Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-4628
Den 5. maj 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 847 (MOF alm. del) stillet d. 7. april 2022 efter ønske fra
Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 847
”Vil
ministeren oplyse, hvilke krav EU's fuglebeskyttelsesdirektiv pålægger medlemslandene i forhold
til at udpege fuglebeskyttelsesområder, herunder hvilke krav der gælder, når områder er hjemsted for
en større del af en europæisk bestand af bilag 4-arter?”
Svar
I forhold til krav om udpegning af fuglebeskyttelsesområder i fuglebeskyttelsesdirektivet kan jeg
henvise til min besvarelse af MOF alm. del spørgsmål 1227 og 1229 (2020-21) om kravet i
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 1 og 2, der pålægger medlemsstaterne at udpege de bedst
egnede områder til beskyttelse af de arter, der er omfattet af direktivet.
Beskyttelsen af bilag IV-arter følger af habitatdirektivets artikel 12 og bilag IV og gælder overalt i
landet, dvs. ikke kun inden for Natura 2000-områder. Artsbeskyttelsen er bl.a. gennemført i
naturbeskyttelseslovens § 29 a, artsfredningsbekendtgørelsens §§ 10 og 11, jagt- og
vildtforvaltningslovens § 6 a og § 7 samt habitatbekendtgørelsens § 10.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk