Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2572134_0001.png
1. november 2021
Udtalelse om minkproduktion
Sammenfatning
Det Dyreetiske Råd udarbejdede i 2003 en udtalelse om pelsdyrproduktion.
Indhusningssystemerne til mink har ikke ændret sig væsentligt siden da, og flere lande har nu
forbudt pelsdyrproduktion. Frem til 2020 blev der stadig produceret mink i Danmark. Her blev
Danmark ramt af Covid-19 pandemien, og mink mentes at kunne udgøre en risiko for
folkesundheden. Alle mink i Danmark blev derfor slået ned, og der blev indført et midlertidigt
forbud mod minkproduktion i Danmark. Det Dyreetiske Råd finder, at situationen er en god
anledning til, ud fra et dyreetisk og dyrevelfærdsmæssigt perspektiv, at overveje, hvordan
minkproduktion i fremtiden bør se ud, hvis den skal genetableres. Rådet har på den baggrund
drøftet tre centrale spørgsmål: om formålet med produktionen er acceptabelt; om produktionen i
sin (til 2020) eksisterende form kan anses for acceptabel; og hvis ikke, på hvilke
dyrevelfærdsmæssige vilkår bør produktionen foregå, hvis den genoptages.
Pels kritiseres ofte i den offentlige debat for at være et luksusprodukt, men Det Dyreetiske Råd
vurderer, at definitionen af, hvornår noget er luksus, kan forekomme tilfældig. En afvisning af
minkproduktion på denne baggrund bunder således i en mere principiel diskussion om, hvilke
formål det generelt er rimeligt at bruge dyr til, hvilket ligger uden for rammen af denne udtalelse.
Det Dyreetiske Råd finder, at gode udfoldelsesmuligheder er en afgørende forudsætning for, at
dyrenes velfærd kan tilgodeses. Meget restriktive former for dyrehold kan derfor ikke anses for
tidssvarende og dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige med den nuværende viden om dyrs
adfærdsmæssige behov. Rådet vurderer derfor samlet set, at hold af mink i de eksisterende bure
ikke er acceptabel.
Det Dyreetiske Råds medlemmer er enige om, at der er behov for at udvikle et nyt alternativ til det
eksisterende bursystem, hvis minkproduktionen skal genoptages. Rådet anbefaler i så fald
forskningsmæssigt fokus på nytænkning frem for på justeringer af det eksisterende system, og
Rådet fremsætter en række konkrete anbefalinger, som i givet fald bør indtænkes.
Det Dyreetiske Råds medlemmer har ikke taget stilling til, om udvikling af et nyt
indhusningssystem, som i højere grad tager udgangspunkt i dyrenes biologi, og i tilstrækkelig høj
grad tilgodeser minkenes velfærd, er realistisk at forene med en praktisk mulig og økonomisk
rentabel produktion. Nogle af Rådets medlemmer finder, at muligheden for at etablere en reelt ny
og mere tidssvarende minkproduktion bør stå åben. Blandt disse medlemmer finder nogle, at
genoptagelse af produktionen bør afvente et nyt indhusningssystem, mens andre mener, at det
nuværende system kan anvendes i en kortere periode, mens det nye system udvikles. De øvrige
medlemmer af Rådet ser hellere, at der indføres et permanent forbud mod minkproduktion med
henvisning til, at dyrene sandsynligvis ikke vil kunne holdes til dette formål på en velfærdsmæssigt
forsvarlig måde.
Det Dyreetiske Råd • [email protected] • www.detdyreetiskeraad.dk
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
• Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Baggrund
Det Dyreetiske Råd udarbejdede i 2003 en udtalelse om pelsdyrproduktion. Udtalelsen
omhandlede produktion af pels fra mink og ræv. Forud for udarbejdelsen af udtalelsen
havde der været stort fokus på pelsdyrproduktion, både politisk og i den offentlige debat.
Pelsdyrproduktion var blevet forbudt i nogle europæiske lande, og Danmark stod over for at
skulle omsætte Europarådsrekommandationen om hold af pelsdyr (1999) til dansk
lovgivning. Det Dyreetiske Råd valgte derfor at se på pelsdyrproduktionen i Danmark i håb
om at være med til at præge debatten om pelsdyrproduktion.
I tiden siden 2003 er debatten om produktion af dyr til pels fortsat. Normer omkring hold
og brug af dyr har ændret sig, flere lande har forbudt pelsdyrproduktion, og nogle modehuse
er holdt op med at anvende pels. Produktion af ræve blev forbudt i Danmark i 2009, men
allerede etablerede produktioner kunne få tilladelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri til at fortsætte frem til og med 2023. Den sidste rævefarm i Danmark lukkede dog
i 2020. Frem til 2020 blev der imidlertid stadig produceret mink i Danmark. Produktionen
af mink var ikke væsentligt forandret siden 2003. Mink blev fortsat holdt i bursystemer, men
der var enkelte nye tiltag
mink må fx holdes i grupper, og der er krav om berigelse af deres
miljø. I 2018-2019 blev der i Danmark produceret omkring 12-13 millioner minkskind årligt,
hvor niveauet tidligere i perioder har ligget på op til 17 millioner årligt. Danmark var op til
2020 verdens førende producent af minkskind.
I 2020 blev Danmark imidlertid, som resten af verden, ramt af Covid-19 pandemien. Det
viste sig, at nogle dyrearter, bl.a. mink, også kunne blive smittet, og de kunne både smitte
hinanden og smitte tilbage til mennesker. På grund af det store antal dyr og tætheden af
mink på farmene udgjorde minkene dermed et potentielt smittereservoir for mennesker, og
der opstod hos mink desuden en mutation af virus, som potentielt kunne udgøre en særlig
risiko for mennesker. Alle mink i Danmark blev derfor slået ned, og det blev videre besluttet
at indføre et midlertidigt forbud mod minkproduktion i Danmark. Det er på tidspunktet for
udarbejdelsen af denne udtalelse uklart om og i så fald hvor stor en del af erhvervet, der
ønsker og i givet fald vil kunne genetablere produktionen, når det midlertidige forbud
ophører. Rådet er bekendt med, at der er stiftet en forening, Danske Mink, der bl.a. har til
hensigt at danne et netværk for fremtidige minkproducenter.
Det Dyreetiske Råd finder, at situationen med et midlertidigt forbud og usikkerheden for
erhvervet er en god anledning til, ud fra et dyreetisk og dyrevelfærdsmæssigt perspektiv at
overveje, hvordan minkproduktion i fremtiden bør se ud, hvis den skal genetableres. I håb
om at kunne bidrage til disse overvejelser i en bredere samfundsmæssig debat, vil Rådet
derfor i denne udtalelse drøfte tre centrale spørgsmål for en eventuel genoptagelse af
produktionen i Danmark:
Om formålet med produktionen er acceptabelt.
Om produktionen i sin (til 2020) eksisterende form, set i lyset af nuværende viden
om dyrevelfærd og normer for dyrehold, kan anses for acceptabel.
Hvis produktionen i sin eksisterende form ikke anses for acceptabel
på hvilke
dyrevelfærdsmæssige vilkår bør produktionen foregå, hvis den genoptages.
Rådet håber dermed at kunne bidrage til debatten om, hvorvidt minkproduktion er
acceptabel, bør forbydes eller bør foregå på andre vilkår for hold af mink, hvis produktionen
genoptages i Danmark. Rådet er opmærksomt på, at andre spørgsmål kan anses for
relevante i relation til mink, fx betydning af undslupne mink i naturen, sundheds- og
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
økonomiske forhold samt overvejelser om miljø, klima og bæredygtighed. Rådet har dog
valgt ikke at inddrage disse emner.
Det Dyreetiske Råd henviser til udtalelsen fra 2003 for en generel redegørelse for minkens
biologi og adfærd, samt en beskrivelse af minkproduktionen og et overblik over
argumenterne i debatten om produktion af pels. I denne udtalelse gengives i første omgang
kort de konklusioner fra Rådets tidligere udtalelse og høringssvar, som er relevante i forhold
til overvejelserne ved udarbejdelsen af indeværende udtalelse. Rådet henviser til det nævnte
materiale for nærmere overvejelser bag de dengang fremsatte anbefalinger. Dernæst følger
en kort gennemgang af udviklingen på området siden Rådets udtalelse i 2003 i relation til
de spørgsmål, som Rådet drøfter i denne udtalelse. Og endelig redegøres for Rådets
nuværende overvejelser og anbefalinger i forhold til en eventuel minkproduktion fremover.
Tidligere udtalelser og høringssvar fra Det Dyreetiske Råd
Udtalelse om pelsdyrproduktion (2003)
1
Det Dyreetiske Råd drøftede i udtalelsen om pelsdyrproduktion i 2003, hvilken betydning
selve formålet med produktionen har for de etiske overvejelser. Den offentlige debat havde
vist, at holdningerne til pelsdyrproduktion spændte meget vidt, og efter Rådets opfattelse
kunne de overordnet set inddeles i to grupper
de der mente, at pelsdyrproduktion skal
vurderes på samme vilkår som anden husdyrproduktion, og de der mente, at formålet med
produktionen gør en væsentlig forskel for den etiske vurdering. Med hensyn til formålet
syntes det uacceptable at bestå i at anvende dyr fra en masseproduktion til at tilfredsstille
behovet for at bruge pels alene til udsmykning eller som statussymbol, når dette kan
signaleres på mange andre måder. Omvendt, hvis man opfatter pels som en vare på lige fod
med andre varer fra dyr, syntes det vanskeligt at se, hvordan pels skulle adskille sig som et
særligt luksusprodukt. Det er fx vanskeligt at argumentere for, hvorfor pels skulle være
mere luksuriøst end kød, da der i vores del af verden findes rigeligt med
erstatningsmuligheder for begge. Rådet mente derfor, at definitionen af, hvornår noget er
luksuriøst, kunne forekomme noget tilfældig, og at en afvisning af pelsdyrproduktionen på
denne baggrund bundede i en mere principiel diskussion om, hvilke formål det i det hele
taget er rimeligt at bruge dyr til.
Der var dengang delte meninger i Det Dyreetiske Råd om, hvordan pelsdyrproduktionen
skulle vurderes, og de daværende medlemmers konklusioner fordelte sig som
udgangspunkt på tre forskellige positioner:
At formålet med produktionen ikke adskiller sig fra formål med anden
husdyrproduktion, og produktionen derfor er acceptabel, hvis den foregår på en
måde, som i passende grad tilgodeser dyrenes behov.
At formålet med produktionen adskiller sig fra formål med anden husdyrproduktion
som værende mere luksuriøst, og produktionen derfor kun er acceptabel, hvis
niveauet af dyrevelfærd som kompensation for formålet er højere end i den øvrige
husdyrproduktion.
At formålet med produktionen er en uacceptabel brug af dyr i en
produktionssammenhæng, og produktionen derfor bør afvikles.
Det Dyreetiske Råd drøftede videre, hvilke krav, der måtte stilles til produktionen, hvis den
skulle anses for at være dyrevelfærdsmæssigt acceptabel. Rådet noterede sig, at
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
forekomsten af stereotypier, der ses som tegn på velfærdsproblemer, ikke ses i samme grad,
når mink holdes fx i zoologiske haver, og Rådet fandt det derfor rimeligt at antage, at mink
godt kan holdes på en velfærdsmæssigt forsvarlig måde. Rådet satte dog spørgsmålstegn
ved, om de krav, der i så fald skal stilles, er forenelige med en rentabel produktion. Brugen
af bure med trådnet og begrænset indretning beskytter bl.a. dyrenes pels, men dette hensyn
begrænser også mulighederne for at designe nye systemer, som i højere grad kan tilgodese
dyrenes velfærd. Rådet konstaterede, at det faktum, at det kan gøres lidt bedre, ikke
nødvendigvis er det samme som, at det kan gøres godt nok, og at det på længere sigt kunne
være nødvendigt at skulle tænke i helt nye baner for at finde det optimale
produktionssystem til pelsdyr. Rådet pegede videre på en række velfærdsmæssige
problemer og konkluderede, at de daværende indhusningssystemer ikke i tilstrækkelig
grad tilgodeså dyrenes adfærdsmæssige behov. Nogle af Rådets medlemmer så helst, at
produktionen af pels blev afviklet, men alle medlemmer var enige om, at hvis
pelsdyrproduktion fortsat skulle være tilladt, måtte der stilles krav om en forbedring af
forholdene i pelsdyrproduktionen, så dyrenes velfærd i højere grad blev tilgodeset.
Endelig drøftede Det Dyreetiske Råd argumentet om, at hvis den danske produktion blev
afviklet, ville pelsproduktion fortsætte i andre lande under forhold, der måtte formodes i
endnu ringere grad at tilgodese de involverede dyrs velfærd. Selv om Rådet fandt, at en
sådan udvikling ville være uhensigtsmæssig, var der dog enighed om, at dette ikke i sig selv
er et argument for at opretholde produktionen. Derimod fandt Rådet, at eftersom Danmark
var en af verdens førende producenter af pels, ville det bedste alternativ til et forbud være
at lade Danmark foregå de øvrige pelsdyrproducerende lande med et godt eksempel ved at
forbedre forholdene i den danske pelsdyrproduktion.
Høring om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr
nyt
krav om hylder og rør til mink (2013)
2
Ved høringen i 2013 om adgang til både hylder og rør (fremfor det hidtidige krav om
adgang til enten hylde eller rør) bakkede Det Dyreetiske Råd op om et større fokus på at
sikre berigelse af minks miljø og hilste derfor velkomment, at der indførtes krav om adgang
til både hylder og rør. Rådet pegede videre på, at der kan være andre tiltag end rør, fx
halmbriketter og bidesnore, som kan tilgodese minkenes behov og måske endda med bedre
effekt.
Høring over analyse udført af Arbejdsgruppen vedr. gruppeindhusning af mink (2015)
3
Ved høringen i 2015 vedr. gruppeindhusning pointerede Det Dyreetiske Råd, at Rådet ikke
tog stilling til minkproduktion som sådan, men fremsatte sine bemærkninger ud fra den
præmis, at der produceres mink. Rådet mente overordnet set, at hold af dyr bør tage
udgangspunkt i dyrenes biologi, så når man vælger at producere mink, bør dette derfor så
vidt muligt foregå med respekt for disse dyrs solitære natur. Rådet mente, at viden om
gruppeindhusning af mink peger på, at dette system ikke kan og heller ikke forventes at
kunne tilgodese dyrenes velfærd i samme grad som indhusning i par. Rådet støttede derfor
et forbud mod gruppeindhusning. Rådet anerkendte, at gruppeindhusning var et forsøg på
at udvikle indhusningen for mink, hvilket Rådet i udgangspunktet hilste velkomment.
Rådet opfordrede samtidig branchen til fortsat at se på udviklingsmulighederne for
indhusning, der i højere grad end de tidligere og nuværende systemer tilgodeser minkenes
velfærd.
4
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Høring over L 77 Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
(2020)
4
Ved høringen i 2020 vedr. et midlertidigt forbud mod hold af mink pegede Det Dyreetiske
Råd på, at normer for dyrehold generelt har udviklet sig siden Rådets udtalelse om
pelsdyrproduktion i 2003. Rådet mindede om, at det i andre sammenhænge har kritiseret
meget restriktive former for dyrehold, fx den permanente opbinding af kvæg i bindestalde
(2019)
5
og hold af æglæggende høner i bure (2014)
6
, fordi disse systemer har nogle
indbyggede begrænsninger i forhold til at kunne tilgodese dyrevelfærd i relation til dyrenes
bevægelsesfrihed og mulighed for at udfolde deres adfærdsrepertoire. Rådet anså ikke
sådanne systemer for tidssvarende og dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige med den
nuværende viden om dyrs adfærdsmæssige behov.
Nogle af Rådets medlemmer mente i lighed med nogle af Rådets medlemmer i 2003, at
produktionen af mink bør afvikles, og at et forbud dermed burde gøres permanent. Andre
af Rådets medlemmer fandt, at overvejelsen om, hvorvidt minkproduktion skal
genetableres i Danmark, kræver en nærmere drøftelse baseret på en afdækning af
forskningen i velfærd hos mink og mulighederne for en udvikling af indhusningen, der i
tilfredsstillende grad tilgodeser minkenes velfærd. Disse medlemmer kunne derfor ikke på
daværende tidspunkt tage stilling til, om et forbud mod minkproduktion burde gøres
permanent.
Det Dyreetiske Råd anbefalede, at der i perioden for det midlertidige forbud tages stilling
til, hvilke dyrevelfærdsmæssige krav, der i fremtiden skal gælde for minkproduktion, hvis
produktionen skal genetableres i Danmark efter forbuddets ophør.
Udvikling i minkproduktion siden 2003
Siden Rådets udtalelse i 2003 er der kommet andre lovmæssige krav og muligheder,
forskning og erfaringer har frembragt mere viden om mink og deres velfærd, og normerne
for hold og brug af dyr har ændret sig. Herunder redegøres kort for status på faktorer inden
for disse områder, som Rådet lægger vægt på i overvejelserne om en eventuel fremtidig
minkproduktion i Danmark.
Lovgivning
Hold af mink til pelsproduktion er i dag omfattet af de generelle regler om hold af dyr, som
fx dyrevelfærdsloven og lov om hold af dyr, samt bekendtgørelser om aflivning, krav om
sundhedsrådgivning og om uddannelse (dette er ikke en udtømmende oversigt). Herunder
gengives de regler, der er specifikt rettet mod velfærd for mink, der holdes til
pelsproduktion, og relevante aspekter af disse for Rådets overvejelser i indeværende
udtalelse.
Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr (2015)
7
I bekendtgørelsen om beskyttelse af pelsdyr stilles der bl.a. krav om, at pelsdyr skal have
tilstrækkelig plads til at kunne udøve deres normale bevægelsesadfærd og til at sikre, at der
ikke opstår adfærdsmæssige eller andre forstyrrelser (§§ 8 og 9), og at der skal tages hensyn
til artsspecifikke krav samt dyrenes alder, køn, vægt, biologiske behov samt gruppens
størrelse (§ 9). Dyrene skal have et skjul til rådighed (§ 8), og have adgang til egnet materiale,
5
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
der kan stimulere til naturlig aktivitet (§ 10). Stærkt frygtsomme dyr må ikke anvendes til
avl, og avlsprogrammer skal tage særligt hensyn til egenskaber, der kan føre til forbedring
af dyrenes sundhed og velfærd, herunder udvælgelse af tillidsfulde dyr (§ 19). Dyrene skal
desuden håndteres tidligt i deres liv for sikre en øget grad af tillidsfuldhed (§ 5).
Særligt for mink gælder, at deres miljø skal beriges med passende stimuli til beskæftigelse,
dvs. som minimum permanent adgang til halm, en hylde og et rør (§ 20). Minkene skal have
adgang til en redekasse, der er stor nok til, at alle dyr i buret kan benytte redekassen
samtidig, og redekassen skal regelmæssigt forsynes med rigelige mængder halm (§ 21).
Voksne dyr må ikke sættes sammen, bortset fra par med henblik på avl (§ 22), og avlstæver
skal indhuses i hvert andet bur fra medio april til fravænning af hvalpe (§ 23). Efter
fravænning og indtil kuldet er 10-11 uger indhuses hvalpene samlet i 1-2 bure (§ 24). Der
fastsættes desuden arealkrav, hvor mink skal have adgang til et frit tilgængeligt areal (ud
over redekassen), der som minimum er 30 x 70 x 45 cm. Arealkravet tilpasses efter minkens
størrelse, og der er krav til, hvor stort et areal, der skal være til hvert dyr, hvis der holdes
flere i samme bur (§ 26).
Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink (2020)
8
I efteråret 2020 blev der i forlængelse af Covid-19 pandemien indført et midlertidigt forbud
mod hold af mink til pelsproduktion. Forbuddet blev som nævnt indført, da det blev
vurderet, at mink udgjorde et potentielt smittereservoir for mennesker, og der var fundet en
virusvariant hos mink, som mentes at kunne udgøre en risiko for folkesundheden, og som
det ikke var lykkedes at inddæmme. Mink i de danske besætninger blev derfor aflivet. Det
midlertidige forbud gælder til og med 31. december 2021. Der er på tidspunktet for
færdiggørelsen af denne udtalelse politisk flertal for at forlænge forbuddet til 31. december
2022. En forlængelse af forbudsperioden kræver dog en lovændring og forventes behandlet
i Folketinget i november-december 2021. Hvis forlængelsen vedtages, er der dermed
mulighed for at genetablere minkproduktion i Danmark fra 2023, medmindre forbuddet af
hensyn til folkesundheden forlænges yderligere, eller det af andre grunde gøres permanent.
Minkproduktion i andre lande
En rapport fra EFSA (2021)
9
beskriver bl.a. konsekvenserne af Covid-19 pandemien for
minkproduktionen, hvor mink i andre lande også er blevet aflivet, og farme er blevet lukket.
Ifølge rapporten er minkproduktion allerede forbudt i en række europæiske lande: Østrig,
Belgien (Vallonien og Bruxelles), Kroatien, Tjekkiet, Luxembourg, Nordmakedonien,
Serbien, Slovenien, Schweiz, og England. Og flere lande ser ud til at planlægge et forbud,
eller har allerede indført det med en igangværende udfasningsperiode: Frankrig, Irland,
Slovakiet, Norge, Bosnien-Herzegovina, Belgien (Flandern) og Tyskland. Bortset fra Norge,
er der dog tale om lande, der i forvejen har/havde ingen eller kun ganske få minkfarme.
Nederlandene, der tidligere var en af verdens store producenter af mink, har fremrykket et
i forvejen planlagt forbud i 2024, da mink blev aflivet som følge af Covid-19, og her er alle
farme nu blevet lukket. De fleste af de tilbageværende aktive farme i Europa ligger i Finland,
Polen, Litauen og Grækenland. Desuden findes et mindre antal minkfarme i flere andre
europæiske lande. Det forventes jf. EFSA-rapporten, der er fra januar 2021, at yderligere
lande vil forbyde minkproduktion, både pga. Covid-19 og som følge af tidligere fremsatte
bekymringer for dyrevelfærden.
6
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
I flere lande er der i disse år offentlig debat om minkproduktion, hvor nogle ønsker at
forbyde minkproduktionen af dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske grunde, nu hvor
produktionen alligevel er helt eller delvist nedlukket, mens andre ønsker at bevare og
genrejse minkproduktionen.
I sommeren 2021 indhentede Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplysninger
om minkproduktion i andre europæiske lande, herunder landenes strategier for håndtering
af smitte med Covid-19. Heraf fremgår det, at de lande, der har indført forbud mod
minkproduktion forud for Covid-19 pandemien, har gjort dette begrundet med hensyn til
dyreetik og/eller dyrevelfærd. Skotland og Ungarn vedtog forbud i 2020, og Estland i 2021,
alle ligeledes med henvisning til dyreetik og dyrevelfærd (ingen af landene havde dog
minkfarme). I Italien og Sverige holdes stadig avlsmink, men man har midlertidigt forbudt
parring i 2021. Det er pt. uvist, om der kommer en forlængelse af disse forbud. En række
lande har stadig minkproduktion: Bulgarien, Finland, Grækenland, Letland, Litauen, Polen,
Rumænien, Spanien og Ukraine.
På EU-niveau er der på tidspunktet for udarbejdelsen af denne udtalelse også aktuelle
drøftelser om minkproduktion. EU-Kommissionen har som en del af en planlagt revision af
dyrevelfærdslovgivningen i EU foreslået, at også hold af pelsdyr til pelsproduktion skal
evalueres for at forbedre dyrevelfærden set i lyset af ny forskning. Beslutningen om, hvilke
områder der skal inddrages i revisionen, forventes vedtaget i 2023. Nederlandene og Østrig
har taget initiativ til at opfordre EU-kommissionen til at indføre forbud mod
pelsdyrproduktion i EU, med henvisning til overvejelser om dyrevelfærd, etik og risici for
folke- og dyresundheden. En række lande har tilsluttet sig opfordringen, mens andre har
forbehold, herunder i forhold til om det i givet fald skal gælde alle slags pelsdyr. I forbindelse
med drøftelsen af initiativet til et forbud, har der også være fremsat ønsker om forbud i EU
mod import af og handel med pels fra pelsdyrproduktion, men dette er ikke muligt, så længe
pelsdyrproduktion er tilladt i EU.
Hold af mink
forskning og erfaringer
Generelt
Minkproduktion følger en fast årlig cyklus. Hunnerne parres og får unger i foråret, og de
mink, der ikke skal bruges i den videre avl, aflives og pelses omkring november. Hunnerne
parres naturligt, hvilket er nødvendigt for at stimulere deres ægløsning. De kan udføre
redebygningsadfærd i deres redekasse med halm, og de føder og passer som regel deres
unger uden behov for menneskers hjælp. Ungerne fravænnes efter et par måneder, når
diegivningen naturligt ophører. Herefter holdes minkene i vækstperioden enten parvis eller
i mindre grupper frem til pelsning. Vinteren over og frem til parringssæsonen holdes de
voksne avlsmink enkeltvis. Mink håndteres kun få gange i løbet af året, typisk ved flytning
til et andet bur. Der anvendes ikke operative indgreb som fx kupering eller kastration i
minkproduktion.
Siden 2011 har der været lovmæssigt krav om sundhedsrådgivning i minkbesætninger.
Indhusningen i bure gør det nemmere at inspicere de enkelte dyr, og i 2011 blev dødelighed
og forekomst af sygdom og skader vurderet af forskere som generelt lav i den danske
minkproduktion
10
. Når mink skal pelses, aflives de på farmen. De puttes i en kasse med gas,
7
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
hvor de hurtigt mister bevidstheden og dør. Efter pelsningen kan fedtet fra minken bruges
til biodiesel og naturgas, og resten af kroppen kan anvendes til økologisk gødning.
WelFur
De europæiske pelsdyravlerorganisationer tog i 2009 initiativ til at udvikle en protokol til
vurdering af dyrevelfærd på mink- og rævefarme efter de principper og metoder, der blev
udviklet i Welfare Quality® projektet
et europæisk forskningsbaseret samarbejdsprojekt
til udvikling af velfærdsvurderingsprotokoller til produktionsdyr. WelFur-protokollen er
udviklet i samarbejde mellem forskere fra flere europæiske lande og en følgegruppe med
bl.a. projektlederen fra Welfare Quality® for at sikre, at vurderingen af pelsdyr følger de
samme principper og standarder som protokollerne for de øvrige husdyr. Efter udvikling og
test af protokollen, udvikling af en app til indsamling af data og databehandling, samt
uddannelse af uafhængige auditører, blev WelFur i 2017 introduceret som et redskab til at
vurdere minkenes velfærd på europæiske farme. Vurderingen baseres på tre besøg fordelt
på forskellige sæsoner, da de dyrevelfærdsmæssige udfordringer kan variere gennem
minkens livscyklus. Vurderingen bygger på forskning i dyrevelfærd og omfatter forhold
vedrørende fodring, indhusning, sundhed og adfærd. Der kigges på 22 indikatorer, der bl.a.
omfatter huld, adgang til drikkevand, redekassens kvalitet, plads i burene, fravær af sår,
skader og sygdom, aflivningsmetoder, udfoldelse af social adfærd, berigelse, pelsgnav,
menneske-dyr relationer og temperament. Forhold, som kan have betydning for
dyrevelfærd, men som ikke varierer mellem farme, fx brug af naturlig parring og fravær af
operative indgreb, eller som ikke er testet, indgår ikke. Vurderingen foretages på en
stikprøve af dyrene og gennemføres af et uafhængigt auditørfirma. Vurderingen i WelFur
sker i forhold til bedste eksisterende praksis, og resultaterne kan bruges af minkavlerne til
at sammenligne, styre og udvikle deres egen produktion inden for denne ramme. I
vurderingen indgår en sammenvejning af point, som giver grundlag for placering af farmen
i en af fire velfærdskategorier. Sammenvejningen sker, lige som i Welfare Quality®, med
brug af en matematisk metode, der begrænser risikoen for, at gode bedømmelser på nogle
områder kan skygge for dårlige bedømmelser på andre områder.
Auktionshusene i Europa og Nordamerika har understøttet implementeringen af WelFur
ved fra 2020 kun at ville aftage skind fra de tre bedste scoringskategorier og resultaterne
viser, at minkfarme har gennemført ændringer med henblik på at blive certificeret. Brugen
af WelFur ser således ud til at motivere minkavlerne til at udvikle deres produktion. Da
protokollen anvendes bredt i pelsbranchen, ser Dansk Pelsdyravlerforening også WelFur
som et potentielt redskab til dokumentation rettet mod fx forbrugere og myndigheder.
Velfærdsvurderingen i WelFur er i fortsat udvikling. WelFur kan bl.a. også vise, om, og i så
fald på hvilke områder, de enkelte lande adskiller sig med hensyn til velfærd for de mink,
der indgår i pelsproduktionen. I en nylig rapport om minkvelfærd i europæiske lande
(2021)
11
vurderedes dyrevelfærden i Europa samlet set som god. Vurderingen er baseret på
WelFur data indsamlet i 2017-2019 ved observation af over 2 millioner mink ved over 7800
besøg på mere end 2500 farme fordelt på 24 lande. Ved velfærdsvurderingen placeres de
enkelte farme som nævnt i en af fire kategorier. Kategorierne betegnes henholdsvis Bedst,
God, Acceptabel og Uacceptabel i forhold til nuværende praksis. Samlet set var
dyrevelfærden på de danske minkfarme med 39 % af farmene i kategorien Bedst og 61 % i
kategorien God den højeste sammenlignet med de bedømte farme i resten af Europa (her lå
henholdsvis 15 % af farmene i kategorien Bedst og 83 % i kategorien God). Selv om Danmark
8
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
scorer højt på mange områder, fremgår det også af WelFur-rapporten, at der samtidig er
nogle udfordringer i Danmark (se nærmere herunder).
Pelsdyrbranchen i Danmark har også vist interesse for at udvikle indhusningen af mink. Her
blev der for nylig givet tilsagn om midler til forskning i systemer til fremtidens
minkproduktion, men dette tilsagn blev trukket tilbage, da pelsdyrafgiftsfonden blev lukket
ned.
Avl
Mink har været holdt til pelsproduktion i mere end 150 år, og der findes i dag over 30
forskellige farvetyper. Minkene er gennem avl på flere måder ændret fra den oprindelige
vildtlevende nordamerikanske mink. Farmminkene er blevet ca. dobbelt så store for at få
større skind. Kuldstørrelsen er også øget gennem avl af farmmink fra i gennemsnit 3 hvalpe
i 1945 til i gennemsnit 5-6 hvalpe i dag
kuldstørrelsen har dog ligget stabilt på dette niveau
de sidste 20 år. Kuldstørrelsen kan dog variere en del
fra en enkelt hvalp til omkring ti.
Størrelsen på hvalpene vil ved fødslen typisk være mindre, jo større kuldet er, men dette
indhentes til en vis grad efterfølgende. Store kuld kan føre til aggression, når pladsen bliver
trang. Det kan betyde, at store kuld må deles, og nogle af hvalpene bliver derfor fravænnet
tidligere, fordi de flyttes. Ifølge WelFur-rapporten var der på de danske farme bedre
fravænningsprocedurer end i resten af Europa, formodentlig bl.a. som følge af mindre brug
af sen eller ingen fravænning og større afstand mellem mor og hvalpe efter fravænningen.
Ligesom for andre husdyrarter, der har været gennem en domesticeringsproces, har
minkene stadig deres grundlæggende artsspecifikke adfærd og behov. Domesticeringen har
dog ændret minkenes temperament, så de er mindre frygtsomme. Opgørelsen i WelFur-
rapporten viser, at Danmark samlet set scorede en anelse lavere end resten af Europa på
temperament. Forskerne bag rapporten finder det overraskende, at Danmark ikke klarede
sig bedre på dette punkt, da der i årtier netop har været opmærksomhed på at avle for mere
nysgerrighed og mindre frygtsomhed hos mink, jf. de danske regler.
Frygtreaktioner er en naturlig adfærd og kan ikke avles helt væk. Men man kan avle for mere
nysgerrige og mindre frygtsomme mink, så dyrene reagerer mindre frygtsomt på de forhold
og rutiner, der er almindelige på minkfarmen. Nysgerrige mink er generelt mindre bange,
bl.a. over for mennesker. De viser mindre tegn på stress og virker mere rolige, fx ved
håndtering. Her kan den enkelte minks erfaring også være af betydning, fx hvis den har haft
en negativ oplevelse med at blive håndteret. Det lovmæssige krav om tidlig håndtering kan
bidrage til at forebygge forekomsten af frygt ved den håndtering, som minken senere vil
opleve som en del af praksis på minkfarmen. Forskning viser, at mindre negativ håndtering
og berigelse af minkenes miljø også bidrager til at reducere forekomsten af frygt hos mink.
Berigelse
Hold af mink har gennem tiden primært været med variationer over en kombination af
trådbur og redekasse. Buret har gjort det nemmere at styre hygiejne, smitterisiko og
sundhed. Indhusningen af mink har ikke ændret sig meget de sidste 40-50 år, bortset fra på
nogle enkelte punkter. I dag er bure og redekasser standardiserede og derfor stort set ens i
Europa, hvor der også er indført brug af gruppeindhusning, og nogle steder, fx i Danmark,
er der krav om flere former for berigelse.
9
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Som nævnt under afsnittet om lovgivning er der fastsat krav til, hvor stort et areal en mink
skal have adgang til, og arealet tilpasses i relation til minkenes antal og størrelse. Forskning
peger på, at det betyder mindre for mink, om de får adgang til op til fire gange så meget
plads, som de har i de nuværende bure, sammenlignet med betydningen af berigelsen af det
areal, som nu engang er til rådighed. Det ser således ud til at være afgørende, hvilke
faciliteter der er i buret til at stimulere minkenes adfærd, snarere end burets størrelse i sig
selv. Mængden af berigelse kan dog samtidig også kræve mere plads. Forskningen giver ikke
klare svar vedrørende betydningen hver for sig af areal, berigelse og antal dyr (samt alder og
køn), da flere faktorer typisk er undersøgt samtidig. Der er således fx ikke forsket i effekten
alene af at give adgang til et endnu større areal, men forskningen viser klart, at hvis flere
voksne mink holdes sammen, er der risiko for aggression, hvilket tolkes som territoriale
slåskampe. I naturen afhænger størrelsen af minks territorier bl.a. af køn og mængden af
føde i området. Hannerne har som regel større territorier end hunnerne, og hannerne kan
overlappe 1-2 hunners territorier. Minkene kan også søge føde uden for deres eget
territorium, så der kan være et vist overlap i det område, som flere mink færdes på.
Mulighederne for at berige minkenes miljø har været et fokus i velfærdsforskningen.
Unormal adfærd hos mink, som stereotypier og pelsgnav, ses især i forbindelse med mangel
på stimuli og før fodring. Det er således en adfærd, der typisk ses i bestemte perioder.
(Stereotypier er en unormal form for adfærd, hvor minken gentager den samme bevægelse
tilsyneladende uden noget formål. Pelsgnav er, når minken gnaver i eller sutter på sin egen
eller andre minks pels, så hårene fjernes
typisk på halen). Særligt i slankningsperioden
forud for parring kan der ses unormal adfærd, især hvis minkene slankes for hurtigt eller for
meget. Årsagen til slankningen er, at minkene typisk er fedet op, når vinterpelsen modnes i
november, hvor de skal pelses. Det er også på dette tidspunkt, at næste års avlsdyr udvælges.
Derefter reduceres foderet hen over vinteren for at slanke de udvalgte avlsdyr, så de kommer
i et lavere og mere passende huld til parring
og for tævernes vedkommende også til fødsel.
I denne periode er minkene sultne, og derfor ses den øgede forekomst af unormal adfærd i
form af stereotypier og pelsgnav. Op til parringen fodres tæverne rigeligt, hvilket medfører,
at der løsnes flere æg, og kuldstørrelsen øges. I Sverige er det forbudt at reducere
fodermængden hen over vinteren for at slanke tæverne. Her må man kun slanke tæverne
ved at reducere energiindholdet i foderet og fx ved tilsætning af fibre øge
mæthedsfornemmelsen. En mindre nedgang i fodertildelingen på højst 20 % i otte dage er
dog tilladt forud for parringstidspunktet. I dagene op til parringen fodres tæverne som i
Danmark rigeligt.
Forskningen viser, at de enkelte former for berigelse kan stimulere minkene på forskellige
måder og med forskellig effekt. Nogle former for berigelse reducerer fx stereotypier, mens
andre reducerer forekomsten af pelsgnav. I Danmark er der som nævnt krav om, at
minkenes bure indrettes med både hylder og rør, som forskningen har vist kan have en god
reducerende effekt på både stereotypier og pelsgnav. Der er også krav om adgang til halm,
men ikke til hvordan halmen tildeles, fx på redekasse og/eller i buret. Forskningen peger på,
at formen for tildeling af halm kan have betydning for både minkenes brug og effekten af
adgangen til halm. Halmen kan nemlig bruges på flere måder, fx til både redebygning og
beskæftigelse, og minkene æder også af halmen
især i perioder, hvor de fodres restriktivt
(formodentlig fordi de er sultne). Halm kan muligvis også reducere frygtsomhed hos ungdyr
og forekomsten af pelsgnav. Halmen giver også større kuld og tilvækst, bl.a. fordi tæven kan
bygge en bedre rede og er mindre stresset inden fødsel. Fri adgang til halm uden et stort
spild betragtes i praksis dog som vanskeligt at sikre pga. trådnettet i bunden af buret.
10
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Der er dog også andre måder at stimulere minkenes adfærd på. Bidesnore, bolde og
trækkæder/-reb (evt. mellem flere forbundne bure) og lign., har i forskningsmæssige
undersøgelser fx vist sig at kunne reducere pelsgnav og stereotypier. Det kan også have en
positiv effekt at skifte mellem forskellige former for berigelse, hvilket er et lovkrav i Sverige.
Opgørelsen i WelFur-rapporten viser, at antallet og den dokumenterede effekt af berigelser
i burene var bedre i Danmark end i resten af Europa. Der er i Danmark som nævnt krav om
adgang til både hylder, rør og halm
det er ikke alle lande i EU, der har krav om berigelse.
I WelFur-rapporten konkluderes, at der ser ud til at være en sammenhæng mellem
lovgivning og anvendelse af berigelser i burene.
Generelt viser forskningen også, at en tilstrækkelig fodermængde kan reducere forekomsten
af unormal adfærd, herunder også stereotypier og pelsgnav. I WelFur-rapporten blev
konkluderet, at der var et overraskende stort potentiale for velfærdsforbedringer i Danmark
i form af at reducere stereotypier og pelsgnav, som formodentlig er relateret til huldstyring
i vinterperioden. Her fodres dyrene som nævnt restriktivt for at blive slankere til
avlsperioden, og der var flere tynde dyr på de danske farme sammenlignet med resten af
Europa. Dette formodes også at være medvirkende årsag til, at der i denne periode var en
større forekomst af unormal adfærd som stereotypi og pelsgnav samt flere aggressive dyr.
Forskningen peger desuden på, at fodringen også rummer muligheder for berigelse, fx brug
af foder med klumper og struktur der kan reducere stereotypier og pelsgnav. Også
fodringtidspunktet kan betyde noget. Der ses bl.a. mindre stress og unormal adfærd, hvis
minkene fodres ved solopgang, som er en af deres naturligt aktive perioder.
Mink er rovdyr og kan søge føde både til lands og til vands. De jager hovedsageligt på land,
men de kan også både svømme og dykke, og mink betegnes derfor som semi-akvatiske.
Poternes størrelse og udformning, bl.a. med begrænset svømmehud mellem tæerne, tyder
på, at mink i højere grad er tilpasset livet på land end i vand. Der har i debatten om velfærd
hos mink været særlig opmærksomhed på muligheden for adgang til vand som berigelse.
Det har her bl.a. været fremført, at mink har et decideret behov for adgang til vand. Der er
dog jf. en svensk rapport om forskning i dyrevelfærd ved hold af mink
12
nogle betingelser,
der skal være opfyldt, for at man kan tale om, at et dyr har et adfærdsmæssigt behov. Dyrene
skal være motiverede for at udføre den pågældende adfærd, og de vil udvikle problemer, fx
sygdom, unormal adfærd og stress, hvis de forhindres i at udføre den. I naturen jager mink
som nævnt både på land og i vand, og forskning har vist, at mink er motiverede for at få
adgang til vand. Det er dog ikke klart, om motivationen er drevet af vand som en mulighed
for fødesøgning, eller om det at kunne svømme er en berigelse i sig selv. Det er også uklart,
om mink bliver frustrerede af ikke at have adgang til vand. En tidligere undersøgelse, der
hævdede dette, har senere vist sig at være baseret på en utilstrækkelig metode. Og adgang
til vand ser sjældent ud til at reducere fx stereotypier og pelsgnav. På nuværende tidspunkt
er der derfor hverken forskningsmæssigt grundlag for at konkludere, at mink har et
decideret behov for adgang til vand, eller at de ikke har et sådant behov. Der er brug for
yderligere viden på området, og især under forhold, der giver mink mulighed for at udvise
naturlig adfærd i relation til vand, hvis dette skal afklares. Forskning har dog vist, at hvis
mink får adgang til vand, så bruger de det typisk dagligt, men kun kort tid. Adgang til vand
kan derfor være en berigelse for minkene. Det er dog nødvendigt at udskifte vandet
regelmæssigt for at undgå bakterievækst og dermed risiko for sygdomme. Praktiske
erfaringer viser, at adgang til vand kan give problemer med fugt i redekasserne, og det kan
derfor være vanskeligt at implementere i et produktionssystem.
11
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Endelig har der været forskningsmæssig interesse for muligheden for adgang til udeareal og
indhusning i seminaturlige indhegninger. Dette er dog endnu ikke undersøgt
forskningsmæssigt eller i en skala, der er brugbar i en produktionssammenhæng.
Gruppeindhusning
Unge mink holdes traditionelt i par (en han og en hun), men ved gruppeindhusning holdes
flere mink sammen i etagebure eller flere sammensatte bure i vækstperioden hen over
sommeren og efteråret. Her sættes typisk 3-4 hunhvalpe sammen, mens de tiloversblevne
hanhvalpe sættes sammen med en voksen hun
ofte moderen, i han-hun par i
vækstperioden. Anvendelsen af gruppeindhusning begyndte i 1990’erne, med henvisning til
dyrenes mulighed for at kunne udfolde social adfærd. Nederlandene var de første, som
indførte gruppeindhusning, men det har fra starten været omdiskuteret, da de negative
velfærdsmæssige konsekvenser allerede var blevet dokumenteret, og i 2013 blev det i Sverige
som udgangspunkt forbudt at holde flere end to mink sammen. Mink er nemlig generelt
solitære dyr, bortset fra parringssæsonen og mens de er hvalpe. Voksne mink vil således
forsvare deres territorium, og voksne mink i samme bur vil derfor udvise aggression, især
over for andre mink af samme køn. I Danmark holdes de voksne avlsmink alene, bortset fra
under parring. Minkhvalpene holdes sammen med deres mor de første 8 uger. Derefter kan
de holdes sammen med deres søskende, hvilket kan stimulere leg og anden social adfærd
hos de unge dyr, og det kan derfor gå godt i en periode. Risikoen for problemer opstår, når
de unge mink bliver mere territoriale og fortsat holdes mere end to, og flere af samme køn,
sammen på det tidspunkt, hvor de er gamle nok til i naturen at ville være søgt væk fra
flokken. Både forskning og erfaring viser, at problemerne ved gruppeindhusningen giver
bidmærker, som kan ses på indersiden af skindet ved pelsning, og i svære tilfælde bidsår,
som kræver adskillelse af dyrene, behandling eller aflivning af de berørte dyr.
Gruppeindhusning bør ifølge dyrevelfærdsforskningen derfor undgås, da den parvise
indhusning er dyrevelfærdsmæssigt mere sikker. Dansk Pelsdyravlerforening har ligeledes
gennem årene argumenteret for, at gruppeindhusning skulle undgås. I Danmark er (var)
gruppeindhusning da også mindre udbredt end i resten af Europa. I WelFur-rapporten
anføres, at omkring halvdelen af unge mink i resten af Europa holdes i grupper, mens det
kun var omkring en fjerdedel i Danmark, og dette vurderes i rapporten at være en del af
årsagen til Danmarks høje scoringsniveau sammenlignet med resten af Europa.
Erfaringer fra en zoologisk have
Det Dyreetiske Råd har i forbindelse med udarbejdelsen af denne udtalelse som nævnt
indhentet erfaringer om hold af (farm-)mink i AQUA Akvarium & Dyrepark. Her holdes
minkene parvis i en 140 m
2
stor indhegning under seminaturlige forhold. I indhegningen er
der fx jord til at grave i, sand til sandbad, forskellig vegetation og klatrefaciliteter, samt
adgang til redekasse og til vand. Minkene har således mulighed for at vælge forskellige
aktiviteter og steder at opholde sig. AQUA oplyser, at minkene fodres med både fisk, fugle
og pattedyr, og foderet anvendes til berigelse for at stimulere naturlig adfærd, fx ved at det
hænges op, gemmes eller gives direkte til minkene forskellige steder, bl.a. i vandet. Der
fodres desuden gerne i mindre mængder flere gange dagligt og ikke nødvendigvis på faste
tider. De ansatte har indtryk af, at minkene bruger vandet relativt ofte i løbet af dagen, og at
de udforsker området lige ivrigt på land, i vandoverfladen og under vand. Minkene ser ikke
ud til at svømme i vandet som led i leg eller underholdning men mere som et led i deres
12
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
færden rundt i anlægget. De ansatte ser ikke alvorlig aggression mellem minkene og ingen
stereotypier, men dette er dog ikke undersøgt systematisk.
Normer for hold og brug af dyr
Allerede før Covid-19 pandemien er pelsproduktion som nævnt blevet forbudt, eller er på vej
til at blive udfaset, i flere europæiske lande. Som tidligere nævnt er produktionen af
minkskind i Danmark faldet i forhold til tidligere, men produktionen af mink i bl.a.
Østeuropa har dog samtidig været stigende. Pelsbranchen er præget af store cykliske
udsving, hvilket også ses på prisniveauet for de enkelte skind, og faldet i den danske
produktion kan derfor ikke tages som udtryk for et fald i den globale efterspørgsel efter
minkskind. I forlængelse af den offentlige debat om pelsproduktion har dele af
modebranchen i de senere år markedsført sig på ikke længere at anvende pels.
I den offentlige debat synes især to argumenter at være fremtrædende i kritikken af
pelsproduktionen. Det ene er, at formålet med produktionen
pels
ikke er acceptabelt.
Og det andet er, at dyrenes velfærd ikke kan tilgodeses under de typiske indhusningsforhold.
I 2003, da Det Dyreetiske Råd udarbejdede udtalelsen om pelsdyrproduktion, var pelsdyr et
af de primære emner, når den offentlige debat fokuserede på formål og vilkår for brug af dyr.
I dag er den diskussion imidlertid ikke længere begrænset til primært at handle om
pelsdyrproduktion. Selv om brug af dyr i andre former for produktion også var genstand for
kritik for 20 år siden, er kritikken af andre produktioner i dag langt mere iøjnefaldende.
Båret af hensyn til både dyrevelfærd, klima og sundhed anses det fx i mindre grad for en
selvfølge, at animalske produkter skal indgå i, og måske være den dominerende del af, hvert
måltid. Og argumenter om dyrs ret til liv og til ikke at blive brugt som midler til at
understøtte menneskers ønsker, der alene vedrører fornøjelse og bekvemmelighed, er blevet
almindelige i den offentlige debat.
Samtidig har der været en stor udvikling i forskning vedrørende dyrevelfærd og som følge
heraf også i kravene til hold af dyr. Forhold, der er stærkt begrænsende for dyrenes
bevægelsesfrihed, er enten allerede blevet forbudt eller er ved at blive udfaset
lovmæssigt
eller af branchen og detailhandlen. Det gælder fx opbinding af søer, bindestalde til
malkekvæg, heste i spiltov og hold af æglæggende høner i bure. For både hold af
produktionsdyr og privates hold af dyr er der, ud over muligheden for fri bevægelighed og
motion, ligeledes kommet stort fokus på berigelse af det areal, som dyrene holdes på, og
stimulation af deres naturlige adfærd
for erhvervsmæssigt hold af dyr gennem lovgivning
og flere mærkningsordninger for dyrevelfærd, og for privates hold af familie- og hobbydyr
gennem pasningsvejledninger.
På EU-niveau
er dyreværnskampagnen ”End-the-cage-age” også et eksempel på udviklingen
i retning af mindre restriktive dyrehold. Her har kampagnen ført til et borgerinitiativ
vedrørende udfasning af bure i landbrugsproduktionen. Kampagnen, der blev lanceret i
2018, er specifikt rettet mod fjerkræ, kaniner, søer og kalve, og EU-kommissionen har i 2021
meddelt, at borgerinitiativet vil blive fremsat som lovforslag i 2023.
13
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Udtalelse fra Det Dyreetiske Råd i 2021
Det Dyreetiske Råd må konstatere, at indhusningssystemerne til mink i pelsproduktionen
ikke har ændret sig væsentligt i de omkring 20 år, der er gået siden Rådets udtalelse i 2003,
bortset fra, at anvendelse af gruppeindhusning har vundet indpas, og der er kommet krav
om adgang til halm, hylder og rør. Rådet efterlyste dengang udvikling af systemerne i retning
af i højere grad at tilgodese dyrenes velfærd
en opfordring, der er gentaget i senere
høringssvar.
Det Dyreetiske Råd har drøftet følgende tre centrale spørgsmål for en eventuel genoptagelse
af minkproduktionen i Danmark:
Om formålet med produktionen er acceptabelt.
Om produktionen i sin (til 2020) eksisterende form kan anses for
dyrevelfærdsmæssigt acceptabel.
Og hvis ikke, på hvilke vilkår produktionen bør foregå, hvis den genoptages.
Endelig peger Rådet på andre relevante overvejelser i forbindelse med en eventuel
genoptagelse af minkproduktionen i Danmark.
Er formålet med produktionen acceptabelt?
Som tidligere nævnt drøftede Det Dyreetiske Råd i udtalelsen i 2003 også formålet med
produktionen, da pels i den offentlige debat ofte kritiseres for at være et luksusprodukt. De
nuværende medlemmer af Rådet tilslutter sig overvejelsen fra 2003 om, at definitionen af,
hvornår noget er luksus, kan forekomme tilfældig samt, at en afvisning af minkproduktionen
på denne baggrund bunder i en mere principiel diskussion om, hvilke formål det er rimeligt
at bruge dyr til.
Rådets medlemmer finder således, at det er væsentligt i formålsdiskussionen ikke bare at
forholde sig til mink, men at gøre sig klart generelt i forhold til hold og brug af dyr, om det
niveau af velfærd, som dyrene tilbydes, og det at dyrene evt. mister livet, er acceptabelt. En
sådan større principiel drøftelse af formål med brug af dyr generelt ligger dog uden for
rammen af denne udtalelse. Rådet peger derfor her blot på nødvendigheden af i sådanne
drøftelser at vurdere bl.a., om dyrene kan holdes på velfærdsmæssigt tilstrækkelige vilkår,
om der er mulighed for en bedre anvendelse af hele dyret, og om der findes alternative
produkter med nogenlunde samme nytteværdi men uden brug af dyr.
Er minkproduktionen i sin eksisterende form dyrevelfærdsmæssigt acceptabel?
Det Dyreetiske Råd afgav som nævnt et høringssvar i 2020, hvor Rådet fremsatte nogle
overordnede betragtninger om den eksisterende minkproduktion. Her pegede Rådet på
udviklingen i normer for dyrehold og mindende om tidligere kritik af meget restriktive
former for dyrehold på grund af deres indbyggede begrænsninger ift. at tilgodese dyrenes
velfærd. Rådet konkluderede, at sådanne systemer ikke kan anses for tidssvarende og
dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige med den nuværende viden om dyrs adfærdsmæssige
behov.
Rådets medlemmer tilslutter sig fortsat denne overordnede betragtning. Som anført i Rådets
notat om Dyreetik, dyrevelfærd og Det Dyreetiske Råd (2019)
13
, mener Rådets medlemmer,
at god dyrevelfærd både indebærer, at dyrene kan leve i overensstemmelse med deres natur
og få deres behov tilgodeset, og at dyrene har færrest mulige negative oplevelser som stress,
14
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
sult og sygdom og flest mulige positive oplevelser. Rådet anerkender, at der kan være behov
for at prioritere mellem disse forhold. Medlemmerne finder her, at gode
udfoldelsesmuligheder er en afgørende forudsætning for, at dyrenes velfærd kan tilgodeses,
og at hensynet til at beskytte dyrene mod fx sygdom og død ikke kan tjene som undskyldning
for, at dyrene systematisk bliver forhindret i at få tilgodeset deres adfærdsmæssige behov.
Selv om Rådet således vurderer, at minkenes velfærd på nogle områder, fx
sundhedsmæssigt, kan være acceptabel, mener Rådet derfor samlet set, at hold af mink i de
(til 2020) eksisterende bure med så begrænset bevægelsesfrihed og få muligheder for
indretning med tilstrækkelig berigelse ikke er acceptabel
svarende til den kritik, som Rådet
også har fremført for andre meget restriktive former for husdyrhold.
På hvilke vilkår bør produktionen foregå, hvis den genoptages?
Det Dyreetiske Råds medlemmer er enige om, at der er behov for at udvikle et nyt alternativ
til det (til 2020) eksisterende bursystem, hvis minkproduktionen skal genoptages, svarende
til den tidligere nævnte udvikling der er set med udfasning af restriktivt dyrehold for andre
dyrearter. Rådet anser som nævnt ikke hold af mink i små bure som acceptabelt, da Rådet
vurderer, at dyrenes velfærd ikke kan tilgodeses i tilstrækkeligt omfang.
Den aktuelle situation, hvor erhvervet er lukket ned og derfor under alle omstændigheder
vil kræve opbygning på ny, inviterer efter Rådets opfattelse også til at tænke i nye baner.
Indhusningen af mink kan her
ud over hensyn til dyrevelfærd
med fordel også inddrage
hensyn til et arbejdsmiljø, der gør det nemmere at passe og overvåge dyrene, fx med brug af
ny teknologi. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan et andet indhusningssystem, uden små
bure, i så fald kan se ud. Rådets medlemmer bemærker, at selv om der efterhånden er forsket
meget i velfærd hos mink, så er undersøgelserne typisk designet inden for eller tæt på den
ramme, som det eksisterende bur har sat. Der er fx undersøgt en effekt af mere plads men
kun op til fire gange den eksisterende burstørrelse. Viden om effekten af væsentlig mere
plads, der samtidig ville give muligheder for væsentlig mere berigelse, er sparsom. Det er
derfor svært at vurdere, hvad effekten af væsentlig mere (og beriget) plads, og evt. adgang
til et udeareal, reelt vil være. Tilsvarende er der fx undersøgelser af betydningen af adgang
til vand, men de er ikke designet på en måde, der giver mulighed for at imitere, hvordan
mink vil bruge vandet i naturen. Selv om adgang til vand kan være værdifuld for mink, er
det fortsat uklart, om adgang til at opholde sig i vandet i sig selv er en særlig form for
berigelse, der ikke kan erstattes af andre slags berigelse (og måske er et adfærdsmæssigt
behov), eller om anden berigelse, der fx kan stimulere jagtadfærd, er lige så effektiv.
Medlemmerne anbefaler derfor, at hvis minkproduktion skal genoptages, skal forskningen
fremover fokusere på nytænkning af indhusningen frem for på justeringer af det
eksisterende system.
Hvis minkproduktionen genoptages, er Rådets medlemmer videre enige om, at fremtidens
minkproduktion i højere grad skal tage udgangspunkt i dyrenes biologi som rovdyr med en
solitær natur. Minkproduktionen skal derfor inddrage forskningsbaseret viden om dyrenes
adfærdsmæssige behov, følge dyrenes naturlige adfærdsmæssige tilbøjeligheder og have
fokus på ikke bare at undgå adfærdsproblemer men også på at sikre positive aspekter af
dyrevelfærd.
Det Dyreetiske Råd finder det vanskeligt på basis af den nuværende viden om hold af mink
at fremsætte nærmere anvisninger for, hvordan et nyt indhusningssystem bør se ud. Rådet
15
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
opfordrer dog til at se på hold af mink i zoologiske haver for inspiration, fx i forhold til
berigelse. Rådet har følgende konkrete anbefalinger med udgangspunkt i den eksisterende
viden, som i givet fald bør indtænkes i et nyt system til hold af mink til pelsproduktion:
Avl:
o
Der bør være opmærksomhed på, at der ikke ved eventuel yderligere vækst i
minkenes størrelse eller i kuldstørrelse, opstår problemer med udvikling af
kroppens strukturer og med sundheden hos afkommet, jf. viden fra andre
dyrearter.
o
Der bør sikres fokus på at selektere målrettet for nysgerrige, ikke frygtsomme,
dyr, da disse må antages at trives bedre under produktionsforhold.
Management:
o
Der bør være øget fokus på pasningsrutiner og betydningen af disse for
dyrevelfærd, fx ved at fodre på tidspunkter, der følger minkenes naturlige
døgnrytme.
o
Den restriktive fodring af avlsdyrene forud for avlsperioden er ikke acceptabel
og skal undgås.
o
Håndtering, som dyrene kan opleve som negativ, bør minimeres eller helt
undgås.
Gruppeindhusning:
o
Indhusning i grupper på sæsontidspunkter og i aldersklasser, hvor mink
naturligt vil være solitære, skal undgås.
Areal og berigelse:
o
Rådets medlemmer er som nævnt enige om, at mink ikke bør holdes i små
bure. Arealet, som minken holdes på, skal være tilstrækkelig stort til at sikre
bevægelsesfrihed og udfoldelse af mest mulig naturlig adfærd og understøtte
brug af berigelsestiltag.
o
Hvis flere mink i perioder holdes sammen, skal arealet være stort og beriget
nok til, at de hver kan danne territorier for at reducere risikoen for territoriale
slåskampe.
o
Der skal i højere grad anvendes aktiverende berigelse af minkenes miljø, jf.
forskning i forskellige former for berigelse, og gerne berigelse, der stimulerer
bevægelse og naturlig adfærd som jagt og fødesøgning.
o
Hold af mink bør tage udgangspunkt i, at mink er semi-akvatiske og bruger
vand, hvis de har adgang til det. Der bør ligeledes indtænkes muligheder for
adgang til et udeareal for at kunne fremme kompleksiteten af indhusningen.
Rådet anbefaler mere forskning i forhold til specifik brug af sådanne faciliteter.
Rådet bemærker, at forskningsdesignet i relation til vand skal afspejle minks
naturlige adfærdsmæssige brug af vand. Det bør samtidig undersøges, om
adgangen til vand er et særskilt adfærdsmæssigt behov, eller om det kan
sidestilles med (og dermed erstattes af) andre former for berigelse.
Det Dyreetiske Råds medlemmer har ikke taget stilling til, om udvikling af et nyt
indhusningssystem, som i tilstrækkelig høj grad tilgodeser minkenes velfærd, er realistisk at
forene med en praktisk mulig og økonomisk rentabel produktion. Nogle af Rådets
medlemmer finder, at muligheden for at etablere en mere tidssvarende minkproduktion bør
stå åben, hvis nogle skulle ønske at genoptage produktionen med nye former for indhusning.
Disse medlemmer understreger dog samtidig, at der i givet fald
skal
være tale om en reel ny
16
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
form for indhusning og ikke en mindre justering af den eksisterende. Blandt disse
medlemmer finder nogle, at genoptagelse af produktionen bør afvente udviklingen af et nyt
indhusningssystem, og at det nuværende system dermed ikke længere bør anvendes. Andre
mener, at det nuværende system kan anvendes i en kortere periode, mens det nye system
udvikles, og at nye lovmæssige krav til minkproduktion i øvrigt bør afvente afklaring af
reglerne på EU-niveau. Disse medlemmer understreger dog, at denne mulighed indebærer,
at der samtidig lægges pres på udviklingen af et andet system. De øvrige medlemmer af
Rådet ser hellere, at der på nuværende tidspunkt indføres et permanent forbud mod
minkproduktion med henvisning til, at dyrene sandsynligvis ikke vil kunne holdes til dette
formål på en velfærdsmæssigt forsvarlig måde. Dette synspunkt forstærkes af bekymringen
for, at minkproduktion ellers genoptages på de hidtidige vilkår i en årrække, mens andre
systemer søges udviklet, samt bekymringen for de dyr der i givet fald skal indgå i
afprøvninger af systemer, der måske alligevel ikke viser sig gode nok.
Andre overvejelser
Det Dyreetiske Råd bemærker, at situationen med den aktuelle nedlukning af
minkproduktionen ikke kun er en anledning til overvejelser om, hvorvidt mink fremover
overhovedet skal holdes med henblik på pelsproduktion i Danmark og i givet fald en
nytænkning af, hvordan de skal holdes. Situationen giver også nogle konkrete udfordringer
for dem, der evt. gerne vil starte produktionen op igen. Dette gælder fx i forhold til at skaffe
avlsdyr, at genopbygge ”infrastrukturen” i erhvervet, samt at håndtere
sygdomsrisiko hos
både mink og mennesker. Dertil kommer en række yderligere overvejelser, også politiske,
om eventuelle vilkår for indhusningen og overgangsordninger for produktionen. Det ligger
dog uden for Rådets kompetenceområde at drøfte disse aspekter og vurdere effekten af de
nævnte faktorer på mulighederne for at genoptage produktionen.
Endelig er Rådet opmærksomt på, at minkproduktionen i andre lande, også uden for
Europa, der måske har ringere krav til dyrevelfærd, vil kunne øges som kompensation for
den markedsandel, som ikke længere kommer fra Danmark, hvis produktionen her i landet
ikke genoptages. Rådet bemærker, at dette potentielle dilemma gælder alle former for
husdyrhold, hvor Danmark skærper lovgivningen eller forbyder visse forhold. Rådets
medlemmer tilslutter sig overvejelserne i udtalelsen fra 2003 om, at en sådan udvikling vil
være uhensigtsmæssig, men at den ikke i sig selv er et argument for at opretholde
produktionen. Rådet har drøftet de mulige konsekvenser for minks velfærd, bl.a. med
udgangspunkt i informationer fra WelFur og de aktuelle drøftelser i EU om en eventuel
revision af lovgivningen for hold af pelsdyr eller et forbud. Rådets medlemmer er enige om,
at både et forbud og skærpede regler for hold af mink til pelsproduktion potentielt vil kunne
inspirere andre lande til også at sætte fokus på dyrevelfærden i pelsproduktionen.
Konklusion
Det Dyreetiske Råd har drøftet, hvordan minkproduktion ud fra et dyreetisk og
dyrevelfærdsmæssigt perspektiv bør se ud i fremtiden, hvis den skal genetableres i
Danmark. Rådet har fokuseret på tre centrale spørgsmål: om formålet med produktionen er
acceptabelt; om produktionen i sin (til 2020) eksisterende form kan anses for acceptabel; og
hvis ikke, på hvilke dyrevelfærdsmæssige vilkår bør produktionen foregå, hvis den
genoptages. Rådet har fremsat følgende overvejelser og anbefalinger.
17
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Er formålet med produktionen acceptabelt?
Det Dyreetiske Råd mener, at en afvisning af minkproduktionen på baggrund af formålet
bunder i en mere principiel diskussion om, hvilke formål det er rimeligt at bruge dyr til.
Rådet finder således, at det er væsentligt i formålsdiskussionen ikke bare at forholde sig til
mink men generelt til hold og brug af dyr. En sådan større principiel drøftelse af formål med
brug af dyr generelt ligger dog uden for rammen af denne udtalelse.
Er minkproduktionen i sin eksisterende form dyrevelfærdsmæssigt acceptabel?
Det Dyreetiske Råd finder, at gode udfoldelsesmuligheder er en afgørende forudsætning for,
at dyrenes velfærd kan tilgodeses. Rådet mener derfor, at meget restriktive former for
dyrehold på grund af deres indbyggede begrænsninger ift. at tilgodese dyrenes velfærd ikke
kan anses for tidssvarende og dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige med den nuværende viden
om dyrs adfærdsmæssige behov. Selv om Rådet vurderer, at minkenes velfærd på nogle
områder kan være acceptabel, mener Rådet samlet set, at hold af mink i de eksisterende bure
med så begrænset bevægelsesfrihed og få muligheder for indretning med tilstrækkelig
berigelse ikke er acceptabel.
På hvilke vilkår bør produktionen foregå, hvis den genoptages?
Det Dyreetiske Råds medlemmer er enige om, at der er behov for at udvikle et nyt alternativ
til det eksisterende bursystem, hvis minkproduktionen skal genoptages. Rådet anbefaler, at
forskningen fremover i så fald skal fokusere på nytænkning af indhusningen frem for på
justeringer af det eksisterende system, og fremtidens minkproduktion skal i givet fald i
højere grad tage udgangspunkt i bl.a. dyrenes biologi som rovdyr med en solitær natur og
deres deraf følgende adfærdsmæssige behov. Rådet fremsætter en række konkrete
anbefalinger vedrørende avl, management og indhusning med udgangspunkt i den
eksisterende viden, som i givet fald bør indtænkes i et nyt system til hold af mink til
pelsproduktion.
Det Dyreetiske Råds medlemmer har ikke taget stilling til, om udvikling af et nyt
indhusningssystem, som i tilstrækkelig høj grad tilgodeser minkenes velfærd, er realistisk at
forene med en praktisk mulig og økonomisk rentabel produktion. Nogle af Rådets
medlemmer finder, at muligheden for at etablere en reelt ny og mere tidssvarende
minkproduktion bør stå åben. Blandt disse medlemmer finder nogle, at genoptagelse af
produktionen bør afvente udviklingen af et nyt indhusningssystem, mens andre mener, at
det nuværende system kan anvendes i en kortere periode, mens det nye system udvikles, at
nye lovmæssige krav bør afvente afklaring af reglerne på EU-niveau, samt at denne mulighed
indebærer, at der samtidig lægges pres på udviklingen af et andet system. De øvrige
medlemmer af Rådet ser hellere, at der nu indføres et permanent forbud mod
minkproduktion med henvisning til, at dyrene sandsynligvis ikke vil kunne holdes til dette
formål på en velfærdsmæssigt forsvarlig måde.
18
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Det Dyreetiske Råds udarbejdelse af denne udtalelse
Det Dyreetiske Råd har behandlet emnet i perioden december 2020
oktober 2021.
Ved udarbejdelse af udtalelsen bestod Rådet af følgende medlemmer:
Bengt Holst (formand)
Jes Aagaard
Paolo Drostby (deltog ikke i fremsættelse af anbefalinger)
Pernille Hansen
Per Jensen
Pernille Fraas Johnsen
Sebastian Klein
Yke W. Kloppenburg-Oosterwoud
Peter Mollerup
Lene Munksgaard
Michael Nielsen
Thomas Søbirk Petersen
Det Dyreetiske Råd har i forbindelse med udarbejdelse af indeværende udtalelse haft møde
med Steen Henrik Møller, Aarhus Universitet, Jens Malmkvist, Aarhus Universitet, samt
Tage Pedersen, minkavler og formand for Kopenhagen Fur/Danske minkavlere, Sander
Jacobsen, direktør i Kopenhagen Fur, og Knud Vest, minkavler og tidligere formand for
Sjællands Pelsdyravlerforening. Rådet har desuden modtaget bistand vedr. faktuelle
oplysninger fra Pernille Schack, Kopenhagen Fur. Rådet har endvidere haft kontakt med
Louise Simonsen, Danske Mink, og Rådet har indhentet erfaringer vedrørende hold af mink
i en zoologisk have fra Lisbeth Skovmand Høgh, leder af AQUA Akvarium & Dyrepark.
Endelig har Rådet inddraget div. litteratur, herunder en nylig svensk rapport med
gennemgang af forskningen i dyrevelfærd ved hold af mink til pelsproduktion.
Rådet takker Steen Henrik Møller, Jens Malmkvist, Tage Pedersen, Sander Jacobsen, Knud
Vest, Lisbeth Skovmand Høgh, Lena Lidfors og Lotta Berg for bemærkninger til tidligere
udkast til de faktuelle dele af udtalelsen.
19
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 860: Spm. om oversendelse af Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1/11-21 vedr. minkproduktion og alt materiale, som Rådet har indhentet ifm. tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572134_0020.png
Litteratur
1
Udtalelse
om pelsdyrproduktion (2003)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-om-pelsdyrproduktion-
2003/
Høringssvar til høring om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr
nyt
krav om hylder og rør til mink (2013)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-pelsdyr-2013/
2
Høringssvar til høring over analyse udført af Arbejdsgruppen vedr. gruppeindhusning af mink (2015)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-mink-2015/
3
Høringssvar til høring over L 77 Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
(2020)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-mink-2020/
4
5
Udtalelse
om bindestalde til malkekvæg (2019)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-om-bindestalde-til-
malkekvaeg-2019/
6
Udtalelse
vedrørende hold af fjerkræ til produktion af æg og kød (2014)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-vedroerende-hold-af-
fjerkrae-til-produktion-af-aeg-og-koed-2014/
7
Bekendtgørelse
om beskyttelse af pelsdyr BEK nr. 1553 af 11/12/2015
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1553
8
Lov
om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink LOV nr. 2185 af 29/12/2020
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2185
Ændret ved LOV nr. 784 af 04/05/2021, nu LBK nr. 1211 af 07/06/2021
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1211
9
EFSA
(European Food Safety Authority): Monitoring of SARS-CoV-2 infection in mustelids. EFSA Journal
2021;19(3):6459, doi: 10.2903/j.efsa.2021.6459
https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2021.6459
10
Møller
SH, Hansen SW, Malmkvist J (2011): Velfærd hos mink. Notat vedrørende den generelle velfærd i
dansk minkproduktion, samt status i forbindelse med gruppeindhusning og andre management- og
miljøforhold. Intern rapport nr. 104, April.
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/ir_104_55716_internet.pdf
Henriksen B, Møller SH, Malmkvist J. (2021): Minkvelfærd i Danmark og Europa vurderet på basis af
Welfur-Mink. Rådgivningsrapport fra DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCA_rapport_nr188.pdf
11
12
Berg,
L, De Koning, D-J, Fall, N, Hansson, H, Herlin, A, E, Hultgren, J, Jacobson, M, Keeling, L,
Kolstrup, C, J, Lidfors, L, Lindkvist, H, Malmkvist, J, Peura, J, Sandberg, E, Steen, M, Wall, H (2020).
Minkhållning i Sverige. Uppsala: Sveriges lantbruksuniversitet. Rapport fra SLUs vetenskapliga råd för
djurskydd.
https://pub.epsilon.slu.se/16913/7/berg_c_et_al_200422.pdf
Dyreetik, dyrevelfærd og Det Dyreetiske Råd (2019)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/dyreetik-dyrevelfaerd-og-det-
dyreetiske-raad-2019/
13
20