Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2569679_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-5316
Den 4. maj 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 846 stillet den 7. april 2022 efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Marlene Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 846
Vil ministeren redegøre for, på baggrund af svaret på spørgsmål MOF alm. del
spm. 713,
hvordan ministeren agter at sikre mod lukning af arbejdspladser, som vil følge af manglende
regulering af sælbestanden?
Svar
Som det også fremgår af besvarelsen af MOF alm. del
spm. 713, regulerer Danmark både
gråsæler og spættede sæler i henhold til EU's habitatdirektiv. Der er udarbejdet
forvaltningsplaner for begge arter i overensstemmelse hermed.
Habitatdirektivet giver ikke mulighed for en egentlig bestandsreducering gennem regulering,
men alene mulighed for at regulere ”problemvildt”, som forårsager betydelig erhvervsøkonomisk
skade. Det har siden 2014 været muligt i Danmark at opnå tilladelse til at regulere gråsæler, som
vurderes at være såkaldte ”problem-sæler”. Miljøministeriet har på den baggrund
siden 2020 haft
iværksat en ordning med betalt regulering af problemsæler ved Bornholm for at afhjælpe gener
fra gråsælerne for fiskeriet.
Jeg er opmærksom på lokale udfordringer med regulering af gråsælen, herunder særligt set i lyset
af de nu meget lave kvoter på torsk og laks i Østersøen, som også har betydet, at ordningen med
betalt sælregulering omkring Bornholm har måttet sættes på pause som følge af en faglig
vurdering. I samarbejde med DTU Aqua er Miljøstyrelsen i gang med at undersøge sælskader på
fladfisk. Formålet er at tilvejebringe det nødvendige grundlag for at vurdere, om reguleringen af
gråsæler kan genoptages til efteråret.
For så vidt angår muligheder for regulering af sæler i Danmark, henvises til MOF alm. del svar nr.
775 og 1409.
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk