Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2484882_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 917
Den 20. november 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 84 (MOF alm. del) stillet 25. oktober 2021 efter ønske fra
Christoffer Aagaard Melson (V).
Spørgsmål nr. 84
”Hvor lang ventetid mener ministeren er acceptabel for sager, der skal behandles af Kystdirektoratet?”
Svar
Da Kystdirektoratet modtager og behandler et stort antal af forskellige typer af sager med meget
varierende kompleksitet vil der være variationer i sagsbehandlingstiden. Når det er sagt, er det min
klare forventning, at Kystdirektoratet løbende arbejder på at optimere sagsbehandlingsprocesserne og
har et stærkt fokus på at sikre tilfredsstillende sagsbehandlingstider.
Kystdirektoratet oplyser i den forbindelse at:
”Kystdirektoratet har over en fireårig periode oplevet en stigning i den totale sagsmængde på omtrent
25 pct. For at håndtere denne udvikling har Kystdirektoratet et kontinuerligt fokus på at smidiggøre
sagsforløbene og benytter sig af en række redskaber, som kan hjælpe med at nedbringe den tid, der
medgår til sagsbehandling. Et aktuelt eksempel herpå er automatisering af delprocesser, f.eks.
indhentning af oplysninger til brug for sagsbehandling og offentliggørelse af afgørelser.”
Lea Wermelin
/
Merete Løvschall
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk