigelsesmateriale.

Ved

introduktion

gruppeindhusning

eller

familieindhusning er der også skabt mulighed for, at tæve og hvalpe kan forblive

sammen. Derved undgår man fravænningsproceduren (flytning af tæven), som

foretaget tidligt, kan være forbundet med øget stress for både tæve og hvalpe (Heller

et al., 1988), og som kan påvirke hvalpenes senere adfærd (Mason, 1994; Hansen et

al., 1997; Jeppesen et al., 2000).

Synergien mellem gruppeindhusning og øget burberigelse/burkompleksitet (hylder,

rør, legetøj, forbundne bure mm) blev afprøvet i Holland i 1994 og 1995 (de Jonge,

1996). I systemet forblev hvalpene sammen med tæven, og tæven skulle selv

fravænne hvalpene fra at die. Familien havde enten adgang til tre bure forbundet

indbyrdes ved et hul i sidenettet, eller antallet af bure var afstemt efter antallet af

individer i familien dvs. en fast belægningsgrad. De forbundne bure var beriget med

hylder, rør, og forskellige andre beskæftigelsesobjekter. Som kontrol for dette

alternative system havde man dels tæver holdt enkeltvis i standardbure, dels hvalpe,

der efter fravænning, var placeret parvis han-tæve i standardbure, og dels tæver der

blev holdt med en enkelt hanhvalp ligeledes i standardbure. Der kunne ikke påvises

forskel i størrelse eller kvalitet af skindene fra henholdsvis kontrol og gruppe-

minkene. Tæver i gruppe med hvalpe og tæver sammen med hanhvalp vejede mere

end tæver holdt enkeltvis og kun hos sidstnævnte tæver observerede man

stereotypier. Forfatteren antager imidlertid, at den lavere kropsvægt og større

forekomst af stereotypier hos enkeltgående tæver ikke var en effekt af bursystemet,

men skyldes, at netop disse tæver blev fodret restriktivt, hvorimod tæver, der gik

sammen med hele kuldet eller sammen med en enkelt hanhvalp, blev fodret ad

libitum. Adskillige undersøgelser har dokumenteret, at restriktiv fodring ud over at

reducere kropsvægten også øger forekomsten af stereotypier hos mink (Bildsøe et

al., 1991; Houbak & Møller, 2000; Damgaard et al., 2004).

Hvalpe i det alternative system viste signifikant mindre halegnav/halesut end hvalpe i

kontrolholdet. Denne effekt kan skyldes, at disse hvalpe ikke blev tidligt fravænnet

(Mason, 1994; Hansen et al., 1998; Jeppesen et al., 2000) og/eller at den øgede

burkompleksitet reducerede forekomsten af halegnav (Hansen, person. com.;

Jeppesen et al., 2000; Jeppesen, 2004). I en senere hollandsk undersøgelse (Buisonjee

et al., 2001) fandt man øget forekomst af pelsgnav og bid hos gruppemink i etagebure

end hos parvise mink i standardbure. I den danske lovgivning er der imidlertid ingen

krav om øget burkompleksitet ud over den der opstår, når standardbure forbindes

horisontalt eller vertikalt. Halegnav/pelsgnav kan reduceres gennem selektion (de

Jonge, 1988; Nielsen, 1996). Udover at være genetisk bestemt antages frustration og

kedsomhed at være involveret i halegnav (Hansen et al., 1998). I de hollandske

undersøgelser kunne der ikke påvises forskel i adfærdsrepertoiret mellem hvalpe i

kontrol holdet og hvalpe i det alternative bursystem.

I de førnævnte hollandske undersøgelser er det ikke muligt at adskille effekterne af

det sociale miljø fra effekterne af den øgede burkompleksitet. Dertil kommer

yderligere effekterne af +/- fravænning samt af henholdsvis restriktiv- og ad libitum

fodring. Det er således en sammenligning af forskellige produktionssystemer, hvor

mange forskellige faktorer er involveret. Denne indgangsvinkel var også gældende,

da Vinke et al. (2002 A) undersøgte 6 private farme, der var forskellige med hensyn

til implementeringen af ”velfærds-” forbedrende anbefalinger. Undersøgelsen påviste

en negativ sammenhæng mellem antallet af implementerede anbefalinger (social

indhusning, burberigelse, ad libitum fodring ) og forekomst af stereotypi. Næppe

overraskende havde mink fodret restriktivt flere stereotypier, end mink fodret ad

libitum.

I et andet forsøg (Vinke et al., 2002 B) sammenlignede man 12 tæver i berigede

familieindhusningsbure, 12 tæver i standard familieindhusningsbure, og 12 tæver i

standard indhusningsbure med han. Resultatet er baseret på et lille antal dyr, men

viste ingen forskel i stereotypi, kropsvægt, halegnav, bid, mavesår, vægt af lever og

vægt af hypofyse, men tæver i familieindhusningsbure (uanset berigelse) havde

tungere binyrer end tæver holdt parvis med han. En øget vægt af binyrer (evt. i

relation til kropsvægt) tages i nogle undersøgelser som indikation på øget aktivitet i

HPA-aksen og dermed øget stressberedskab hos mink. Hänninen et al. (2002) fandt

imidlertid det modsatte resultat, at mink i par havde tungere binyrer og udviste øget

reaktivitet af cortisol efter ACTH administration end mink i familiegrupper, men

mink i grupper havde signifikant flere bidmærker. Mononen et al. (2000) fandt

ligeledes flere bidmærker hos mink i grupper men ingen effekt på vægt af binyre eller

plasma cortisol niveau. Hansen & Damgaard (1991) fandt ingen sammenhæng

mellem vægt af binyre og produktionen af cortisol hos mink.

Effekt af tidlig social kontakt

Tidlig social kontakt synes væsentlig for minkens senere seksuelle adfærd, idet mink,

der fravænnes tidligt ved 6 ugers alderen og derefter holdes enkeltvis, har markant

reduceret reproduktion, på grund af at hannerne ikke kan gennemføre normal parring

(Hansen et al., 1997). Mink, der fravænnes tidligt og holdes enkeltvis, leger mere

med egen hale, ekstremiteter og halmstrå og udfører mere stereotypi og

markeringsadfærd end mink fravænnet parvis ved 7-8 ugers alderen og mink i

familiegrupper i forbundne bure. I testsituationer (intruder test og objekt test) er mink

holdt enkeltvis væsentligt mere frygtsomme end mink hold i par (Hansen et al.,

1997).

I Nord Amerika placeres hvalpene enkeltvis enten umiddelbart efter fravænning eller

senere i opvækstperioden. For at undersøge effekten af den sociale kontakt

sammenlignede man sundhed og produktionsegenskaber hos ungdyr holdt enkeltvis

eller i par efter normal fravænning (Damgaard & Hansen, 1996). Resultatet viste, at

mink holdt parvis havde bedre pelskvalitet. Der var ikke forskel i frekvensen af

pelsgnav, men bid (registreret på lædersiden) forekom kun hos mink i par. Der var

ingen forskel i kropsvægt, organvægt eller stress-fysiologiske variabler. Ud over

aggression og bid, der kun forekom, når mink blev holdt sammen, var der ikke andre

indikationer på forskel i velfærd. Alden & Tauson (1979) fandt at mink holdt parvis

har et lavere energibehov end mink, der holdes enkeltvis.

Effekt af fravænningsalder og social indhusning

Ved fravænning ved 7-8 ugers alderen og parvis indhusning (han+tæve) undgår man

de førnævnte negative konsekvenser, der opstår ved tidlig og enkeltvis indhusning af

mink. Men kan man ved udsættelse af fravænningstidspunktet eller ved helt at undgå

flytning af tæven yderligere forbedre minkens velfærd?

