Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2572055_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. maj 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 853 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 8. april 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 853 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren redegøre for, hvad man fra statens side ønsker at gøre for at imødekomme det besvær,
danske hjorteavlere oplever som følge af de nyligt implementerede EU-regler om øremærkning af hjorte
på farme, som beskrevet i artiklen ”Dødfarlige regler om mærkning af hjorte kan lukke et helt erhverv”
Landbrugsavisen, den 12. september 2021.”
Svar
Det fremgår af artiklen af 12. september 2021 fra Landbrugsavisen: ”Dødfarlige regler om mærkning af
hjorte kan lukke et helt erhverv” bl.a., at EU-reglerne om øremærkning af hjorte giver anledning til ud-
fordringer for de danske hjorteavlere. Samtidig anføres, at reglerne er en udfordring i forhold til dyre-
velfærden, hvilket skyldes, at hjorten er et vildt dyr, der ofte går på naturarealer og ikke er vant til at
blive håndteret af mennesker. Endelig rejser artiklen spørgsmål om sammenhængen mellem mærk-
ningsreglerne og adgangen til hektarstøtte samt om, hvorvidt bedøvelse af hjorte i forbindelse med
mærkning udelukker, at dyret kan anvendes til konsum.
Formålet med de nye EU-regler
1
om mærkning og registrering af hjorte senest ni måneder efter fødslen
er at opnå de bedste muligheder for hurtigt og effektivt at kunne opspore og bekæmpe overførbare dy-
resygdomme gennem større sporbarhed. Reglerne er direkte gældende i samtlige EU-medlemsstater og
fandt anvendelse fra den 21. april 2021.
Såvel før som efter de nye regler om mærkning af hjorte trådte i kraft, har Fødevarestyrelsen arbejdet
aktivt for at få indført en dispensationsadgang, således at rammerne for ordningen kan udnyttes så flek-
sibelt som muligt. For så vidt angår forhandlingsforløbet op til vedtagelsen af det nye regelsæt kan hen-
vises til min besvarelse af MOF spørgsmål 383 alm. del af 17. marts 2022, hvoraf blandt andet fremgår,
at det første udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520 om fastlæggelse af
regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår
sporbarheden af visse opdrættede landdyr, blev fremsat i oktober 2018.
EU-kommissionen har den 6. januar 2022 konkluderet, at den danske model for håndtering af dispen-
sationsmuligheden ligger inden for rammerne af forordningen. Fødevarestyrelsen har samtidig forlæn-
get fristen til den 13. august 2022 for mærkning af de dyr, der ikke var mærkede, da forordningen trådte
./.
./.
1
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår sporbarheden af visse opdrættede landdyr
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 853: Spm. om, hvad man fra statens side ønsker at gøre for at imødekomme det besvær, danske hjorteavlere oplever som følge af de nyligt implementerede EU-regler om øremærkning af hjorte på farme, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
i kraft. Fødevarestyrelsen er i færd med at behandle de ansøgninger om dispensation, der er indkommet.
Styrelsen har indtil videre modtaget 279 ansøgninger om dispensation fra mærkningskravet.
Fødevarestyrelsen har løbende været i dialog med Landsforeningen af Danske Hjorteavlere for at sikre
den bedst mulige implementering af de nye EU-regler og muligheden for at søge dispensation fra reg-
lerne. Fødevarestyrelsen har desuden sendt informationsbreve direkte til alle registrerede hjorteavlere
i Danmark.
Fødevarestyrelsen oplyser, at mærkning af hjorte er ikke omfattet af reglerne om krydsoverensstem-
melse, og der er således ingen sammenhæng mellem adgang til hektarstøtte og øremærkning af hjorte.
Styrelsen bemærker desuden, at dyr, der har været bedøvet, ikke udelukkes permanent fra konsum.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
2