MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 846: MFU spm. om, hvordan ministeren agter at sikre mod lukning af arbejdspladser, som vil følge af manglende regulering af sælbestanden, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21

MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1409

Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2021-8899

Den 16. juni 2021

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1409 (MOF alm. del) stillet 20.maj 2021 efter ønske fra

Kristian Pihl Lorentzen

Spørgsmål nr. 1409

” Ministeren bedes oplyse, om EU’s naturbeskyttelsesdirektiver giver mulighed for en nedregulering af

antallet at sæler og skarv i Danmark?”

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser, at:

”

Miljøstyrelsen kan oplyse, at

EU’s naturbeskyttelsesdirektiver

(fuglebeskyttelsesdirektivet og

habitatdirektivet) pålægger EU's medlemslande at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne,

truede eller karakteristiske. Både spættet- og gråsæl er omfattet af habitatdirektivets bilag II, som

omfatter dyre- og plantearter, hvis bevaring kræver etablering af særlige beskyttelsesområder. Sæler er

en del af udpegningsgrundlaget for en række habitatområder i danske farvande.

Sælarterne er desuden omfattet af habitatdirektivets bilag V. Det fremgår af direktivets artikel 14, at

udnyttelse af dyre- og plantearter, der er opført på bilag V, skal være forenelig med opnåelse eller

opretholdelsen af gunstig bevaringsstatus for arterne. Gunstig bevaringsstatus spiller derfor en

væsentlig rolle i forvaltningen af sæler. Begge sælarter kan således udnyttes, men udnyttelsen skal ske

på grundlag af forvaltningsregler, der sikrer opretholdelse af gunstig bevaringsstatus. Fravigelse fra

artikel 14 skal opfylde betingelserne i direktivets artikel 16, dvs.:



der ikke findes nogen anden brugbar løsning,

foranstaltningen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens

naturlige udbredelsesområde, og

foranstaltningen sker for at beskytte en vægtig samfundsmæssig interesse, herunder for at

forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for

ejendom

Sæler

Der er både for spættet sæl og gråsæl mulighed for at give tilladelse til at regulere begge arter i nærheden

af faststående fiskeredskab samt regulering af spættet sæl i åer af hensyn til pressede fiskebestande. I

2019 blev ansøgningsproceduren for regulering af sæler forenklet, således at tilladelser kan meddeles

for en længere varighed og for flere individer end hidtil.

I 2020 blev et pilotprojekt etableret (Bornholmerordningen) med betalte sæljægere. Der blev givet

tilladelse til at regulere 40 gråsæler årligt. Dette pilotprojekt er nu videreført med mulighed for at

regulere op til 80 gråsæler årligt i en treårig periode.

Miljøministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 846: MFU spm. om, hvordan ministeren agter at sikre mod lukning af arbejdspladser, som vil følge af manglende regulering af sælbestanden, til miljøministeren

I 2020 blev ny forvaltningsplan for sæler ligeledes vedtaget. Forvaltningsplanen skal understøtte en

forvaltning, som på den ene side sikrer beskyttelse af arterne, og på den anden side bidrager til at

begrænse konflikter, som arterne skaber.

Alle danske delbestande af spættet sæl er pt. i gunstig bevaringsstatus og har en nuværende størrelse og

udvikling, der indebærer, at den spættede sæl må vurderes at kunne bære en vis afskydning. I

Limfjorden er bestanden dog lille og viser ikke konsistent fremgang, hvorfor bortskydning

i dette område kan bevirke en nedgang i bestanden.

Jagttid på spættet sæl blev drøftet i Vildtforvaltningsrådet i december 2019 i forbindelse med

færdiggørelse af forvaltningsplanen for sæler. Rådet kunne ikke anbefale jagttid på spættet sæl på

baggrund af den faglige vurdering fra Aarhus Universitet og det forhold, at sæler pga. sundhedsmæssige

aspekter ikke vil kunne udnyttes til konsum.

Status for gråsæl i de danske farvande er pt. ugunstig, bl.a. fordi den kun forekommer fast i visse

farvande, har få ynglelokaliteter og meget lav yngleaktivitet, og der kan derfor ikke åbnes op for jagt på

denne art.

Skarv

EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv har til formål at beskytte alle naturligt forekommende

vildtlevende fugle

i Europa. I henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet er alle fugle som udgangspunkt omfattet af en generel

beskyttelse, der bl.a. forbyder jagt, indfangning, ødelæggelse af æg og reder, salg samt væsentlige

forstyrrelser.

Hertil kommer en forpligtelse til udpegning og beskyttelse af levesteder for de arter, der forekommer på

direktivets bilag I (direktivets art. 4.1) samt for regelmæssigt tilbagevendende trækfugle, der ikke er

anført i bilag I (direktivets art. 4.2). I forbindelse med direktivets ikrafttræden blev der foretaget en

vurdering af, hvilke arter det var muligt at drive bæredygtig jagt på. Disse arter fremgår af direktivets

bilag II/a eller II/b. Disse arter er således undtaget fra bestemmelserne om forbud mod jagt. For at

kunne fastsætte jagttid på en given fugleart skal denne således fremgå af enten bilag II/a, der angiver,

hvilke arter der kan fastsættes jagttid på i hele EU eller af bilag II/b, og her være angivet for det

pågældende land, der ønsker at fastsætte en jagttid. Da skarv ikke fremgår af bilag II/a og ikke er angivet

for Danmark på bilag II/b, er der således i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet ikke mulighed for at

indføre jagt på skarv i Danmark.

Miljøstyrelsen kan i øvrigt oplyse, at direktivets artikel 9 giver mulighed for at fravige den generelle

beskyttelse. Fravigelse af beskyttelsen kan dog kun ske, hvis der ikke findes nogen anden tilfredsstillende

løsning og kun med følgende begrundelser:



af hensyn til den offentlige sikkerhed og sundhed

af hensyn til sikkerhed for luftfarten

for at hindre omfattende skader på afgrøder, besætninger, skove, fiskeri- og vandområder

for at beskytte flora og fauna

Det følger ligeledes af direktivets artikel 13, at fravigelsen ikke må medføre en forringelse af de

nuværende forhold med hensyn til bevarelse af skarven. Regulering af skarv i Danmark kan ske i 10

måneder af året. I forvaltningsplanen for skarv er der et stort fokus på områder, hvor skarven kan

have en negativ påvirkning på sårbare fiskebestande. Planen har derfor fokus på virkemidler, der kan

bidrage til at reducere konflikterne med fiskeriet, eventuelle økosystemkonflikter og samtidig sikre

skarvens beskyttelse.

Det bemærkes, at udkast til ny forvaltningsplanen for skarv er i høring til og med 2. august 2021. Den

kan findes på høringsportalen her:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65219.”

Lea Wermelin

Katrine Nissen