Langtidseffekterne af fravænningsalder (6, 8 og 10 uger) og social indhusning enten

i traditionelle han-tæve-par (standard bur) eller hele kuld (forbundne bure) blev

undersøgt af Jeppesen et al. (2000). De fandt ingen effekt af fravænningsalder i

opvækstperioden, men efter udvælgelsen af avlsdyr, hvor tæverne var placeret

enkeltvis, fandt de, at tidligt fravænnede tæver (6 uger) udviste mere stereotypi end

sent fravænnede tæver, men kun hvis de var placeret i standard bur.

Fravænningseffekten kom ikke til udtryk, når tæverne var placeret i forbundne bure.

Igen er det ikke muligt at skelne mellem effekten af social opvækst og effekten af

komplekst burmiljø. Effekten af social opvækst og komplekst burmiljø var ligeledes

synlig i opvækstperioden, hvor mink (uanset fravænningsalder) udviste mere

stereotypi i standard bure end i forbundne bure, og denne forskel var fortsat synlig i

februar, hvorimod fravænningseffekten aftog. Social kontakt og øget burkompleksitet

synes således at reducere forekomsten af stereotypi. Flere undersøgelser har tidligere

vist, at burkompleksiteten har betydning for minkens velfærd. Hvis standardburets

kompleksitet reduceres ved at forhindre mink i at have adgang til en redekasse

(Hansen & Damgaard, 1992; Hansen et al., 1994) eller hvis mink forhindres i at have

social kontakt i opvækstperioden (Hansen et al., 1997), reduceres minks velfærd.

Derimod har man ikke kunnet påvise en positiv effekt på stereotypiniveauet eller

andre adfærds- og stressfysiologiske variabler ved blot at øge burarealet fra standard

størrelse (2700 cm

) til 1 m

(Hansen & Damgaard, 1992; Hansen et al., 1994).

Hansen & Jeppesen (2001) påviste imidlertid en mindre forekomst af stereotypi hos

mink holdt i tre forbundne rævebure (3 x 1 m

) end hos mink holdt i tre forbundne

minkbure (3 x 2700 cm

), hvilket indikerer en mulig effekt af burstørrelse kombineret

med burkompleksitet.

Effekt af familieindhusning på tævers velfærd

Pedersen & Jeppesen (2001) undersøgte adfærd og sundhedsparametre hos tæver med

adgang til 3 forbundne standard bure. Tæverne fødte deres hvalpe i disse forbundne

bure og forblev sammen med hvalpene indtil pelsning. Som kontrol blev andre tæver

holdt i enkelt standard bur og hvalpene blev fravænnet. Adfærden blev observeret fra

forventet

fødselstidspunkt

uger

frem.

diegivningsperioden

var

aktivitetsniveauet reduceret, men alligevel kunne det konstateres, at tæver i

forbundne bure udførte mindre stereotypi og mere defensiv aggression, hvilket

forfatterne konkluderede var positivt. Der var ingen forskel i reproduktionsresultatet.

I september blev der målt et højere plasma cortiosol niveau hos tæver holdt sammen

med hvalpene i de forbundne bure og 89 % af disse tæver havde beskadigede

dievorter, hvorimod tæver, der var fjernet fra hvalpene ved fravænning, ikke havde

beskadigede dievorter. Tæver, der gik sammen med hvalpene, havde desuden

signifikant flere pelsbeskadigelser og flere bid (læderside) end tæver, der gik alene.

Fortsat social kontakt med hvalpene, efter det traditionelle fravænningstidspunkt, var

således en alvorlig trussel for tævens velfærd.

Effekt af par- og gruppeindhusning på hvalpenes velfærd i

opvækstperioden

Effekten af traditionel indhusning af mink i par blev af Pedersen et al. (2004)

sammenholdt med

gruppeindhusning i horisontalt forbundne bure og med

gruppeindhusning i etagebure. Antallet af mink i de horisontalt forbundne bure (areal:

8100 cm

) varierede fra 4 til 10 og minkene havde adgang til 3 redekasser.

etageburene (areal: 4500 cm

) var antallet af mink fem og minkene havde kun adgang

til 1 redekasse, men til gengæld var der opsat to hylder. I standard- og de forbundne

bure var der opsat en hylde. Belægningsgraden var størst i etageburene (900 cm

dyr), dernæst de forbundne bure (1174 cm

), og mindst i standard burene (1359 cm

)

Der var markant mere agonistisk adfærd i etagebure end i forbundne bure og mere i

forbundne bure end i standard bure. Der var ingen forskel i eksploration, æde/drikke

adfærd, årvågenhed, hvile/sove og social adfærd hos mink i standard bure og

forbundne bure. Mink i etagebure eksplorerede mere, var mere årvågne og udviste

mere social adfærd. Til gengæld sås mindre æde og drikke adfærd og mindre søvn og

hvile adfærd. Der var ingen forskel i stereotypi, egen pelspleje og leg mellem de 3

bursystemer.

Mink i etagebure benyttede redekassen mindst, til gengæld benyttede de hylderne

mere, og mink i etagebure var mere ude i buret end mink i standard bure og

forbundne bure. Der var mindre halegnav i standard bure end ved gruppeindhusning

og skaderne var større i etagebure end i forbundne bure. Antallet af dyr, der måtte

tages ud af forsøg eller som døde, var markant større ved gruppeindhusning.

Undersøgelsen viste således markant øget aggression ved gruppeindhusning og ingen

positive effekter ved gruppeindhusning som f.eks. øget leg eller reduceret forekomst

af stereotypi. Resultatet konfirmerer hermed tidligere undersøgelser (Hansen et al.,

1997), der fandt mere aggression hos mink i grupper end hos mink i par, men ingen

forskel i leg som ellers var et af de positive elementer, man kunne håbe på, ville øges

ved gruppeindhusning.

Effekt af gruppindhusning på minks vægt

Adskillige undersøgelser har medtaget dyrenes vægt når de sammenlignede

konsekvenserne ved henholdsvis gruppindhusning og standardindhusning. Pedersen

og Jeppesen (2001) fandt at voksne tæver i familiegrupper havde en større vægt end

enkeltgående tæver både i september og november måned og fremførte, at både

foderkonkurrence og social facilitering (at tæven begynder at æde, når andre mink i

buret begynder at æde) kunne medvirke til denne vægtforskel. Der er ikke

dokumenteret en lignende positiv effekt af gruppeindhusning på unge tævers vægt

(Hänninen et al., 2002, 2004). Derimod har både De Jonge & Stufken (1997), De

Jonge (1999, 2000) og Mononen et al. (2000) alle refereret i European Commission

(2001) fundet at unge mink hanner ved gruppeindhusning opnår lavere kropsvægt end

hanner holdt parvis med tæve i standard bure. En reduceret kropsvægt hos hanner i

gruppeindhusning er ligeledes refereret i Dansk Pelsdyravl (Hansen, 1997). Hansen

& Damgaard (1991) og Damgaard og Hansen (1996) fandt ingen forskel i vægt hos

mink holdt i grupper, parvis eller enkeltvis. For ingen af de her refererede

undersøgelser er der angivet hvor meget foder, minkene havde adgang til, foderets

energiniveau eller hvilke fodringsrutiner der blev anvendt. De fremførte resultater

må derfor tages med forbehold.

Fordele og ulemper ved gruppeindhusning

Gruppeindhusning bevirker en større belægningsgrad. Samtidig får det enkelte

individ et større fysisk areal at bevæge sig på, forudsat, at det reelle råderum ikke

begrænses af andre individer. Et større areal giver mulighed for øget burkompleksitet.

I lovgivningen er der imidlertid ingen krav om øget burkompleksitet som f.eks.

installering af hylder, rør eller beskæftigelsesrekvisitter. Burkompleksiteten øges

alene, fordi man i praksis enten forbinder standardbure horisontalt eller udvider

standardburet med en første sal til de såkaldte etagebure. Det er i flere af de

refererede undersøgelser ikke muligt at adskille effekten af øget social kontakt fra

den effekt af øget burkompleksitet, der opstår, når burene forbindes eller minkene

tilbydes hylde, rør eller beskæftigelsesrekvisitter. Igangværende undersøgelser tyder

på,

beskæftigelsesobjekter

eller

kombination

beskæftigelsesobjekter,

adfærdsselektion og ændrede fravænningsrutiner kan forbedre minks velfærd i det

eksisterende fysiske produktionssystem uden brug af gruppeindhusning. Ved at

introducere ekstra dyr i buret bliver det sociale samspil mange gange mere komplekst

(2 mink: 2 parvis interaktioner, 4 mink: 24 parvise interaktioner osv.) Hertil kommer

køn og alders effekter, der yderligere komplicerer billedet.

Ved vurdering af velfærden hos mink holdt i grupper er der lagt vægt på de

adfærdsmæssige og sundhedsmæssige konsekvenser. Bortset fra en enkelt

undersøgelse er der ikke i litteraturen dokumentation for, at et større tilgængeligt

arealet har betydning for minkens velfærd. I en enkelt hollandsk undersøgelse påviste

man mindre pelsgnav blandt mink i grupper end blandt mink holdt parvise i

standardbure. I samtlige danske undersøgelser påviste man mere pelsgnav hos mink i

grupper. Aggressionsniveauet var størst hos mink i grupper og tæverne syntes at være

påvirket af den sociale belastning, idet de havde et øget niveau af stresshormonet

cortisol. Der er således både adfærdsmæssige og sundhedsmæssige parametre, der

dokumenterer, at mink i grupper p.t. har en dårligere velfærd en mink holdt parvis.

Dertil kommer, at farmerens mulighed for at overvåge minks trivsel dels på baggrund

af dyrenes ædelyst og dels på baggrund af konsistensen af dyrenes fæces reduceres,

når mink holdes i grupper.

Implementering af gruppeindhusning i dansk minkproduktion

Det antages at gruppeindhusning af mink i Danmark vil finde bred anvendelse i

praksis. Det er derfor vigtigt at belyse nogle forhold, der kan reducere de væsentligste

problemer ved gruppeindhusning, herunder den indbyrdes aggression blandt mink i

grupper.

Mulighederne og konsekvenserne ved selektion for dels øget frygtsomhed og dels for

øget tillidsfuldhed er påvist i en række forsøg (f.eks. Hansen, 1996, Malmkvist &

Hansen, 2002). Aggression er en naturlig adfærd, der tjener til forsvar af territorium

og unger samt til etablering af den sociale rangorden, og det antages, at det vil være

muligt at reducere aggressionsniveauet hos mink gennem selektion. Samtidig vil det

være relevant at undersøge, om reduceret aggression er relateret til et større behov for

social kontakt, hvilket vil kunne legitimere gruppeindhusning ud fra et

velfærdsmæssigt synspunkt.

Ved familieindhusning, hvor tæven forbliver sammen med hvalpene blev der fundet

markante forskelle i tævens velfærd fra forsøg til forsøg. En mulig forklaring kan

være forskel i burberigelse mellem forsøgene. Ved familieindhusning og

sandsynligvis også gruppeindhusning synes det væsentligt, at minkene har dels nogle

tilflugtsmuligheder og dels nogle beskæftigelsesobjekter i buret.

Adgang til redekasse er væsentlig for minkens velfærd (Hansen & Damgaard, 1991).

Den fysiske udformning af redekassen er p.t. et kompromis for at opfylde minkens

behov gennem hele produktionscyklus. Antal og/eller størrelse af redekasse bør

undersøges i relation til antal og alder af mink i gruppen.

Fodringssituationen er ofte årsag til aggression selv blandt højt socialiserede

dyrearter. Ved gruppeindhusning bør man undersøge muligheden for og effekten af

flere udfodringspladser til reduktion af

aggressionsniveauet. Specielt ved

gruppindhusning i etagebure er udfodringspladsen begrænset.

I lovforslaget vedrørende gruppeindhusning er der ingen begrænsning i

gruppestørrelsen. I praksis kan man forestille sig, at man lader kuldet vokse op

sammen med tæven. Det vil give en gennemsnitlig gruppestørrelse på 6-7 dyr

varierende fra 2 til 12 dyr. Alternativt kan man sammensætte grupper af mink fra

forskellige kuld og med forskellig kønssammensætning. Der vil derfor være behov

for viden om optimal gruppestørrelse, kønsratio og tidspunkt for etablering af grupper

i relation til velfærd og produktivitet.

Litteratur

Aldén, E. & Tauson, A-H. 1979. Varierende burstorlek till mink under

uppfôdningsperioden. Vara-Palsdjur, 1979, 50,10, 253-270 samt ved NJF´s

subsektion för pälsdyr, möte i kungävl, Sverige 10-12 oktober .

Aulerich, R.J., Bursian, S.J., Napolitano, H.C.Balander, R.J. 1991. Effects of housing

mink in cages of different sizes, containing 1, 2 or 3 animals, on the incidence of

stress. Deutsche- Pelztierzuchter, 65 (4), 97-100.

Bildsøe, M., Heller, K.E., Jeppesen, L.L. 1991. Effects of immobility stress and food

restriction on stereotypies in low and high stereotyping female ranch mink.

Behav. Proc. 25,179-189.

Buisonjee, F.E. de, A. Wassink, de Jonge, G.2001. Nersten in klaute-rkooien mesten

ook netjes boven de goot. De Pelsdierenhouder, 50(6), 198-199. In: The Welfare

of Animals Kept for Fur production. Report of the Scientific Committee on

Animal Health and Animal welfare. European Commission. 2001.

Bowness, E.R. 1980. History of the early mink people in Canada. Canada Mink

Breeders Association. pp.194.

Damgaard B.M. & Hansen, S.W. 1996. Stress Physiological Status and Fur properties

in farm mink placed in pairs or singly. Acta Agric. Scand., Sect. A, Animal Sci.

46, 253-259.

Damgaard, B.M., Hansen, S.W., Børsting, C.F., Møller, S.H. 2004. Effects of

different feeding strategies during the winter period on behaviour and

performance in mink females (mustela vison). Appl. Anim. Behav. Sci.. 89(1-2),

163-180

De Jonge, G. 1988. Genetics and evolution of tail biting by mink. In: Murphy, D.B.

& Hunter, D.B. (eds.) Biology, Pathology and Genetics of fur Bearing Animals.

Proceedings of the IVth International Scientific Congress on Fur Bearing

Animals, Toronto, pp. 503-505.

De Jonge, G. 1996. A new housing system for mink. Applied Science Reports 29,

Progress in Fur Animal Science. Animal Production Review. Polish Society of

Animal Production, Warsaw. pp. 45-51.

Dunstone, N. 1993. The mink. T.&A.D. Poyser, London.

European Commission 2001. The Welfare of Animals Kept for Fur production.

Report of the Scientific Committee on Animal Health and Animal Welfare.

Hansen, C.P.B. & Jeppesen, L.L. 2001. Swimming activity of farmed mink (Mustela

vison) and its relation to stereotypies. Acta Agric. Scan., Sect. A, Anim. Sci.,

51,71-76.

Hansen, J. 1997. Praktiske erfaringer med familiebure til mink. Dansk pelsdyravl 5,

248-249.

Hansen, S.W. 1989. Effect of cage size on behaviour and stress physiology. Standing

Committee of the European Convention for the Protection of Animals kept for

Farming Purposes, 19

Meeting, 26-29 September.

Hansen, S. W. and Damgaard, B.M.1991. Stress physiological, haematological and

clinical-chemical status of farm mink placed in groups or singly. Acta Agric.

Scand. 41, 355-366.

Hansen, S.W. and Damgaard, B.M. 1992. Effect of environmental stress and

immobilization on stress physiological variables in farmed mink. Behav. Proc.

25, 191-204.

Hansen, S.W., Hansen, B.K., Berg, P. 1994. The effect of cage environment and ad

libitum feeding on the circadian rhythm, behaviour and feed intake of farmed

mink. Acta Agric. Scand., Sect. A, Animal Sci. 44, 120-127.

Hansen, S.W. 1996. Selection for behavioural traits in farm mink. Applied Animal

Behaviour Science 49, 137-148.

Hansen, S.W., Houbak, B. & Malmkvist, J. 1997. Does the ”solitary” mink benefit

from having company. NJF seminarium nr. 280 /NJF Utredning/Rapport nr. 116,

Helsingfors, Finland, 6-8 october.

Hansen, S.W., Houbak, B. & Malmkvist, J. 1998. Development and possible causes

of fur damage in farm mink – significance of social environment. Acta. Agric.

Scand., Sect.A, Animal Sci. 48, 58-64.

Hänninen, S., Mononen, J., Harjunpää, S., Ahola, L., Pyykönen, T., Mohaibes, M.

and Sepponen, J. 2002. The effcts of family housing on welfare of juveneile

farmed mink (Mustela vison). In: Koene P. (Ed.) Proceedings of the 14

Meeting of the International Society for Applied Ethology, 5-9 August 2002.

Egmond aan Zee, The Netherlands.

Hänninen, S., Mononen, J., Pölönen, I. and Miettinen, M. 2004. Group housing of

farmed mink (Mustela vison) in climbing-cages. Proceedings of the VIII

International Scientific Congress in Fur Animal Production, ‘s-Hertogenbosch,

The Netherlands, 15-18 September. Scientifur 28 (2), p.18.

Heller, K.E. & Jeppesen L.L. 1986. Effect of social stress on circulating eosinophil

leucocytes and sexual behaviour in ranch mink. Scientifur 10 (3), 167-170.

Heller, K.E., Houbak, B. & Jeppesen, L.L. 1988. Stress during mother-infant

separation in ranch mink. Behav. Proc. 17, 217-227.

Houbak, B. 1990. Bestemmelse af socialstruktur hos farmmink holdt i grupper. NJF

seminarium nr. 185, København 19-21 september.

Houbak, B., Møller; S.H. 2000. Activity and stereotypic behaviour in mink dams fed

ad libitum

or restricted during the winter. VIIth Int. Sci. Congr. Fur Anim. Prod.

Scientifur 24, no.4, Vol.IV, pp. 146-150.

Jeppesen, L.L. Heller, K.E. & Dalsgaard T. 2000. Effects of early weaning and

housing conditions on the development of stereotypies in farmed mink. Appl.

Anim. Behav. Sci. 68, 85-92.

Jeppesen, L.L. 2004. Mink welfare omproved by combined implementation of

several small initiatives. VIIIth Int. Congr. Fur Anim. Prod. Scientifur 28 (3),

11-18.

Malmkvist, J. & Hansen, S.W. 2002. Generalization of fear in farm mink (Mustela

vison) genetically selected for behaviour towards humans. Animal Behav. 64,

487-501.

Mason, G.J. 1994. Tail-biting in mink (mustela vison) is influenced by age at the

removal from mother. Animal Welfare 3, 305-311.

