MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

From:

Stine B. Christiansen <[email protected]>

Sent:

30. oktober 2020 14:09

To:

Jens Malmkvist <[email protected]>; Steen Henrik Møller

<[email protected]>

Subject:

Opdatering til Det Dyreetiske Råd på velfærd hos mink

Kære Jens og Steen,

Håber alt er vel hos jer.

I følger sikkert med i den offentlige debat om mink produktion, der kører i kølvandet på

aflivningerne pga. Covid-19-situationen. Det Dyreetiske Råds medlemmer følger også debatten, og

deltager her og der. Som I nok husker udarbejdede Rådet en udtalelse om pelsdyrproduktion i

2003:

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-om-

pelsdyrproduktion-2003/

Der er jo sket meget siden da, både ift. lovgivning, indhusning, miljøberigelse, avlsarbejde, Welfur,

syn på hold af mink og brug af pels (også internationalt), osv. Der er ikke umiddelbart planer om at

lave en opdateret udtalelse (men det kan jo komme), men Rådets medlemmer vil meget gerne

være mere up-to-date med, hvordan dyrevelfærden er hos mink i dag. Jeg vil derfor høre, om en af

jer, eller evt. I begge, har mulighed for at holde et oplæg om dette på Rådets næste møde?

Næste møde er tirsdag d. 8. december, og det afholdes på zoom.

De bedste hilsner,

Stine

Med venlig hilsen,

Stine B. Christiansen

Sekretariatsleder

+45 35 33 30 75 l

[email protected]

www.detdyreetiskeraad.dk

Abonnér på nyheder fra Det Dyreetiske Råd

Følg Det Dyreetiske Råd på Twitter

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Fra:

Jens Malmkvist [mailto:[email protected]]

Sendt: 14. november 2020 12:32

Til:

Stine B. Christiansen

Cc:

Steen Henrik Møller

Emne:

SV: Opdatering til Det Dyreetiske Råd på velfærd hos mink

Kære Stine,

Det vil passe Steen og jeg bedst den 8. december kl. 11-12, hvis altså stadigt aktuelt.

Mod forventning – da nedlukning var begrundet i folkesundheden – oplever vi en stor folkelig

interesse og en levende debat omhandlende minks adfærdsbiologi og velfærd ved hold af mink.

Derfor er det nok et fornuftigt tidspunkt med en vidensstatus fra minkforskningen – hvor vi er

førende eksperter på minks adfærd og velfærd. Vi stiller gerne op.

Desuden: Der sket rigtigt meget siden 2003, f.eks. med hensyn til forskning, WelFur, ny

videnssyntese om hold af mink (Sverige), benchmarking af dansk minkvelfærd baseret på målinger

på tværs af lande (den største undersøgelse af sin art), fondsmidler til AU projekt om at gentænke

indhusning af mink (med den viden vi har i dag – Fremtidens minkproduktion?).

Vh Jens

Regards

Jens Malmkvist

From:

Jens Malmkvist <[email protected]>

Sent:

30. november 2020 15:11

To:

Stine B. Christiansen <[email protected]>

Cc:

Steen Henrik Møller <[email protected]>

Subject:

SV: Opdatering til Det Dyreetiske Råd på velfærd hos mink

Hej Stine,

Her vedhæfter jeg svensk rapport fra 2020, som er

“..produced by the Scientific Council for Animal

Welfare of the Swedish University of Agricultural Sciences in order to evaluate the welfare of mink

in Swedish fur production and to scrutinize the literature to assess whether production, as it is

conducted today, means that the animals are given the opportunity to behave naturally.”

Berg C, de Koning D-J, Fall N, Hansson H, Herlin A, Hultgren J, Jacobson M, Keeling L,

Kolstrup C, Lidfors L, Lindqvist H, Malmkvist J, Peura J, Sandberg E, Steen M, Wall

(2020). Minkhålningen i Sverige, [The keeping of mink in Sweden], in Swedish. SLU:s

vetenskabelige råd för djurskydd, Rapport 2020:2, Swedish University of Agricultural

Science, Uppsala. 84 pp.

+ Der er en opdateret lærebog fra Per Jensen (bruges i undervisning bl.a. i husdyrs adfærd), med

minkviden i relation til produktion.

Hovland AL, Ahola L, Malmkvist J (2017). Behaviour of foxes and mink kept for fur

production. Chapter 18, p. 255-271 in the book P Jensen (Ed.), The Ethology of Domestic

Animals. 3

edition, CABI publishing.

Nej, vi kan nok ikke forvente at rådets medlemmer læser det hele.



God dag til dig.

Vh Jens

Regards

Jens Malmkvist

Fra:

Stine B. Christiansen <[email protected]>

Sendt:

9. december 2020 11:07

Til:

Jens Malmkvist <[email protected]>

Cc:

Steen Henrik Møller <[email protected]>

Emne:

SV: Slides fra møde

Kære begge,

Tak for slides, og mange tak for jeres indsats. Som I kunne mærke, var interessen stor, og også

tak for at I havde tid en time mere end vi havde aftalt.

Rådet besluttede efterfølgende at lave en opdateret udtalelse om mink. Og vi vil naturligvis meget

gerne trække på jeres viden i den proces. Jeg vil derfor gerne invitere jer til Rådets næste møde,

som er onsdag d. 24. februar. Har I mulighed for at deltage her? Det vil formodentlig igen blive

online. Her vil vi meget gerne bede jer uddybe nogle af

de spørgsmål, som vi kort fik taget hul på i går, fx:



Hvilke former for berigelse kan der tilbydes mink – hvad findes, hvad er testet og med hvilke

resultater?



Hvordan kunne hold af mink til pelsproduktion se ud, hvis man skulle designe indhusning på ny

med

opdateret viden om og fokus på at tilgodese dyrenes adfærdsmæssige behov?



Hvad er realistisk ift. nyt design og berigelse, når det også skal fungere (fx

praktisk/økonomisk/pelskvalitetsmæssigt) som pelsproduktion?



Hvilke spørgsmål/problemområder (ud over de ovennævnte) vil I foreslå Rådet at inddrage?

Hvad siger I til dette? Har I tid, lyst og mulighed for at hjælpe os med afdækningen af emnet?

Stine

Med venlig hilsen,

Stine B. Christiansen

Sekretariatsleder

+45 35 33 30 75 l

[email protected]

www.detdyreetiskeraad.dk

Abonnér på nyheder fra Det Dyreetiske Råd

Følg Det Dyreetiske Råd på Twitter

Sendt:

18. februar 2021 10:42

Til:

Jens Malmkvist <[email protected]>; Steen Henrik Møller

<[email protected]>

Emne:

Møde i Det Dyreetiske Råd onsdag d. 24/2

Kære Jens og Steen,

Så er det i næste uge, onsdag d. 24/2, at der er møde i Det Dyreetiske Råd. Tak for at I endnu

engang stiller op. Jeg håber, at kl. 12:30 stadig passer for jer, ellers er vi fleksible. Jeg har afsat 2

timer for at være sikker på, at vi har tid nok til spørgsmål og snak. Det bliver igen online på Zoom:

https://ucph-ku.zoom.us/j/62920940447

Sidst gav I os jo et fint overblik over emnet. Denne gang vil vi meget gerne bede jer uddybe nogle

af de spørgsmål, som der blev taget hul på til mødet og som er centrale for drøftelserne om

velfærd hos mink, fx:

differentieringen i

andre former for husdyrproduktion)? Hvis ja, hvilke erfaringer er der gjort?



Hvilke former for berigelse kan der tilbydes mink – hvad findes, hvad er testet

(forskningsmæssigt) og med

hvilke resultater?



Hvordan kunne hold af mink til pelsproduktion se ud, hvis man skulle designe indhusning på ny

med

opdateret viden om og fokus på at tilgodese dyrenes adfærdsmæssige behov?



Hvad er realistisk ift. nyt design og berigelse, når det også skal fungere (fx

praktisk/økonomisk/pelskvalitetsmæssigt) som pelsproduktion? (I erkendelse af at dette ikke

nødvendigvis

er det samme som i forrige punkt).



Er der spørgsmål/problemområder (ud over de ovennævnte), som I vil foreslå Rådet at

inddrage?

Jeg forestiller mig, at I ligesom sidst indleder med nogle præsentationer, som vi kan tage snakken

videre fra. Jeg ved ikke, om alle punkterne herover er nogle, I kan redegøre for…. Men blot til

inspiration, så I ved i hvilke retninger, vi søger viden. Hvis der er noget, I gerne vil vende inden

mødet, er I selvfølgelig velkomne til at kontakte

mig.

De bedste hilsner,

Stine



Er der i praksis anvendt/afprøvet andre former for indhusning end standardburene (jf.

Med venlig hilsen,

Stine B. Christiansen

Sekretariatsleder

+45 35 33 30 75 l

[email protected]

www.detdyreetiskeraad.dk

Abonnér på nyheder fra Det Dyreetiske Råd

Følg Det Dyreetiske Råd på Twitter

Det s ammenkædede billede k an i k k e v is es . Filen er muligv is bl ev et fl y ttet, omdøbt eller sl ettet. Kontroll ér, at li nk et peger på den k orrek te fil og plac ering.

Sendt:

25. februar 2021 15:57

Til:

Steen Henrik Møller <[email protected]>; Jens Malmkvist

<[email protected]>

Emne:

SV: Møde i Det Dyreetiske Råd onsdag d. 24/2

Kære Steen og Jens,

Endnu engang tak for jeres indsats! Det er en stor hjælp, at I klæder os på med det faglige, og som

I jo oplever, er interessen og spørgelysten stor. Jeg kommer sikkert til at vende tilbage til jer

senere med behov for uddybning.

I denne omgang vil jeg blot gerne bede om jeres slides. Med hensyn til de fortrolige oplysninger fra

WelFurrapporten in progress videresender jeg først slides til medlemmerne forud for næste møde,

som ligger slut-april. Så vidt jeg forstod jer, skulle rapporten være klar til den tid (ellers kan jeg

udelade de pågældende slides). Og når rapporten er klar, vil vi naturligvis meget gerne se den.

En lille ting mere…. Kender I nogle minkavlere, der påtænker at starte op, når forbuddet udløber?

Medlemmerne ville gerne tale med nogen, der selv står i situationen og høre, hvilke overvejelser

han/hun gør sig.

De bedste hilsner,

Stine

Fra:

Steen Henrik Møller <[email protected]>

Sendt:

13. august 2021 11:45

Til:

Stine B. Christiansen <[email protected]>

Cc:

Jens Malmkvist <[email protected]>

Emne:

SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Kære Stine

Jens og jeg har nu kommenteret på det tilsendte, og vi er godt klar over at det ikke er det endelige

resultat. I forhold til jeres vidensbaserede og gennemarbejdede rapport fra 2003 forekommer det

tilsendte skriv noget anderledes. Dels er det mere kortfattet og beskriver ikke den foreliggende

eller nye forskningsbaserede viden om farmminkens velfærd, dels er det svært at gennemskue

lødigheden af forskellige forhold. Det medfører at man i teksten sidestiller forskningsbaseret viden

med tilsyneladende upublicerede enkeltobservationer fra dyreparker. Vi kan derfor være bekymret

for om vægtningen af stoffet bidrager til et retvisende grundlag for rådets videre arbejde. Vi har

svært ved at genfinde den store mængde viden og resultater vi bød ind med på de to afholdte

møder, både fra dansk og international forskning og ikke mindst den videnskabeligt udvalgte,

opbyggede, indsamlede og bearbejdede viden fra mere end 7800 besøg på mere end 2500 farme

og med observation af mere end 500.000 mink i WelFur.

Det fremgår heller ikke af den fremsendte skrivelse, at udover det der varierer og derfor giver

mening at vurdere i WelFur er der nogle forhold der er vigtige for minkens velfærd, men ikke

varierer og derfor ikke indgår i vurderingen. Af disse forhold kan nævnes at: mink parrer naturligt,

dvs. uden kunstig inseminering eller lignende, at der ikke foretages nogen fysiske indgreb i mink

(dvs. det er ikke nødvendigt at kastrere, halekupere mv.) og at mink aflives på farmen efter få

sekunders håndtering og uden forudgående transport.

Vi har kommenteret konkret på en række ting, men skal gerne kommentere igen, såfremt I ønsker

det. Der er formentlig stramme deadlines for rådets arbejde, men samtidig er det jo også et vigtigt

stykke arbejde – så vi vil gerne hjælpe hvor vi kan med vores faglighed.

Med venlig hilsen

Jens Malmkvist og Steen Møller

Fra:

Steen Henrik Møller <[email protected]>

Sendt:

20. august 2021 16:08

Til:

Stine B. Christiansen <[email protected]>

Cc:

Jens Malmkvist <[email protected]>

Emne:

SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Kære Stine

Beklager sen tilbagemelding, men det er kongressæson

Se vores korte svare nedenfor i teksten med

Rød tekst.

Vi beklager en mindre fejl i Jens svar om antallet af hollandske farme i vores første respons. I

WelFur har vi tal for 151 certificerede Hollandske farme. Det ændrer ikke på vores forslag til

ændret tekst idet der var (langt) flere farme i Danmark: 1073, Polen: 252, og Finland: 230 farme i

samme periode (2017-19). Vi ikke tal for nuværende eller tidligere store producentlande som Kina

og Rusland, da de ikke er med i WelFur og skindene ikke sælges på auktion.

God weekend

Jens og Steen

Fra:

Stine B. Christiansen <[email protected]>

Sendt:

13. august 2021 16:18

Til:

Steen Henrik Møller <[email protected]>

Cc:

Jens Malmkvist <[email protected]>

Emne:

SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Kære Steen og Jens,

Tak for jeres grundige arbejde med teksten! Det er stærkt værdsat og viser jo tydeligt nytten af at

bede om jeres hjælp!

Ift. jeres overordnede betragtninger fremgår det af et afsnit, som ikke var med i teksten til jer, at

Rådet henviser til udtalelsen fra 2003 for en generel redegørelse for minkens biologi og adfærd,

samt en beskrivelse af minkproduktionen og et overblik over argumenterne i debatten om

produktion af pels. Og at der i denne udtalelse blot er en kort gennemgang af udviklingen på

området, siden Rådets udtalelse i 2003. Det er den sædvanlige praksis ved opdatering af

udtalelser. Og de opdaterede udtalelser er typisk ikke så detailrige på det faktuelle, som

”grundrapporten”. Men skitseringen af udviklingen skal jo stadig have de vigtige elementer med.

Jeg vil derfor meget gerne høre, hvad det er, I mener, der er udeladt? I skriver at teksten ”beskriver

ikke den foreliggende ellernye forskningsbaserede viden om farmminkens velfærd”. Teksten er

ikke tænkt som en gennemgang af forskningen (men den viden, I har bragt frem, indgår

selvfølgelig i Rådets drøftelser). Hovedpointerne i den nye viden skulle dog gerne være med –

hvad mangler vi?

Vi kan af gode grunde kun kommenterer på det tilsendte, så måske er noget af det vi savner med

andre steder. Vi har jo fremlagt og fremsendt meget grundig information og forskningsresultater.

Det nyeste er den svenske rapport og ikke mindst WelFur-Mink protokollen og DCA rapporten nr.

188, der sammenfatter verdens hidtil mest omfattende vurdering af dyrevelfærden i en produktion.

Det viser den reelle observerede situation for de vigtigste faktorer af betydning for minkens velfærd

på Danske og Europæiske minkfarme, så det kunne man godt have mere konkret med i jeres

rapport. Vi tilføjede sidst lidt om de vigtigste konklusioner, men i forhold til tidligere

undersøgelser af mange faktorer som unormal adfærd, dødelighed, berigelser, huld med meget

mere, er dette jo den reelle situation og variation i hele produktionen. Dermed forekommer det os

at være det væsentligste grundlag for en diskussion af velfærden som den er og ikke som man

forestiller sig den kan være. Den anførte kritik i form af, at nogen mener at man burde havde

vurderet andre forhold, ændre ikke på de 22 velfærdsindikatorer der er

undersøgt og beskrevet i rapporten.

Mht. lødigheden af kilder er det selvfølgelig væsentligt, og det vil vi gå nøje igennem, så det

forhåbentlig bliver mere klart – og tak for de steder, hvor I konkret har markeret behovet.

Jens, mht. kildeangivelse for den svenske rapport – jeg havde kopieret teksten fra rapportens egen

referenceangivelse, men ikke krydstjekket med forfatterlisten. Dit navn er desværre faldet ud netop

der (det står andre steder), så måske du skulle bede om at få det rettet til.

Rådet får alle bemærkninger til gennemlæsning i forbindelse med vores næste møde, og jeg

vender tilbage, hvis der er behov for uddybninger (og måske før

�½)

og yderligere tjek af teksten.

Endnu engang tusind tak for jeres indsats!

De bedste hilsner,

Stine

Fra:

Steen Henrik Møller <[email protected]>

Sendt:

9. september 2021 22:52

Til:

Stine B. Christiansen <[email protected]>

Cc:

Jens Malmkvist <[email protected]>

Emne:

SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Kære Stine

Jeg håber vi har regnet og tastet rigtigt, og lå på den sikre side mht. antal observeret. Vi har prøvet

at anskueliggøre hvor tallene kommer fra – se nedenfor i teksten med

rødt.

Hilsen

Jens og Steen

Fra:

Stine B. Christiansen <[email protected]>

Sendt:

7. september 2021 11:07

Til:

Steen Henrik Møller <[email protected]>

Emne:

SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Kære Steen,

Igen tak for bemærkningerne. Jeg er i fuld gang med det videre arbejde.

Du skrev (jf. mail herunder) at 70% af alle Europæiske farme endte i kategorien ’God’ og 27 % i

kategorien ’Bedst’.

Jeg kan ikke umiddelbart finde de tal i WelFur-rapporten.

Se Tabel 1.1. Ud af 2107 farme var 1509 i kategorien ’God’ = 71,6 %. (Danmark 60,5 %). 579

farme var i kategorien

’Bedst’ = 27,5 % (Danmark 39,1 %, resten af Europa 15,4%).

Du skriver også, at data er baseret på observation af mere end 500.000 mink. Det kan jeg heller

ikke umiddelbart finde i rapporten, og det er også uklart for mig, hvordan det tal står i forhold til, at

samme dyr kan være observeret flere gange (pga flere besøg i samme besætning). Måske skal det

forstås som mere end 500.000 observationer af mink….. og måske er det tal i sig selv ikke så

vigtigt…..?

Tabel 4.1: I periode 1 er der observeret 261.563 avlsdyr. Tabel 4.2. I periode 2 er der observeret

275.757 avlsdyr og herudover 1.215.368 hvalpe (Tabel 6.3) Tabel 4.3. I periode 3 er der

observeret 447.501 avlsdyr og udvoksede hvalpe.

Samlet set er der dermed observeret 984.821 avlsdyr og udvoksede hvalpe over de tre perioder og

derudover 1.215.368 ikke fravænnede hvalpe i periode 2, i alt 2.200.189 mink observeret fordelt på

tre besøg. I analysen har vi valgt det seneste besøg i hver periode pr. farm (det bliver lidt

teknisk…) Det kan ikke udelukkes at nogle dyr er observeret mere end en gang, men da der

udvælges 15 – 20 sektioner (med 90-120 bure) pr. besøg, vil risikoen for det være lille.

Randomiseringen af prøvetagningen er beskrevet i: Marsbøll, AF, Henriksen, BIF, & Møller, SH.

2019. The representativeness of a semi-random sampling method for animal welfare

assessments on mink farms. Animal Welfare, 28 (3):307-315. DOI: 10.7120/09627286.28.3.307.

Risikoen begrænses yderligere af at farmene typisk får et besøg pr. år, så i de fleste tilfælde vil der

være længe mellem to besøg (mellem to og 19 måneder). Besøgene ligger i forskellige livsfaser og

observationerne er derfor udtryk for forhold der siger noget om velfærden i forskellige faser af

produktions- og livscyklus. Tallet i sig selv er måske ikke så vigtigt, men giver et solidt grundlag for

at vurderer niveauet og variationen i de forhold der har betydning for minkenes velfærd i praksis.

Tallene repræsenterer certificerede farme (dem som ville sælge skind på auktionshusene) i alle de

producerende lande i Europa.

Jeg har pt flg. tekst med tal fra rapporten:

”Vurderingen er baseret på WelFur data indsamlet i 2017-2019 ved

observation af

over

2 mio.

mink ved

7800 besøg på mere end 2500 farme fordelt på 24 lande. Niveauet af dyrevelfærden på

de danske minkfarme var med 39 % i kategorien Bedste

nuværende praksis

og 61 % i kategorien

God det højeste sammenlignet med de

bedømte

farme i resten af Europa (niveauet i resten af

Europa lå på 15 % i kategorien Bedst og 83 % i den

næstbedste kategori

God).”

(Tabel 1.1. s. 21 i rapporten)

Er det korrekt og tilstrækkeligt set med dine øjne, ift. det overordnede blik på omfanget af

datamaterialet og hovedkonklusionen? (Vi uddyber vedr. delresultater). Vi vil gerne holde os til tal,

der kan genfindes i rapporter, der er offentligt tilgængelige, så hvis du mener, at de andre tal bør

fremgå, vil jeg meget gerne bede om links til, hvor de står. Eller sidetal i WelFur rapporten, hvis det

er mig, der har overset dem.

De bedste hilsner,

Stine

Fra:

Stine B. Christiansen <[email protected]>

Sendt:

13. september 2021 20:21

Til:

Steen Henrik Møller <[email protected]>

Cc:

Jens Malmkvist <[email protected]>

Emne:

SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Kære Steen og Jens,

Mange tak for uddybningen! Så giver det mere mening.

Den faktuelle del af rapporten er revideret en del efter bl.a. feed back fra jer. I var så venlige at

tilbyde endnu et gennemsyn, når vi var nået længere med teksten. Står det tilbud stadig ved magt?

Det vil vi i så fald gerne benytte os af.

De bedste hilsner,

Stine

Sendt:

16. september 2021 09:46

Til:

'Steen Henrik Møller' <[email protected]>; 'Jens Malmkvist'

<[email protected]>

Emne:

SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Kære Steen og Jens,

Jeg vedlægger her et nyt udkast til den faglige del af Rådets udtalelse. Jeg har denne gang

inkluderet hele baggrundsafsnittet og tidligere udtalelser fra Rådet, så I bedre kan se den ramme,

som det faglige indgår i. Ligesom sidst gælder det, at teksten bedes behandlet fortroligt og ikke

vises/omtales til anden side. Vi har i denne omgang valgt kun at dele teksten med jer to.

Med hensyn til deadline for feed back – hvornår vil det passe for jer uden at blive alt for presset?

De bedste hilsner,

Stine

Sendt:

28. september 2021 15:38

Til:

Stine B. Christiansen <[email protected]>; Jens Malmkvist <[email protected]>

Emne:

SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Kære Stine

Hermed vores kommentarer og forslag, der er ganske få som udtryk for at det generelt er blevet

rigtigt godt.

For god ordens skyld må vi hellere gøre opmærksom på, at det ikke har været en officiel

’myndighedsopgave’ for os. Det betyder at vi ikke har fået afsat tid til opgaven og vores

kommentarer har ikke været gennem kvalitetssikringen i form af fagfællebedømmelse mm.

Med venlig hilsen

Jens og Steen

Fra:

Stine B. Christiansen <[email protected]>

Sendt:

2. oktober 2021 11:03

Til:

Steen Henrik Møller <[email protected]>; Jens Malmkvist

<[email protected]>

Emne:

SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Kære Steen og Jens,

Jeg er i tvivl om jeg har forstået det med slankning og fodring omkring parring rigtigt…

Er nedenstående tekst korrekt?

På forhånd tak for hjælpen igen-igen.

Stine

”Særligt i slankningsperioden forud for parring kan der ses unormal adfærd. Minkene er fedet op

før pelsningen og udvælgelsen af avlsdyr, og forud for parringen reduceres foderet for at slanke

tæverne. I denne periode er minkene sultne, og derfor ses den øgede forekomst af unormal

adfærd. Lige op til parringen fodres tæverne rigeligt for at løsne flere æg, og dermed øges

chancen for større kuld, og for at tæven er i bedre fysisk form til at føde sine hvalpe.”

Fra:

Steen Henrik Møller <[email protected]>

Sendt:

4. oktober 2021 17:28

Til:

Stine B. Christiansen <[email protected]>

Cc:

Jens Malmkvist <[email protected]>

Emne:

SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Kære Stine

Vi har prøvet at gøre det lidt mere præcist, uden at det kommer til at handle for meget om ’flushing’

som kan blive lidt langt og indviklet at beskrive,

”Særligt i slankningsperioden forud for parring kan der ses unormal adfærd, især hvis minkene

slankes for hurtigt eller for meget. Årsagen til slankningen er at minkene typisk er fedet op når

vinterpelsen modnes i november og næste års avlsdyr udvælges, inden resten af minkene pelses.

Derefter reduceres foderet for at slanke de udvalgte avlsdyr, så de kommer i et lavere og mere

passende huld til parring og for tævernes vedkommende også til fødsel. I denne periode er

minkene sultne, og derfor ses den øgede forekomst af unormal adfærd. Op til parringen fodres

tæverne rigeligt, hvilket bevirker at der løsnes flere æg og kuldstørrelsen øges.”

Hilsen

Jens og Steen

Fra:

Stine B. Christiansen <[email protected]>

Sendt:

29. juli 2021 17:50

Til:

Steen Henrik Møller <[email protected]>; Jens Malmkvist

<[email protected]>

Emne:

Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Kære Steen og Jens,

Tak for jeres hjælp med at afdække viden om mink i forbindelse med Det Dyreetiske Råds arbejde

med opdatering af udtalelsen om hold af mink til pelsproduktion. Vi er nu nået dertil, hvor vi meget

gerne vil bede om jeres hjælp til at kvalitetssikre det grundlag, som Rådet drøfter emnet ud fra. Jeg

har derfor vedlagt den faktuelle del af det seneste udkast til udtalelsen og håber, at I vil læse

teksten igennem og hjælpe med at rette op på evt. fejl og mangler. (Andre afsnit er indikeret med

en overskrift og teksten erstattet af …, så I kan se strukturen i dokumentet).

Nogle afsnit er blot udeladt for overskuelighedens skyld. Den sidste del af dokumentet – med

Rådets overvejelser – er stadig work-in-progress. I bliver naturligvis orienteret og får udtalelsen

tilsendt direkte, når den er klar til offentliggørelse.

Så, i denne omgang handler det altså om at hjælpe os med at sikre, at der ikke er noget i det

faktuelle, som vi har misforstået eller overset. Når udtalelsen offentliggøres, skulle det meget gerne

være sådan, at der kan være uenighed om, hvad der er rigtigt at gøre, men ikke om den faktuelle

baggrund for Rådets overvejelser. Bemærk venligst, at udkastet er mærket ”Fortroligt”, og vi beder

jer derfor undlade at vise det til eller på anden måde dele indholdet med andre.

Vores næste møde i Rådet er sidst i august. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis I kan give en

tilbagemelding senest d. 12. august (og meget gerne før), så jeg ved, om vi skal have ny

information på bordet, og jeg i hvert fald kan rette materialet til efter jeres anvisninger, inden det

sendes til medlemmerne. Hvis I ingen bemærkninger har, hører jeg meget gerne et OK fra jer, så

vi ved det.

Endnu engang tak for hjælpen!

De bedste hilsner,

Stine

Med venlig hilsen,

Stine B. Christiansen

Sekretariatsleder

+45 35 33 30 75 l

[email protected]

[email protected] l www.detdyreetiskeraad.dk

Abonnér på nyheder fra Det Dyreetiske Råd

Følg Det Dyreetiske Råd på Twitter

Udtalelse om mink

FORTROLIGT UDKAST – JULI 2021

Sammenfatning

…

Baggrund

…

Det Dyreetiske Råd har i forbindelse med udarbejdelse af indeværende udtalelse haft møde

med Steen Henrik Møller, Aarhus Universitet; Jens Malmkvist, Aarhus Universitet, samt

Tage Pedersen, minkavler og formand for Kopenhagen Fur/Danske minkavlere, Sander

Jacobsen, direktør i Kopenhagen Fur, og Knud Vest, minkavler og tidligere formand for

Sjællands Pelsdyravlerforening. Rådet har desuden modtaget bistand vedr. faktuelle

oplysninger fra Pernille Schack, Kopenhagen Fur. Rådet har endvidere indhentet erfaringer

vedrørende hold af mink i zoo fra Lisbeth Skovmand Høgh, leder af AQUA Akvarium &

Dyrepark og Tiit Maran, Tallin Zoo, EEP Coordinator European Mink (EAZA avlsprogram).

Endelig har Rådet inddraget div. litteratur, herunder en nylig svensk rapport med

gennemgang af forskningen i dyrevelfærd ved hold af mink til pelsproduktion

. Rådet takker

xxxx for bemærkninger til tidligere udkast til de faktuelle dele af udtalelsen. Rådet har

behandlet emnet i perioden december 2020 – xxxx 2021.

…

Tidligere udtalelser og høringssvar fra Det Dyreetiske Råd

Udtalelse om pelsdyrproduktion (2003)

…

Høring om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr – nyt

krav om hylder og rør til mink (2013)

…

Høring over analyse udført af Arbejdsgruppen vedr. gruppeindhusning af mink (2015)

…

Høring over L 77 Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink

(2020)

…

Udvikling i minkproduktion siden 2003

Siden Rådets udtalelse i 2003 er der kommet andre lovmæssige krav og muligheder,

forskning og erfaringer har frembragt mere viden om mink og deres velfærd, og normerne

for hold og brug af dyr har ændret sig. Herunder redegøres kort for status på faktorer inden

for disse områder, som Rådet lægger vægt på i overvejelserne om en eventuel fremtidig

minkproduktion i Danmark.

Kommenterede [SBC3]:

Afventer afslutning

Kommenterede [SBC1]:

Til orientering:

Den nye forening Danske Mink er også kontaktet og svar

afventes.

Kommenterede [SBC2]:

Afventer bemærkninger

Lovgivning

Hold af mink til pelsproduktion er i dag omfattet af de generelle regler om hold af dyr, som

fx dyrevelfærdsloven og lov om hold af dyr, samt bekendtgørelser om aflivning, krav om

sundhedsrådgivning og om uddannelse (dette er ikke en udtømmende oversigt). Herunder

gengives de regler, der er specifikt rettet mod velfærd for mink, der holdes til

pelsproduktion, og relevante aspekter af disse for Rådets overvejelser i indeværende

udtalelse.

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr (2015)

I bekendtgørelsen om beskyttelse af pelsdyr stilles der bl.a. krav om, at pelsdyr skal have

tilstrækkelig plads til at kunne udøve deres normale bevægelsesadfærd og til at sikre, at der

ikke opstår adfærdsmæssige eller andre forstyrrelser (§§ 8 og 9), og at der skal tages hensyn

til artsspecifikke krav samt dyrenes alder, køn, vægt, biologiske behov samt gruppens

størrelse (§ 9). Dyrene skal have et skjul til rådighed (§ 8), og have adgang til egnet materiale,

der kan stimulere til naturlig aktivitet (§ 10). Stærkt frygtsomme dyr må ikke anvendes til

avl

og avlsprogrammet skal udvælge tillidsfulde dyr

(§ 19), og dyrene skal håndteres tidligt i

deres liv for sikre en øget grad af tillidsfuldhed (§ 5).

Særligt for mink gælder, at deres miljø skal beriges med passende stimuli til beskæftigelse,

dvs. som minimum permanent adgang til halm, en hylde og et rør (§ 20). Minkene skal have

adgang til en redekasse, der er stor nok til, at alle dyr i buret kan benytte redekassen

samtidig, og redekassen skal regelmæssigt forsynes med rigelige mængder halm (§ 21).

Voksne dyr må ikke sættes sammen, bortset fra par med henblik på avl (§ 22), og avlstæver

skal indhuses i hvert andet bur fra medio april til fravænning af hvalpe (§ 23). Efter

fravænning og indtil kuldet er 10-11 uger indhuses hvalpene samlet i 1-2 bure (§ 24). Der

fastsættes desuden arealkrav, hvor mink skal have adgang til et frit tilgængeligt areal (ud

over redekassen), der som minimum er 30 x 70 x 45 cm, og der er krav til, hvor stort et areal,

der skal være til hvert dyr, hvis der holdes flere i samme bur (§ 26).

Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink (2020)

I efteråret 2020 blev der i forlængelse af Covid-19 pandemien indført et midlertidigt forbud

mod hold af mink til pelsproduktion. Forbuddet blev som nævnt indført, da

det i Danmark

blev vurderet at

mink udgjorde et potentielt smittereservoir for mennesker, og der var

fundet en virusvariant hos mink, som mentes at kunne udgøre en

særlig

risiko for

folkesundheden, og som det ikke var lykkedes at inddæmme trods

en intensiv

indsatsen.

Mink i de danske besætninger blev derfor aflivet. Det midlertidige forbud gælder til og med

31. december 2021, men det fremgår af lovbemærkningerne, at dette forudsætter, at

minkproduktion på det tidspunkt ikke længere anses for at udgøre en risiko for

folkesundheden. I så fald vil der være behov for at forlænge forbudsperioden, hvilket vil

kræve en lovændring. Der er dermed mulighed for at genetablere minkproduktion i

Danmark fra 2022, medmindre forbuddet af hensyn til folkesundheden forlænges, eller det

af andre grunde gøres permanent.

Minkproduktion i andre lande

En rapport fra EFSA (2021)

beskriver bl.a. konsekvenserne af Covid-19 pandemien for

minkproduktionen, hvor mink i andre lande også er blevet aflivet, og farme lukket. Ifølge

Kommenterede [SHM4]:

Er det korrekt? Jeg mener at

Cluster 5 allerede var uddød da man valgte at aflive alle mink

den 4 nov!

Kommenterede [JM5]:

Det er til debat om man gjorde en

intensiv indsats – normalt slå alle smittede besætninger ned,

stoppe adgang til dyrene, begrænse smitteveje? Man kunne

have gjort en intensiv indsats. Ikke mit fagområde -men

husker debatten og kritik af indsats.

Kommenterede [SHM6R5]:

Man stoppede med slå

besætninger ned, og erstattede det med en indsats i form af

restriktiv adgang til farmene, mundbind, afspritning, forbud

mod flytning af mink mm. Det lykkedes ikke at forhindre

smitte mellem farme der lå tæt på hinanden.

Kommenterede [SHM7]:

Lidt underligt afsnit der bygger

på hvad nogen syntes politisk, og ikke hvad man rent faktisk

ved om dyrevelfærd – som er det vi ved noget om. Vi har dog

tilladt os at kommenterer lidt alligevel til fri afbenyttelse.

rapporten er minkproduktion allerede forbudt i en række europæiske lande: Østrig, Belgien

(Vallonien og Bruxelles), Kroatien, Tjekkiet, Luxembourg, Nordmakedonien, Serbien,

Slovenien, Schweiz, og England. Og flere lande planlægger et forbud, eller har indført det

med en igangværende udfasningsperiode: Frankrig, Irland, Slovakiet, Norge, Bosnien-

Herzegovina, Belgien (Flandern) og Tyskland. Bortset fra Norge, er der dog tale om lande,

der i forvejen har/havde ingen eller kun ganske få minkfarme. Holland, der

engang

var en

af verdens storeørste producenter af mink, har fremrykket et i forvejen planlagt forbud i

2024, da mink blev aflivet som følge af Covid-19, og her er alle farme nu blevet lukket.

De fleste af de tilbageværende aktive farme i Europa ligger i Finland, Polen, Litauen og

Grækenland. Et mindre antal minkfarme findes i Sverige,

Spanien

og ti-tolv andre lande

i Europa.

Det forventes jf.

EFSA(?)

rapporten, at yderligere lande vil forbyde

minkproduktion, både pga. Covid-19 og som følge af tidligere fremsatte bekymringer for

dyrevelfærden.

I Italien og Sverige har man foreløbig forbudt

parringavl

avlsmink

i 2021, og i flere lande

peger

der

offentlige debat

på ønsker

om at forbyde minkproduktion af

dyrevelfærdsmæssige grunde, nu hvor produktionen alligevel er helt eller delvist nedlukket.

På EU-niveau er der på tidspunktet for udarbejdelsen af denne udtalelse også aktuelle

drøftelser om forbud mod minkproduktion. Holland og Østrig har taget initiativ til at

opfordre EU-kommissionen til at indføre forbud mod pelsdyrproduktion i EU, med

henvisning til overvejelser om dyrevelfærd, etik og risici for folke- og dyresundheden. En

række lande har tilsluttet sig opfordringen, mens andre har forbehold, fx i forhold til om det

i givet fald skal gælde alle slags pelsdyr. I forbindelse med drøftelsen af initiativet, har der

også være fremsat ønsker om forbud i EU mod import af og handel med pels fra

pelsdyrproduktion, men dette er ikke muligt, så længe pelsdyrproduktion er tilladt i EU.

Hold af mink – forskning og erfaringer

Avl

Mink har været holdt til pelsproduktion i mere end 150 år, og der findes i dag over 30

forskellige farvetyper. Minkene er gennem avl på flere måder ændret fra den oprindelige

vildtlevende nordamerikanske mink. Farmminkene er blevet ca. dobbelt så store (hannerde

vejer i dag

i gennemsnit omkring 4 kg og hunner omkring 25-6

ved pelsning)

for at få

større skind. Dette kan

muligvis

øge risikoen for

trykskader

på

benene, der forekommer

oftere hos hanner end hunner. poter og trædepuder, når minkene springer ned på

trådbunden i buret fra en -hylde (dette kan dog afhjælpes, fx ved at dele nedhoppet i to trin

med ekstra hylde). Den øgede størrelse kan potentielt også give problemer i dyrenes

anatomiske udvikling, fx skelettet.

Kuldstørrelsen er også øget gennem avl fra 2-3 hvalpe

hos vilde mink til 5-6 hvalpe hos farmmink. Størrelsen på hvalpene vil ved fødslen typisk

være mindre, jo større kuldet er, men dette indhentes efterfølgende. Store kuld kan føre til

aggression, når pladsen bliver trang i buret og betyde, at

store kuld deles og nogle af

hvalpene må fravænnes tidligere, så de kan

flyttes og holdes i mindre grupperflyttes.

Ligesom for andre husdyrarter, der har været gennem en domesticeringsproces, har

minkene stadig deres

grundlæggende

artsspecifikke adfærd og behov.

Domesticeringen har

påvirket mMinkenes

temperament

mod en lavere frygtsomhed er dog anderledes.

Der har i

årtier været

stor

opmærksomhed på at avle for mere nysgerrighed og mindre frygtsomhed

Kommenterede [SHM8]:

Er der ikke kun en politisk

diskussion i Frankrig?

Kommenterede [JM9]:

Upræcist. Præciser gerne lidt

mere – Holland ikke blandt verdens førende producent de

seneste år.

I Europa var der 2017-2019 fx flere farme i 1. Danmark, 2.

Polen, 3. Finland, 4. Litauen.

Holland havde ca. lige så mange farme som i Norge, lidt flere

end i Grækenland. Her komme så farmstørrelsen, men i EU

er der nok 3-4 lande som er meget større.

På verdensplan kommer så store producerende lande som

Kina foran Holland og muligvis også Danmark – tjek info.

Kommenterede [JM10]:

Mere neutralt: ”Det kan ikke

udelukkes jf. rapporten…”.

Kommenterede [JM11]:

En ” gratis” omgang fortolkning

af hvad der ønskes/den generelle ”offentlige mening”.

Der har været underskriftsindsamling både for og imod. Se

f.eks. underskrifter Ifølge Borgerforslag DK.

#Genåbn minkindustrien nu (slut 1. feb): 338

#Afskaffelse af erhverv (slut 23. nov): 423

#Forbud mod pelsavl (slut 23. nov): 1767

#Stop aflivning af raske mink (slut 16. nov): 251

#Forbyd danske minkfarme (slut 12. okt): 17604

Ingen nåede nødvendig tilslutning over grænsen for videre

behandling, på trods af aktivisme fra

forslagsstillerne/foreninger.

Så det er vel mere rigtigt at skrive, at der i den offentlige

debat har der være ønske om både at bevare og om at

forbyde minkproduktion (se fs borgerforslag.dk).

Kommenterede [SHM12]:

Fysiske skader på tæer og

poter er sjældne hos mink, men der ses somme tider

trykskader i form af keratiniseringer og skorper på

underbenene. Disse er relateret til alder, farvetype og køn,

men ikke til vægt jfr fx Anna Jespersen et al. 2016. Foot

Lesions in Farmed Mink (Neovison vison): Pathologic and

Epidemiologic Characteristics on 4 Danish Farms. Veterinary

Pathology. 53(3) 666-673

Kommenterede [SHM13]:

Nedspring fra overetagen er

dokumenteret vedr. sår på halespidsen, men vi kender ikke

til noget publiceret omkring poter? I så fald ville man også

forvente skaderne på forben, men de ses næsten

udelukkende på bagben!

Kommenterede [SHM14]:

Potentielt kan alt jo tænkes,

men mig bekendt er der ikke set noget i den retning?

Risikoen er også mindre end hos andre produktionsdyr fordi

minkenes udvikling stadig følger årstiden og de derfor har 5

til 6 måneder før de er fuldt udviklede.

hos mink,

som nævnt i den danske bekendtgørelse.

Frygtreaktioner er en naturlig adfærd og

kan næppe

avles

ikke

helt væk, men det er

veldokumenteret at man kanmuligt at

avle for

mere nysgerrige og mindre frygtsomme mink,

og det er lykkedes at reducere andelen af.

frygtsommeNysgerrige

mink,

så de

generelt

mindre bange

bl.a. overfor

mennesker og

virker mere rolige.

Det er dog svært at vide, hvor udbredt let frygt er, dvs. et niveau af frygt

som ikke vises i en testNysgerrige mink er mindre frygtsomme og udviser mindre stress ,

men som minken måske oplever

fx ved håndtering. Her kan den enkelte minks erfaring være

af betydning, fx hvis den har haft en negativ oplevelse med at blive håndteret. Kravet om

tidlig håndtering kan bidrage til at forebygge forekomsten af eventuel let frygt.

Berigelse

Hold af mink har gennem tiden primært været med variationer over en kombination af

trådbur og redekasse. Buret har gjort det nemmere at styre hygiejne, smitterisiko og

sundhed. Indhusningen af mink har ikke ændret sig meget de sidste 40-50 år, bortset fra på

nogle enkelte punkter. I dag er bure og redekasser standardiserede og derfor stort set ens

verden over, der er indført brug af gruppeindhusning, og nogle steder, fx i Danmark, er der

krav om

treenkelte

former for berigelse.

Som nævnt under afsnittet om lovgivning er der fastsat krav til, hvor stort et areal en mink

skal have adgang til, og arealet tilpasses, hvis flere mink holdes sammen.

I Danmark er der

også krav til burstørrelse i forhold til minkenes størrelse.

Forskning peger på, at det betyder

mindre for mink, om de får adgang til op til fire gange så meget plads, som de har i de

nuværende bure, sammenlignet med betydningen af berigelsen af det areal, som nu engang

er til rådighed. Det ser således ud til at være afgørende, hvilke faciliteter der er i buret til at

stimulere minkenes adfærd, snarere end burets størrelse i sig selv. Mængden af berigelse

kan dog samtidig også kræve mere plads. Forskningen giver ikke klare svar vedrørende

betydningen hver for sig af areal, berigelse og antal dyr (samt alder og køn), da flere faktorer

typisk er undersøgt samtidig. Der er således fx ikke forsket i effekten alene af at give adgang

til et endnu større areal, men

praktiske erfaringerforskningen viser klart peger på,

at hvis

flere voksne mink holdes sammen, er der risiko for

aggression, hvilket tolkes som

territoriale

slåskampe.,

og arealet skal derfor enten være så lille, at minkene ikke er i stand til at danne

og opretholde territorier, eller stort nok til at de kan etablere individuelle territorier.

naturen afhænger størrelsen af minks territorier bl.a. af køn og mængden af føde i området,

og der kan være et vist overlap mellem flere minks territorier med tidsforskudte besøg på de

fælles arealer.

Mulighederne for at berige minkenes miljø har været et fokus i velfærdsforskningen.

Unormal adfærd hos mink, som stereotypier og pelsgnav, ses især i forbindelse med alvorlig

mangel på stimuli og før fodring.

(Stereotypier

er en unormal form for adfærd, hvor minken

gentager den samme bevægelse tilsyneladende uden noget formål. Pelsgnav er, når minken

gnaver i eller sutter på sin egen eller andre minks pels, så hårene fjernes

typisk på halen).

Særligt i slankningsperioden forud for parring kan der ses unormal adfærd. Minkene er fedet

op før pelsningen og udvælgelsen af avlsdyr, og forud for parringen reduceres foderet for at

slanke tæverne. Dette kan fremme ægløsning med flere æg, og dermed øge chancen for lidt

større kuld, samt få tæven i bedre fysisk form til at føde sine hvalpe. Men det betyder også,

at minkene i denne periode er sultne, hvilket

formodentlig

er årsagen til den øgede

forekomst af unormal adfærd.

Kommenterede [SHM15]:

Det er der vist ikke noget

forskningsmæssigt belæg for kan lade sig gøre?

Kommenterede [SHM16]:

Det er der vist heller ikke

noget belæg for – det vil være adskilte territorier i adskilte

bure, jfr. afsnittet om

Gruppeindhusning.

Det er vel også

derfor at Zoo ogl. holder mink i par, jfr. afsnittet

Mink i

zoologiske haver?

Kommenterede [JM17]:

Det er en tolkning. Vi kan ikke

afvise at nogle dyrearter – fx rovdyr – og populationer

lettere udvikler (nogle) former for unormal adfærd end

andre. Uden man dog kan rangordne alvoren. Dvs. det er

svært at sammenligne på tværs af arter.

Kommenterede [SHM18]:

Jeg vil mene det er

tilstrækkeligt dokumenteret til at man kan droppe

’formodentligt’.

De enkelte former for berigelse kan stimulere minkene på forskellige måder og med

forskellig effekt. Nogle former for berigelse reducerer fx bevægelsesstereotypier, mens andet

reducerer forekomsten af pelsgnav.

Generelt reducer tilstrækkelig

med

foder alle typer af

unormal adfærd, både stereotypi og pelsgnav.

I Danmark er der som nævnt krav om, at

minkenes bure indrettes med hylder og rør, der har vist sig at kunne have en god

reducerende effekt på både stereotypier og pelsgnav. Der er også krav om adgang til halm.

Halmen kan bruges på flere måder, fx til redebygning og beskæftigelse, og minkene æder

også af halmen – især i perioder, hvor de fodres restriktivt (formodentlig fordi de er sultne).

Halm kan muligvis også reducere frygtsomhed hos ungdyr og forekomsten af pelsgnav.

Halmen giver også større kuldstørrelse og tilvækst, måske fordi tæven er mindre stresset

inden fødsel. Fri adgang til halm

uden et stort spild betragtes som vanskeligt betragtes dog

som vanskeligt at sikre

pga. trådnettet i bunden af buret.

Der er dog også andre måder at stimulere minkenes adfærd på. Bidesnore, bolde og

trækkæder/-reb

(evt.

mellem flere

forbundne

bure) har fx vist sig at kunne reducere

pelsgnav, og brug af løbehjul ser ud til at kunne reducere de fleste former for stereotypier og

bevægelse generelt i buret. Det kan

muligvis

også have en positiv effekt at skifte mellem

forskellige former for berigelse, hvilket er et lovkrav i Sverige.

Fodringen rummer også muligheder for berigelse, hvor brug af foder med klumper og

struktur kan reducere stereotypier og pelsgnav. Også fodringtidspunktet kan betyde noget.

Der ses bl.a. mindre stress og unormal adfærd, hvis minkene fodres ved solopgang, som er

deres naturligt aktive periode.

Mink er rovdyr og kan søge føde både til lands og til vands. De jager hovedsageligt på land,

men de kan også både svømme og dykke kortvarigt. Poternes størrelse og udformning, bl.a.

med begrænset svømmehud mellem tæerne, tyder på, at mink i højere grad er tilpasset livet

på land end i vand. Der har i debatten om velfærd hos mink været særlig opmærksomhed på

muligheden for adgang til vand som berigelse. Det har her bl.a. været fremført, at mink har

et decideret behov for adgang til vand. Der er dog nogle betingelser, der skal være opfyldt,

for at man kan tale om, at et dyr har et adfærdsmæssigt behov. Adfærden skal ses i naturen,

dyrene skal være motiverede for at udføre den, og de vil blive stressede og frustrerede, hvis

de forhindres i at udføre den. I naturen jager mink som nævnt både på land og i vand, og

forskning har vist, at mink er motiverede for at få adgang til vand. Det er dog ikke klart, om

motivationen er drevet af vand som en mulighed for fødesøgning, eller om det at kunne

svømme er en berigelse i sig selv. Det er også uklart, om mink bliver frustrerede af ikke at

have adgang til vand. En tidligere undersøgelse, der hævdede dette, har senere vist sig at

være baseret på en utilstrækkelig metode. Og adgang til vand ser

sjældentikke

ud til at

reducere fx stereotypier og pelsgnav. På nuværende tidspunkt er der derfor hverken

grundlag for at konkludere, at mink har et decideret behov for adgang til vand, eller at de

ikke har et sådant behov. Der er brug for yderligere viden på området, og især under forhold,

der giver mink mulighed for at udvise naturlig adfærd i relation til vand, hvis dette skal

afklares. Forsøg har dog vist, at hvis mink får adgang til vand, så bruger de det, men typisk

kun kort tid

dagligt.

Adgang til vand kan derfor være en berigelse for minkene, men

erfaringen viser samtidig, at det også kan give problemer med fugt i redekasserne, og det

kan derfor være vanskeligt at implementere i det eksisterende produktionssystem.

Kommenterede [SHM19]:

Det er til gengæld ikke vist, så

vidt vi husker.

Kommenterede [SHM20]:

Der er vist en enkelt indikation

i én ud af mange undersøgelser, så ”sjældent” er nok mere

præcist.

Endelig har der været forskningsmæssig interesse for muligheden for adgang til udeareal og

indhusning i seminaturlige indhegninger. Dette er dog endnu ikke undersøgt

forskningsmæssigt.

Gruppeindhusning

Ved gruppeindhusning holdes flere mink sammen i etagebure eller flere sammensatte bure.

Muligheden for gruppeindhusning blev indført i 1990’erne, angiveligt med henvisning til

dyrevelfærdshensyn, men har fra starten været omdiskuteret,

da de negative

velfærdsmæssige konsekvenser allerede var dokumenterede.

Mink er nemlig generelt

solitære dyr, bortset fra parringssæsonen og mens de er hvalpe. Voksne mink vil således

forsvare deres territorium, især over for andre mink af samme køn. De voksne avlsmink

holdes derfor alene, bortset fra under parring. Minkhvalpene holdes sammen med deres mor

de første 8 uger. Derefter kan de holdes sammen med deres søskende i en periode, og det

kan gå godt i en periode. Risikoen for problemer opstår, når de unge mink bliver mere

territoriale og fortsat holdes mere end to, og flere af samme køn, sammen på det tidspunkt,

hvor de er gamle nok til i naturen at ville være søgt væk fra flokken,

typisk efter jævndøgn i

september.

Både forskning og erfaring viser, at problemerne ved gruppeindhusningen giver

bidmærkerskader, som

kan

ses

på lædersiden afi

skindet ved pelsning

og i svære tilfælde

bidsår der kræver adskillelse, behandling eller Man kan forsøge at reducere problemerne

ved at flytte, behandle eller

aflivning

afe

de berørte dyr.

Selvom omfanget af alvorlige skader

er begrænset (omkring 1 promille i parvis indhusning og 2 procent i gruppeindhusning), når

problemerne

observeres,

men

generelt

bør

gruppeindhusning

ifølge

dyrevelfærdsforskningen undgås,

da parvis indhusning er en langt mere sikker

produktionsmetode.

I Danmark er (var) gruppeindhusning mindre udbredt end i resten af

Europa – en opgørelse i 2020-2021 fra WelFur (se herunder) peger på, at omkring halvdelen

unge

mink i resten af Europa holdes i grupper, mens det kun var omkring en fjerdedel i

Danmark.

WelFur

De europæiske pelsdyravlerorganisationer tog i 2009 initiativ til at udvikle en protokol til

vurdering af dyrevelfærd på mink- og rævefarme,

efter de principper og metoder der blev

udviklet i Welfare Quality®. Efter udvikling og test af protokollen, udvikling af en App. til

dataindsamling og behandling, samt uddannelse af uafhængige auditørerI 2017

blev WelFur

introduceret som et redskab til at vurdere minkenes velfærd på

alle Europæiske

farme

fra

2017n.

Vurderingen baseres på flere besøg fordelt på forskellige sæsoner, da de

dyrevelfærdsmæssige udfordringer kan variere gennem minkens livscyklus. Vurderingen

bygger på forskning i dyrevelfærd og omfatter forhold vedrørende fodring, indhusning,

sundhed og adfærd. Der kigges på en række indikatorer, der bl.a. omfatter huld, adgang til

drikkevand, redekassens kvalitet, plads i burene, fravær af sår, skader og sygdom,

aflivningsmetoder, udfoldelse af social adfærd, berigelse, pelsgnav, menneske-dyr relationer

og temperament. Vurderingen foretages på en stikprøve af dyrene og gennemføres af et

uafhængigt auditørfirma, og resultaterne kan bruges af minkavlerne til styring og udvikling

af produktionen. I vurderingen indgår en sammenvejning af point, som giver grundlag for

placering af farmen i en af fire velfærdskategorier.

Sammenvejningen sker, lige som i

Welfare Quality

gennem Choquet integraler og gGode

bedømmelser på nogle områder kan

derfor

kun i begrænset omfangpotentielt

skygge for dårlige bedømmelser på andre områder.

Vurderingen kritiseres også for alene at forholde sig til det eksisterende og ret ensartede

system.

Auktionshusene

Europa

Nordamerika

har

understøttet

implementeringenudviklingen

ved fra 2020 kun at ville aftage skind fra de tre bedste

Kommenterede [SHM21]:

Welfare Qualitys

beregningsmetoder med Choquet integraler er designet for

at begrænse kompensation mest muligt. Sammenvejningen

mellem de tre sæsoner giver dog en mulighed for, at

perioder kan udligne hinanden inden for indikatorer der

vurderes i alle perioder.

Kommenterede [SHM22]:

Det er korrekt at kritikken

findes, men der indgår en række vurderinger af ting der ikke

indgår i den almindelige eksisterende produktion.

scoringskategorier og

resultaterne visererfaringen er,

at minkfarme har gennemført

ændringer med henblik på at blive certificeret.

Velfærdsvurderingen i WelFur er i fortsat udvikling. WelFur kan også vise, om, og i så fald

på hvilke områder, de enkelte lande adskiller sig med hensyn til velfærd for de mink, der

indgår i pelsproduktionen. I en nylig rapport om minkvelfærd i europæiske lande (2021)

ses fx at der generelt er en god dyrevelfærd på de danske farme sammenlignet med farme i

resten af Europa, men at nogle udfordringer også har været mere udbredt i Danmark. Det

gælder især huldstyring i vinterperioden (hvor dyrene fodres restriktivt for at blive slankere

til avlsperioden), hvor der var flere tynde dyr på danske farme, hvilket samtidig formodes at

være medvirkende årsag til, at der i denne periode også var en større forekomst af unormal

adfærd som stereotypi og pelsgnav samt flere aggressive dyr. På de danske farme var der til

gengæld bedre fravænningsprocedurer, (som nævnt herover) mindre brug af

gruppeindhusning og flere berigelser med dokumenteret effekt i burene. I rapporten

konkluderes, at der var et overraskende stort potentiale for velfærdsforbedringer i Danmark

i form af mindre stereotypi og pelsgnav, og at det også var overraskende, at Danmark ikke

klarede sig bedre med hensyn til dyrenes temperament, da der i en årrække har været fokus

på netop temperament og avl.

Baseret på WelFur data indsamlet ved over 7800 besøg på

mere end 2500 farme og med observation af mere end 500.000 mink, Samlet set

vurderes

dyrevelfærden

i Europa samlet set som god. 70% af alle Europæiske farme endte i kategorien

’God’ og 27 % i kategorien ’Bedst’. på dVelfærden på Danske

minkfarme

varsom

den bedste

24 lande i Europa,

med 39 % i kategorien ’Bedst’baseret på WelFur data indsamlet på

over 2000 farme.

Pelsdyrbranchen i Danmark har også vist interesse for at udvikle indhusningen af mink. Her

blev der for nylig givet tilsagn om midler til forskning i systemer til fremtidens

minkproduktion, men dette tilsagn blev trukket tilbage, da

pelsdyrafgiftsfonden

blevproduktionen

lukkedet ned.

Mink i zoologiske haver

Det Dyreetiske Råd har i forbindelse med udarbejdelsen af denne udtalelse som nævnt

indhentet erfaringer om hold af mink i zoologiske haver fra AQUA Akvarium & Dyrepark og

Tallin Zoo. I disse zoologiske haver holdes minkene parvis i indhegninger under

seminaturlige forhold. Indhegningen i Tallin Zoo er 8 m

, og i AQUA er den 150 m

. I

indhegningerne er der fx jord til at grave i, sand til sandbad, klatrefaciliteter, adgang til

redekasse og til vand. Adgangen til vand giver minkene mulighed for naturlig adfærd som at

svømme, søge føde og gemme føde under vand. Minkene har således mulighed for at vælge

forskellige aktiviteter og steder at opholde sig. Erfaringen i Tallin Zoo er, at minkene bruger

vandet meget til svømning, men ikke nødvendigvis til at fange føde. AQUA oplyser, at

minkene fodres med både fisk, fugle og pattedyr, og foderet anvendes til berigelse for at

stimulere naturlig adfærd, fx ved at det hænges op, gemmes eller gives direkte til minkene

forskellige steder, bl.a. i vandet. Der fodres desuden gerne i mindre mængder flere gange

dagligt og ikke nødvendigvis på faste tider. Erfaringen er her, at minkene bruger vandet

relativt ofte i løbet af dagen, og at de udforsker området lige ivrigt på land, i vandoverfladen

og under vand. Minkene ser ikke ud til at svømme i vandet som led i leg eller underholdning

men mere som et led i deres færden rundt i anlægget. Der ses ikke alvorlig aggression mellem

minkene og ingen stereotypier i de to zoologiske haver.

Kommenterede [JM23]:

Tallin Zoo: er det amerikanske

mink (Neovision vison) som de har i Tallinn?

På deres hjemmesider nævner de selv den truede

Europæiske (Mustela lutreola). Måske har de begge arter.

Det bør nævnes hvis det er en anden art. Man kan

per se

ikke gå ud fra at forskellige arter har helt samme behov,

adfærd mv.

Kommenterede [JM24]:

Interessant – men tvivler jeg på

at det er korrekt. Hvad vil det sige – ikke bare noget foder de

har glemt? Umiddelbart et risikabelt sted at gemme føde.

Denne adfærd er ikke kendt i litteraturen fra Amerikansk

mink, så vidt jeg ved. Så vidt vi ved slæber de bytte hjem og

gemmer i hule – giver umiddelbart mere mening.

I litteraturen om vand til mink er jeg ikke stødt på denne

vandgemme funktion.

Kommenterede [SHM25R24]:

Det nævnes heller ikke i

hovedværkerne om ferale mink i Europa, som Birks 1996;

Dunstone 1991 eller Gerell 1967-69.

Normer for hold og brug af dyr

Allerede før Covid-19 pandemien er pelsproduktion som nævnt blevet forbudt, eller er på vej

til at blive udfaset, i flere europæiske lande. Som tidligere nævnt er produktionen af

minkskind i Danmark faldet i forhold til tidligere. Pelsbranchen er dog præget af store

udsving, hvilket også ses på prisniveauet for de enkelte skind. Det er derfor uvist, om faldet

i produktionen de senere år er udtryk for et reelt fald i efterspørgslen efter minkskind, eller

blot er en del af den normale cyklus i branchen. I forlængelse af den offentlige debat om

pelsproduktion har dele af modebranchen i de senere år markedsført sig på ikke længere at

anvende pels. I nogle tilfælde var der dog tale om firmaer, der i forvejen ikke eller kun i

begrænset omfang anvendte pels.

I den offentlige debat synes især to argumenter at være fremtrædende i kritikken af

pelsproduktionen. Det ene er, at formålet med produktionen – pels – ikke er acceptabelt.

Og det andet er, at dyrenes velfærd ikke kan tilgodeses under de typiske indhusningsforhold.

I 2003, da Det Dyreetiske Råd udarbejdede udtalelsen om pelsdyrproduktion, var pelsdyr et

af de primære emner, når den offentlige debat fokuserede på formål og vilkår for brug af dyr.

I dag er den diskussion imidlertid ikke længere begrænset til primært at handle om

pelsdyrproduktion. Selv om brug af dyr i andre former for produktion også var genstand for

kritik for 20 år siden, er kritikken af andre produktioner i dag langt mere iøjnefaldende.

Båret af hensyn til både dyrevelfærd, klima og sundhed anses det i mindre grad for en

selvfølge, at animalske produkter skal indgå i, og måske være den dominerende del af, hvert

måltid. Og argumenter om dyrs ret til liv og til ikke at blive brugt som midler til at

understøtte menneskers ønsker, der alene vedrører fornøjelse og bekvemmelighed, er blevet

almindelige i den offentlige debat.

Samtidig har der været en stor udvikling i forskning vedrørende dyrevelfærd og som følge

heraf også i kravene til hold af dyr. Forhold, der er stærkt begrænsende for dyrenes

bevægelsesfrihed, er enten allerede blevet forbudt eller er ved at blive udfaset – lovmæssigt

eller af branchen og detailhandlen. Det gælder fx opbinding af søer, bindestalde til

malkekvæg og hold af æglæggende høner i bure. Udviklingen ses også ved hold af familie-

og hobbydyr, hvor fx hold af heste i spiltov og permanent opbinding af hunde (lænkehunde)

er blevet forbudt. For både hold af produktionsdyr og privates hold af dyr er der ud over

muligheden for fri bevægelighed og motion ligeledes kommet stort fokus på berigelse af det

areal, som dyrene holdes på, og stimulation af deres naturlige adfærd – for erhvervsmæssigt

hold af dyr gennem lovgivning og flere mærkningsordninger for dyrevelfærd, og for privates

hold af familie- og hobbydyr gennem pasningsvejledninger.

På EU-niveau har dyreværnskampagnen ”End-the-cage-age” ført til et borgerinitiativ

vedrørende udfasning af bure i landbrugsproduktionen. Kampagnen, der blev lanceret i

2018, er rettet mod fjerkræ, kaniner, søer og kalve, og EU-kommissionen har i 2021 meddelt,

at borgerinitiativet vil blive fremsat som lovforslag i 2023.

Udtalelse fra Det Dyreetiske Råd i 2021

…

Litteratur

Berg,

L, De Koning, D-J, Fall, N, Hansson, H, Herlin, A, E, Hultgren, J, Jacobson, M, Keeling, L, Kolstrup,

C, J, Lidfors, L, Lindkvist, H,

Malmkvist, J,

Peura, J, Sandberg, E, Steen, M, Wall, H (2020). Minkhållning i

Sverige. Uppsala: Sveriges lantbruksuniversitet. Rapport fra SLUs vetenskapliga råd för djurskydd.

https://pub.epsilon.slu.se/16913/7/berg_c_et_al_200422.pdf

Udtalelse

om pelsdyrproduktion (2003)

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-om-pelsdyrproduktion-

2003/

Høringssvar til høring om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr – nyt

krav om hylder og rør til mink (2013)

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-pelsdyr-2013/

Høringssvar til høring over analyse udført af Arbejdsgruppen vedr. gruppeindhusning af mink (2015)

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-mink-2015/

Høringssvar til høring over L 77 Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink

(2020)

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-mink-2020/

Udtalelse

om bindestalde til malkekvæg (2019)

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-om-bindestalde-til-

malkekvaeg-2019/

Udtalelse

vedrørende hold af fjerkræ til produktion af æg og kød (2014)

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-vedroerende-hold-af-

fjerkrae-til-produktion-af-aeg-og-koed-2014/

Bekendtgørelse

om beskyttelse af pelsdyr BEK nr. 1553 af 11/12/2015

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1553

Lov

om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink LOV nr. 2185 af 29/12/2020

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2185

Ændret ved LOV nr. 784 af 04/05/2021, nu LBK nr. 1211 af 07/06/2021

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1211

EFSA

(European Food Safety Authority): Monitoring of SARS-CoV-2 infection in mustelids. EFSA Journal

2021;19(3):6459, doi: 10.2903/j.efsa.2021.6459

https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2021.6459

Henriksen B, Møller SH, Malmkvist J. (2021): Minkvelfærd i Danmark og Europa vurderet på basis af

Welfur-Mink. Rådgivningsrapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet

https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCA_rapport_nr188.pdf

Udtalelse om mink

Fortroligt 2. udkast sept21

Sammenfatning

Baggrund

Det Dyreetiske Råd udarbejdede i 2003 en udtalelse om pelsdyrproduktion. Udtalelsen

omhandlede produktion af pels fra mink og ræv. Forud for udarbejdelsen af udtalelsen

havde der været stort fokus på pelsdyrproduktion, både politisk og i den offentlige debat.

Pelsdyrproduktion var blevet forbudt i nogle europæiske lande, og Danmark stod over for at

skulle omsætte Europarådsrekommandationen om hold af pelsdyr (1999) til dansk

lovgivning. Det Dyreetiske Råd valgte derfor at se på pelsdyrproduktionen i Danmark i håb

om at være med til at præge debatten om pelsdyrproduktion.

I tiden siden 2003 er debatten om produktion af dyr til pels fortsat. Normer omkring hold

og brug af dyr har ændret sig, flere lande har forbudt pelsdyrproduktion, og nogle modehuse

er holdt op med at anvende pels. Produktion af ræve blev forbudt i Danmark i 2009, men

allerede etablerede produktioner kunne få tilladelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri til at fortsætte frem til og med 2023. Den sidste rævefarm i Danmark lukkede dog

i 2020. Frem til 2020 blev der imidlertid stadig produceret mink i Danmark. Produktionen

af mink var ikke væsentligt forandret siden 2003. Mink blev fortsat holdt i bursystemer, men

der var enkelte nye tiltag – mink må fx holdes i grupper, og der er krav om berigelse af deres

miljø. I 2018-2019 blev der i Danmark produceret omkring 12-13 millioner minkskind årligt,

hvor niveauet tidligere i perioder har ligget på op til 17 millioner årligt. Danmark var op til

2020 verdens førende producent af minkskind.

I 2020 blev Danmark imidlertid, som resten af verden, ramt af Covid-19 pandemien. Det

viste sig, at nogle dyrearter, bl.a. mink, også kunne blive smittet, og de kunne både smitte

hinanden og smitte tilbage til mennesker. På grund af det store antal dyr og tætheden af

mink på farmene udgjorde minkene dermed et potentielt smittereservoir for mennesker, og

der opstod hos mink desuden en mutation af virus, som potentielt kunne udgøre en særlig

risiko for mennesker. På baggrund af en vurdering fra sundhedsmyndighederne blev alle

mink i Danmark derfor slået ned, og det blev videre besluttet at indføre et midlertidigt

forbud mod minkproduktion i Danmark. Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af denne

udtalelse uklart, om og i så fald hvor stor en del af erhvervet der ønsker og i givet fald vil

kunne genetablere produktionen, når det midlertidige forbud ophører. Rådet er bekendt

med, at der er stiftet en forening, Danske Mink, der bl.a. har til hensigt at danne et netværk

for fremtidige minkproducenter. Det er samtidig også på nuværende tidspunkt uklart, om

forbuddet vil blive forlænget eller gjort permanent, men dette vil i givet fald kræve en

lovændring.

Det Dyreetiske Råd finder, at situationen med et midlertidigt forbud og usikkerheden for

erhvervet er en god anledning til, ud fra et dyreetisk og dyrevelfærdsmæssigt perspektiv at

overveje, hvordan minkproduktion i fremtiden bør se ud, hvis den skal genetableres. I håb

om at kunne bidrage til disse overvejelser i en bredere samfundsmæssig debat, vil Rådet

derfor i denne udtalelse drøfte tre centrale spørgsmål for en eventuel genoptagelse af

produktionen i Danmark:



Om formålet med produktionen er acceptabelt.



Om produktionen i sin (til 2020) eksisterende form, set i lyset af nuværende viden

om dyrevelfærd og normer for dyrehold, kan anses for acceptabel.



Hvis produktionen i sin eksisterende form ikke anses for acceptabel – på hvilke

dyrevelfærdsmæssige vilkår bør produktionen så foregå, hvis den genoptages.

Rådet håber dermed at kunne bidrage til debatten om, hvorvidt minkproduktion er

acceptabel, bør forbydes eller bør foregå på andre vilkår for hold af mink, hvis produktionen

genoptages i Danmark. Rådet er opmærksomt på, at andre spørgsmål kan anses for

relevante i relation til mink, fx betydning af undslupne mink i naturen, sundheds- og

økonomiske forhold samt overvejelser om klima og bæredygtighed. Rådet har dog valgt ikke

at inddrage disse emner.

Det Dyreetiske Råd har i forbindelse med udarbejdelse af indeværende udtalelse haft møde

med Steen Henrik Møller, Aarhus Universitet; Jens Malmkvist, Aarhus Universitet, samt

Tage Pedersen, minkavler og formand for Kopenhagen Fur/Danske minkavlere, Sander

Jacobsen, direktør i Kopenhagen Fur, og Knud Vest, minkavler og tidligere formand for

Sjællands Pelsdyravlerforening. Rådet har desuden modtaget bistand vedr. faktuelle

oplysninger fra Pernille Schack, Kopenhagen Fur. Rådet har endvidere haft kontakt med

Louise Simonsen, Danske Mink, og Rådet har indhentet erfaringer vedrørende hold af mink

i zoo fra Lisbeth Skovmand Høgh, leder af AQUA Akvarium & Dyrepark. Endelig har Rådet

inddraget div. litteratur, herunder en nylig svensk rapport med gennemgang af forskningen

i dyrevelfærd ved hold af mink til pelsproduktion

. Rådet takker Steen Henrik Møller, Jens

Malmkvist, Tage Pedersen, Sander Jacobsen, Knud Vest, Lisbeth Skovmand Høgh, Lena

Lidfors og Lotta Berg for bemærkninger til tidligere udkast til de faktuelle dele af udtalelsen.

Rådet har behandlet emnet i perioden december 2020 – xxxx 2021.

Det Dyreetiske Råd henviser til udtalelsen fra 2003 for en generel redegørelse for minkens

biologi og adfærd, samt en beskrivelse af minkproduktionen og et overblik over

argumenterne i debatten om produktion af pels. I denne udtalelse gengives i første omgang

kort de konklusioner fra Rådets tidligere udtalelse og høringssvar, som er relevante i forhold

til overvejelserne ved udarbejdelsen af indeværende udtalelse. Rådet henviser til det nævnte

materiale for nærmere overvejelser bag de dengang fremsatte anbefalinger. Dernæst følger

en kort gennemgang af udviklingen på området siden Rådets udtalelse i 2003 i relation til

de spørgsmål, som Rådet drøfter i denne udtalelse. Og endelig redegøres for Rådets

nuværende overvejelser og anbefalinger i forhold til en eventuel minkproduktion fremover.

Tidligere udtalelser og høringssvar fra Det Dyreetiske Råd

Udtalelse om pelsdyrproduktion (2003)

Det Dyreetiske Råd drøftede i udtalelsen om pelsdyrproduktion i 2003, hvilken betydning

selve formålet med produktionen har for de etiske overvejelser. Den offentlige debat havde

vist, at holdningerne til pelsdyrproduktion spændte meget vidt, og efter Rådets opfattelse

kunne de overordnet set inddeles i to grupper – de der mente, at pelsdyrproduktion skal

vurderes på samme vilkår som anden husdyrproduktion, og de der mente, at formålet med

produktionen gør en væsentlig forskel for den etiske vurdering. Med hensyn til formålet

syntes det uacceptable at bestå i at anvende dyr fra en masseproduktion til at tilfredsstille

behovet for at bruge pels alene til udsmykning eller som statussymbol, når dette kan

signaleres på mange andre måder. Omvendt, hvis man opfatter pels som en vare på lige fod

med andre varer fra dyr, syntes det vanskeligt at se, hvordan pels skulle adskille sig som et

særligt luksusprodukt. Det er fx vanskeligt at argumentere for, hvorfor pels skulle være

mere luksuriøst end kød, da der i vores del af verden findes rigeligt med

erstatningsmuligheder for begge. Rådet mente derfor, at definitionen af, hvornår noget er

luksuriøst, kunne forekomme noget tilfældig, og at en afvisning af pelsdyrproduktionen på

denne baggrund bundede i en mere principiel diskussion om, hvilke formål det i det hele

taget er rimeligt at bruge dyr til.

Der var dengang delte meninger i Det Dyreetiske Råd om, hvordan pelsdyrproduktionen

skulle vurderes, og de daværende medlemmers konklusioner fordelte sig som

udgangspunkt på tre forskellige positioner:



At formålet med produktionen ikke adskiller sig fra formål med anden

husdyrproduktion og produktionen derfor er acceptabel, hvis den foregår på en

måde, som i passende grad tilgodeser dyrenes behov.



At formålet med produktionen adskiller sig fra formål med anden husdyrproduktion

som værende mere luksuriøst, og produktionen derfor kun er acceptabel, hvis

niveauet af dyrevelfærd som kompensation for formålet er højere end i den øvrige

husdyrproduktion.



At formålet med produktionen er en uacceptabel brug af dyr i en

produktionssammenhæng, og produktionen derfor bør afvikles.

Det Dyreetiske Råd drøftede videre, hvilke krav, der måtte stilles til produktionen, hvis den

skulle anses for at være dyrevelfærdsmæssigt acceptabel. Rådet noterede sig, at

forekomsten af stereotypier, der ses som tegn på velfærdsproblemer, ikke ses i samme grad,

når mink holdes fx i zoologiske haver, og Rådet fandt det derfor rimeligt at antage, at mink

godt kan holdes på en velfærdsmæssig forsvarlig måde. Rådet satte dog spørgsmålstegn

ved, om de krav, der i så fald skal stilles, er forenelige med en rentabel produktion. Brugen

af bure med trådnet og begrænset indretning beskytter bl.a. dyrenes pels, men dette hensyn

begrænser også mulighederne for at designe nye systemer, som i højere grad kan tilgodese

dyrenes velfærd. Rådet konstaterede, at det faktum, at det kan gøres lidt bedre, ikke

nødvendigvis er det samme som, at det kan gøres godt nok, og at det på længere sigt kunne

være nødvendigt at skulle tænke i helt nye baner for at finde det optimale

produktionssystem til pelsdyr. Rådet pegede videre på en række velfærdsmæssige

problemer og konkluderede, at de daværende indhusningssystemer ikke i tilstrækkelig

grad tilgodeså dyrenes adfærdsmæssige behov. Nogle af Rådets medlemmer så helst, at

produktionen af pels blev afviklet, men alle medlemmer var enige om, at hvis

pelsdyrproduktion fortsat skulle være tilladt, måtte der stilles krav om en forbedring af

forholdene i pelsdyrproduktionen, så dyrenes velfærd i højere grad blev tilgodeset.

Endelig drøftede Det Dyreetiske Råd argumentet om, at hvis den danske produktion blev

afviklet, ville pelsproduktion fortsætte i andre lande under forhold, der måtte formodes i

endnu ringere grad at tilgodese de involverede dyrs velfærd. Selv om Rådet fandt, at en

sådan udvikling ville være uhensigtsmæssig, var der dog enighed om, at dette ikke i sig selv

er et argument for at opretholde produktionen. Derimod fandt Rådet, at eftersom Danmark

var en af verdens førende producenter af pels, ville det bedste alternativ til et forbud være

at lade Danmark foregå de øvrige pelsdyrproducerende lande med et godt eksempel ved at

forbedre forholdene i den danske pelsdyrproduktion.

Høring om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr – nyt

krav om hylder og rør til mink (2013)

Ved høringen i 2013 om adgang til både hylder og rør (fremfor det hidtidige krav om

adgang til enten hylde eller rør) bakkede Det Dyreetiske Råd op om et større fokus på at

sikre berigelse af minks miljø og hilste derfor velkomment, at der indførtes krav om adgang

til både hylder og rør. Rådet pegede videre på, at der kan være andre tiltag end rør, fx

halmbriketter og bidesnore, som kan tilgodese minkenes behov og måske endda med bedre

effekt.

Høring over analyse udført af Arbejdsgruppen vedr. gruppeindhusning af mink (2015)

Ved høringen i 2015 vedr. gruppeindhusning pointerede Det Dyreetiske Råd, at Rådet ikke

tog stilling til minkproduktion som sådan, men fremsatte sine bemærkninger ud fra den

præmis, at der produceres mink. Rådet mente overordnet set, at hold af dyr bør tage

udgangspunkt i dyrenes biologi, så når man vælger at producere mink, bør dette derfor så

vidt muligt foregå med respekt for disse dyrs solitære natur. Rådet mente, at viden om

gruppeindhusning af mink peger på, at dette system ikke kan og heller ikke forventes at

kunne tilgodese dyrenes velfærd i samme grad som indhusning i par. Rådet støttede derfor

et forbud mod gruppeindhusning. Rådet anerkendte, at gruppeindhusning var et forsøg på

at udvikle indhusningen for mink, hvilket Rådet i udgangspunktet hilste velkomment.

Rådet opfordrede samtidig branchen til fortsat at se på udviklingsmulighederne for

indhusning, der i højere grad end de tidligere og nuværende systemer tilgodeser minkenes

velfærd.

Høring over L 77 Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink

(2020)

Ved høringen i 2020 vedr. et midlertidigt forbud mod hold af mink pegede Det Dyreetiske

Råd på, at normer for dyrehold generelt har udviklet sig siden Rådets udtalelse om

pelsdyrproduktion i 2003. Rådet mindede om, at det i andre sammenhænge har kritiseret

meget restriktive former for dyrehold, fx den permanente opbinding af kvæg i bindestalde

(2019)

og hold af æglæggende høner i bure (2014)

, fordi disse systemer har nogle

indbyggede begrænsninger i forhold til at kunne tilgodese dyrevelfærd i relation til dyrenes

bevægelsesfrihed og mulighed for at udfolde deres adfærdsrepertoire. Rådet anså ikke

sådanne systemer for tidssvarende og dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige med den

nuværende viden om dyrs adfærdsmæssige behov.

Nogle af Rådets medlemmer mente i lighed med nogle af Rådets medlemmer i 2003, at

produktionen af mink bør afvikles, og at et forbud dermed burde gøres permanent. Andre

af Rådets medlemmer fandt, at overvejelsen om, hvorvidt minkproduktion skal

genetableres i Danmark, kræver en nærmere drøftelse baseret på en afdækning af

forskningen i velfærd hos mink og mulighederne for en udvikling af indhusningen, der i

tilfredsstillende grad tilgodeser minkenes velfærd. Disse medlemmer kunne derfor ikke på

daværende tidspunkt tage stilling til, om et forbud mod minkproduktion burde gøres

permanent.

Det Dyreetiske Råd anbefalede, at der i perioden for det midlertidige forbud tages stilling

til, hvilke dyrevelfærdsmæssige krav, der i fremtiden skal gælde for minkproduktion, hvis

produktionen skal genetableres i Danmark efter forbuddets ophør.

Udvikling i minkproduktion siden 2003

Siden Rådets udtalelse i 2003 er der kommet andre lovmæssige krav og muligheder,

forskning og erfaringer har frembragt mere viden om mink og deres velfærd, og normerne

for hold og brug af dyr har ændret sig. Herunder redegøres kort for status på faktorer inden

for disse områder, som Rådet lægger vægt på i overvejelserne om en eventuel fremtidig

minkproduktion i Danmark.

Lovgivning

Hold af mink til pelsproduktion er i dag omfattet af de generelle regler om hold af dyr, som

fx dyrevelfærdsloven og lov om hold af dyr, samt bekendtgørelser om aflivning, krav om

sundhedsrådgivning og om uddannelse (dette er ikke en udtømmende oversigt). Herunder

gengives de regler, der er specifikt rettet mod velfærd for mink, der holdes til

pelsproduktion, og relevante aspekter af disse for Rådets overvejelser i indeværende

udtalelse.

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr (2015)

I bekendtgørelsen om beskyttelse af pelsdyr stilles der bl.a. krav om, at pelsdyr skal have

tilstrækkelig plads til at kunne udøve deres normale bevægelsesadfærd og til at sikre, at der

ikke opstår adfærdsmæssige eller andre forstyrrelser (§§ 8 og 9), og at der skal tages hensyn

til artsspecifikke krav samt dyrenes alder, køn, vægt, biologiske behov samt gruppens

størrelse (§ 9). Dyrene skal have et skjul til rådighed (§ 8), og have adgang til egnet materiale,

der kan stimulere til naturlig aktivitet (§ 10). Stærkt frygtsomme dyr må ikke anvendes til

avl, og avlsprogrammer skal tage særligt hensyn til egenskaber, der kan føre til forbedring

af dyrenes sundhed og velfærd, herunder udvælgelse af tillidsfulde dyr (§ 19). Dyrene skal

desuden håndteres tidligt i deres liv for sikre en øget grad af tillidsfuldhed (§ 5).