Mononen, J., Kasanen, S., Harjunpää, S., Harri, M., Pyykönen, T. & Ahola, L. 2000.

A family housing experiment in mink. Scientifur 24 (4), 114-117.

Møller, S.H. 2003. Information value and applicability of health and welfare

indicators observed at pelting of mink. Proc. 10

International Symposium of

Veterinary Epidemiology and Economics (on CD-rom), Vina del Mar, Chile,

Abstract 409, 3 pp.

Møller, S.H., Hansen, S.W. & Sørensen, J.T. 2003. Assessing animal welfare in a

strictly synchronous production system: The mink case. Animal Welfare 12:

699-703.

Nederlandse Federatie van Edelpelsdierenhouders, 2003. Postbus 488, 6600 Al

Wuchen, The netherlands,

www.nfe.nl

Niel, M. 1985. Inhysningsfôrsôk med minkhvalpe 1984. Vara pälsdjur 56 (10), 292-

296.

Nielsen, U. 1996. Genotype – environment interactions in relation to selection for and

against pelt chip in mink. Prog. Fur Anim. Sci. Pol. Soc. Anim. Prod., Appl. Sci.

Rep. 27,167-173.

Pedersen, V., Jeppesen, L.L., Jeppesen, N. 2004. Effects of group housing systems on

behaviour and production performance in farmed juvenile mink (Mustela vison).

Appl. Anim. Behav. Sci.,

xxx.

Pedersen, V., Jeppesen, L.L. 2001. Effects of family housing on behaviour, plasma

cortisol and performance in adult female mink (Mustela vison). Acta Agric.

Scand., Sect. A, Animal Sci. 51, 77-88.

Pesso, K. 1968. uppfödningen av ett större antal gollhonor i gemensambur sommaren

1967. Finsk Pälstidskrift 4, 226-230.

Pesso, K. 1969. Uppfödningen av minkhonor i gemensam bur sommaren 1968. Finsk

Pälstidskrift 8, 357-363.

Price, E.O. 1984. Behavioural aspects of animal domestication. Quarterly Review of

Biology 59, 1-32.

Vinke, C.M., Eenkhoorn, N.C., Netto, W.J., Spruijt, B.M. 2002 A. Stereotypic

behaviour and tail biting in farmed mink in a new housing system. Animal

Welfare 11 (2), 231-245.

Vinke, C.M., Baars, A., Spruijt, B.M. and Ruis, M. 2002B. Do family group housing

systems improve the welfare of farmed mink? pp.164. In: Koene P. (ed.),

Proceedings of the 14

Meeting of the International Society for Applied

Ethology, 5-9 August 2002. Egmond aan Zee, The Netherlands.

van Willinger, K.K. 1999. Action plan for minkfarming in the Netherlands. NJF-

seminar nr. 308. Reykjavik 22.-23. Oktober.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Læs om forskningen, uddannelserne og andre aktiviteter på

Aarhus Universitet på www.agrsci.au.dk, hvorfra du også kan

downloade fakultetets publikationer og abonnere på det ugentlige

nyhedsbrev.

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO)

Henning Otte Hansen

Seniorrådgiver

Flest downloads

Årgang 200:

landbrugets

udvikling

gennem 200

år

download

1687

Sektion for Produktion, Markeder og

Politik

Rolighedsvej 23

1958 Frederiksberg C

[email protected]

https://ifro.ku.dk/

Telefon: +4535333432

Mobil: +4530612287

ORCID:

0000-0001-9761-1614

Præsentation

Publikationer

Aktiviteter

Bidrag til tidsskrift › Leder ›

Forskning

Alle

Forskning

Formidling

Undervisning

Rådgivning

Udgivelsesår:

Alle

Sortering:

Udgivelsesdato

11 - 20 ud af 372

2021

Andelsselskabernes værdi for medlemmerne

Hansen, Henning Otte,

12 jun. 2021, I: LandbrugsAvisen. s. 17 1 s.